1 Sandelig, så siger Herren til jer, som har forsamlet jer for at modtage hans vilje angående jer:

2 Se, dette er Herren til behag, og englene fryder sig over jer; de almisser, der er jeres bønner, er steget op til Herren Sebaots ører og bliver optegnet i bogen med navnene på de helliggjorte, ja, de, der er af den celestiale verden.

3 Derfor sender jeg nu en anden Talsmand til jer, ja, til jer, mine venner, for at den kan blive i jeres hjerte, ja, forjættelsens hellige Ånd, hvilken anden Talsmand er den samme, som jeg lovede mine disciple, sådan som det står skrevet i Johannes’ vidnesbyrd.

4 Denne Talsmand er det løfte, som jeg giver jer om evigt liv, ja, det celestiale riges herlighed;

5 hvilken herlighed er den Førstefødtes menighed, ja, Guds, den helligste af alle, ved Jesus Kristus, hans Søn –

6 han, der steg op til det høje, ligesom han også steg ned under alt, hvorved han fattede alt, så han kunne være i alt og gennem alt, sandhedens lys;

7 hvilken sandhed skinner. Dette er Kristi lys. Ligesom han også er i solen og solens lys og dens kraft, hvorved den blev skabt.

8 Ligesom han også er i månen og er månens lys og dens kraft, hvorved den blev skabt;

9 ligesom også stjernernes lys og deres kraft, hvorved de blev skabt;

10 og også jorden og dens kraft, ja, den jord, hvorpå I står.

11 Og det lys, som skinner, og som giver jer lys, er til i kraft af ham, som oplyser jeres øjne, hvilket er det samme lys, som levendegør jeres forstand;

12 hvilket lys udstråler fra Guds nærhed for at fylde det uendelige rum,

13 det lys, som er i alting, og som giver liv til alting, og som er den lov, hvorved alting bliver styret, ja, Guds kraft, han som sidder på sin trone, og som er i evighedens skød, og som er midt i alting.

14 Se, sandelig siger jeg jer, at i kraft af den forløsning, der er blevet foretaget for jer, er opstandelsen fra de døde blevet tilvejebragt.

15 Og ånden og legemet udgør menneskets sjæl.

16 Og opstandelsen fra de døde er sjælens forløsning.

17 Og sjælens forløsning sker i kraft af ham, der levendegør alting, i hvis bryst det er blevet forordnet, at jordens fattige og sagtmodige skal arve den.

18 Derfor må den nødvendigvis helliggøres fra al uretfærdighed, så den kan blive beredt til den celestiale herlighed;

19 for efter at den har opfyldt formålet med sin skabelse, skal den blive kronet med herlighed, ja, med Gud Faderens nærvær;

20 så legemer, der tilhører det celestiale rige, må besidde den for evigt og altid; for i denne hensigt blev den dannet og skabt, og i denne hensigt bliver de helliggjort.

21 Og de, som ikke bliver helliggjort ved den lov, som jeg har givet jer, nemlig Kristi lov, skal arve et andet rige, nemlig det, som er et terrestrialt rige, eller det, som er et telestialt rige.

22 For den, der ikke er i stand til at efterleve et celestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed.

23 Og den, der ikke kan efterleve et terrestrialt riges lov, kan ikke udholde en terrestrial herlighed.

24 Og den, der ikke kan efterleve et telestialt riges lov, kan ikke udholde en telestial herlighed; derfor er han ikke egnet til et rige med herlighed. Derfor må han udholde et rige, som ikke er et rige med herlighed.

25 Og videre, sandelig siger jeg jer: Jorden overholder et celestialt riges lov, for den opfylder formålet med sin skabelse og overtræder ikke loven –

26 derfor skal den blive helliggjort; ja, uagtet at den skal dø, skal den blive levendegjort igen og skal udholde den kraft, hvorved den bliver levendegjort, og de retfærdige skal arve den.

