Uretfærdig, uretfærdighed Se også Retfærdig, retfærdighed; Synd; Tilsølethed; Ugudelig Ugudelig; en som ikke elsker Gud eller det, der hører Gud til, og som ikke støtter hans sag. Herren holder sig fjernt fra uretfærdige, men han hører retfærdiges bøn, Ordsp 15:29. Når den uretfærdige hersker, sukker folket, Ordsp 29:2 (L&P 98:9). Uretfærdige skal ikke arve Guds rige, 1 Kor 6:9-10. De, som finder behag i uretfærdigheden, skal blive dømt, 2 Thess 2:12. Jesus Kristus renser os for al uretfærdighed, 1 Joh 1:9. En uretfærdig konge fordrejer al retfærdigheds veje, Mosi 29:23. Grundvolden til udryddelse lægges ved advokaters og dommeres uretfærdighed, Alma 10:27. Jeg sender jer ud for at irettesætte verden for alle deres uretfærdige gerninger, L&P 84:87. Sjælen må nødvendigvis helliggøres fra al uretfærdighed, L&P 88:17-18. Det er næsten alle menneskers tilbøjelighed at begynde at udøve uretfærdigt herredømme, L&P 121:39.