Skrifterne
    Lære og Pagter 29
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 29

    Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i overværelse af seks ældster, i Fayette, New York, i september 1830. Denne åbenbaring blev givet nogle dage forud for den konference, der begyndte den 26. september 1830.

    1-8: Kristus indsamler sine udvalgte. 9-11: Hans komme indvarsler tusindårsriget. 12-13: De tolv skal dømme hele Israel. 14-21: Tegn, plager og ødelæggelser skal gå forud for det andet komme. 22-28: Den sidste opstandelse og den endelige dom følger tusindårsriget. 29-35: Alt er åndeligt for Herren. 36-39: Djævelen og hans hærskarer blev stødt ud af himlen for at friste mennesket. 40-45: Faldet og forsoningen bringer frelse. 46-50: Små børn er forløst ved forsoningen.

    1 Lyt til røsten fra Jesus Kristus, han som er jeres forløser, den store aJeg Er, hvis bbarmhjertigheds arm har csonet for jeres synder;

    2 som vil asamle sit folk, ligesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger, ja, så mange som vil give agt på min røst og bydmyge sig over for mig og påkalde mig i indtrængende bøn.

    3 Se, sandelig, sandelig siger jeg jer, at jeres synder på dette tidspunkt er atilgivet jer, derfor modtager I dette; men husk ikke at synde mere, for at I ikke skal blive udsat for fare.

    4 Sandelig siger jeg jer, at I er blevet udvalgt af verden til at kundgøre mit evangelium med fryderåb, som med en abasuns røst.

    5 Opløft jeres hjerte og vær glade, for jeg er amidt iblandt jer, og er jeres btalsmand hos Faderen; og det er hans gode vilje at give jer criget.

    6 Og, som der står skrevet: Hvad som helst I abeder om i btro, cforenet i bøn i overensstemmelse med min befaling, det skal I få.

    7 Og I er kaldet til at bringe aindsamlingen af mine budvalgte i stand; for mine udvalgte chører min røst og forhærder ikke deres dhjerte;

    8 derfor er den forordning udgået fra Faderen, at de skal blive aindsamlet til ét sted på dette lands overflade for at bberede deres hjerte og blive beredt i alt til den dag, da cmodgang og ødelæggelser bliver sendt ud over de ugudelige.

    9 For timen er nær, og dagen snart for hånden, da jorden er moden, og alle de astolte og de, der handler ugudeligt, skal være som bstubbe; og jeg vil cbrænde dem op, siger Hærskarers Herre, så der ikke skal være ugudelighed på jorden;

    10 for timen er nær, og det, der blev atalt af mine apostle, skal blive opfyldt; for som de talte, således skal det ske;

    11 for jeg vil åbenbare mig fra himlen med magt og stor herlighed sammen med alle dens ahærskarer og bo hos menneskene i bretfærdighed på jorden et ctusind år, og de ugudelige skal ikke bestå.

    12 Og videre, sandelig, sandelig siger jeg jer, og det er udgået som en fast forordning ved Faderens vilje, at mine aapostle, de tolv, som var med mig i min tjenestegerning i Jerusalem, skal stå ved min højre hånd på den dag, jeg kommer i en bildsøjle, iklædt retfærdighedens dragt med krone på deres hoved, i cherlighed ligesom jeg er, for at ddømme hele Israels hus, ja, så mange som har elsket mig og holdt mine befalinger og ingen andre.

    13 For en abasun skal lyde både længe og højt ligesom på Sinajbjerget, og hele jorden skal skælve, og de skal bkomme frem – ja, de cdøde, som døde i mig, for at modtage en dkrone af retfærdighed og for at blive klædt, eligesom jeg er, for at være hos mig, så vi kan være ét.

    14 Men se, jeg siger jer, at førend denne store adag kommer, skal bsolen blive formørket, månen skal blive forvandlet til blod, og stjernerne skal falde fra himlen, og der skal ske større ctegn i himlen ovenover og på jorden nedenunder;

    15 og der skal være gråd og ajammer blandt menneskenes skarer;

    16 og der skal blive sendt et stort uvejr med ahagl ned for at ødelægge jordens afgrøder.

    17 Og det skal ske på grund af verdens ugudelighed, at jeg vil tage ahævn over de bugudelige, for de vil ikke omvende sig; for min harmes bæger er fyldt; for se, mit cblod skal ikke rense dem, hvis de ikke hører mig.

    18 Derfor vil jeg, Gud Herren, sende fluer ud over jordens overflade, som skal angribe dens indbyggere og skal æde deres kød og skal få maddiker til at kravle i dem;

    19 og deres tunge skal holdes tilbage, så de ikke skal atale imod mig; og deres kød skal falde fra deres knogler og deres øjne ud af hulerne;

    20 og det skal ske, at skovens adyr og luftens fugle skal æde dem op.

    21 Og den store og avederstyggelige kirke, som er hele jordens bskøge, skal blive omstyrtet ved hjælp af en cfortærende ild, sådan som det er blevet talt ved profeten Ezekiels mund, han der talte om dette, der ikke er sket, men som visselig dskal ske, så vist som jeg lever, for vederstyggeligheder skal ikke herske.

    22 Og videre, sandelig, sandelig siger jeg jer, at når de atusinde år er til ende, og mennesker igen begynder at fornægte deres Gud, da skal jeg kun skåne jorden en bkort tid;

    23 og så skal aenden komme, og himlen og jorden skal blive fortæret og bforgå, og der skal blive en ny himmel og en cny jord.

