I skrifterne bruges ordet fordømmelse i to betydninger: (1) At dømme eller blive dømt skyldig af Gud. (2) En tilstand, hvor al videre udvikling er umulig, og man er forstødt fra Guds nærhed og herlighed. Der findes forskellige grader af fordømmelse. Alle, som ikke opnår fylden af en celestial ophøjelse, får til en vis grad deres udvikling og muligheder begrænset og bliver i det omfang fordømt.
At dømme eller blive dømt skyldig af Gud
Vore ord, gerninger og tanker dømmer os skyldige, Alma 12:14 .
Ved at kende sandheden og ikke gøre derefter, kommer mennesker under fordømmelse, Hel 14:19 .
Hvis vi hørte op med at arbejde, blev vi bragt under fordømmelse, Moro 9:6 .
Den, som ikke tilgiver sin bror, står fordømt for Herren, L&P 64:9 .
Den, som synder mod et større lys, skal få en større fordømmelse, L&P 82:3 .
Hele kirken er under fordømmelse, indtil den omvender sig og erindrer Mormons Bog, L&P 84:54-57 .
En tilstand, hvor al videre udvikling er umulig
Ve jer, I hyklere! I skal dømmes så meget hårdere, Matt 23:14 .
Den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, Mark 3:29 .
De, der har gjort det onde, opstår til dom, Joh 5:29 (3 Ne 26:5 ).
Den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til, 1 Kor 11:29 (3 Ne 18:28-29 ).
Den, der ikke vil omvende sig, blive døbt og holde ud til enden, skal blive fordømt, 2 Ne 9:24 (Mark 16:16 ; Eter 4:18 ; L&P 68:9 ; 84:74 ).
De ugudelige ville være mere elendige ved at bo hos Gud end hos de fordømte sjæle i helvede, Morm 9:4 .
Den, der ikke gør noget, førend han bliver befalet dertil, han er fordømt, L&P 58:29 .
Den, der modtager en fylde af den nye og evige pagt, skal overholde loven, ellers skal han blive fordømt, L&P 132:6 .