Bibelen

En samling af jødiske og kristne tekster, som indeholder guddommelige åbenbaringer. Ordet bibel betyder »bøgerne«. Bibelen er skrevet af mange profeter og inspirerede skribenter, som handlede under Helligåndens indflydelse (2 Pet 1:21).

Den kristne bibel er opdelt i to dele, der kendes som henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente består af de hellige skrifter, som blev anvendt af jøderne i Palæstina på Jesu tid. Det Nye Testamente indeholder tekster, som hører til den apostolske periode, og som anses for at have samme hellighed og autoritet som de jødiske skrifter. Bøgerne i Det Gamle Testamente er en del af en national litteratur, der strækker sig over mange århundreder og næsten udelukkende er skrevet på hebraisk. Bøgerne i Det Nye Testamente er derimod en enkelt generations værk og er hovedsageligt skrevet på græsk.

Ordet testamente i betegnelsen Det Gamle Testamente er en oversættelse af et hebraisk ord, der betyder »pagt«. Den gamle pagt er den lov, som blev givet Moses, da israelitterne forkastede evangeliets fylde, som Guds folk har haft fra begyndelsen. Den nye pagt er det evangelium, som Jesus Kristus forkyndte.

I den hebraiske bibel (Det Gamle Testamente) var bøgerne opdelt i tre grupper: Loven, Profeterne og Skrifterne. I den bibel, som den kristne verden benytter, er bøgerne inddelt efter emner, såsom historiske, poetiske og profetiske.

Bøgerne i Det Nye Testamente er normalt arrangeret i følgende rækkefølge: De fire evangelier og Apostlenes Gerninger, Paulus’ breve, Jakobs, Peters, Johannes’ og Judas’ breve og Johannes’ Åbenbaring.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ærer og respekterer Bibelen og erklærer, at Herren til sine profeter i de sidste dage fortsat giver åbenbaringer, som underbygger og bekræfter den bibelske beretning om Guds forhold til menneskene.