Skrifterne
    Lære og Pagter 38
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 38

    Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Fayette, New York, den 2. januar 1831. Anledningen var en konference i kirken.

    1-6: Kristus har skabt alt. 7-8: Han er midt blandt sine hellige, som snart skal se ham. 9-12: Alt kød er fordærvet i hans øjne. 13-22: Han har forbeholdt et forjættet land til sine hellige for tid og for evighed. 23-27: De hellige bliver befalet at være ét og betragte hinanden som brødre. 28-29: Der bliver forudsagt krige. 30-33: De hellige skal få kraft fra det høje og skal drage ud blandt folkeslagene. 34-42: Kirken får befaling om at tage sig af de fattige og trængende og søge evighedens rigdomme.

    1 Så siger Herren, jeres Gud, nemlig Jesus Kristus, den store aJeg Er, Alfa og Omega, bbegyndelsen og enden, den som så på evighedens vide udstrækning og alle himlens serafiske chærskarer, dførend everden blev skabt;

    2 den, som akender alt, for balt er nærværende for mine øjne;

    3 jeg er den, som talte, så verden blev askabt, og alt blev til ved mig.

    4 Jeg er den, som har taget Enoks aZion op i min egen favn, og sandelig siger jeg, ja, så mange, som har btroet på mit navn, for jeg er Kristus, og i mit eget navn, i kraft af det cblod, som jeg har udgydt, har jeg bønfaldt Faderen for dem.

    5 Men se, resten, de som er augudelige, har jeg holdt tilbage i bmørkets lænker indtil cdommen på den store dag, som skal komme ved jordens ende;

    6 og således vil jeg lade de ugudelige, som ikke vil høre min røst, men som forhærder hjertet, blive holdt tilbage dér, og ve, ve, ve, er deres dom.

    7 Men se, sandelig, sandelig siger jeg jer, at mine aøjne hviler på jer. Jeg er bmidt iblandt jer, og I kan ikke se mig;

    8 men den dag kommer snart, da I skal ase mig og vide, at jeg er til; for mørkets slør skal snart blive sønderrevet, og den, som ikke er brenset, skal ikke cudholde den dag.

    9 Bind derfor op om lænderne, og vær rede. Se, ariget er jeres, og fjenden skal ikke sejre.

    10 Sandelig siger jeg jer: I er arene, men ikke alle, og der er ingen andre, i hvem jeg har bvelbehag;

    11 for alt akød er fordærvet i mine øjne; og bmørkets magter hersker på jorden blandt menneskenes børn i overværelse af alle himlens hærskarer –

    12 hvilket gør, at stilheden regerer, og ahele evigheden lider, og benglene venter på den store befaling om at chøste jorden, at samle drajgræsset sammen for at det kan blive ebrændt; og se, fjenden har forenet sig.

    13 Og nu viser jeg jer en hemmelighed, noget som finder sted i lønkamrene, og som i tidens løb vil medføre jeres audryddelse, og I vidste det ikke;

    14 men se, jeg fortæller jer det, og I er velsignede, ikke på grund af jeres ugudelighed, ej heller jeres vantro hjerte; for sandelig, nogle af jer er skyldige over for mig, men jeg vil være barmhjertig mod jeres svaghed.

    15 Vær derfor astærke fra nu af; bfrygt ikke, for riget er jeres.

    16 Og for jeres frelses skyld giver jeg jer en befaling, for jeg har hørt jeres bønner, og de afattige har fremført deres klage for mig, og de brige har jeg skabt, og alt kød er mit, og jeg cgør ikke forskel på nogen.

    17 Og jeg har gjort jorden rig, og se, den er min afodskammel, hvorfor jeg atter skal stå på den.

    18 Og jeg rækker frem og giver jer nådigt større rigdomme, nemlig et forjættet land, et land, der flyder med mælk og honning, over hvilket der ikke skal være nogen forbandelse, når Herren kommer;

    19 og jeg vil give jer det som jeres arveland, hvis I stræber efter det af hele jeres hjerte.

    20 Og dette skal være min pagt med jer: I skal få det som jeres arveland og som jeres børns aarvelod for evigt, så længe jorden består, og I skal tage det i besiddelse igen i evigheden, og det skal aldrig mere forgå.