27 For uagtet at de dør, skal de også opstå igen, et åndeligt legeme.

28 De, der har en celestial ånd, skal få det samme legeme igen, som var et naturligt legeme; ja, I skal få jeres legeme igen, og jeres herlighed skal være den herlighed, ved hvilken jeres legeme bliver levendegjort.

29 I, der bliver levendegjort ved en del af den celestiale herlighed, skal da få af denne, ja, en fylde.

30 Og de, der bliver levendegjort ved en del af den terrestriale herlighed, skal da modtage af denne, ja, en fylde.

31 Og også de, der bliver levendegjort ved en del af den telestiale herlighed, skal da modtage af denne, ja, en fylde.

32 Og de, der er tilbage, vil også blive levendegjort; dog skal de vende tilbage til deres eget sted for at nyde det, som de er villige til at modtage, fordi de ikke var villige til at nyde det, som de kunne have modtaget.

33 For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.

34 Og videre, sandelig siger jeg jer: Det, der bliver styret ved lov, bliver bevaret ved lov og bliver fuldkommengjort og helliggjort ved denne.

35 Det, som bryder en lov og ikke overholder loven, men forsøger at blive en lov i sig selv og vælger at forblive i synd og helt forbliver i synd, kan ikke blive helliggjort ved lov, ej heller ved barmhjertighed, retfærdighed eller dom. Derfor må de forblive tilsølede.

36 Alle riger har fået en lov;

37 og der er mange riger, for der er intet rum, i hvilket der ikke er noget rige; og der er intet rige, hvori der ikke er noget rum, hverken et større eller et mindre rige.

38 Og hvert rige har fået en lov; og til hver lov er der også knyttet visse begrænsninger og betingelser.

39 Ingen væsener, som ikke opfylder disse betingelser, bliver retfærdiggjort.

40 For intelligens holder sig til intelligens; visdom modtager visdom; sandhed favner sandhed; dyd elsker dyd; lys holder sig til lys; barmhjertighed har medfølelse med barmhjertighed og gør krav på sine egne; retfærdighed fortsætter sin kurs og gør krav på sine egne; dom bliver afsagt for ansigtet af ham, som sidder på tronen og regerer og udfører alt.

41 Han fatter alting, og alting er foran ham, og alting er omkring ham; og han er over alting og i alting og er gennem alting og omslutter alting; og alting er ved ham og af ham, nemlig Gud, for evigt og altid.

42 Og videre, sandelig siger jeg jer: Han har givet alle ting en lov, hvorefter de bevæger sig i deres tider og deres tidsrum;

43 og deres baner er blevet lagt fast, nemlig banerne for himlene og jorden, hvilke omfatter jorden og alle planeterne.

44 Og de giver hinanden lys i deres tider og tidsrum, i deres minutter, i deres timer, i deres dage, i deres uger, i deres måneder og i deres år – alle disse er ét år for Gud, men ikke for mennesket.

45 Jorden farer på sine vinger, og solen giver sit lys om dagen, og månen giver sit lys om natten, og stjernerne giver også deres lys, mens de farer på deres vinger i deres herlighed, midt i Guds magt.

46 Hvormed skal jeg ligne disse riger, så I kan forstå det?

47 Se, alle disse er riger, og enhver, der har set et eller det mindste af disse, har set Gud bevæge sig i sin storhed og kraft.

48 Jeg siger jer: Han har set ham; men alligevel blev han, der kom til sine egne, ikke begrebet af dem.

49 Lyset skinner i mørket, og mørket begriber det ikke; men den dag skal komme, da I skal begribe selv Gud, idet I bliver levendegjort i ham og af ham.

50 Da skal I vide, at I har set mig, at jeg er, og at jeg er det sande lys, som er i jer, og at I er i mig; ellers kunne I ikke have fremgang.

51 Se, jeg vil ligne disse riger med en mand, der havde en mark, og han sendte sine tjenere ud i marken for at grave marken.

52 Og han sagde til den første: Gå du ud og arbejd i marken, og i den første time kommer jeg ud til dig, og du skal se glæden i mit ansigt.

