Når der i skrifterne tales om tilgivelse, har det som regel én af følgende to betydninger: (1) Når Gud tilgiver et menneske, annullerer eller frafalder han den straf, som mennesket er hjemfalden til på grund af synden. I kraft af Kristi forsoning er tilgivelse for synd mulig for alle, der omvender sig, bortset fra dem der er skyldige i mord eller i den utilgivelige synd mod Helligånden. (2) Når mennesker tilgiver hinanden, behandler de hinanden med kristuslignende kærlighed og nærer ikke længere uvenlige følelser over for dem, der har gjort dem uret (Matt 5:43-45; 6:12-15; Luk 17:3-4; 1 Ne 7:19-21).