Skyld Se også Omvendelse Det at have gjort noget forkert, eller den følelse af anger og sorg, som bør ledsage synd. Han har begået synd og pådrager sig skyld, 3 Mos 5:20-25. Den, der nyder nadveren på uværdig måde, forsynder sig imod Herrens legeme og blod, 1 Kor 11:27. De skyldige anser sandheden for at være hård, 1 Ne 16:2. Vi skal have en fuldkommen kundskab om al vor skyld, 2 Ne 9:14. Min skyld blev fejet bort, En 1:6. Der blev knyttet en straf dertil, som gav samvittighedsnag, Alma 42:18. Lad dine synder forurolige dig med den uro, der skal bringe dig ned til omvendelse, Alma 42:29. Nogle af jer er skyldige over for mig, men jeg vil være barmhjertig, L&P 38:14. Guds Søn har sonet for arveskyld, Moses 6:54.