Skrifterne
    Lære og Pagter 84
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 84

    Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 22. og 23. september 1832. I løbet af september var ældsterne begyndt at vende tilbage fra deres missioner i de østlige stater og at aflægge rapport om deres arbejde. Det var mens, de var samlet i denne glædesstund, at følgende budskab blev modtaget. Profeten betegnede det som en åbenbaring om præstedømmet.

    1-5: Det Ny Jerusalem og templet skal bygges i Missouri. 6-17: Præstedømmets linje fra Moses til Adam bliver givet. 18-25: Det større præstedømme besidder nøglen til kundskaben om Gud. 26-32: Det mindre præstedømme besidder nøglen til englebetjening og til det forberedende evangelium. 33-44: Menneskene opnår evigt liv ved præstedømmets ed og pagt. 45-53: Kristi Ånd oplyser menneskene, og verden ligger i synd. 54-61: De hellige skal vidne om det, de har modtaget. 62-76: De skal prædike evangeliet, så følger tegnene. 77-91: Ældsterne skal drage af sted uden pung eller taske. 92-97: Plager og forbandelser venter dem, der forkaster evangeliet. 98-102: Den nye sang om Zions forløsning bliver givet. 103-110: Lad enhver stå i sit eget embede og arbejde i sit eget kald. 111-120: Herrens tjenere skal forkynde de sidste dages ødelæggende vederstyggelighed.

    1 En åbenbaring fra Jesus Kristus til hans tjener Joseph Smith jun. og seks ældster, mens de var forenet i hjertet og aopløftede deres røst til det høje.

    2 Ja, Herrens ord angående hans kirke, der er oprettet i de sidste dage for at agenrejse hans folk, sådan som han har talt ved sine bprofeters mund, og for at csamle hans hellige, så de kan stå på dZions bjerg, som skal være byen eDet Ny Jerusalem,

    3 hvilken by skal bygges, begyndende ved atempelgrunden, der er blevet udpeget af Herrens finger, i de vestlige grænseegne af staten Missouri, og blev indviet ved Joseph Smith jun.s hånd og andre, i hvem Herren havde velbehag.

    4 Sandelig, dette er Herrens ord, at byen aDet Ny Jerusalem skal bygges, ved at de hellige samler sig, begyndende på dette sted, nemlig på det sted, hvor btemplet skal ligge, hvilket tempel skal rejses i denne slægt.

    5 For sandelig, denne slægt skal ikke helt gå bort, førend der skal bygges et hus til Herren, og en sky skal hvile over det, hvilken sky skal være selve aHerrens herlighed, som skal fylde huset.

    6 Og Moses’ sønner, hvad angår det hellige præstedømme, som han modtog under sin svigerfars, aJetros, bhånd;

    7 og Jetro modtog det under Kalebs hænder;

    8 og Kaleb modtog det under Elihus hænder;

    9 og Elihu under Jeremias’ hænder;

    10 og Jeremias under Gads hænder;

    11 og Gad under Esaias’ hænder;

    12 og Esaias modtog det under Guds hænder.

    13 Esaias levede også i Abrahams dage og blev velsignet af ham –

    14 hvilken aAbraham modtog præstedømmet af bMelkisedek, der modtog det gennem sine fædres linje, helt tilbage til cNoa;

    15 og fra Noa til aEnok gennem deres fædres linje;

    16 og fra Enok til aAbel, som blev slået ihjel som følge af sin bbroders sammensværgelse, og som på Guds befalinger cmodtog præstedømmet ved sin fader dAdams hånd, han som var det første menneske –

    17 hvilket apræstedømme fortsætter i Guds kirke gennem alle slægter og er uden dages begyndelse eller års ende.

    18 Og Herren bekræftede også et apræstedømmebAron og hans efterkommere gennem alle deres slægtled, hvilket præstedømme også fortsætter og cvarer ved for evigt tillige med det præstedømme, som er efter Guds helligste orden.

    19 Og dette højere præstedømme forvalter evangeliet og besidder nøglen til rigets ahemmeligheder, ja, nøglen til bkundskaben om Gud.

    20 Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets aordinancer.

