Skrifterne
Lære og Pagter 42


Afsnit 42

Åbenbaring givet i to dele gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 9. og den 23. februar 1831. Den første del, der omfatter versene 1 til og med 72, blev modtaget i overværelse af tolv ældster og som opfyldelse af det løfte, Herren tidligere havde givet om, at hans »lov« ville blive givet i Ohio (se afsnit 38:32). Den anden del omfatter versene 73 til og med 93. Om denne åbenbaring udtalte profeten, at den »omfatter kirkens lov.«

1-10: Ældsterne bliver kaldet til at prædike evangeliet, døbe de nyomvendte og opbygge kirken. 11-12: De skal kaldes og ordineres og skal undervise i evangeliets principper, sådan som de findes i skrifterne. 13-17: De skal undervise og profetere ved Åndens kraft. 18-29: De hellige får befaling om ikke at slå ihjel, stjæle, lyve, begære, begå ægteskabsbrud eller tale ondt om andre. 30-39: Love, der styrer helligelsen af ejendom, bliver fremsat. 40-42: Stolthed og lediggang bliver fordømt. 43-52: De syge skal helbredes ved salvelse og ved tro. 53-60: Skrifterne styrer kirken og skal forkyndes for verden. 61-69: Stedet for Det Ny Jerusalem og rigets hemmeligheder skal blive åbenbaret. 70-73: Ejendom, helliget Herren, skal bruges til underhold for kirkens ledere. 74-93: Love vedrørende utugt, ægteskabsbrud, drab, tyveri og bekendelse af synder bliver fremsat.

1 Lyt, o I, min kirkes ældster, som har forsamlet jer i mit navn, nemlig Jesus Kristus, den levende Guds Søn, verdens frelser, fordi I tror på mit navn og holder mine befalinger.

2 Igen siger jeg jer: Lyt og hør, og adlyd den lov, som jeg vil give jer.

3 For sandelig siger jeg: Eftersom I har forsamlet jer i overensstemmelse med den befaling, hvormed jeg har befalet jer, og er enige vedrørende dette ene og har spurgt Faderen i mit navn, så skal I få.

4 Se, sandelig siger jeg jer: Jeg giver jer denne første befaling, at I skal drage ud i mit navn, enhver af jer, undtagen mine tjenere Joseph Smith jun. og Sidney Rigdon.

5 Og jeg giver dem den befaling, at de skal drage ud for en kort tid, og det skal blive givet ved min Ånds kraft, hvornår de skal vende tilbage.

6 Og I skal drage ud i min Ånds kraft og forkynde mit evangelium to og to i mit navn og opløfte jeres røst som med en basuns lyd og kundgøre mit ord som Guds engle.

7 Og I skal drage ud og døbe med vand, idet I siger: Omvend jer, omvend jer, for Himmeriget er for hånden.

8 Og fra dette sted skal I drage ud til egnene mod vest; og i det omfang I finder nogen, der vil tage imod jer, skal I opbygge min kirke i hver egn –

9 indtil den tid kommer, da det skal blive åbenbaret for jer fra det høje, hvornår byen Det Ny Jerusalem skal blive grundlagt, så I kan blive samlet til ét, så I kan være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.

10 Og videre siger jeg jer, at min tjener Edward Partridge skal stå i det embede, hvortil jeg har udpeget ham. Og det skal ske, at hvis han overtræder, skal der blive udpeget en anden i hans sted. Således er det. Amen.

11 Videre siger jeg jer, at det ikke skal pålægges nogen at drage ud for at prædike mit evangelium eller at opbygge min kirke, medmindre han bliver ordineret af en, der har myndighed, og det er kirken bekendt, at han har myndighed og er blevet behørigt ordineret af kirkens overhoveder.

12 Og videre: Ældsterne, præsterne og lærerne i denne kirke skal undervise i mit evangeliums principper, der findes i Bibelen og Mormons Bog, i hvilke evangeliets fylde findes.

13 Og de skal iagttage pagterne og kirkens trossætninger, så de holder dem, og disse skal være det, de skal undervise i, sådan som de skal blive ledt af Ånden.