    24 For alt det gamle skal aforgå, og alt skal blive nyt, selv himlen og jorden og hele fylden deraf, både mennesker og dyr, luftens fugle og havets fisk;

    25 og ikke ét ahår eller et fnug skal gå tabt, for det er min hånds værk.

    26 Men se, sandelig siger jeg jer: Inden jorden forgår, skal aMikael, min bærkeengel, lade sin cbasun lyde, og da skal alle de døde dvågne, for deres grave skal blive åbnet, og de skal ekomme frem – ja, alle.

    27 Og de aretfærdige skal blive samlet ved min bhøjre hånd til evigt liv; og de ugudelige ved min venstre hånd vil jeg over for Faderen skamme mig ved at eje;

    28 derfor vil jeg sige til dem: aVig bort fra mig, I forbandede, til evigtvarende bild, som er beredt til cDjævelen og hans engle.

    29 Og se nu, jeg siger jer: Aldrig på noget tidspunkt har jeg kundgjort med min egen mund, at de skal komme tilbage; for ahvor jeg er, kan de ikke komme, for de har ingen magt dertil.

    30 Men husk, at ikke alle mine straffedomme er givet til menneskene; og sådan som ordene er udgået af min mund, således skal de blive opfyldt, så de aførste skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første, hvad angår alt overhovedet, som jeg har skabt ved min krafts ord, hvilken er min Ånds kraft.

    31 For ved min Ånds kraft askabte jeg dem; ja, alle ting, både de båndelige og de timelige –

    32 først de aåndelige og derpå de timelige, hvilket er begyndelsen på mit værk, og videre, først de timelige og derpå de åndelige, hvilket er det sidste af mit værk –

    33 dette siger jeg jer, for at I må kunne forstå det naturligt, men for mig har mine gerninger ingen aende, ej heller begyndelse; men det er givet jer, for at I må kunne forstå, fordi I har bedt mig derom og er enige.

    34 Derfor, sandelig siger jeg jer, at for mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig, til jer, ej heller til noget menneske eller til menneskenes børn; ej heller til Adam, jeres fader, hvem jeg skabte.

    35 Se, jeg gav ham magt til at kunne ahandle på egne vegne; og jeg gav ham befalinger, men jeg gav ham ingen timelige befalinger, for mine bbefalinger er åndelige; de er ikke naturlige eller timelige, ej heller kødelige eller sanselige.

    36 Og det skete, at Adam, der blev fristet af Djævelen – for se, aDjævelen var til før Adam, for bhan satte sig op mod mig, idet han sagde: Giv mig din cære! hvilket er min dmagt; og også en etredjedel af himlens fhærskarer fik han til at vende sig bort fra mig på grund af deres ghandlefrihed;

    37 og de blev styrtet ned, og således blev aDjævelen og hans bengle til;

    38 og se, der er et sted, der har været beredt for dem fra begyndelsen, hvilket sted er ahelvede.

    39 Og det må nødvendigvis være sådan, at Djævelen skulle afriste menneskenes børn, ellers kunne de ikke handle på egne vegne; for hvis de aldrig fik det bbitre, kunne de ikke kende det søde –

    40 derfor skete det, at Djævelen fristede Adam, og han spiste af den aforbudne frugt og overtrådte befalingen, hvorved han blev bundergivet Djævelens vilje, fordi han gav efter for fristelse.

    41 Derfor foranledigede jeg, Gud Herren, at han blev aforstødt fra bEdens have, fra min nærhed på grund af sin overtrædelse, hvorved han led den cåndelige død, hvilket er den første død, ja, den samme død, som er den dsidste død, som er åndelig, og som skal blive afsagt over de ugudelige, når jeg siger: Vig bort, I eforbandede.

    42 Men se, jeg siger jer, at jeg, Gud Herren, gav Adam og hans efterkommere, at de ikke skulle a, hvad den timelige død angår, førend jeg, Gud Herren, havde sendt bengle ned for at kundgøre comvendelse og dforløsning ved tro på min eenbårne Søns navn for dem.

    43 Og således gav jeg, Gud Herren, mennesket dets aprøves dage – så han ved sin naturlige død kunne blive boprejst i cudødelighed til devigt liv, ja, så mange, som ville tro;

    44 og de, der ikke tror, til evig afordømmelse; for de kan ikke blive forløst fra deres åndelige fald, fordi de ikke omvender sig;

    45 for de elsker mørke frem for lys, og deres agerninger er onde, og de får deres bløn af den, som de vælger at adlyde.

    46 Men se, jeg siger jer, at små abørn er bforløst ved min Enbårne fra verdens grundlæggelse;

    47 derfor kan de ikke synde; for der er ikke givet Satan magt til at afriste små børn, førend de begynder at skulle stå til bregnskab over for mig;

    48 for det er givet dem, som jeg vil, efter mit eget behag, for at der kan kræves store gerninger af deres afædres hånd.

    49 Og videre siger jeg jer, at hver den, der har kundskab, har jeg ikke befalet ham at omvende sig?

    50 Og den, som ingen aforståelse har, med ham er det op til mig at handle, sådan som der står skrevet. Og nu kundgør jeg ikke mere for jer på dette tidspunkt. Amen.