Tredje Mosebog
    Footnotes
    Theme

    Tredje Mosebog

    En bog i Det Gamle Testamente, som beskriver præsternes pligter i Israel. Som et andet navn for Tredje Mosebog bruges undertiden det latinske ord Leviticus, som betyder »den levitiske [bog]«. Bogen fremhæver Guds hellighed og det moralkodeks, som hans folk bør efterleve for at blive hellige. Bogens formål er at forklare Moselovens moralske forskrifter og religiøse sandheder ved hjælp af ritualer. Moses har skrevet Tredje Mosebog.

    Kapitlerne 1-7 forklarer offerordinancerne. Kapitlerne 8-10 beskriver ritualet i forbindelse med indsættelse af præster. Kapitel 11 forklarer, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise, samt hvad der er rent eller urent. Kapitel 12 omhandler kvinder, der lige har født. Kapitlerne 13-15 rummer love om ceremoniel urenhed. Kapitel 16 indeholder de ritualer, som skulle foretages på forsoningsdagen. Kapitlerne 17-26 indeholder et sæt love om religiøse og sociale forhold. Kapitel 27 forklarer, at Herren befalede israelitterne at hellige deres afgrøder, flokke og hjorde til Herren.