Begære Se også Misundelse; Sanselighed Sådan som ordet »begære« anvendes i skriften, betyder det at misunde nogen noget eller at have en voldsom, upassende lyst til noget. Du må ikke begære, 2 Mos 20:17 (5 Mos 5:21; Mosi 13:24; L&P 19:25). Begær ikke hendes skønhed i dit hjerte, Ordsp 6:25. Den, der hader uretmæssig vinding, lever længe, Ordsp 28:16. De begærer marker og røver dem, Mika 2:2. Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud, Matt 5:28 (3 Ne 12:28). Vær på vagt over for al griskhed, Luk 12:15. Mændene optændtes af deres begær efter hinanden, Rom 1:27. Loven sagde: »Du må ikke begære!«, Rom 7:7. I de sidste dage skal menneskene blive egenkærlige, 2 Tim 3:1-2. Da Laban så vor ejendom, begærede han den, 1 Ne 3:25. Gå ikke mere efter dine øjnes begær, Alma 39:3-4, 9. Du skal ikke begære din egen ejendom, L&P 19:26. Den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, vil fornægte troen, L&P 42:23. Afstå fra alle jeres lystne ønsker, L&P 88:121. Hold op med at være begærlige, L&P 88:123. Begær ikke det, som er jeres broders, L&P 136:20.