Skrifterne
Lære og Pagter 88


Afsnit 88

Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 27. og 28. december 1832 samt den 3. januar 1833. Profeten betegnede den som »›olivenbladet‹ … plukket af paradisets træ, Herrens budskab til os om fred.« Åbenbaringen blev givet efter at højpræster ved en konference bad »hver for sig og lydeligt til Herren om at åbenbare sin vilje til os om opbygningen af Zion.«

1-5: Trofaste hellige modtager Talsmanden, som er løftet om evigt liv. 6-13: Alt bliver styret og kontrolleret af Kristi lys. 14-16: Opstandelsen finder sted i kraft af forløsningen. 17-31: Lydighed mod den celestiale, terrestriale eller telestiale lov forbereder menneskene til de respektive riger og herligheder. 32-35: De, som vælger at forblive i synd, forbliver tilsølede. 36-41: Alle riger bliver styret ved lov. 42-45: Gud har givet alting en lov. 46-50: Mennesket skal kunne fatte selv Gud. 51-61: Lignelsen om manden, der sender sine tjenere ud i marken og besøger dem efter tur. 62-73: Kom nær til Herren, så skal I se hans ansigt. 74-80: Helliggør jer, og undervis hinanden i rigets lærdomme. 81-85: Enhver, som er blevet advaret, bør advare sin næste. 86-94: Tegn, elementernes rasen og engle bereder vejen for Herrens komme. 95-102: Englebasuner kalder de døde frem i rækkefølge. 103-116: Englebasuner forkynder evangeliets gengivelse, Babylons fald og den store Guds slag. 117-126: Stræb efter at lære, opfør et hus til Gud (et tempel), og iklæd jer næstekærlighedens bånd. 127-141: Reglerne for profeternes skole bliver fremsat, herunder også fodtvætningsordinancen.

1 Sandelig, så siger Herren til jer, som har forsamlet jer for at modtage hans vilje angående jer:

2 Se, dette er Herren til behag, og englene afryder sig over jer; de balmisser, der er jeres bønner, er steget op til cHerren Sebaots ører og bliver optegnet i dbogen med navnene på de helliggjorte, ja, de, der er af den celestiale verden.

3 Derfor sender jeg nu en anden aTalsmand til jer, ja, til jer, mine venner, for at den kan blive i jeres hjerte, ja, bforjættelsens hellige Ånd, hvilken anden Talsmand er den samme, som jeg lovede mine disciple, sådan som det står skrevet i Johannes’ vidnesbyrd.

4 Denne Talsmand er det løfte, som jeg giver jer om aevigt liv, ja, det bcelestiale riges herlighed;

5 hvilken herlighed er den aFørstefødtes menighed, ja, Guds, den helligste af alle, ved Jesus Kristus, hans Søn –

6 ahan, der steg op til det høje, ligesom han også bsteg ned under alt, hvorved han cfattede alt, så han kunne være i alt og gennem alt, dsandhedens lys;

7 hvilken sandhed skinner. Dette er aKristi lys. Ligesom han også er i solen og solens lys og dens kraft, hvorved den blev bskabt.

8 Ligesom han også er i månen og er månens lys og dens kraft, hvorved den blev skabt;

9 ligesom også stjernernes lys og deres kraft, hvorved de blev skabt;

10 og også jorden og dens kraft, ja, den ajord, hvorpå I står.

11 Og det lys, som skinner, og som giver jer lys, er til i kraft af ham, som oplyser jeres øjne, hvilket er det samme lys, som levendegør jeres aforstand;

12 hvilket alys udstråler fra Guds nærhed for at bfylde det uendelige rum,

13 det lys, som er i aalting, og som giver bliv til alting, og som er den clov, hvorved alting bliver styret, ja, Guds kraft, han som sidder på sin trone, og som er i evighedens skød, og som er midt i alting.

14 Se, sandelig siger jeg jer, at i kraft af den aforløsning, der er blevet foretaget for jer, er opstandelsen fra de døde blevet tilvejebragt.

15 Og aånden og blegemet udgør menneskets csjæl.

16 Og aopstandelsen fra de døde er sjælens forløsning.

17 Og sjælens forløsning sker i kraft af ham, der levendegør alting, i hvis bryst det er blevet forordnet, at ajordens bfattige og csagtmodige skal arve den.

