Revselse Se også Modgang Irettesættelse eller tugtelse, som pålægges enkeltpersoner eller grupper for at hjælpe dem til at rette sig eller blive stærkere. Ringeagt ikke den Almægtiges opdragelse, Job 5:17 (Ordsp 3:11). Lykkelig den mand, du tugter, Herre, Sl 94:12. Ethvert skrift er nyttigt til vejledning og til opdragelse, 2 Tim 3:16. Dem, Herren elsker, tugter han, Hebr 12:5-11. Herren finder det tjenligt at revse sit folk, Mosi 23:21-22. Medmindre Herren revser sit folk, erindrer de ham ikke, Hel 12:3. Herren talte med Jereds bror og revsede ham, Eter 2:14. De blev revset, så de kunne omvende sig, L&P 1:27. Dem, som jeg elsker, revser jeg også, så deres synder må blive tilgivet dem, L&P 95:1. Alle, der ikke vil tåle revselse, kan ikke blive helliggjort, L&P 101:2-5. Mit folk må revses, indtil de lærer lydighed, L&P 105:6. Den, som ikke vil tåle revselse, er ikke mit rige værd, L&P 136:31.