Den beføjelse, som gives mænd på jorden, som er kaldet eller ordineret, til at handle for og på vegne af Gud Faderen eller Jesus Kristus med hensyn til at udføre Guds værk.
Han gav de tolv disciple magt, Matt 10:1 .
Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer, Joh 15:16 .
Der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, Rom 13:1 .
Nefi og Lehi prædikede med stor myndighed, Hel 5:18 .
Nefi, Helamans søn, var en gudsmand, som havde fået stor magt og myndighed fra Gud, Hel 11:18 (3 Ne 7:17 ).
Jesus overdrog magt og myndighed til tolv nefitter, 3 Ne 12:1-2 .
Joseph Smith blev kaldet af Gud og ordineret, L&P 20:2 .
Ingen skal prædike mit evangelium eller opbygge min kirke, medmindre han bliver ordineret, og det er kirken bekendt, at han har myndighed, L&P 42:11 .
Ældsterne skal forkynde evangeliet med myndighed, L&P 68:8 .
Det melkisedekske præstedømme har myndighed til at forvalte det åndelige, L&P 107:8, 18-19 .
Det, som udføres med guddommelig myndighed, bliver lov, L&P 128:9 .
Enhver, som prædiker eller handler i Guds navn, skal være kaldet af Gud af dem, der har myndighed, TA 1:5 .