    21 Men sandelig siger jeg jer, at til den tid skal I ikke have nogen akonge, ej heller nogen hersker, for jeg vil være jeres konge og våge over jer.

    22 Hør derfor min røst, og afølg mig, så skal I blive et bfrit folk, og I skal ikke have andre love end mine love, når jeg kommer, for jeg er jeres clovgiver, og hvad kan holde min hånd tilbage?

    23 Men sandelig siger jeg jer: aUndervis hinanden i overensstemmelse med det embede, hvortil jeg har udpeget jer;

    24 og lad enhver aagte sin broder som sig selv og øve bdyd og chellighed over for mig.

    25 Og igen siger jeg jer: Lad enhver agte sin broder som sig selv.

    26 For hvilket menneske blandt jer, som har tolv sønner, og som ikke gør forskel på dem, og som hvis de tjener ham lydigt, og han siger til den ene: Klæd dig i rober, og sæt dig her! og til den anden: Klæd dig i pjalter, og sæt dig der! ser på sine sønner og siger: Jeg er retfærdig?

    27 Se, dette har jeg givet jer som en lignelse, og den er, ligesom jeg er. Jeg siger jer: aVær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine.

    28 Og videre siger jeg jer, at fjenden i lønkamrene astræber jer efter livet.

    29 I hører om akrige i fjerne lande, og I siger, at der snart bliver store krige i fjerne lande, men I kender ikke menneskenes hjerte i jeres eget land.

    30 Jeg siger jer dette på grund af jeres bønner; agem derfor bvisdom i jeres bryst, for at menneskenes ugudelighed ikke skal åbenbare dette for jer ved deres ugudelighed på en måde, der skal tale i jeres ører med en røst, der lyder højere end den, der skal ryste jorden; men hvis I er beredte, skal I ikke frygte.

    31 Og for at I kan undgå fjendens magt og blive samlet hos mig som et retfærdigt folk, auplettet og ulasteligt –

    32 derfor, af denne årsag, har jeg givet jer den befaling, at I skal drage til aOhio; og der vil jeg give jer min blov; og dér skal I blive cbegavet med kraft fra det høje;

    33 og derfra skal hver den, som jeg vil, adrage ud blandt alle folkeslag, og det skal blive sagt dem, hvad de skal gøre; for jeg har en stor gerning i beredskab, for Israel skal blive bfrelst, og jeg vil lede dem, hvorhen jeg vil, og cingen magt skal holde min hånd tilbage.

    34 Og nu giver jeg menigheden i disse egne den befaling, at der blandt dem skal udpeges visse mænd, og de skal udpeges ved akirkens stemme;

    35 og de skal se efter de fattige og de trængende og yde dem alindring, så de ikke skal lide; og sende dem til det sted, som jeg har befalet dem;

    36 og dette skal være deres gerning: at styre denne kirkes ejendomsanliggender.

    37 Og de, som har gårde, der ikke kan sælges, lad disse blive ladt tilbage eller udlejet, som det synes dem bedst.

    38 Se til, at alting bliver bevaret, og når mennesker bliver abegavet med kraft fra det høje og sendt ud, skal alt dette blive indsamlet i kirkens favn.

    39 Og hvis I stræber efter de arigdomme, som det er Faderens vilje, at han vil give jer, skal I være de rigeste af alle mennesker, for I skal få evighedens rigdomme; og det må nødvendigvis være sådan, at jeg har ret til at give bjordens rigdomme væk; men vogt jer for cstolthed, så I ikke bliver som dnefitterne fordum.

    40 Og videre siger jeg jer: Jeg giver jer den befaling, at enhver, både ældste, præst, lærer og ligeledes medlem, skal anvende hele sin kraft, sine ahænders arbejde, på at berede og udføre det, som jeg har befalet.

    41 Og lad jeres aforkyndelse være en badvarselsrøst, enhver til sin næste, i mildhed og i sagtmodighed.

    42 Og askil I jer ud fra de ugudelige. Red jer selv. Vær rene, I som bærer Herrens kar. Således er det. Amen.