    21 Og uden dets ordinancer og præstedømmets amyndighed bliver guddommelighedens kraft ikke givet til kende for menneskene i kødet;

    22 for uden dette kan aingen se Guds, nemlig Faderens, ansigt og leve.

    23 Se, dette forklarede aMoses tydeligt for Israels børn i ørkenen og forsøgte flittigt at bhelliggøre sit folk, så de kunne cse Guds ansigt;

    24 men de aforhærdede hjertet og kunne ikke tåle hans nærvær; derfor svor Herren i sin bharme – for hans vrede blev tændt imod dem – at de ikke skulle c ind til hans hvile, mens de var i ørkenen, hvilken hvile er fylden af hans herlighed.

    25 Derfor tog han aMoses ud af deres midte og også det bhellige præstedømme;

    26 og det amindre præstedømme fortsatte, hvilket præstedømme besidder bnøglen til cenglebetjening og det forberedende evangelium;

    27 hvilket evangelium er evangeliet om aomvendelse og om bdåb og csyndsforladelse og dloven om ekødelige befalinger, som Herren i sin vrede lod fortsætte i Arons hus blandt Israels børn indtil fJohannes, som Gud lod fremstå, og som var gfyldt med Helligånden fra sin moders liv.

    28 For han blev døbt, mens han endnu var barn, og blev, da han var otte dage gammel, ordineret af Guds engel til denne magt: at omstyrte jødernes rige og at gøre Herrens vej aret for hans folks ansigt, at berede dem til Herrens komme, han, i hvis hånd bal magt er givet.

    29 Og videre, embederne som ældste og biskop er anødvendige tillæg, som hører til det højere præstedømme.

    30 Og videre, embederne som lærer og diakon er nødvendige tillæg, som hører til det mindre præstedømme, hvilket præstedømme blev bekræftet på Aron og hans sønner.

    31 Derfor, som jeg sagde angående Moses’ sønner – for Moses’ sønner og også Arons sønner skal bringe en antagelig aoffergave og et antageligt offer i Herrens hus, hvilket hus skal bygges til Herren i denne slægt på det bindviede sted, som jeg har udpeget –

    32 og Moses’ og Arons sønner skal fyldes med Herrens aherlighedbZions bjerg i Herrens hus, hvilke sønner I er; og også mange, som jeg har kaldet og udsendt for at opbygge min ckirke.

    33 For de, der er atrofaste, så de får disse to bpræstedømmer, hvorom jeg har talt, og så de højner deres kald, bliver chelliggjort ved Ånden, således at deres legeme bliver fornyet.

    34 De bliver Moses’ og Arons sønner og aAbrahams befterkommere og Guds kirke og rige og cudvalgte.

    35 Og videre, alle de, der modtager dette præstedømme, modtager mig, siger Herren;

    36 for aden, der modtager mine tjenere, modtager mig;

    37 og den, der amodtager mig, modtager min Fader;

    38 og den, der modtager min Fader, modtager min Faders rige; derfor skal aalt det, som min Fader har, gives ham.

    39 Og dette er i overensstemmelse med den aed og pagt, der hører til præstedømmet.

    40 Derfor modtager alle de, der modtager præstedømmet, denne ed og pagt af min Fader, hvilken han ikke kan bryde, ej heller kan den ændres.

    41 Men den, som abryder denne pagt, efter at han har modtaget den, og helt vender sig derfra, skal bikke få tilgivelse for sine synder i denne verden, ej heller i den tilkommende verden.

    42 Og ve alle dem, som ikke kommer til dette præstedømme, som I har modtaget, og som jeg nu med min egen røst fra himlene bekræfter på jer, som er til stede i dag; og jeg har endog givet de himmelske hærskarer og mine aengle ansvar for at passe på jer.

    43 Og nu giver jeg jer en befaling om at tage vare på jer selv ved at agive flittigt agt på det evige livs ord.

    44 For I skal aleve efter hvert ord, som udgår af Guds mund.

    45 For aHerrens ord er sandhed, og hvad der er bsandhed er lys, og hvad der er lys er ånd, ja, Jesu Kristi ånd.

    46 Og ånden giver alys til benhver, som kommer til verden; og ånden oplyser enhver overalt i verden, som lytter til åndens røst.

