Helvede
    Footnotes

    Helvede

    I nutidig åbenbaring bruges helvede i mindst to betydninger. For det første er det et midlertidigt opholdssted i åndeverdenen for dem, som var ulydige i dette liv. I den betydning har helvede en afslutning. De ånder, som findes der, bliver undervist i evangeliet og på et tidspunkt efter deres omvendelse opstår de til den grad af herlighed, som de er værdige til. De, som ikke vil omvende sig, men dog ikke hører til blandt fortabelsens sønner, forbliver i helvede under tusindårsriget. Efter disse tusind års pinsler, opstår de til en telestial herlighed (L&P 76:81-86; 88:100-101).

    I den anden betydning er helvede det permanente opholdssted for dem, som ikke bliver forløst ved Kristi forsoning. I den betydning er helvede permanent. Her bor de, der »forbliver tilsølede« (L&P 88:35, 102). Det er her Satan, hans engle og fortabelsens sønner – de, som har fornægtet Sønnen, efter at Faderen har åbenbaret ham for dem – kommer til at bo i al evighed (L&P 76:43-46).

    I skrifterne omtales helvede til tider som det yderste mørke eller som dødsriget.