Skrifterne
Lære og Pagter 130


Afsnit 130

Forskellige lærdomme fremsat af profeten Joseph Smith i Ramus, Illinois, den 2. april 1843.

1-3: Faderen og Sønnen kan vise sig personligt for menneskene. 4-7: Engle bor i en celestial sfære. 8-9: Den celestiale jord bliver en stor Urim og Tummim. 10-11: Alle, som kommer ind i den celestiale verden, får en hvid sten. 12-17: Tidspunktet for det andet komme bliver forholdt profeten. 18-19: Den intelligens, som vi opnår i dette liv, opstår sammen med os i opstandelsen. 20-21: Alle velsignelser opnås ved lydighed mod lov. 22-23: Faderen og Sønnen har hver et legeme af kød og knogler.

1 Når aFrelseren kommer til syne, skal vi se ham, som han er. Vi skal se, at han er et bmenneske, som vi.

2 Og at den samme sociale omgang, som findes blandt os her, skal findes blandt os der, blot bliver den ledsaget af aevig herlighed, hvilken herlighed vi ikke nyder nu.

3 Johannesevangeliet 14:23: aFaderens og bSønnens tilsynekomst i dette vers er en cpersonlig tilsynekomst; og den opfattelse, at Faderen og Sønnen dbor i et menneskes hjerte, er en gammel sekterisk forestilling og er falsk.

4 Som svar på spørgsmålet: Svarer den måde, hvorpå aGuds tid, engles tid, profeters tid og menneskenes tid regnes, ikke til den planet, hvorpå de bor?

5 svarer jeg: Jo. Men der er ikke andre aengle, som betjener denne jord, end dem, der tilhører eller har tilhørt den.

6 Englene bor ikke på en planet som denne jord,

7 men de bor i Guds nærhed på en klode, der er som et ahav af glas og bild, hvor alt det forgangne, det nuværende og det tilkommende er tilkendegivet for deres herlighed og bestandigt er foran Herren.

8 Stedet, hvor Gud bor, er en stor aUrim og Tummim.

9 Denne ajord skal i sin helliggjorte og udødelige tilstand blive lavet om til at være ligesom krystal og skal blive en Urim og Tummim for de indbyggere, som bor derpå, ved hvilken alt det, der vedrører et underordnet rige, eller alle riger af en lavere orden, skal blive tilkendegivet for dem, som bor på den; og denne jord skal tilhøre Kristus.

10 Så skal den hvide sten, som omtales i Johannes’ Åbenbaring 2:17, blive en Urim og Tummim for hver enkelt, som modtager en, ved hvilken det, der vedrører en højere orden af riger, skal blive gjort kendt;

11 og hver af dem, der kommer ind i det celestiale rige, får en ahvid sten, hvorpå der står skrevet et bnyt navn, som ingen kender, bortset fra den som får det. Det nye navn er nøgleordet.

12 Jeg profeterer i Gud Herrens navn, at starten på de avanskeligheder, som vil forårsage megen blodsudgydelse forud for Menneskesønnens komme, skal finde sted i bSouth Carolina.

13 Den vil sandsynligvis være foranlediget af slavespørgsmålet. Dette kundgjorde en røst for mig, mens jeg bad inderligt angående emnet den 25. december 1832.

14 Jeg bad engang meget inderligt om at måtte få tidspunktet for aMenneskesønnens komme at vide, da hørte jeg en røst sige følgende:

15 Joseph, min søn, hvis du lever, indtil du er femogfirs år gammel, skal du se Menneskesønnens ansigt; lad dette derfor være tilstrækkeligt, og besvær mig ikke mere angående denne sag.

16 Jeg blev efterladt således uden at være i stand til at afgøre, om dette komme hentydede til tusindårsrigets begyndelse eller til en eller anden tidligere tilsynekomst, eller om jeg skulle dø og således se hans ansigt.

17 Jeg tror ikke, at Menneskesønnens komme finder sted før den tid.

18 Uanset hvilket aintelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i bopstandelsen.

19 Og hvis en person ved sin aflid og blydighed opnår større ckundskab og intelligens i dette liv end en anden, så har han en dtilsvarende fordel i den kommende verden.

20 Der er en alov, uigenkaldeligt fastsat i himlen bfør denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle cvelsignelser er baseret –

21 og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.

22 aFaderen har et blegeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; Sønnen ligeså; men cHelligånden har ikke et legeme af kød og knogler, men er en person, der består af ånd. Hvis det ikke var således, kunne Helligånden ikke bo i os.

23 Et menneske kan modtage aHelligånden, og den kan dale ned på ham uden at blive hos ham.