Sabbatsdagen
    Footnotes
    Theme

    Sabbatsdagen

    En hellig dag, som hver uge er afsat til hvile og gudsdyrkelse. Da Gud havde skabt alt, hvilede han på den syvende dag og befalede, at én dag hver uge skulle være en hviledag som hjælp til at erindre ham (2 Mos 20:8-11).

    Inden Kristi opstandelse holdt kirkens medlemmer sabbat på den sidste dag i ugen ligesom jøderne. Efter opstandelsen helligholdt kirkens medlemmer, hvad enten de var jøder eller ikke-jøder, den første dag i ugen (Herrens dag) til erindring om Herrens opstandelse. I vore dage har kirken også afsat en dag om ugen som en hellig sabbatsdag, hvor medlemmerne tilbeder Gud og hviler fra deres verdslige arbejde.

    Sabbatten minder menneskene om deres behov for åndelig næring og om deres pligt til at være lydige mod Gud. Når et folk begynder at blive skødesløst med dets helligholdelse af sabbatten, påvirker det alle aspekter af dets liv, og dets religiøse liv går i opløsning (Neh 13:15-18; Jer 17:21-27).