    47 Og enhver, som lytter til åndens røst, kommer til Gud, ja, til Faderen.

    48 Og Faderen alærer ham om den bpagt, som han har fornyet og bekræftet på jer, og som er bekræftet på jer for jeres skyld, og ikke kun for jeres skyld, men for hele verdens skyld.

    49 Og hele averden ligger i synd og stønner under bmørke og under syndens trældom.

    50 Og heraf kan I vide, at de er under asyndens btrældom, fordi de ikke kommer til mig.

    51 For den, som ikke kommer til mig, er under syndens trældom.

    52 Og den, som ikke modtager min røst, er ikke bekendt med amin røst og er ikke af mig.

    53 Og ud fra dette kan I kende de retfærdige fra de ugudelige og vide, at hele averden netop nu bstønner under csynd og mørke.

    54 Og jeres sind har tidligere været formørket på grund af avantro, og fordi I har behandlet det, som I har fået, letsindigt –

    55 hvilken astolthed og vantro har bragt hele kirken under fordømmelse.

    56 Og denne fordømmelse hviler over Zions børn, ja, dem alle.

    57 Og de skal forblive under denne fordømmelse, indtil de omvender sig og erindrer den anye pagt, nemlig bMormons Bog og de ctidligere befalinger, som jeg har givet dem, og ikke blot at sige, men at dgøre i overensstemmelse med det, som jeg har skrevet,

    58 for at de må frembringe frugt, som er deres Faders rige værdig; ellers venter der dem en svøbe og dom, som skal udøses over Zions børn.

    59 For skal rigets børn besmitte mit hellige land? Sandelig siger jeg jer: Nej.

    60 Sandelig, sandelig siger jeg jer, som nu hører mine aord, der er min røst: Velsignede er I, for så vidt som I modtager dette;

    61 for jeg vil atilgive jer jeres synder med denne befaling: at I forbliver standhaftige i jeres sind med hensyn til i bhøjtidelighed og i bønnens ånd at aflægge vidnesbyrd for hele verden om det, som bliver meddelt jer.

    62 aDrag derfor ud i hele verden, og til de steder, I ikke kan drage, der skal I sende det, så vidnesbyrdet kan udgå fra jer til hele verden til enhver skabning.

    63 Og som jeg sagde til mine apostle, således siger jeg jer, for I er mine aapostle, ja, Guds højpræster; I er dem, som min Fader har bgivet mig; I er mine cvenner;

    64 derfor, som jeg sagde til mine apostle, siger jeg jer på ny, at enhver asjæl, som btror på jeres ord og bliver døbt med vand til csyndernes forladelse, skal modtage dHelligånden.

    65 Og disse ategn skal følge dem, som tror:

    66 I mit navn skal de udføre mange underfulde agerninger;

    67 i mit anavn skal de uddrive djævle;

    68 i mit navn skal de ahelbrede de syge;

    69 i mit navn skal de åbne de blindes øjne og åbne de døves ører;

    70 og den stummes tunge skal tale;

    71 og hvis nogen giver dem agift, skal den ikke volde dem skade;

    72 og giften fra en slange skal ikke have kraft til at volde dem skade.

    73 Men den befaling giver jeg dem, at de ikke må aprale af sig selv over dette, ej heller tale om det over for verden; for det bliver givet til gavn og frelse for jer.

    74 Sandelig, sandelig siger jeg jer: De, der ikke tror på jeres ord og ikke bliver adøbt i vand i mit navn til deres synders forladelse, så de kan modtage Helligånden, skal blive bfordømt og skal ikke komme ind i min Faders rige, hvor min Fader og jeg er.

    75 Og denne åbenbaring til jer og denne befaling er trådt i kraft fra selve denne stund for hele verden, og evangeliet er for alle, som ikke har modtaget det.

    76 Men sandelig siger jeg til alle dem, til hvem riget er blevet givet: Af jer skal det prædikes for dem, så de kan omvende sig fra deres tidligere onde gerninger; for de skal bebrejdes for deres onde, vantro hjerte og jeres brødre i Zion for deres oprør mod jer, dengang jeg sendte jer.

