Almas Bog 34
    Footnotes

    Kapitel 34

    Amulek vidner om, at ordet til frelse er i Kristus – Medmindre der bliver foretaget en forsoning, fortabes hele menneskeslægten – Hele Moseloven peger hen imod ofringen af Guds Søn – Den evige forløsningsplan bygger på tro og omvendelse – Bed om timelige og åndelige velsignelser – Dette liv er tiden, hvor menneskene skal berede sig til at møde Gud – Udarbejd din frelse med frygt for Gud. Omkring 74 f.Kr.

    1 Og se, det skete, efter at Alma havde talt disse ord til dem, at han satte sig ned på jorden, og aAmulek rejste sig og begyndte at undervise dem, idet han sagde:

    2 Mine brødre, jeg tror, at det er umuligt, at I kan være uvidende om det, der er blevet talt angående Kristi komme, han som vi underviser i er Guds Søn; ja, jeg ved, at I blev undervist rigeligt i adette, før I skilte jer ud fra os.

    3 Og da I har ønsket af min elskede broder, at han skal fortælle jer, hvad I skal gøre på grund af jeres trængsler, har han talt noget til jer for at berede jeres sind, ja, og han har formanet jer til tro og tålmodighed –

    4 ja, til at have så megen tro, som til at a ordet i hjertet, så I kan prøve forsøget med dets godhed.

    5 Og vi har set, at det store spørgsmål, som ligger jer på sinde, er, om ordet er i Guds Søn, eller om der ingen Kristus skal komme.

    6 Og I så også, at min broder har bevist over for jer i mange tilfælde, at aordet til frelse er i Kristus.

    7 Min broder har henvist til Zenos’ ord om, at forløsningen kommer ved Guds Søn, og også til Zenoks ord, og han har også henvist til Moses for at bevise, at dette er sandt.

    8 Og se nu, jeg vil selv avidne for jer om, at dette er sandt. Se, jeg siger jer, at jeg ved, at Kristus skal komme blandt menneskenes børn for at påtage sig sit folks overtrædelser, og at han skal bsone for verdens synder, for Gud Herren har talt det.

    9 For det er nødvendigt, at der skal foretages en aforsoning, for i henhold til den evige Guds store bplan må der foretages en forsoning, ellers skal hele menneskeslægten uundgåeligt fortabes, ja, alle er forhærdede, ja, alle er cfaldne og er fortabte og må gå til grunde, hvis det ikke var for den forsoning, som nødvendigvis skal foretages.

    10 For det er nødvendigt, at der skal bringes et stort og sidste aoffer, ja, ikke et offer af et menneske, ej heller af et dyr, ej heller af nogen slags fugl, for det skal ikke være et menneskebragt offer; men det skal være et baltomfattende og evigt coffer.

    11 Se, der er ikke nogen, der kan ofre sit eget blod og derved sone for en andens synder. Se, hvis nogen myrder, se, tager da vor lov, som er aretfærdig, hans brors liv? Jeg siger jer: Nej.

    12 Men loven kræver, at den, der har amyrdet, lader livet; derfor kan intet mindre end en altomfattende forsoning være tilstrækkelig for verdens synder.

    13 Derfor er det nødvendigt, at der skal bringes et stort og sidste offer; og så skal der være, eller må der nødvendigvis være, en aende på blodsudgydelse; så skal bMoseloven være opfyldt; ja, den skal være helt opfyldt, hvert bogstav og hver tøddel, og intet skal være forgået.

    14 Og se, dette er hele ameningen med bloven; hver lille del peger mod det store og sidste coffer; og dette store og sidste offer bliver Guds Søn, ja, altomfattende og evigt.

    15 Og således skal han bringe afrelse til alle dem, der vil tro på hans navn, for dette er hensigten med denne sidste ofring, at tilvejebringe den inderlige barmhjertighed, som overvælder retfærdigheden og tilvejebringer en måde for menneskene, hvorpå de kan have tro til omvendelse.

    16 Og således kan abarmhjertigheden tilfredsstille bretfærdighedens krav og omslutter dem i sikkerhedens arme, mens den, der ikke udøver nogen tro til omvendelse, bliver udsat for hele loven bestående af cretfærdighedens krav; derfor tilvejebringes den store og evige dforløsningsplan kun for den, der har tro til omvendelse.

    17 Måtte Gud derfor tilstede jer, mine brødre, at I må begynde at udøve jeres atro til omvendelse, så I begynder at bpåkalde hans hellige navn om, at han vil have barmhjertighed med jer;

    18 ja, anråb ham om barmhjertighed, for han er mægtig til at frelse.

    19 Ja, ydmyg jer, og vedbliv i bøn til ham.

    20 Anråb ham, når I er i jeres marker, ja, for alle jeres flokke.

    21 aAnråb ham i jeres huse, ja, for hele jeres husstand, både morgen, middag og aften.

