Skrifterne
    Lære og Pagter 16
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 16

    Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith til Peter Whitmer jun. i Fayette, New York, i juni 1829 (se indledningen til afsnit 14). Peter Whitmer jun. blev senere et af de otte vidner om Mormons Bog.

    1-2: Herrens arm er over hele jorden. 3-6: Det, der er af størst værdi, er at prædike evangeliet og frelse sjæle.

    1 aLyt, min tjener Peter, lyt til Jesu Kristi, din Herres og din forløsers, ord.

    2 For se, jeg taler til dig med skarphed og med kraft; for min arm er over hele jorden.

    3 Og jeg vil fortælle dig det, som ingen ved, bortset fra mig og dig alene –

    4 for mange gange har du ønsket at få at vide af mig, hvad der ville være af størst værdi for dig.

    5 Se, velsignet er du for dette og for at have talt mine ord, som jeg har givet dig, i overensstemmelse med mine befalinger.

    6 Og se nu, jeg siger dig, at det, der vil være af størst værdi for dig, vil være at kundgøre omvendelse for dette folk, så du kan bringe sjæle til mig, så du kan hvile sammen med dem i min Faders rige. Amen.