18 Derfor må den nødvendigvis helliggøres fra al uretfærdighed, så den kan blive beredt til den acelestiale herlighed;

19 for efter at den har opfyldt formålet med sin skabelse, skal den blive akronet med herlighed, ja, med Gud Faderens nærvær;

20 så legemer, der tilhører det celestiale rige, må abesidde den for evigt og altid; for i denne bhensigt blev den dannet og skabt, og i denne hensigt bliver de chelliggjort.

21 Og de, som ikke bliver helliggjort ved den lov, som jeg har givet jer, nemlig Kristi lov, skal arve et andet rige, nemlig det, som er et terrestrialt rige, eller det, som er et telestialt rige.

22 For den, der ikke er i stand til at efterleve et acelestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed.

23 Og den, der ikke kan efterleve et terrestrialt riges lov, kan ikke udholde en aterrestrial herlighed.

24 Og den, der ikke kan efterleve et atelestialt riges lov, kan ikke udholde en telestial herlighed; derfor er han ikke egnet til et rige med herlighed. Derfor må han udholde et rige, som ikke er et rige med herlighed.

25 Og videre, sandelig siger jeg jer: aJorden overholder et celestialt riges lov, for den opfylder formålet med sin skabelse og overtræder ikke loven –

26 derfor skal den blive ahelliggjort; ja, uagtet at den skal b, skal den blive levendegjort igen og skal udholde den kraft, hvorved den bliver levendegjort, og de cretfærdige skal darve den.

27 For uagtet at de dør, skal de også aopstå igen, et båndeligt legeme.

28 De, der har en celestial ånd, skal få det samme legeme igen, som var et naturligt legeme; ja, I skal få jeres legeme igen, og jeres aherlighed skal være den herlighed, ved hvilken jeres legeme bliver blevendegjort.

29 I, der bliver levendegjort ved en del af den acelestiale herlighed, skal da få af denne, ja, en fylde.

30 Og de, der bliver levendegjort ved en del af den aterrestriale herlighed, skal da modtage af denne, ja, en fylde.

31 Og også de, der bliver levendegjort ved en del af den atelestiale herlighed, skal da modtage af denne, ja, en fylde.

32 Og de, der er tilbage, vil også blive alevendegjort; dog skal de vende tilbage til deres eget sted for at nyde det, som de er villige til at modtage, fordi de ikke var bvillige til at nyde det, som de kunne have modtaget.

33 For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.

34 Og videre, sandelig siger jeg jer: Det, der bliver styret ved lov, bliver bevaret ved lov og bliver fuldkommengjort og ahelliggjort ved denne.

35 Det, som abryder en lov og ikke overholder loven, men forsøger at blive en lov i sig selv og vælger at forblive i synd og helt forbliver i synd, kan ikke blive helliggjort ved lov, ej heller ved bbarmhjertighed, cretfærdighed eller dom. Derfor må de forblive dtilsølede.

36 Alle riger har fået en lov;

37 og der er amange riger, for der er intet rum, i hvilket der ikke er noget rige; og der er intet rige, hvori der ikke er noget rum, hverken et større eller et mindre rige.

38 Og hvert rige har fået en alov; og til hver lov er der også knyttet visse begrænsninger og betingelser.

39 Ingen væsener, som ikke opfylder disse abetingelser, bliver bretfærdiggjort.

40 For aintelligens holder sig til intelligens; bvisdom modtager visdom; csandhed favner sandhed; ddyd elsker dyd; elys holder sig til lys; barmhjertighed har fmedfølelse med barmhjertighed og gør krav på sine egne; retfærdighed fortsætter sin kurs og gør krav på sine egne; dom bliver afsagt for ansigtet af ham, som sidder på tronen og regerer og udfører alt.

41 Han afatter alting, og alting er foran ham, og alting er omkring ham; og han er over alting og i alting og er gennem alting og omslutter alting; og alting er ved ham og af ham, nemlig Gud, for evigt og altid.

42 Og videre, sandelig siger jeg jer: Han har givet alle ting en lov, hvorefter de bevæger sig i deres atider og deres tidsrum;

43 og deres baner er blevet lagt fast, nemlig banerne for himlene og jorden, hvilke omfatter jorden og alle planeterne.

44 Og de giver hinanden alys i deres tider og tidsrum, i deres minutter, i deres timer, i deres dage, i deres uger, i deres måneder og i deres år – alle disse er bét år for Gud, men ikke for mennesket.