14 Og Ånden skal gives jer ved troens bøn; og hvis I ikke modtager Ånden, skal I ikke undervise.

15 Og alt dette skal I bestræbe jer på at gøre, sådan som jeg har befalet angående det, I skal undervise i, indtil fylden af mine skrifter er blevet givet.

16 Og når I opløfter jeres røst ved Talsmanden, skal I tale og profetere, som det synes mig bedst;

17 for se, Talsmanden ved alt og aflægger vidnesbyrd om Faderen og om Sønnen.

18 Og se nu, jeg taler til kirken. Du må ikke begå drab; og den, som begår drab, skal ikke få tilgivelse i denne verden, ej heller i den tilkommende verden.

19 Og videre siger jeg: Du må ikke begå drab; men den, som begår drab, skal .

20 Du må ikke stjæle; og den, som stjæler og ikke vil omvende sig, skal stødes ud.

21 Du må ikke lyve; den, som lyver og ikke vil omvende sig, skal stødes ud.

22 Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og skal holde dig til hende og ingen anden.

23 Og den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, vil fornægte troen og skal ikke have Ånden; og hvis han ikke omvender sig, skal han stødes ud.

24 Du må ikke begå ægteskabsbrud; og den, som begår ægteskabsbrud og ikke omvender sig, skal stødes ud.

25 Men den, som har begået ægteskabsbrud og omvender sig af hele sit hjerte og forsager det og ikke gør det mere, skal du tilgive;

26 men hvis han gør det igen, skal han ikke tilgives, men skal stødes ud.

27 Du må ikke tale ondt om din næste eller gøre ham nogen fortræd.

28 Du ved, at mine love angående dette er givet i mine skrifter; den, som synder og ikke omvender sig, skal stødes ud.

29 Hvis du elsker mig, skal du tjene mig og holde alle mine befalinger.

30 Og se, da skal du huske de fattige og hellige en del af din ejendom til deres underhold, det, som du har at give dem, ved en pagt og et overdragelsesbrev, som ikke kan brydes.

31 Og i den udstrækning I giver en del af jeres gods til de fattige, gør I det mod mig; og det skal lægges frem for min kirkes biskop og hans rådgivere, to af ældsterne eller højpræsterne, sådanne som han udpeger eller har udpeget og indsat med dette formål.

32 Og det skal ske, efter at det er blevet lagt frem for min kirkes biskop, og efter at han har modtaget disse vidnesbyrd angående helligelsen af min kirkes ejendom, at det i overensstemmelse med mine befalinger ikke kan tages tilbage fra kirken, at enhver skal stilles til regnskab over for mig, skal gøres til forvalter over sin egen ejendom eller over det, som han har modtaget ved helligelse, så meget som er tilstrækkeligt for ham selv og hans familie.

33 Og videre, hvis der efter denne første helligelse skulle være flere ejendele i hænderne på kirken eller nogen som helst person ud over det, der er nødvendigt for deres underhold, er det en rest, der skal helliges til biskoppen, og den skal oplagres, så den fra tid til anden kan gives til dem, som ikke har noget, så enhver, der har behov, kan blive tilstrækkelig forsynet og modtage i forhold til sine ønsker.

34 Derfor skal resten oplagres i mit forrådshus, så den kan gives til de fattige og de trængende, sådan som det bliver bestemt af kirkens højråd og biskoppen og hans råd;

35 og med det formål at købe jordlodder til fælles gavn for kirken og at bygge huse til tilbedelse og at opbygge Det Ny Jerusalem, som siden hen skal blive åbenbaret –

36 så mit pagtsfolk kan blive samlet til ét på den dag, da jeg kommer til mit tempel. Og dette gør jeg for mit folks frelse.

37 Og det skal ske, at den, som synder og ikke omvender sig, skal stødes ud af kirken og skal ikke få det igen, som han har helliget til de fattige og trængende i min kirke, eller med andre ord til mig –

38 for i den udstrækning I gør det mod den mindste af disse, gør I det mod mig.

