Pinse

Som en del af Moseloven blev pinsefesten, hvis hebraiske navn betyder førstegrøde, afholdt halvtreds dage efter påskefesten (3 Mos 23:16). Pinsen var en fest, hvor man fejrede høsten, og i Det Gamle Testamente kaldes den kornhøstfesten eller ugefesten. Det var den højtid, man fejrede, da apostlene i Jerusalem fyldtes med Helligånden og talte i tunger (ApG 2; L&P 109:36-37).