45 Jorden farer på sine vinger, og asolen giver sit lys om dagen, og månen giver sit lys om natten, og stjernerne giver også deres lys, mens de farer på deres vinger i deres herlighed, midt i bGuds magt.

46 Hvormed skal jeg ligne disse riger, så I kan forstå det?

47 Se, alle disse er riger, og enhver, der har set et eller det mindste af disse, har aset Gud bevæge sig i sin storhed og kraft.

48 Jeg siger jer: Han har set ham; men alligevel blev han, der kom til sine aegne, ikke begrebet af dem.

49 aLyset skinner i mørket, og mørket begriber det ikke; men den dag skal komme, da I skal bbegribe selv Gud, idet I bliver levendegjort i ham og af ham.

50 Da skal I vide, at I har set mig, at jeg er, og at jeg er det sande lys, som er i jer, og at I er i mig; ellers kunne I ikke have fremgang.

51 Se, jeg vil ligne disse riger med en mand, der havde en mark, og han sendte sine tjenere ud i marken for at grave marken.

52 Og han sagde til den første: Gå du ud og arbejd i marken, og i den første time kommer jeg ud til dig, og du skal se glæden i mit ansigt.

53 Og han sagde til den anden: Gå du også ud i marken, og i den anden time vil jeg besøge dig med glæde i mit ansigt.

54 Og også til den tredje, idet han sagde: Jeg vil besøge dig;

55 og til den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.

56 Og markens herre gik ud til den første i den første time og blev hos ham hele den time, og han blev glad på grund af lyset i sin herres ansigt.

57 Og så forlod han den første, så han også kunne besøge den anden og den tredje og den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.

58 Og således modtog de alle lyset i deres herres ansigt, enhver mand i sin time og til sin tid og i sit tidsrum –

59 begyndende med den første og så fremdeles indtil den asidste og fra den sidste til den første og fra den første til den sidste;

60 enhver mand efter hans plads i rækkefølgen, indtil hans time var forbi, helt i overensstemmelse med det, som hans herre havde befalet ham, så hans herre kunne blive herliggjort i ham og han i sin herre, så de alle kunne blive herliggjort.

61 Med denne lignelse vil jeg således ligne alle disse riger og aindbyggerne deri – hvert rige i sin time og til sin tid og i sit tidsrum helt i overensstemmelse med den forordning, som Gud har udstedt.

62 Og videre, sandelig siger jeg jer, mine avenner: Jeg efterlader jer disse ord til at bgrunde over i jeres hjerte med denne befaling, som jeg giver jer, at I skal cpåkalde mig, mens jeg er nær –

63 akom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer; bsøg mig flittigt, så skal I cfinde mig; bed, så skal I få; bank på, så skal der blive lukket op for jer.

64 Hvad I end abeder Faderen om i mit navn, som er bnødvendigt for jer, det skal blive givet jer;

65 og hvis I beder om noget, der ikke er anødvendigt for jer, skal det vende sig til bfordømmelse for jer.

66 Se, det, I hører, er som arøsten af en, der råber i ørkenen – i ørkenen, fordi I ikke kan se ham – min røst, fordi min røst er bånd; min ånd er sandhed; csandheden varer ved og har ingen ende; og hvis den er i jer, skal det være i rigt mål.

67 Og hvis I aalene har min bære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys, og der skal ikke være noget mørke i jer, og det legeme, der er fyldt med lys, cfatter alting.

68 aHelliggør derfor jer selv, så I alene har Gud i bsinde, og så skal de dage komme, da I skal cse ham; for han vil fjerne sløret fra sit ansigt for jer, og det skal ske til hans egen tid og på hans egen måde og efter hans egen vilje.

69 Husk det store og sidste løfte, som jeg har givet jer; kast jeres atomme tanker og jeres overdrevne blatter langt bort.

70 Forbliv her, forbliv på dette sted, og indkald en højtidelig forsamling, ja, af dem, som er de første arbejdere i dette sidste rige.

71 Og lad dem, som de har aadvaret på deres rejser, påkalde Herren og for en kort tid grunde i deres hjerte over den advarsel, som de har fået.

72 Se, jeg vil tage vare på jeres flokke og vil lade ældster fremstå og sende til dem.

73 Se, jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde.

74 Og jeg giver jer, der er de første aarbejdere i dette sidste rige, den befaling, at I skal forsamle jer og organisere jer og berede jer og bhelliggøre jer; ja, gør hjertet rent og crens hænderne og fødderne over for mig, så jeg kan gøre jer drene;

75 så jeg kan bevidne for jeres aFader og jeres Gud og min Gud, at I er rene for denne ugudelige slægts blod; så jeg, når jeg vil, må kunne opfylde dette løfte, dette store og sidste løfte, som jeg har givet jer.