53 Og han sagde til den anden: Gå du også ud i marken, og i den anden time vil jeg besøge dig med glæde i mit ansigt.

54 Og også til den tredje, idet han sagde: Jeg vil besøge dig;

55 og til den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.

56 Og markens herre gik ud til den første i den første time og blev hos ham hele den time, og han blev glad på grund af lyset i sin herres ansigt.

57 Og så forlod han den første, så han også kunne besøge den anden og den tredje og den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.

58 Og således modtog de alle lyset i deres herres ansigt, enhver mand i sin time og til sin tid og i sit tidsrum –

59 begyndende med den første og så fremdeles indtil den sidste og fra den sidste til den første og fra den første til den sidste;

60 enhver mand efter hans plads i rækkefølgen, indtil hans time var forbi, helt i overensstemmelse med det, som hans herre havde befalet ham, så hans herre kunne blive herliggjort i ham og han i sin herre, så de alle kunne blive herliggjort.

61 Med denne lignelse vil jeg således ligne alle disse riger og indbyggerne deri – hvert rige i sin time og til sin tid og i sit tidsrum helt i overensstemmelse med den forordning, som Gud har udstedt.

62 Og videre, sandelig siger jeg jer, mine venner: Jeg efterlader jer disse ord til at grunde over i jeres hjerte med denne befaling, som jeg giver jer, at I skal påkalde mig, mens jeg er nær –

63 kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer; søg mig flittigt, så skal I finde mig; bed, så skal I få; bank på, så skal der blive lukket op for jer.

64 Hvad I end beder Faderen om i mit navn, som er nødvendigt for jer, det skal blive givet jer;

65 og hvis I beder om noget, der ikke er nødvendigt for jer, skal det vende sig til fordømmelse for jer.

66 Se, det, I hører, er som røsten af en, der råber i ørkenen – i ørkenen, fordi I ikke kan se ham – min røst, fordi min røst er ånd; min ånd er sandhed; sandheden varer ved og har ingen ende; og hvis den er i jer, skal det være i rigt mål.

67 Og hvis I alene har min ære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys, og der skal ikke være noget mørke i jer, og det legeme, der er fyldt med lys, fatter alting.

68 Helliggør derfor jer selv, så I alene har Gud i sinde, og så skal de dage komme, da I skal se ham; for han vil fjerne sløret fra sit ansigt for jer, og det skal ske til hans egen tid og på hans egen måde og efter hans egen vilje.

69 Husk det store og sidste løfte, som jeg har givet jer; kast jeres tomme tanker og jeres overdrevne latter langt bort.

70 Forbliv her, forbliv på dette sted, og indkald en højtidelig forsamling, ja, af dem, som er de første arbejdere i dette sidste rige.

71 Og lad dem, som de har advaret på deres rejser, påkalde Herren og for en kort tid grunde i deres hjerte over den advarsel, som de har fået.

72 Se, jeg vil tage vare på jeres flokke og vil lade ældster fremstå og sende til dem.

73 Se, jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde.

74 Og jeg giver jer, der er de første arbejdere i dette sidste rige, den befaling, at I skal forsamle jer og organisere jer og berede jer og helliggøre jer; ja, gør hjertet rent og rens hænderne og fødderne over for mig, så jeg kan gøre jer rene;

75 så jeg kan bevidne for jeres Fader og jeres Gud og min Gud, at I er rene for denne ugudelige slægts blod; så jeg, når jeg vil, må kunne opfylde dette løfte, dette store og sidste løfte, som jeg har givet jer.

76 Og jeg giver jer den befaling, at I skal vedblive med at bede og faste fra denne stund af.

77 Og jeg giver jer den befaling, at I skal undervise hinanden i rigets lære.

78 Undervis I flittigt, så skal min nåde være med jer, så I mere fuldkomment kan blive undervist i teori, i princip, i lære, i evangeliets lov og i alt det, som vedrører Guds rige, og som er nødvendigt for jer at forstå;

79 både i det, der er i himlen og på jorden og under jorden; det, som har været, det, som er, det, som snart skal ske, det, som er hjemme, det, som er ude; folkeslagenes krige og forviklinger og de straffedomme, som er lagt på landet; og også en kundskab om lande og om riger –

80 så I på alle måder kan være forberedt, når jeg igen sender jer ud for at højne det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, hvortil jeg har bemyndiget jer.

