Almas Bog 40
    Footnotes

    Kapitel 40

    Kristus tilvejebringer alle menneskers opstandelse – De retfærdige døde går til paradiset, og de ugudelige til det yderste mørke for at afvente dagen for deres opstandelse – Alt bliver bragt tilbage til sin rette og fuldkomne skikkelse i opstandelsen. Omkring 74 f.Kr.

    1 Se, min søn, her er noget mere, som jeg ønsker at sige dig, for jeg fornemmer, at dit sind er bekymret angående de dødes opstandelse.

    2 Se, jeg siger dig, at der er ingen opstandelse – eller jeg vil sige med andre ord, at dette dødelige ifører sig ikke audødelighed, denne forgængelighed bifører sig ikke uforgængelighed – cførend efter Kristi komme.

    3 Se, han tilvejebringer de dødes aopstandelse. Men se, min søn, endnu er der ingen opstandelse. Se, jeg udfolder en hemmelighed for dig; alligevel er der mange bhemmeligheder, der bliver cbevaret, så ingen kender dem undtagen Gud selv. Men jeg vil vise dig én ting, som jeg flittigt har bedt Gud om at lade mig vide, nemlig angående opstandelsen.

    4 Se, der er et tidspunkt fastsat, da alle skal akomme frem fra de døde. Se, hvornår det tidspunkt kommer, ved ingen; men Gud kender det tidspunkt, der er fastsat.

    5 Se, om der bliver ét tidspunkt eller et aandet tidspunkt eller et tredje tidspunkt, da menneskene skal komme frem fra de døde, betyder ikke noget, for Gud bkender alt dette, og det er mig tilstrækkeligt at vide, at det er tilfældet, at der er et tidspunkt fastsat, da alle skal opstå fra de døde.

    6 Se, der må nødvendigvis være et tidsrum mellem tidspunktet for døden og tidspunktet for opstandelsen.

    7 Og nu vil jeg spørge: Hvad bliver der af menneskenes asjæl fra dette tidspunkt, hvor de dør, til det tidspunkt, der er fastsat for opstandelsen?

    8 Se, om der er fastsat mere end ét tidspunkt for menneskene at opstå på, så betyder det ikke noget, for alle dør ikke på én gang, og det betyder ikke noget; alt er som én dag for Gud, og tiden bliver alene målt for menneskene.

    9 Derfor, der er fastsat et tidspunkt for menneskene, da de skal opstå fra de døde, og der er et tidsrum mellem tidspunktet for døden og opstandelsen. Og se, angående dette tidsrum, hvad der bliver af menneskenes sjæl, er det, som jeg flittigt har bedt Herren om at lade mig vide, og dette er det, som jeg kender til.

    10 Og når det tidspunkt kommer, da alle skal opstå, da skal de vide, at Gud kender alle de atidspunkter, der er fastsat for mennesket.

    11 Se, angående sjælens tilstand mellem adøden og opstandelsen: Se, det er blevet mig kundgjort af en engel, at alle menneskers ånder, så snart de har forladt dette dødelige legeme, ja, alle menneskers ånder, hvad enten de er gode eller onde, bliver ført bhjem til den Gud, der gav dem livet.

    12 Og da skal det ske, at de retfærdiges ånder bliver modtaget i en tilstand af alykke, som kaldes bparadis, en tilstand af chvile, en tilstand af dfred, hvori de skal hvile fra alle deres besværligheder og fra al bekymring og sorg.

    13 Og da skal det ske, at de ugudeliges ånder, ja, de, der er onde – for se, de har ingen lod eller del i Herrens Ånd; for se, de valgte onde gerninger hellere end gode, derfor kom Djævelens ånd ind i dem og tog deres bolig i besiddelse – og disse skal blive stødt ud i det yderste amørke; der skal være bgråd og jammer og tænderskæren, og dette på grund af deres egen ugudelighed, idet de blev ført omkring som fanger efter Djævelens vilje.

    14 Se, det er den tilstand, de augudeliges sjæl befinder sig i, ja, i mørke og i en tilstand af forfærdelig, bfrygtindgydende forventning om Guds vredes rasende harme over dem; således forbliver de i denne ctilstand, såvel som de retfærdige i paradiset, indtil tiden for deres opstandelse.

    15 Se, der er nogle, der har forstået, at denne, sjælens, tilstand af lykke og tilstand af elendighed før opstandelsen var en første opstandelse. Ja, jeg indrømmer, at det ifølge de ord, der er talt, kan betegnes som en opstandelse, oprejsningen af ånden eller sjælen og dens overgivelse til lykke eller elendighed.

    16 Og se, det er videre blevet sagt, at der er en aførste bopstandelse, en opstandelse af alle dem, der har været til, eller som er til, eller som bliver til, op til Kristi opstandelse fra de døde.

    17 Se, vi formoder ikke, at denne første opstandelse, der bliver talt om på denne måde, kan være sjælenes opstandelse og deres aovergivelse til lykke eller elendighed. Du kan ikke formode, at det er, hvad det betyder.

    18 Se, jeg siger dig: Nej, men det betyder sjælens genforening med legemet for dem fra Adams dage op til aKristi opstandelse.

    19 Se, om sjælen og legemet af dem, om hvem der er blevet talt, alle skal blive genforenet på én gang, de ugudelige såvel som de retfærdige, siger jeg ikke; lad det være nok, at jeg siger, at de alle kommer frem, eller med andre ord at deres opstandelse sker aførend opstandelsen af dem, der dør efter Kristi opstandelse.

    20 Se, min søn, jeg siger ikke, at deres opstandelse finder sted ved Kristi opstandelse, men se, jeg siger det som min mening, at de retfærdiges sjæl og legeme bliver genforenet ved Kristi opstandelse og hans aopstigning til himlen.

    21 Men om det bliver ved hans opstandelse eller senere, siger jeg ikke; men så meget siger jeg, at der er et atidsrum mellem døden og legemets opstandelse, og at sjælen er i en tilstand af blykke eller celendighed indtil det tidspunkt, der er fastsat af Gud, da de døde skal komme frem og blive genforenet, både sjæl og legeme, og blive dført frem for Gud og blive dømt efter deres gerninger.

    22 Ja, dette tilvejebringer genoprettelsen af det, om hvilket der er blevet talt ved profeternes mund.

    23 aSjælen skal blive bbragt tilbage til clegemet og legemet til sjælen, ja, og hvert lem og led skal blive bragt tilbage til sit legeme, ja, end ikke et hår på hovedet skal gå tabt, men alt skal blive bragt tilbage til dets rette og fuldkomne skikkelse.

    24 Og se, min søn, det er den genoprettelse, der er blevet atalt om ved profeternes mund.

    25 Og da skal de retfærdige stråle i Guds rige.

    26 Men se, en forfærdelig adød kommer over de ugudelige, for de dør med hensyn til det, der vedrører retfærdighed, for de er urene, og bintet urent kan arve Guds rige; men de bliver stødt ud og overgivet til at spise af frugterne af deres arbejde eller deres gerninger, som har været onde; og de drikker bundfaldet af et bittert bæger.