Skrifterne
Nefis Anden Bog 9


Kapitel 9

Jakob forklarer, at jøderne skal blive indsamlet til alle deres forjættede lande – Forsoningen løskøber mennesket fra faldet – De dødes legeme skal komme frem fra graven, og deres ånd fra helvede og fra paradis – De skal blive dømt – Forsoningen frelser fra død, helvede, Djævelen og uendelig pinsel – De retfærdige skal blive frelst i Guds rige – Straffene for synd bliver fremsat – Israels Hellige er portens vogter. Omkring 559-545 f.Kr.

1 Og se, mine elskede brødre, jeg har læst dette, for at I må kende til Herrens apagter, som han har indgået med hele Israels hus –

2 at han har talt til jøderne ved sine hellige profeters mund lige fra begyndelsen og op, fra slægtled til slægtled, indtil den tid kommer, da de skal blive abragt tilbage til Guds sande kirke og fold, da de skal blive bindsamlet til deres carvelande og skal blive bosat i alle deres forjættede lande.

3 Se, mine elskede brødre, jeg taler dette til jer, for at I kan fryde jer og aløfte hovedet for evigt på grund af de velsignelser, som Gud Herren skal skænke jeres børn.

4 For jeg ved, at I, mange af jer, har søgt meget efter at få kundskab om det tilkommende; derfor ved jeg, at I ved, at vort kød må svinde hen og dø; alligevel skal vi i vort alegeme se Gud.

5 Ja, jeg ved, at I ved, at han i legemet skal vise sig for dem ved Jerusalem, hvorfra vi kom; for det er nødvendigt, at det skulle ske blandt dem; for det påhviler den store askaber, at han lader sig blive mennesket underkastet i kødet og dør for balle mennesker, for at alle mennesker kan blive ham underkastet.

6 For eftersom døden er blevet alle mennesker til del for at opfylde den store skabers barmhjertige aplan, må der nødvendigvis være en kraft til bopstandelse, og opstandelsen må nødvendigvis blive mennesket til del på grund af cfaldet; og faldet skete på grund af overtrædelse; og fordi mennesket blev faldent, blev de dforstødt fra Herrens nærhed.

7 Derfor må det nødvendigvis være en aaltomfattende bforsoning – medmindre det var en altomfattende forsoning, kunne denne forgængelighed ikke iføre sig uforgængelighed. Derfor måtte den cførste straffedom, som kom over mennesket, nødvendigvis være blevet dstående med uendelig varighed. Og hvis det var så, måtte dette kød have lagt sig for at rådne og for at hensmuldre i dets moder jord for aldrig mere at opstå.

8 O, hvor stor er ikke Guds avisdom, hans bbarmhjertighed og cnåde! For se, hvis dkødet aldrig mere skulle opstå, måtte vor ånd blive underkastet den engel, som efaldt fra den evige Guds nærhed og blev fDjævelen, for aldrig mere at opstå.

9 Og vor ånd måtte være blevet ligesom ham, og vi bliver djævle, aengle for en djævel, for at blive budelukket fra vor Guds nærhed og forblive hos cløgnens fader i elendighed, ligesom han selv, ja, hos det væsen, som dforledte vore første forældre, og som eforvandler sig til næsten at være lysets fengel og vækker menneskenes børn til ghemmelige sammensværgelser om mord og alle slags hemmelige gerninger af mørke.

10 O, hvor stor er ikke vor Guds godhed, han, som bereder en vej for vor flugt fra dette forfærdelige uhyres greb; ja, dette uhyre, adøden og bhelvede, som jeg kalder legemets død og også åndens død.

11 Og på grund af vor Guds, den Israels Helliges, vej til audfrielse skal denne bdød, som jeg har talt om, og som er den timelige, frigive sine døde, hvilken død er graven.

12 Og denne adød, som jeg har talt om, og som er den åndelige død, skal frigive sine døde, hvilken åndelig død er bhelvede; derfor skal død og helvede frigive deres døde, og helvede skal frigive sine fangne ånder, og graven skal frigive sine fangne legemer, og menneskenes legeme og cånd skal blive dbragt tilbage til hinanden; og det sker ved den Israels Helliges opstandelses kraft.

13 O, hvor stor er ikke vor Guds aplan! For på den anden side skal Guds bparadis frigive de retfærdiges ånder, og graven frigive de retfærdiges legemer, og ånden og legemet bliver cbragt tilbage til hinanden igen, og alle mennesker bliver uforgængelige og dudødelige, og de er levende sjæle og har en efuldkommen fkundskab, ligesom vi i kødet, bortset fra at vor kundskab skal være fuldkommen.

14 Derfor skal vi have en fuldkommen akundskab om al vor bskyld og vor urenhed og vor cnøgenhed; og de retfærdige skal have en fuldkommen kundskab om deres glæde og deres dretfærdighed og være eiklædt frenhed, ja, endog gretfærdighedens dragt.