76 Og jeg giver jer den befaling, at I skal vedblive med at abede og bfaste fra denne stund af.

77 Og jeg giver jer den befaling, at I skal aundervise hinanden i brigets lære.

78 Undervis I flittigt, så skal min anåde være med jer, så I mere fuldkomment kan blive bundervist i teori, i princip, i lære, i evangeliets lov og i alt det, som vedrører Guds rige, og som er nødvendigt for jer at forstå;

79 både i det, der er i ahimlen og på jorden og under jorden; det, som har været, det, som er, det, som snart skal ske, det, som er hjemme, det, som er ude; folkeslagenes bkrige og forviklinger og de straffedomme, som er lagt på landet; og også en kundskab om lande og om riger –

80 så I på alle måder kan være forberedt, når jeg igen sender jer ud for at højne det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, hvortil jeg har bemyndiget jer.

81 Se, jeg sendte jer ud for at avidne og advare menneskene, og det påhviler enhver, der er blevet advaret, at badvare sin næste.

82 Derfor er de uden undskyldning, og deres synder hviler på deres eget hoved.

83 Den, der asøger mig bflittigt, skal finde mig og skal ikke blive ladt alene.

84 Bliv derfor her og arbejd flittigt, så I kan blive fuldkommengjort i jeres tjenestegerning, der er at drage ud blandt aikke-jøderne for sidste gang, så mange som Herrens mund skal nævne, for at bbinde loven til og forsegle vidnesbyrdet og at forberede de hellige på dommens time, som skal komme,

85 så deres sjæle må undslippe Guds vrede, den vederstyggelige aødelæggelse, der venter de ugudelige, både i denne verden og i den tilkommende verden. Sandelig siger jeg jer: Lad dem, som ikke er de første ældster, fortsætte i vingården, indtil Herrens mund bkalder dem, for deres tid er endnu ikke kommet; deres cklæder er ikke rene for denne slægts blod.

86 Forbliv i den afrihed, hvorved I er blevet gjort bfri; clad jer ikke vikle ind i dsynd, men lad jeres hænder være erene, indtil Herren kommer.

87 For om ikke mange dage skal ajorden bbæve og rave frem og tilbage som et beruset menneske; og csolen skal skjule sit ansigt og skal nægte at give lys; og dmånen skal blive badet i blod og estjernerne blive meget vrede og skal kaste sig ned som en figen, der falder ned fra et figentræ.

88 Og efter jeres vidnesbyrd kommer der vrede og harme over menneskene.

89 For efter jeres vidnesbyrd kommer vidnesbyrdet fra ajordskælvene, der skal fremkalde stønnen i hendes midte, og menneskene skal falde til jorden og skal ikke være i stand til at stå oprejst.

90 Og ligeledes kommer vidnesbyrdet fra atordenens røst og lynets røst og uvejrets røst og røsten fra havets bølger, der skyller over sine bredder.

91 Og alt skal være i abevægelse; og hjertet skal visselig synke i livet på menneskene; for der skal komme frygt over alle mennesker.

92 Og aengle skal flyve midt igennem himlen og råbe med høj røst, mens de lader Guds basun lyde og sige: Bered jer, bered jer, o I jordens indbyggere, for vor Guds dom er kommet. Se, bBrudgommen kommer; gå I ud for at møde ham.

93 Og straks skal der vise sig et astort tegn på himlen, og alle mennesker skal se det sammen.

94 Og endnu en engel skal lade sin basun lyde og sige: Den astore bkirke, cvederstyggelighedernes moder, som har fået alle folkeslag til at drikke af sin dutugts vredes vin, og som forfølger Guds hellige, og som udgyder deres blod – hun, som sidder på mange vande og på øerne i havet – se, hun er erajgræsset fra jorden; hun bliver bundet i knipper; hendes bånd bliver gjort stærke, ingen kan løse dem; derfor er hun rede til at blive fbrændt! Og han skal lade sin basun lyde både længe og højt, og alle folkeslag skal høre den.

