Studiehjælp
Melkisedekske præstedømme


Melkisedekske præstedømme

Det melkisedekske præstedømme er det højere, eller større, præstedømme; det aronske præstedømme er det mindre præstedømme. Det melkisedekske præstedømme omfatter nøglerne til kirkens åndelige velsignelser. Gennem det højere præstedømmes ordinancer åbenbares guddommelighedens kraft til menneskene (L&P 84:18-25; 107:18-21).

Adam var den første, som Gud åbenbarede dette højere præstedømme til. Alle uddelingers patriarker og profeter har haft denne myndighed (L&P 84:6-17). Det blev først kaldt det hellige præstedømme efter Guds Søns orden, men det blev senere kendt som det melkisedekske præstedømme (L&P 107:2-4).

Israelitterne levede ikke op til det melkisedekske præstedømmes privilegier og pagter, hvorfor Herren borttog den højere lov og gav dem et mindre præstedømme og en mindre lov (L&P 84:23-26), der blev kendt som det aronske præstedømme og Moseloven. Da Jesus kom til verden, gengav han det melkisedekske præstedømme til jøderne og begyndte at oprette kirken blandt dem, men både præstedømmet og kirken gik tabt på grund af frafald. Begge blev senere genoprettet gennem Joseph Smith jun. (L&P 27:12-13; 128:20; JS-H 1:73).

Det Melkisedekske præstedømme omfatter embederne ældste, højpræst, patriark, halvfjerdser og apostel (L&P 107). Det melkisedekske præstedømme vil altid være en del af Guds rige på jorden.

Præsidenten for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er præsident for det høje, eller det melkisedekske, præstedømme, og han sidder inde med alle de nøgler, som henhører til Guds rige på jorden. Der er kun én mand ad gangen, som kan have kaldet som præsident, og han er den eneste på jorden, som er bemyndiget til at udøve alle præstedømmets nøgler (L&P 107:64-67; 132:7).