Studiehjælp
Levi


Levi

Jakobs og Leas tredje søn fra Det Gamle Testamente (1 Mos 29:34; 35:23). Levi blev stamfader til en af Israels stammer.

Levis stamme

Jakob velsignede Levi og hans efterkommere (1 Mos 49:5-7, 28). Efterkommere af Levi tjente i Israels helligdomme (4 Mos 1:47-54). Aron var levit, og hans efterkommere var præster (2 Mos 6:16-20; 28:1-4; 29). Levitterne hjalp Arons sønner, præsterne (4 Mos 3:5-10; 1 Kong 8:4). De virkede til tider som musikere (1 Krøn 15:16; Neh 11:22), slagtede offerdyr (2 Krøn 29:34; Ezra 6:20) og hjalp til i templet (Neh 11:16). Levitterne var indsat til at tjene Herren ved at forrette ordinancerne for Israels børn. Levitterne var selv blevet ofret på hele Israels vegne (4 Mos 8:11-22) og var derved blevet Guds særlige ejendom i stedet for de førstefødte drengebørn (4 Mos 8:16). De blev ikke indviet, men blev renset, inden de påtog sig embedet (4 Mos 8:7-16). De fik intet arveland i Kana’an (4 Mos 18:23-24), men de fik al tienden (4 Mos 18:21), 48 byer (4 Mos 35:6) og retten til at modtage almisser fra folket ved højtiderne (5 Mos 12:18-19; 14:27-29).