95 Og der skal være astilhed i himlen i et tidsrum af en halv time, og straks derefter skal himlen blive foldet ud som et forhæng, ligesom en bskriftrulle bliver foldet ud, efter at den har været sammenrullet, og cHerrens ansigt skal afsløres.

96 Og de hellige, som er på jorden, og som lever, skal blive levendegjort og ataget op for at møde ham.

97 Og de, som har sovet i deres grave, skal akomme frem, for deres grave skal blive åbnet; og også de skal blive taget op for at møde ham midt i himlens søjle.

98 De er Kristi, aførstegrøden, de, som først skal stige ned sammen med ham, og de, som er på jorden og i deres grave, og som først bliver taget op for at møde ham; og alt dette ved lyden af Guds engels basun.

99 Og efter dette skal endnu en engel basunere, hvilket er den anden basun; og da sker forløsningen af dem, der er Kristi ved hans komme, og som har fået deres del i det afængsel, som er blevet beredt for dem, så de kunne modtage evangeliet og blive bdømt i lighed med mennesker i kødet.

100 Og videre skal endnu en basun lyde, hvilket er den tredje basun; og da kommer de menneskers aånder, som skal dømmes og bliver fundet under bfordømmelse;

101 og disse er de atilbageværende af de døde; og de lever ikke igen, førend de btusind år er til ende, eller førend jordens ende kommer.

102 Og endnu en basun skal lyde, hvilket er den fjerde basun, og sige: Blandt dem, der skal forblive indtil den store og sidste dag, ja, enden, findes sådanne, som fremdeles skal forblive atilsølede.

103 Og endnu en basun skal lyde, hvilket er den femte basun, hvilket er den femte engel, som, mens den flyver midt gennem himlen, overdrager det aevige evangelium til alle folkeslag, slægter, tungemål og folk;

104 og dette skal være lyden af hans basun, som siger til alle mennesker, både i himlen og på jorden, og som er under jorden – for ahvert øre skal høre det, og bhvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal bekende, mens de hører basunens lyd, som siger: cFrygt Gud, og vis ære for ham, som sidder på tronen for evigt og altid; for hans doms time er kommet.

105 Og videre skal endnu en engel lade sin basun lyde, hvilket er den sjette engel, som siger: aHun er falden, hun som fik alle folkeslag til at drikke af sin utugts vredes vin; hun er falden, er falden!

106 Og videre skal endnu en engel lade sin basun lyde, hvilket er den syvende engel, som siger: Det er fuldbragt; det er fuldbragt! aGuds lam har bsejret og ctrådt vinpersen alene, ja, Gud den Almægtiges heftige vredes vinperse.

107 Og da skal englene blive kronet med hans magts herlighed, og de ahellige skal blive fyldt med hans bherlighed og modtage deres carv og blive gjort ham dlig.

108 Og da skal den første engel atter lade sin basun lyde i alle levendes ører og aåbenbare menneskenes hemmelige handlinger og Guds mægtige gerninger i det bførste årtusinde.

109 Og da skal den anden engel lade sin basun lyde og åbenbare menneskenes hemmelige handlinger og deres hjertes tanker og hensigter og Guds mægtige gerninger i det andet årtusinde –

110 og så videre indtil den syvende engel skal lade sin basun lyde; og han skal stå frem på landjorden og på havet og sværge ved navnet på ham, som sidder på tronen, at atid ikke længere skal eksistere; og bSatan, den gamle slange, der kaldes Djævelen, skal blive bundet og skal ikke blive løst i et tidsrum af ctusind år.

111 Og da skal han blive aløst for en kort tid, så han kan samle sine hære.

112 Og aMikael, den syvende engel, ja, ærkeenglen, skal samle sine hære, nemlig himlens hærskarer.

113 Og Djævelen skal samle sine hære; nemlig helvedes hærskarer, og skal komme for at kæmpe mod Mikael og hans hære.

114 Og da står den astore Guds slag; og Djævelen og hans hære skal blive kastet bort til deres eget sted, så de aldrig nogen sinde mere skal få magt over de hellige.

115 For Mikael skal udkæmpe deres slag og skal overvinde ham, der astræber efter den trone, som tilhører ham, der sidder på tronen, nemlig Lammet.

116 Dette er Guds og de ahelliggjortes herlighed; og de skal bikke mere se døden.

117 Derfor, sandelig siger jeg jer mine avenner: Indkald jeres højtidelige forsamling, sådan som jeg har befalet jer.

118 Og da ikke alle har tro, så søg flittigt og alær hinanden bvisdomsord; ja, søg visdomsord i de bedste cbøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.

