Opstandelse
    Footnotes

    Opstandelse

    Den genforening af det åndelige legeme og det fysiske legeme af kød og knogler, som finder sted efter døden. Efter opstandelsen adskilles ånden og legemet aldrig igen, og det pågældende menneske bliver udødeligt. Enhver, som er blevet født på denne jord, opstår, fordi Jesus Kristus overvandt døden (1 Kor 15:20-22).

    Jesus Kristus var den første, som opstod på denne jord (ApG 26:23; Kol 1:18; Åb 1:5). Det Nye Testamente viser fyldestgørende, at Jesus opstod med et fysisk legeme: Hans grav var tom, han spiste fisk, han havde en krop af kød og knogler, folk rørte ved ham, og englene sagde, at han var opstået (Mark 16:1-6; Luk 24:1-12, 36-43; Joh 20:1-18). I nutidig åbenbaring bekræftes det, at Kristus virkelig opstod, og at alle mennesker skal opstå (Alma 11:40-45; 40; 3 Ne 11:1-17; L&P 76; Moses 7:62).

    Ikke alle mennesker opstår til den samme herlighed (1 Kor 15:39-42; L&P 76:89-98), og ikke alle opstår på samme tid (1 Kor 15:22-23; Alma 40:8; L&P 76:64-65, 85; 88:96-102). Mange hellige opstod efter Kristi opstandelse (Matt 27:52). De retfærdige opstår før de ugudelige og kommer frem i den første opstandelse (1 Thess 4:16). De syndere, som ikke har omvendt sig, kommer frem i den sidste opstandelse (Åb 20:5-13; L&P 76:85).