15 Og det skal ske, at når alle mennesker er overgået fra denne første død til livet, i og med at de er blevet udødelige, skal de stå foran Israels Helliges adommersæde; og så kommer bdommen, og så skal de dømmes i overensstemmelse med Guds hellige dom.

16 Og så vist som Herren lever, for Gud Herren har talt det, og det er hans aevige ord, som ikke kan bforgå, skal de, der er retfærdige, forblive retfærdige, og de, der er ctilsølede, forblive dtilsølede; derfor, de, der er tilsølede, er eDjævelen og hans engle; og de skal gå bort til fevigtvarende ild, som er beredt for dem; og deres pinsler er som en g af ild og svovl, hvis flammer stiger op for evigt og altid og ikke har nogen ende.

17 O, hvor stor er ikke vor Guds storhed og aretfærdighed! For han fuldbyrder alle sine ord, og de er udgået af hans mund, og hans lov skal blive opfyldt.

18 Men se, de retfærdige, Israels Helliges ahellige, de, der har troet på Israels Hellige, de, der har udholdt verdens bkors og foragtet skammen ved det, de skal carve dGuds rige, som var beredt for dem efra verdens grundlæggelse, og deres glæde skal være fuldkommen ffor evigt.

19 O, hvor stor er ikke vor Guds, Israels Helliges, barmhjertighed! For han audfrier sine hellige fra dette bforfærdelige uhyre, Djævelen og døden og chelvede og den sø af ild og svovl, som er uendelig pinsel.

20 O, hvor stor er ikke vor Guds ahellighed! For han bkender alt, og der findes intet, uden at han kender det.

21 Og han kommer til verden, så han kan afrelse alle mennesker, hvis de vil lytte til hans røst; for se, han lider alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings bsmerter, både mænds, kvinders og børns, som hører til cAdams slægt.

22 Og han lider dette, for at opstandelsen kan blive alle mennesker til del, for at alle kan stå foran ham på den store dag, dommens dag.

23 Og han befaler alle mennesker, at de skal aomvende sig og blive bdøbt i hans navn, idet de har fuldkommen tro på Israels Hellige, ellers kan de ikke blive frelst i Guds rige.

24 Og hvis de ikke vil omvende sig og tro på ahans navn og blive døbt i hans navn og bholde ud til enden, skal de blive cfordømt; for Gud Herren, Israels Hellige, har talt det.

25 For se, han har givet en alov; og hvor der bingen lov er givet, er der ingen straf; og hvor der ingen straf er, er der ingen fordømmelse; og hvor der ingen fordømmelse er, har Israels Helliges barmhjertighed krav på dem på grund af forsoningen; for de er udfriet ved hans kraft.

26 Og aforsoningen tilfredsstiller hans bretfærdigheds krav for alle dem, der cikke har fået dloven, så de bliver udfriet fra det forfærdelige uhyre, død og helvede, og Djævelen og søen af ild og svovl, som er en uendelig pinsel; og de bliver bragt tilbage til den Gud, som gav dem eånde, som er Israels Hellige.

27 Men ve den, som har fået aloven givet, ja, som har alle Guds befalinger, ligesom vi, og som overtræder dem og spilder sin prøves dage, for forfærdelig er hans tilstand!

28 O, hvor snedig er ikke den Ondes aplan! O, menneskers bforfængelighed og skrøbelighed og dårskab! Når de er clærde, tror de, at de er dvise, og de lytter ikke til Guds eråd, for de tilsidesætter det, fordi de mener, at de selv ved bedst, derfor er deres visdom dårskab, og den gavner dem intet. Og de skal fortabes.

29 Men at være lærd er godt, hvis man alytter til Guds bråd.

30 Men ve de arige, som er rige på det, der hører verden til. For fordi de er rige, foragter de de bfattige, og de forfølger de sagtmodige, og deres hjerte hænger ved deres skatte, derfor er deres skat deres gud. Og se, deres skatte skal også forgå sammen med dem.

31 Og ve de døve, som ikke vil ahøre; for de skal fortabes.

32 Ve de blinde, som ikke vil se; for de skal også fortabes.

33 Ve de uomskårne af hjertet, for en kundskab om deres syndighed skal ramme dem på den yderste dag.

34 Ve aløgneren, for han skal styrtes ned til bhelvede.

35 Ve morderen, som forsætligt adræber, for han skal b.

36 Ve dem, som begår autugtigheder, for de skal nedstyrtes til helvede.

37 Ja, ve dem, som adyrker afguder, for Djævelen over alle djævle fryder sig over dem.

38 Og kort sagt, ve alle dem, som dør i deres synder, for de skal avende tilbage til Gud og se hans ansigt og forblive i deres synder.