81 Se, jeg sendte jer ud for at vidne og advare menneskene, og det påhviler enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste.

82 Derfor er de uden undskyldning, og deres synder hviler på deres eget hoved.

83 Den, der søger mig flittigt, skal finde mig og skal ikke blive ladt alene.

84 Bliv derfor her og arbejd flittigt, så I kan blive fuldkommengjort i jeres tjenestegerning, der er at drage ud blandt ikke-jøderne for sidste gang, så mange som Herrens mund skal nævne, for at binde loven til og forsegle vidnesbyrdet og at forberede de hellige på dommens time, som skal komme,

85 så deres sjæle må undslippe Guds vrede, den vederstyggelige ødelæggelse, der venter de ugudelige, både i denne verden og i den tilkommende verden. Sandelig siger jeg jer: Lad dem, som ikke er de første ældster, fortsætte i vingården, indtil Herrens mund kalder dem, for deres tid er endnu ikke kommet; deres klæder er ikke rene for denne slægts blod.

86 Forbliv i den frihed, hvorved I er blevet gjort fri; lad jer ikke vikle ind i synd, men lad jeres hænder være rene, indtil Herren kommer.

87 For om ikke mange dage skal jorden bæve og rave frem og tilbage som et beruset menneske; og solen skal skjule sit ansigt og skal nægte at give lys; og månen skal blive badet i blod og stjernerne blive meget vrede og skal kaste sig ned som en figen, der falder ned fra et figentræ.

88 Og efter jeres vidnesbyrd kommer der vrede og harme over menneskene.

89 For efter jeres vidnesbyrd kommer vidnesbyrdet fra jordskælvene, der skal fremkalde stønnen i hendes midte, og menneskene skal falde til jorden og skal ikke være i stand til at stå oprejst.

90 Og ligeledes kommer vidnesbyrdet fra tordenens røst og lynets røst og uvejrets røst og røsten fra havets bølger, der skyller over sine bredder.

91 Og alt skal være i bevægelse; og hjertet skal visselig synke i livet på menneskene; for der skal komme frygt over alle mennesker.

92 Og engle skal flyve midt igennem himlen og råbe med høj røst, mens de lader Guds basun lyde og sige: Bered jer, bered jer, o I jordens indbyggere, for vor Guds dom er kommet. Se, Brudgommen kommer; gå I ud for at møde ham.

93 Og straks skal der vise sig et stort tegn på himlen, og alle mennesker skal se det sammen.

94 Og endnu en engel skal lade sin basun lyde og sige: Den store kirke, vederstyggelighedernes moder, som har fået alle folkeslag til at drikke af sin utugts vredes vin, og som forfølger Guds hellige, og som udgyder deres blod – hun, som sidder på mange vande og på øerne i havet – se, hun er rajgræsset fra jorden; hun bliver bundet i knipper; hendes bånd bliver gjort stærke, ingen kan løse dem; derfor er hun rede til at blive brændt! Og han skal lade sin basun lyde både længe og højt, og alle folkeslag skal høre den.

95 Og der skal være stilhed i himlen i et tidsrum af en halv time, og straks derefter skal himlen blive foldet ud som et forhæng, ligesom en skriftrulle bliver foldet ud, efter at den har været sammenrullet, og Herrens ansigt skal afsløres.

96 Og de hellige, som er på jorden, og som lever, skal blive levendegjort og taget op for at møde ham.

97 Og de, som har sovet i deres grave, skal komme frem, for deres grave skal blive åbnet; og også de skal blive taget op for at møde ham midt i himlens søjle.

98 De er Kristi, førstegrøden, de, som først skal stige ned sammen med ham, og de, som er på jorden og i deres grave, og som først bliver taget op for at møde ham; og alt dette ved lyden af Guds engels basun.

