Skrifterne
    Lære og Pagter 134
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 134

    En erklæring om vor tro med hensyn til regeringer og love i almindelighed, enstemmigt vedtaget ved et fælles møde i kirken, afholdt i Kirtland, Ohio, den 17. august 1835. Mange hellige var samlet for at drøfte det foreslåede indhold af den første udgave af Lære og Pagter. På dette tidspunkt fik denne erklæring følgende indledning: »For at vor tro, hvad angår jordiske regeringer og love i almindelighed, ikke må blive misfortolket eller misforstået, har vi ment det rigtigt at fremsætte vor mening herom i slutningen af denne bog.«

    1-4: Et styre bør værne om friheden til at tro og tænke, som man vil. 5-8: Alle mennesker bør støtte deres styre og vise respekt og agtelse for loven. 9-10: Trossamfund bør ikke udøve civil magt. 11-12: Menneskene er retfærdiggjort i at forsvare sig selv og deres ejendom.

    1 Vi tror, at astyreformer er blevet indstiftet af Gud til menneskets gavn, og at han kræver menneskene til bregnskab for deres handlinger i forbindelse med dem, både med hensyn til at udfærdige love og at forvalte dem, til gavn og sikkerhed for samfundet.

    2 Vi tror, at intet styre kan eksistere i fred, medmindre man udformer og håndhæver sådanne love, som sikrer hvert menneske afri udøvelse af sin bsamvittighed, retten til og rådigheden over sin ejendom samt cbeskyttelse af liv.

    3 Vi tror, at ethvert styre nødvendigvis må have aembedsmænd og øvrighedspersoner, som skal sikre, at dets love bliver overholdt, og at sådanne, som vil forvalte loven upartisk og retfærdigt, bør findes og støttes ved folkets stemme, hvis der er tale om en republik, eller ved regentens vilje.

    4 Vi tror, at religion er indstiftet af Gud, og at menneskene er ansvarlige over for ham, og over for ham alene, for udøvelsen af den, medmindre deres religiøse anskuelser tilskynder dem til at krænke andres rettigheder og friheder; men vi tror ikke, at nogen menneskegivet lov har ret til at gribe ind ved at foreskrive regler for agudsdyrkelsen og derved binde menneskenes samvittighed, eller til at diktere forskrifter for offentlig eller personlig tilbedelse; at øvrigheden bør begrænse kriminalitet, men aldrig kontrollere samvittigheden; bør straffe forbrydelsen, men aldrig undertrykke sjælens frihed.

    5 Vi tror, at alle mennesker er forpligtet til at støtte og opretholde det styre, som de hver især lever under, så længe de er beskyttet i deres naturlige og umistelige rettigheder ved dette styres love, og at opstand og aoprør er upassende for enhver således beskyttet borger og bør straffes i forhold hertil; og at ethvert styre har ret til at indføre sådanne love, som efter dets vurdering er bedst egnet til at sikre almenvellets interesser, mens de på samme tid betragter friheden til at tænke frit som hellig.

    6 Vi tror, at enhver bør æres i sin stilling, regenter og øvrighedspersoner som sådanne, idet de er sat til at beskytte de uskyldige og straffe de skyldige; og at alle mennesker bør vise respekt og agtelse for alovene, da fred og fordragelighed uden dem ville blive fortrængt af anarki og terror; menneskegivne love der er blevet indstiftet i den udtrykkelige hensigt at regulere vore interesser som mennesker og som nationer, mand og mand imellem, og guddommelige love der er blevet givet fra himlen og foreskriver regler for åndelige anliggender, for tro og gudsdyrkelse, for begge skal mennesket stå til regnskab over for sin skaber.

    7 Vi tror, at regenter, stater og styrer har ret til og er forpligtet til at vedtage love til beskyttelse af alle borgere, hvad angår den frie udøvelse af deres religiøse tro; men vi tror ikke, at de retfærdigvis har ret til at berøve borgerne dette privilegium eller forbyde dem deres anskuelser, så længe der bliver udvist respekt og ærbødighed for lovene, og sådanne religiøse anskuelser ikke retfærdiggør opstand eller sammensværgelse.

    8 Vi tror, at begåelsen af forbrydelser bør astraffes efter overtrædelsens art; at mord, forræderi, røveri, tyveri og brud på den offentlige orden på enhver måde bør straffes i forhold til deres beskaffenhed og deres tendens til at befordre ondskab blandt mennesker og efter de love, som er udstedt af det styre, indenfor hvis område overtrædelsen er begået; og at alle mennesker for at opretholde den offentlige ro og orden bør træde frem og bruge deres evne til at få overtrædere af gode love straffet.

    9 Vi tror ikke, det er rigtigt at sammenblande religiøs indflydelse med civilt styre, sådan at det ene trossamfund begunstiges, og det andet bliver underlagt forbud, hvad angår dets åndelige privilegier, og dets medlemmer bliver nægtet deres personlige rettigheder som borgere.

    10 Vi tror, at alle trossamfund har ret til at skride til handling mod deres medlemmer for upassende opførsel i overensstemmelse med reglerne og lovene i sådanne samfund, forudsat at sådanne handlinger angår medlemskab og værdighed; men vi tror ikke, at noget trossamfund har myndighed til at retsforfølge mennesker, hvad angår ret til ejendom eller liv, at fratage dem denne verdens gods eller at bringe dem i livs- eller legemsfare eller at foretage nogen form for korporlig afstraffelse af dem. De kan kun audelukke dem af deres samfund og fratage dem deres medlemskab.

    11 Vi tror, at mennesker bør søge om erstatning ved den civile ret for alle forurettelser og uretfærdigheder, hvor nogen er blevet påført personlig forulempelse, eller hvor ejendomsret og ry er blevet krænket, hvor der findes sådanne love, som beskytter disse; men vi tror, at alle mennesker er retfærdiggjort i at forsvare sig selv, deres venner og ejendom og styret mod ulovlige angreb og overgreb fra alle mennesker i de nødsituationer, hvor der ikke umiddelbart kan anlægges søgsmål i henhold til lovene og ydes hjælp.

    12 Vi tror, at det er rigtigt at aprædike evangeliet for jordens folk og formane de retfærdige til at redde sig fra verdens fordærv; men vi tror ikke, at det er rigtigt at befatte sig med trælle, hverken at prædike evangeliet for eller døbe dem mod deres herres vilje og ønske eller at befatte sig med dem eller påvirke dem på mindste måde til at blive utilfredse med deres forhold i dette liv og derved bringe menneskers liv i fare; en sådan indblanding anser vi for at være ulovlig og urigtig og til fare for freden for ethvert styre, der tillader, at mennesker bliver holdt i trældom.