Studiehjælp
Fjerde Mosebog


Fjerde Mosebog

Som en anden benævnelse for Fjerde Mosebog bruges undertiden navnet »Numeri«, et latinsk ord som betyder »tallene«, og som hentyder til de mange folketællinger, bogen indeholder (4 Mos 1-2; 26). Fjerde Mosebog er den fjerde bog i Det Gamle Testamente. Den er skrevet af Moses. Bogen beretter om Israels vandring fra Sinajs bjerg til Moabs sletter ved grænsen til Kana’an. Et af dens vigtigste budskaber er, at Guds folk skal leve ved tro og stole på hans løfter, hvis de vil opleve fremgang. Den fortæller om, hvordan Gud straffede Israel for ulydighed, og den rummer oplysninger om israelitternes love.

Kapitlerne 1-10 omhandler israelitternes forberedelse til at bryde op fra Sinaj. Kapitlerne 11-14 beskriver selve vandringen, hvordan de sendte spejdere ind i Kana’an, og hvordan Israel blev nægtet adgang til det forjættede land. Kapitlerne 15-19 opremser forskellige love og historiske begivenheder. Kapitlerne 20-36 er beretningen om folkets sidste år i ørkenen.