    77 Og videre siger jeg jer, mine venner, for fra nu af vil jeg kalde jer venner: Det er nødvendigt, at jeg giver jer denne befaling, at I bliver ligesom mine venner var i de dage, da jeg var sammen med dem, mens jeg drog omkring for at prædike evangeliet med min kraft;

    78 for jeg lod dem ikke have nogen apung eller taske, ej heller to kapper.

    79 Se, jeg sender jer ud for at prøve verden, og arbejderen er sin aløn værd.

    80 Og enhver, som drager af sted og aprædiker dette bevangelium om riget, og som ikke fejler med hensyn til at vedblive med at være trofast i alt, skal ikke blive træt i sindet, eller formørket, ej heller i legeme, lem eller led; og ikke ét chår fra hans hoved skal ubemærket falde til jorden. Og de skal ikke gå sultne eller tørstige.

    81 Nær derfor ingen abekymring for dagen i morgen, for hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke, eller hvad I skal klædes i.

    82 For læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser, de arbejder ikke, ej heller spinder de; og verdens riger i al deres herlighed er ikke klædt som en af disse.

    83 For jeres aFader, som er i himlen, bved, at I har brug for alt dette.

    84 Lad derfor dagen i morgen abekymre sig for det, der hører den til.

    85 Vær heller ikke på forhånd bekymrede for, ahvad I skal sige; men bgem bestandigt livets ord i jeres sind, så skal det cgives jer i samme stund, hvilken del der skal måles ud til enhver.

    86 Lad derfor ingen blandt jer, som drager ud for at forkynde dette evangelium om riget – for denne befaling er til alle de atrofaste, som bliver kaldet af Gud i kirken til tjenestegerningen – fra denne stund tage pung eller taske med sig.

    87 Se, jeg asender jer ud for at irettesætte verden for alle deres uretfærdige gerninger og for at lære dem om en dom, der skal komme.

    88 Og hos den, som amodtager jer, der vil jeg også være; for jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine bengle rundt omkring jer til at styrke jer.

    89 Den, som modtager jer, modtager mig; og han vil give jer føde og klæder og penge.

    90 Og den, som giver jer føde eller klæder eller penge, skal aingenlunde miste sin løn.

    91 Og den, som ikke gør dette, er ikke min discipel; herpå kan I akende mine disciple.

    92 Den, som ikke modtager jer, gå bort fra ham alene og for jer selv og agør fødderne rene, ja, med vand, rent vand, enten i varme eller i kulde, og aflæg vidnesbyrd derom for jeres Fader, som er i himlen, og vend ikke igen tilbage til det menneske.

    93 Og i hvilken som helst landsby eller by I kommer ind, skal I gøre det samme.

    94 Men søg flittigt, og hold jer ikke tilbage, og ve det hus eller den landsby eller by, som forkaster jer eller jeres ord eller jeres vidnesbyrd om mig.

    95 Ve, siger jeg atter, det hus eller den landsby eller by, som forkaster jer eller jeres ord eller jeres vidnesbyrd om mig.

    96 For jeg, den aAlmægtige, har lagt min hånd på nationerne for at btugte dem for deres cugudelighed.

    97 Og plager skal sprede sig, og de skal ikke tages fra jorden, førend jeg har fuldendt mit værk, som skal afremskyndes i retfærdighed –

    98 førend alle, som er ladt tilbage, kender mig, ja, fra den mindste til den største, og bliver fyldt med kundskaben om Herren og ser med aegne øjne og opløfter deres røst og med forenet røst bsynger denne nye sang, der lyder:

    99 Herren har bragt Zion tilbage;Herren har aforløst sit folk bIsraelifølge cudvælgelsen ved dnåde,som blev opnået ved troog deres fædres epagt.

    100 Herren har forløst sit folk;og aSatan er blevet bundet, og tid eksisterer ikke mere.Herren har bsamlet alt i ét.Herren har bragt cZion ned ovenfra.Herren har dbragt Zion op nedefra.

