Studiehjælp
Timotheusbrevene


Timotheusbrevene

To breve, som Paulus skrev til Timotheus. Timotheusbrevene findes nu som bøger i Det Nye Testamente.

Første Timotheusbrev

Paulus skrev det første brev efter sit første fangenskab. Han havde efterladt Timotheus i Efesos i den hensigt selv at vende tilbage dertil (1 Tim 3:14). Men Paulus følte, at han måske ville blive forsinket, derfor skrev han til Timotheus, sandsynligvis fra Makedonien (1 Tim 1:3), for at give ham råd og opmuntre ham til at passe sine pligter.

Kapitel 1 indeholder Paulus’ hilsner og instruktioner vedrørende nogle tåbelige vrangforestillinger, som var ved at vinde indpas i kirken. Kapitlerne 2-3 rummer anvisninger for offentlig gudsdyrkelse og for kirkens embedsmænds karakter og opførsel. Kapitlerne 4-5 indeholder en beskrivelse af frafaldet i de sidste dage og nogle råd til Timotheus om, hvordan han skulle betjene dem, han var leder for. Kapitel 6 er en formaning til at være trofast og undgå verdslig rigdom.

Andet Timotheusbrev

Paulus skrev det andet brev under sit andet fangenskab, kort før sit martyrium. Det indeholder apostlens sidste ord og viser det vidunderlige mod, hvormed han så døden i øjnene.

Kapitel 1 indeholder Paulus’ hilsner og formaninger til Timotheus. Kapitlerne 2-3 rummer forskellige advarsler og retningslinjer samt en opfordring til at udholde de kommende farer. Kapitel 4 er et budskab til Paulus’ venner, hvori han forklarer, hvordan frafaldne skal behandles.