99 Og efter dette skal endnu en engel basunere, hvilket er den anden basun; og da sker forløsningen af dem, der er Kristi ved hans komme, og som har fået deres del i det fængsel, som er blevet beredt for dem, så de kunne modtage evangeliet og blive dømt i lighed med mennesker i kødet.

100 Og videre skal endnu en basun lyde, hvilket er den tredje basun; og da kommer de menneskers ånder, som skal dømmes og bliver fundet under fordømmelse;

101 og disse er de tilbageværende af de døde; og de lever ikke igen, førend de tusind år er til ende, eller førend jordens ende kommer.

102 Og endnu en basun skal lyde, hvilket er den fjerde basun, og sige: Blandt dem, der skal forblive indtil den store og sidste dag, ja, enden, findes sådanne, som fremdeles skal forblive tilsølede.

103 Og endnu en basun skal lyde, hvilket er den femte basun, hvilket er den femte engel, som, mens den flyver midt gennem himlen, overdrager det evige evangelium til alle folkeslag, slægter, tungemål og folk;

104 og dette skal være lyden af hans basun, som siger til alle mennesker, både i himlen og på jorden, og som er under jorden – for hvert øre skal høre det, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal bekende, mens de hører basunens lyd, som siger: Frygt Gud, og vis ære for ham, som sidder på tronen for evigt og altid; for hans doms time er kommet.

105 Og videre skal endnu en engel lade sin basun lyde, hvilket er den sjette engel, som siger: Hun er falden, hun som fik alle folkeslag til at drikke af sin utugts vredes vin; hun er falden, er falden!

106 Og videre skal endnu en engel lade sin basun lyde, hvilket er den syvende engel, som siger: Det er fuldbragt; det er fuldbragt! Guds lam har sejret og trådt vinpersen alene, ja, Gud den Almægtiges heftige vredes vinperse.

107 Og da skal englene blive kronet med hans magts herlighed, og de hellige skal blive fyldt med hans herlighed og modtage deres arv og blive gjort ham lig.

108 Og da skal den første engel atter lade sin basun lyde i alle levendes ører og åbenbare menneskenes hemmelige handlinger og Guds mægtige gerninger i det første årtusinde.

109 Og da skal den anden engel lade sin basun lyde og åbenbare menneskenes hemmelige handlinger og deres hjertes tanker og hensigter og Guds mægtige gerninger i det andet årtusinde –

110 og så videre indtil den syvende engel skal lade sin basun lyde; og han skal stå frem på landjorden og på havet og sværge ved navnet på ham, som sidder på tronen, at tid ikke længere skal eksistere; og Satan, den gamle slange, der kaldes Djævelen, skal blive bundet og skal ikke blive løst i et tidsrum af tusind år.

111 Og da skal han blive løst for en kort tid, så han kan samle sine hære.

112 Og Mikael, den syvende engel, ja, ærkeenglen, skal samle sine hære, nemlig himlens hærskarer.

113 Og Djævelen skal samle sine hære; nemlig helvedes hærskarer, og skal komme for at kæmpe mod Mikael og hans hære.

114 Og da står den store Guds slag; og Djævelen og hans hære skal blive kastet bort til deres eget sted, så de aldrig nogen sinde mere skal få magt over de hellige.

115 For Mikael skal udkæmpe deres slag og skal overvinde ham, der stræber efter den trone, som tilhører ham, der sidder på tronen, nemlig Lammet.

116 Dette er Guds og de helliggjortes herlighed; og de skal ikke mere se døden.

117 Derfor, sandelig siger jeg jer mine venner: Indkald jeres højtidelige forsamling, sådan som jeg har befalet jer.

118 Og da ikke alle har tro, så søg flittigt og lær hinanden visdomsord; ja, søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.

119 Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus;

120 så det, at I træder ind, må ske i Herrens navn; så det, at I træder ud, må ske i Herrens navn, så alle jeres hilsener må ske i Herrens navn, med opløftede hænder mod den Højeste.

