Ba’al

En mandlig solgud, som især blev dyrket i Fønikien (1 Kong 16:31), men som også blev tilbedt på forskellig vis i andre egne: Af moabitterne som Ba’al-Peor (4 Mos 25:1-3), i Sikem som Ba’al-Berit (Dom 8:33; 9:4) og i Ekron som Ba’al-Zebub (2 Kong 1:2). Ba’al kan have været den samme som den babylonske Bel og den græske Zeus. Ordet Ba’al udtrykker forholdet mellem en herre og hans slave. Det almindelige symbol for Ba’al var en tyr. Astarte var den gudinde, som almindeligvis blev tilbedt sammen med Ba’al.

Betegnelsen Ba’al blev somme tider kombineret med et andet navn eller ord for at angive en forbindelse med Ba’al, såsom et sted hvor han blev tilbedt, eller en person, der havde ba’allignende egenskaber. Eftersom Ba’al senere fik klang af noget, der var meget ondt, erstattede man det i disse sammensatte navne med Boshet, der betyder »skam«.