Kongebøgerne
    Footnotes
    Theme

    Kongebøgerne

    To bøger i Det Gamle Testamente. Disse bøger beretter om Israels historie fra kong Davids fjerde søn Adonijas oprør (ca. 1015 f.Kr.) til Judas endelige tilfangetagelse (ca. 586 f.Kr.). De indeholder hele nordrigets (Israels ti stammers) historie fra opdelingen, og indtil assyrerne førte indbyggerne ind i nordenlandene som fanger. Se også den Kronologiske oversigt i tillægget

    Første Kongebog

    Kapitel 1 beskriver de sidste dage af kong Davids liv. Kapitlerne 2-11 skildrer Salomos liv. Kapitlerne 12-16 beretter om Salomos umiddelbare efterfølgere, Rehabeam og Jeroboam. Jeroboam foranledigede, at riget blev delt. Der nævnes også andre konger. Kapitlerne 17-21 skildrer Elias’ tjenestegerning og beretter om hans formaninger til Israels kong Akab. Kapitel 22 beretter om en krig mod aramæerne, hvor Akab og Judas konge Joshafat gik i forbund. Profeten Mika profeterer imod kongerne.

    Anden Kongebog

    Kapitel 1:1-2:11 fortsætter beretningen om Elias, og rummer beretningen om Elias’ himmelfart i en ildvogn. Kapitlerne 2-9 skildrer Elisas virke, som var præget af tro og stor kraft. Kapitel 10 beretter om kong Jehu, og om hvordan han dræbte Akabs hus og Ba’als præster. Kapitlerne 11-13 skildrer den retfærdige Joashs regeringstid og Elisas død. Kapitlerne 14-17 beretter om forskellige konger, som herskede over Israel og Juda, som oftest i ugudelighed. Kapitel 15 beretter om, hvordan assyrerne tog Israels ti stammer til fange. Kapitlerne 18-20 beretter om den retfærdige Hizkija, der var konge af Juda, og om profeten Esajas. Kapitlerne 21-23 fortæller om kongerne Manasse og Josija. Ifølge overleveringerne var det Manasse, der lod Esajas lide martyrdøden. Josija var en retfærdig konge, som genindførte loven blandt jøderne. Kapitlerne 24-25 beretter om det babyloniske fangenskab.