121 Afstå derfor fra al jeres ligegyldige tale, fra al latter, fra alle jeres lystne ønsker, fra al jeres stolthed og letsindighed og fra alle jeres ugudelige gerninger.

122 Udvælg en lærer blandt jer, og lad ikke alle være talsmænd på én gang, men lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed.

123 Se til, at I elsker hinanden; hold op med at være begærlige; lær at dele med hinanden, sådan som evangeliet kræver.

124 Hold op med at være uvirksomme; hold op med at være urene; hold op med at finde fejl hos hinanden; hold op med at sove længere end det er nødvendigt; gå tidligt i seng, så I ikke er trætte; stå tidligt op, så jeres legeme og jeres sind må være friske.

125 Og frem for alt, klæd jer i næstekærlighedens bånd som i en kappe, hvilket er fuldkommenhedens og fredens bånd.

126 Bed altid, så I ikke mister modet, førend jeg kommer. Se, jeg kommer snart og tager jer til mig. Amen.

127 Og videre, forretningsordenen for det hus, der er indrettet til præsidentskabet for profeternes skole, oprettet til undervisningen af dem i alt det, der er nødvendigt for dem, ja, for alle kirkens embedsmænd eller med andre ord dem, der er kaldet til tjenestegerningen i kirken, begyndende med højpræsterne og ned til diakonerne –

128 og dette skal være forretningsordenen for huset til skolens præsidentskab: Den, der er blevet udpeget til at være præsident eller lærer, skal findes stående på sin plads i det hus, som skal indrettes til ham.

129 Derfor skal han være den første til at møde op i Guds hus, på en plads hvorfra forsamlingen i huset kan høre hans ord tydeligt og klart, uden at han behøver at tale højt.

130 Og når han kommer ind i Guds hus, for han bør være den første i huset – se, det er smukt, så han kan være et eksempel –

131 lad ham da på sine knæ hengive sig i bøn foran Gud som tegn på eller til minde om den evigtvarende pagt.

132 Og når nogen kommer ind efter ham, lad da læreren rejse sig og med hænderne løftet op mod himlen, ja, lige op, hilse sin broder eller sine brødre med disse ord:

133 Er du en broder eller brødre? Jeg hilser jer i Herren Jesu Kristi navn som tegn på eller til erindring om den evigtvarende pagt, i hvilken pagt jeg tager imod jer i fællesskabet med en beslutning, der er fast, urokkelig og uforanderlig, om ved Guds nåde at være jeres ven og broder i kærlighedens bånd, om at vandre ulasteligt i alle Guds befalinger med taksigelse for evigt og altid. Amen.

134 Og den, der findes uværdig til denne hilsen, skal ikke have plads blandt jer, for I skal ikke tillade, at mit hus bliver besmittet af ham.

135 Og den, der kommer ind og er trofast over for mig og er en broder, eller hvis de er brødre, så skal de hilse præsidenten eller læreren med hænder løftet op mod himlen med selv samme bøn og pagt eller ved at sige: Amen! som tegn på dette.

136 Se, sandelig siger jeg jer: Dette er et forbillede for jer på en hilsen til hinanden i Guds hus, i profeternes skole.

137 Og I er kaldet til at gøre dette med bøn og taksigelse, sådan som Ånden vil tilskynde til eller give udtryk for, hvad angår alle jeres gerninger i Herrens hus, i profeternes skole, så den må blive en helligdom, en bolig for den hellige Ånd til opbyggelse af jer.

138 Og I skal ikke optage nogen blandt jer i denne skole, medmindre han er ren for denne slægts blod.

139 Og han skal optages ved fodtvætningsordinancen; for med dette sigte blev fodtvætningsordinancen indstiftet.

140 Og videre, fodtvætningsordinancen skal forrettes af præsidenten eller af kirkens præsiderende ældste.

141 Den skal påbegyndes med bøn; og efter at have nydt brød og vin skal han binde op om sig efter det mønster, som er givet i det trettende kapitel af Johannes’ vidnesbyrd om mig. Amen.