    101 aJorden har haft veer og har frembragt sin styrke;og sandhed er grundfæstet i hendes indre;og himlene har smilet til hende;og hun er iklædt sin Guds bherlighed;for han står midt iblandt sit folk.

    102 Ære og herlighed og magt og styrkevære tilskrevet vor Gud; for han er fuld af abarmhjertighed,retfærdighed, nåde og sandhed og bfredfor evigt og altid. Amen.

    103 Og videre, sandelig, sandelig siger jeg jer: Det er nødvendigt, at enhver mand, som drager ud for at forkynde mit evigtvarende evangelium, for så vidt som de har familie og modtager pengegaver, at de da sender dem hjem til dem eller bruger dem til gavn for dem, sådan som Herren vil vejlede dem, for således synes det mig bedst.

    104 Og lad alle dem, som ikke har nogen familie, og som modtager apenge, sende dem til biskoppen i Zion, eller til biskoppen i Ohio, så de kan helliges til at bringe åbenbaringerne frem og at trykke dem og til at grundfæste Zion.

    105 Og hvis nogen giver nogen af jer en frakke eller et sæt tøj, så tag det gamle, og giv det til de afattige, og drag videre med glæde.

    106 Og hvis nogen iblandt jer er stærk i Ånden, så lad ham atage den med sig, som er svag, så han kan blive opbygget i al bsagtmodighed, så han også må blive stærk.

    107 Tag derfor dem, som er ordineret til det amindre præstedømme, med jer, og send dem i forvejen for at aftale møder og for at berede vejen og for at tage sig af aftaler, som I ikke selv kan tage jer af.

    108 Se, dette er den måde, hvorpå mine apostle i fordums dage opbyggede min kirke for mig.

    109 Lad derfor enhver stå i sit eget embede og arbejde i sit eget kald; og lad ikke hovedet sige til fødderne, at det ikke har brug for fødderne; for uden fødder hvordan skulle legemet så kunne stå?

    110 aLegemet har også brug for hvert eneste lem, så alle kan blive opbygget sammen, og så legemet kan bevares komplet.

    111 Og se, ahøjpræsterne skal rejse, og ligeledes ældsterne, og ligeledes bpræsterne i det mindre præstedømme, men cdiakonerne og dlærerne skal udpeges til at evåge over kirken, til at være stående tjenere for kirken.

    112 Og biskoppen, Newel K. Whitney, skal også rejse rundt i omegnen og iblandt alle menighederne og opsøge de fattige for at atage sig af deres behov ved at bydmyge de rige og de stolte.

    113 Han skal også ansætte en aagent til at tage ansvar for og udføre hans verdslige forretninger, sådan som han anviser.

    114 Men lad alligevel biskoppen rejse til byen New York og også til byen Albany og også til byen Boston og med lyden af evangeliet og med høj røst advare menneskene i disse byer om den aødelæggelse og fuldstændige undergang, der venter dem, hvis de forkaster det.

    115 For hvis de forkaster det, er timen for deres dom nær, og deres hus skal blive efterladt dem øde.

    116 Lad ham asætte sin lid til mig, så skal han ikke blive bbeskæmmet; og ikke ét chår fra hans hoved skal ubemærket falde til jorden.

    117 Og sandelig siger jeg jer, resten af mine tjenere: Drag ud, sådan som jeres omstændigheder i jeres forskellige kald tillader det, til de vældige og ansete byer og landsbyer, idet I i retfærdighed irettesætter verden for alle deres uretfærdige og ugudelige gerninger og klart og forståeligt fremlægger den vederstyggelige ødelæggelse i de sidste dage.

    118 For ved jer, siger Herren den Almægtige, vil jeg asønderrive deres riger; jeg vil ikke alene bryste jorden, men stjernehimlene skal skælve.

    119 For jeg, Herren, har udrakt min hånd for at slippe himlens kræfter løs; I kan ikke se det nu, men inden længe skal I se det og vide, at jeg er, og at jeg skal akomme og bregere sammen med mit folk.

    120 Jeg er aAlfa og Omega, begyndelsen og enden. Amen.