Almas Bog 11
    Footnotes

    Kapitel 11

    Det nefitiske møntsystem bliver forklaret – Amulek strides med Ze’ezrom – Kristus frelser ikke mennesker i deres synder – Kun de, der arver Himmeriget, bliver frelst – Alle mennesker opstår til udødelighed – Der findes ingen død efter opstandelsen. Omkring 82 f.Kr.

    1 Se, der stod i Mosijas lov, at hver mand, der beklædte et dommersæde, eller de, der blev udpeget til dommere, skulle have løn i forhold til den tid, de anvendte til at dømme dem, der blev ført frem for dem for at blive dømt.

    2 Se, hvis en mand skyldte en anden, og han ikke ville betale det, som han skyldte, blev han indklaget for dommeren; og dommeren udøvede sin myndighed og sendte betjente ud for at få manden ført frem for sig; og han dømte manden i henhold til loven og de beviser, der blev fremført imod ham, og således blev manden tvunget til at betale det, som han skyldte, eller blive frataget sin ejendom eller blive stødt ud af folket som tyv og røver.

    3 Og dommeren fik løn i forhold til sin tid: en senine guld for en dag eller en senum sølv, hvilket svarer til en senine guld; og det er i henhold til den lov, som var givet.

    4 Se, dette er navnene på de forskellige stykker af deres guld og deres sølv efter deres værdi. Og navnene blev givet af nefitterne, for de regnede ikke på samme måde som de jøder, der var i Jerusalem; ej heller målte de på samme måde som jøderne; men de ændrede deres beregnings- og målesystem efter folkets ønske og omstændigheder i hver slægt indtil dommernes regeringstid, hvor de blev astadfæstet af kong Mosija.

    5 Se, beregningssystemet er således: En senine guld, en seon guld, en shum guld og en limna guld.

    6 En senum sølv, en amnor sølv, en ezrom sølv og en onti sølv.

    7 En senum sølv svarede til en senine guld, og hver af disse til et mål byg og også til et mål af enhver anden slags korn.

    8 Se, værdien af en seon guld var det dobbelte af værdien af en senine.

    9 Og en shum guld var dobbelt så meget værd som en seon.

    10 Og en limna guld svarede i værdi til dem alle.

    11 Og en amnor sølv var lige så meget som to senum.

    12 Og en ezrom sølv var lige så meget som fire senum.

    13 Og en onti var lige så meget som dem alle.

    14 Se, dette er værdien af de mindre størrelser i deres beregningssystem:

    15 En shiblon er det halve af en senum; derfor svarer en shiblon til et halvt mål byg.

    16 Og en shiblum er en halv shiblon.

    17 Og en lea er det halve af en shiblum.

    18 Se, dette er deres størrelser efter deres beregningssystem.

    19 Se, en antion guld svarer til tre shiblon.

    20 Se, det var med det ene formål at få vinding – for de fik deres løn i forhold til deres beskæftigelse – derfor ophidsede de folket til optøjer og alle slags uroligheder og ugudelighed, så de kunne få mere beskæftigelse, så de kunne a penge i forhold til de søgsmål, der blev indbragt for dem; derfor ophidsede de folket mod Alma og Amulek.

    21 Og denne Ze’ezrom begyndte at udspørge Amulek, idet han sagde: Vil du svare mig på nogle få spørgsmål, som jeg vil stille dig? Se, Ze’ezrom var en mand, der var dygtig i Djævelens aanslag, så han kunne ødelægge det, der var godt; derfor sagde han til Amulek: Vil du svare på de spørgsmål, som jeg vil stille dig?

    22 Og Amulek sagde til ham: Ja, hvis det er i overensstemmelse med aHerrens Ånd, som er i mig; for jeg vil intet sige, der er i modstrid med Herrens Ånd. Og Ze’ezrom sagde til ham: Se, her er seks onti sølv, og alle dem vil jeg give dig, hvis du vil fornægte eksistensen af et allerhøjeste væsen.

    23 Se, Amulek sagde: O, du ahelvedes barn, hvorfor bfrister du mig? Ved du ikke, at de retfærdige ikke giver efter for sådanne fristelser?

    24 Tror du, at der ingen Gud er? Jeg siger dig: Nej, du ved, at der er en Gud, men du elsker den amammon mere end ham.

    25 Og se, du har løjet for mig foran Gud. Du sagde til mig: Se, disse seks onti, som er af stor værdi, vil jeg give dig! mens du havde det i dit hjerte ikke at ville give mig dem; og det var alene dit ønske, at jeg skulle fornægte den sande og levende Gud, så du kunne få grund til at gøre det af med mig. Og se nu, for dette store onde skal du få din løn.