119 Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et ahus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus;

120 så det, at I træder ind, må ske i Herrens navn; så det, at I træder ud, må ske i Herrens navn, så alle jeres hilsener må ske i Herrens navn, med opløftede hænder mod den Højeste.

121 aAfstå derfor fra al jeres ligegyldige tale, fra al blatter, fra alle jeres clystne ønsker, fra al jeres dstolthed og letsindighed og fra alle jeres ugudelige gerninger.

122 Udvælg en lærer blandt jer, og lad ikke alle være talsmænd på én gang, men lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed.

123 Se til, at I aelsker hinanden; hold op med at være bbegærlige; lær at dele med hinanden, sådan som evangeliet kræver.

124 Hold op med at være auvirksomme; hold op med at være urene; hold op med at bfinde fejl hos hinanden; hold op med at sove længere end det er nødvendigt; gå tidligt i seng, så I ikke er trætte; stå tidligt op, så jeres legeme og jeres sind må være friske.

125 Og frem for alt, klæd jer i anæstekærlighedens bånd som i en kappe, hvilket er fuldkommenhedens og bfredens bånd.

126 aBed altid, så I ikke mister modet, bførend jeg kommer. Se, jeg kommer snart og tager jer til mig. Amen.

127 Og videre, forretningsordenen for det hus, der er indrettet til præsidentskabet for aprofeternes skole, oprettet til undervisningen af dem i alt det, der er nødvendigt for dem, ja, for alle kirkens bembedsmænd eller med andre ord dem, der er kaldet til tjenestegerningen i kirken, begyndende med højpræsterne og ned til diakonerne –

128 og dette skal være forretningsordenen for huset til skolens præsidentskab: Den, der er blevet udpeget til at være præsident eller lærer, skal findes stående på sin plads i det hus, som skal indrettes til ham.

129 Derfor skal han være den første til at møde op i Guds hus, på en plads hvorfra forsamlingen i huset kan høre hans ord tydeligt og klart, uden at han behøver at tale højt.

130 Og når han kommer ind i Guds hus, for han bør være den første i huset – se, det er smukt, så han kan være et eksempel –

131 lad ham da på sine knæ ahengive sig i bøn foran Gud som tegn på eller til minde om den evigtvarende pagt.

132 Og når nogen kommer ind efter ham, lad da læreren rejse sig og med hænderne løftet op mod himlen, ja, lige op, hilse sin broder eller sine brødre med disse ord:

133 Er du en broder eller brødre? Jeg hilser jer i Herren Jesu Kristi navn som tegn på eller til erindring om den evigtvarende pagt, i hvilken pagt jeg tager imod jer i afællesskabet med en beslutning, der er fast, urokkelig og uforanderlig, om ved Guds nåde at være jeres ven og bbroder i kærlighedens bånd, om at vandre ulasteligt i alle Guds befalinger med taksigelse for evigt og altid. Amen.

134 Og den, der findes uværdig til denne hilsen, skal ikke have plads blandt jer, for I skal ikke tillade, at mit hus bliver abesmittet af ham.

135 Og den, der kommer ind og er trofast over for mig og er en broder, eller hvis de er brødre, så skal de hilse præsidenten eller læreren med hænder løftet op mod himlen med selv samme bøn og pagt eller ved at sige: Amen! som tegn på dette.

136 Se, sandelig siger jeg jer: Dette er et forbillede for jer på en hilsen til hinanden i Guds hus, i profeternes skole.

137 Og I er kaldet til at gøre dette med bøn og taksigelse, sådan som Ånden vil tilskynde til eller give udtryk for, hvad angår alle jeres gerninger i Herrens hus, i profeternes skole, så den må blive en helligdom, en bolig for den hellige Ånd til aopbyggelse af jer.

138 Og I skal ikke optage nogen blandt jer i denne skole, medmindre han er ren for adenne slægts blod.

139 Og han skal optages ved afodtvætningsordinancen; for med dette sigte blev fodtvætningsordinancen indstiftet.

140 Og videre, fodtvætningsordinancen skal forrettes af præsidenten eller af kirkens præsiderende ældste.

141 Den skal påbegyndes med bøn; og efter at have anydt brød og vin skal han binde op om sig efter det bmønster, som er givet i det trettende kapitel af Johannes’ vidnesbyrd om mig. Amen.