    22 Ja, anråb ham mod jeres fjenders magt.

    23 Ja, aanråb ham mod bDjævelen, som er en fjende af al cretfærdighed.

    24 Anråb ham for markens afgrøder, for at I må have fremgang med dem.

    25 Anråb for flokkene på jeres marker, for at de må forøges.

    26 Men det er ikke alt, I må udøse jeres sjæl i jeres akamre og på jeres skjulte steder og i jeres ødemark.

    27 Ja, og når I ikke anråber Herren, lad da ahjertet være bfyldt, bestandig henvendt i bøn til ham for jeres velfærd og også for velfærden for dem, der er omkring jer.

    28 Og se nu, mine elskede brødre, jeg siger jer: Tro ikke, at det er alt, for efter at I har gjort alt dette, hvis I så viser den atrængende og den nøgne bort og ikke besøger den syge og plagede og ikke bgiver af jeres gods, hvis I har noget, til dem, som står i behov – jeg siger jer, at hvis I ikke gør noget af dette, se, da er jeres cbøn dforgæves og gavner jer intet, og I er som hyklere, der fornægter troen.

    29 Hvis I derfor ikke husker at være anæstekærlige, er I som de slagger, som smelterne kaster bort (da de ikke er af nogen værdi), og bliver trådt under fode af menneskene.

    30 Og se, mine brødre, jeg ønsker, at I, efter at I har fået så mange vidnesbyrd, og eftersom de hellige skrifter vidner om dette, gør dette og frembringer afrugt, der fører til omvendelse.

    31 Ja, jeg ønsker, at I vil gøre dette og ikke forhærde hjertet længere; for se, nu er tiden og adagen for jeres frelse, og hvis I derfor vil omvende jer og ikke forhærde hjertet, skal den store forløsningsplan straks blive sat i værk for jer.

    32 For se, dette liv er tiden for menneskene at aberede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde.

    33 Og se, som jeg sagde jer før, eftersom I har fået så mange vidnesbyrd, bønfalder jeg jer derfor om, at I ikke audsætter jeres bomvendelses dag indtil enden; for efter denne livets dag, som er os givet til at berede os til evigheden, se, hvis vi ikke gør bedre brug af vor tid, mens vi er i dette liv, da kommer den cmørke dnat, hvori intet arbejde kan udføres.

    34 I kan ikke sige, når I kommer til dette forfærdelige askæbnesvangre tidspunkt: Jeg vil omvende mig. Jeg vil vende tilbage til min Gud. Nej, I kan ikke sige dette, for den selv samme ånd, som besidder jeres legeme, når I går bort fra dette liv, den selv samme ånd har magt til at besidde jeres legeme i den evige verden.

    35 For se, hvis I har udsat jeres omvendelses dag helt indtil døden, se, da er I blevet aunderkastet Djævelens ånd, og han bbesegler jer som sine; derfor har Herrens Ånd trukket sig bort fra jer og har ingen plads i jer, og Djævelen har al magt over jer; og det er de ugudeliges endelige tilstand.

    36 Og dette ved jeg, fordi Herren har sagt, at han ikke bor i avanhellige templer, men i de bretfærdiges hjerte bor han; ja, og han har også sagt, at de retfærdige skal sætte sig i hans rige for aldrig mere at gå ud, men at deres klæder skal blive gjort hvide ved Lammets blod.

    37 Og se, mine elskede brødre, jeg ønsker af jer, at I skal huske dette, og at I skal audarbejde jeres frelse med frygt for Gud, og at I ikke mere skal fornægte Kristi komme,

    38 at I ikke mere skal astride mod Helligånden, men at I skal modtage den og påtage jer bKristi navn; at I skal ydmyge jer, ja, til støvet, og ctilbede Gud, hvor end I måtte være, i ånd og i sandhed; og at I daglig skal leve i dtaksigelse for den store barmhjertighed og de mange velsignelser, som han skænker jer.

    39 Ja, og jeg formaner jer også, mine brødre, til bestandig at være aårvågne i bøn, så I ikke bliver forledt af Djævelens bfristelser, så han ikke skal overmande jer, så I ikke skal blive hans undersåtter på den yderste dag; for se, han belønner jer cikke med noget godt.

    40 Og se, mine elskede brødre, jeg ønsker at formane jer til at have atålmodighed og til at bære alle slags trængsler, til ikke at bhåne dem, der støder jer ud på grund af jeres overordentlig store fattigdom, så I ikke bliver syndere ligesom de,

    41 men til at have tålmodighed og bære disse trængsler med et fast håb om, at I en dag skal hvile fra alle jeres trængsler.