39 O, mine elskede brødre, husk, hvor forfærdeligt det er at synde mod den hellige Gud, og også hvor forfærdeligt det er at give efter for den asnediges tillokkelser. Husk, at være bkødeligt sindet er cdød, og at være åndeligt sindet er devigt eliv.

40 O, mine elskede brødre, lån øre til mine ord. Husk Israels Helliges storhed. Sig ikke, at jeg har talt hårde ord mod jer; for hvis I gør det, håner I asandheden; for jeg har talt jeres skabers ord. Jeg ved, at sandhedens ord er bhårde mod al urenhed; men de retfærdige frygter dem ikke, for de elsker sandheden og bliver ikke rystet.

41 O da, mine elskede brødre, akom til Herren, den Hellige. Husk, at hans stier er retfærdige. Se, bvejen for mennesket er ctrang, men den ligger foran ham i lige retning, og dportens vogter er Israels Hellige; og han beskæftiger ingen tjener der; og der er ingen anden vej end ad porten, for han kan ikke bedrages, for Gud Herren er hans navn.

42 Og den, der banker på, for ham vil han lukke op; og de avise og de lærde og de, der er rige, og som er bopblæste på grund af deres lærdom og deres visdom og deres rigdom – ja, det er dem, som han foragter; og medmindre de kaster dette fra sig og cbetragter sig selv som tåber for Gud og stiger ned i dydmyghedens dyb, lukker han ikke op for dem.

43 Men det, der hører de vise og de kloge til, skal askjules for dem for evigt – ja, den lykke, der er beredt for de hellige.

44 O, mine elskede brødre, husk mine ord. Se, jeg tager mine klæder af, og jeg ryster dem foran jer; jeg beder min frelses Gud om, at han vil se på mig med sit aaltseende øje; derfor skal I erfare på den yderste dag, når alle mennesker skal dømmes efter deres gerninger, at Israels Gud var vidne til, at jeg brystede jeres misgerninger af min sjæl, og at jeg står skinnende for ham og er cfri for jeres blod.

45 O, mine elskede brødre, vend jer bort fra jeres synder, afryst hans alænker, han som gerne vil binde jer fast; kom til den Gud, som er jeres frelses bklippe.

46 Bered jeres sjæl til den herlige dag, da aretfærdighed skal blive tildelt de retfærdige, ja, bdommens dag, så I ikke skal vige tilbage med forfærdelig frygt, så I ikke til fuldkommenhed skal erindre jeres forfærdelige cskyld og blive drevet til at udbryde: Hellige, hellige er dine straffedomme, o Herre, Gud, dAlmægtige – men jeg kender min skyld; jeg overtrådte din lov, og mine overtrædelser er mine; og Djævelen har fået mig, så jeg er et bytte for hans forfærdelige elendighed.

47 Men se, mine brødre, er det nødvendigt, at jeg vækker jer til en forfærdelig erkendelse af dette? Ville jeg oprive jeres sjæl, hvis jeres sind var rent? Ville jeg være ligefrem over for jer i overensstemmelse med sandhedens ligefremhed, hvis I var befriet for synd?

48 Se, hvis I var hellige, ville jeg tale til jer om hellighed; men da I ikke er hellige, og I anser mig for at være lærer, er det nødvendigt, at jeg alærer jer om følgerne af bsynd.

49 Se, min sjæl afskyr synd, og mit hjerte fryder sig ved retfærdighed, og jeg vil aprise min Guds hellige navn.

50 Kom, mine brødre, enhver som tørster, kom I til avandene; og den, der ingen penge har, kom, køb og spis; ja, kom, køb vin og mælk uden bpenge og uden betaling.

51 Brug derfor ikke penge på det, som ikke er af nogen værdi, ej heller jeres aarbejdskraft på det, som ikke kan tilfredsstille. Lyt omhyggeligt til mig, og husk de ord, som jeg har talt; og kom til Israels Hellige, og btag for jer af det, som ikke forgår, ej heller kan blive fordærvet, og lad jeres sjæl fryde sig ved fedme.

52 Se, mine elskede brødre, husk jeres Guds ord; bed bestandigt til ham om dagen, og giv atak til hans hellige navn om natten. Lad hjertet fryde sig.

53 Og se, hvor store er ikke Herrens apagter, og hvor stor er ikke hans velvilje over for menneskenes børn; og på grund af sin storhed og sin nåde og bbarmhjertighed har han lovet os, at vore efterkommere ikke fuldstændig skal blive udryddet med hensyn til kødet, men at han vil bevare dem; og i kommende slægter skal de blive en retfærdig cgren for Israels hus.

54 Og se, mine brødre, jeg ville gerne tale mere til jer, men i morgen vil jeg kundgøre jer resten af mine ord. Amen.