    26 Og Ze’ezrom sagde til ham: Siger du, at der er en sand og levende Gud?

    27 Og Amulek sagde: Ja, der er en sand og levende Gud.

    28 Se, Ze’ezrom sagde: Er der mere end én Gud?

    29 Og han svarede: Nej.

    30 Se, Ze’ezrom sagde til ham igen: Hvorledes ved du dette?

    31 Og han sagde: En aengel har kundgjort det for mig.

    32 Og Ze’ezrom sagde igen: Hvem er han, som skal komme? Er det Guds Søn?

    33 Og han sagde til ham: Ja.

    34 Og Ze’ezrom sagde igen: Skal han frelse sit folk ai dets synder? Og Amulek svarede og sagde til ham: Jeg siger dig, at det skal han ikke, for det er umuligt for ham at tilbagekalde sit ord.

    35 Se, Ze’ezrom sagde til folket: Se til, at I husker dette, for han sagde, at der kun er én Gud, dog siger han, at Guds Søn skal komme, men at han ikke skal frelse sit folk – som om han havde myndighed til at give Gud befaling.

    36 Se, Amulek siger igen til ham: Se, du har løjet, for du siger, at jeg talte, som om jeg havde myndighed til at befale Gud, fordi jeg sagde, at han ikke skal frelse sit folk i deres synder.

    37 Og jeg siger dig igen, at han ikke kan frelse dem i deres asynder, for jeg kan ikke fornægte hans ord, og han har sagt, at bintet urent kan arve cHimmeriget; hvorledes kan I derfor blive frelst, medmindre I arver Himmeriget? Derfor kan I ikke blive frelst i jeres synder.

    38 Se, Ze’ezrom siger igen til ham: Er Guds Søn selve den evige Fader?

    39 Og Amulek sagde til ham: Ja, han er selve den aevige Fader til himlen og jorden og balt, som er i dem; han er begyndelsen og enden, den første og den sidste.

    40 Og han skal komme til averden for at bforløse sit folk; og han skal cpåtage sig de overtrædelser, der er begået af dem, som tror på hans navn; og det er dem, der skal have evigt liv, og frelse bliver ikke andre til del.

    41 Derfor forbliver de ugudelige, som om der aingen forløsning var blevet foretaget, bortset fra at dødens bånd bliver løst; for se, den dag kommer, da balle skal opstå fra de døde og stå foran Gud og blive cdømt efter deres gerninger.

    42 Se, der er en død, som kaldes en timelig død; og Kristi død skal løse denne timelige døds abånd, så alle bliver oprejst fra denne timelige død.

    43 Ånden og legemet skal atter blive agenforenet i deres fuldkomne form; både lem og led skal blive bragt tilbage til deres rette skikkelse, ligesom vi er nu på dette tidspunkt; og vi skal blive ført frem for Gud, idet vi ved det samme, som vi ved nu, og have en klar berindring om al vor cskyld.

    44 Se, denne genoprettelse skal blive alle til del, både gamle og unge, både trælle og frie, både mænd og kvinder, både de ugudelige og de retfærdige; og der skal end ikke gå så meget som et hår på hovedet tabt; men alt skal blive abragt tilbage til dets fuldkomne skikkelse, som det er nu, eller i legemet, og skal blive bragt frem og stillet til ansvar for Sønnen Kristi og Gud bFaderens og den hellige Ånds domstol, de, som er cén evig Gud, for at blive ddømt efter deres gerninger, om de er gode eller om de er onde.

    45 Se nu, jeg har talt til dig om det dødelige legemes død og også om det dødelige legemes aopstandelse. Jeg siger dig, at dette dødelige legeme bliver boprejst til et cudødeligt legeme, det vil sige fra døden, ja, fra den første død til livet, så de dikke mere kan dø, idet deres ånd bliver forenet med deres legeme for aldrig mere at blive adskilt; og således bliver det hele eåndeligt og udødeligt, så de ikke mere kan se forgængelighed.

    46 Se, da Amulek havde sagt disse ord, begyndte folket igen at blive forbavset, og også Ze’ezrom begyndte at bæve. Og således sluttede Amuleks ord, eller dette er alt, hvad jeg har skrevet.