39 For det skal ske, at det, som jeg har talt ved mine profeters mund, skal blive opfyldt; for jeg vil hellige nogle af rigdommene hos dem blandt ikke-jøderne, som antager mit evangelium, til de fattige af mit folk, som er af Israels hus.

40 Og videre: Du skal ikke være stolt i dit hjerte; lad alle dine klæder være enkle og deres skønhed være den skønhed, der består i dine egne hænders arbejde;

41 og lad alt blive gjort i renhed over for mig.

42 Du må ikke være doven; for den, der er doven, skal ikke spise arbejderens brød, ej heller bære hans klæder.

43 Og enhver blandt jer, som er syg og ikke har tro til at blive helbredt, men tror, skal plejes med al ømhed med urter og let føde, og dette ikke ved en fjendes hånd.

44 Og kirkens ældster, to eller flere, skal tilkaldes og skal bede for og lægge deres hænder på dem i mit navn; og hvis de dør, så dør de i mig, og hvis de lever, så lever de i mig.

45 Du skal leve sammen med andre i kærlighed, således at du skal græde over tabet af dem, der dør, og især over dem, der ikke har håb om en opstandelse i herlighed.

46 Og det skal ske, at de, der dør i mig, ikke skal smage døden, for den skal være sød for dem;

47 og de, der ikke dør i mig, ve dem, for deres død er bitter.

48 Og videre, det skal ske, at den, der har tro på mig til at blive helbredt og ikke er bestemt til at dø, skal blive helbredt.

49 Den, der har tro til at se, skal se.

50 Den, der har tro til at høre, skal høre.

51 Den lamme, der har tro til at springe, skal springe.

52 Og de, som ikke har tro til at gøre dette, men tror på mig, har magt til at blive mine sønner; og såfremt de ikke bryder mine love, skal du bære deres skrøbeligheder.

53 Du skal stå fast i din plads som forvalter.

54 Du må ikke tage din broders klædning; du skal betale for det, som du modtager af din broder.

55 Og hvis du erhverver mere end det, der er fornødent for dit underhold, skal du aflevere det til mit forrådshus, for at alt kan blive gjort i henhold til det, som jeg har sagt.

56 Du skal bede derom, og så skal mine skrifter blive givet, sådan som jeg har bestemt, og de skal opbevares i sikkerhed;

57 og det er nødvendigt, at du tier stille med hensyn til dem og ikke underviser i dem, førend I har modtaget dem i deres helhed.

58 Og jeg giver dig den befaling, at da skal I undervise alle mennesker i dem; for alle folkeslag, stammer, tungemål og folk skal undervises i dem.

59 Du skal antage det, som du har fået – og som er blevet givet til dig i mine skrifter som en lov – som værende min lov, efter hvilken min kirke skal styres;

60 og den, som efterlever dette, skal blive frelst, og den, som ikke gør det, skal blive fordømt, hvis han vedbliver således.

61 Hvis du beder derom, skal du modtage åbenbaring på åbenbaring, kundskab på kundskab, så du kan lære hemmelighederne og de fredsskabende sandheder at kende – det, som bringer glæde, det, som bringer evigt liv.

62 Du skal bede derom, og det skal, når jeg anser tiden for at være inde, blive åbenbaret for dig, hvor Det Ny Jerusalem skal bygges.

63 Og se, det skal ske, at mine tjenere skal blive sendt mod øst og mod vest, mod nord og mod syd.

64 Og lad allerede nu ham, der rejser mod øst, lære dem, der bliver omvendt, at de skal flygte mod vest, og dette som følge af det, der skal ske på jorden, og som følge af hemmelige sammensværgelser.

65 Se, du skal iagttage alt dette, og stor skal din belønning blive; for jer er det givet at kende rigets hemmeligheder, men verden er det ikke givet at kende dem.

66 I skal iagttage de love, som I har modtaget, og være trofaste.

67 Og siden hen skal I modtage kirkepagter, der vil være tilstrækkelige til at grundfæste jer både her og i Det Ny Jerusalem.

68 Lad derfor den, som står tilbage i visdom, bede mig derom, så vil jeg give ham rundhåndet og ikke bebrejde ham det.

69 Opløft jeres hjerte og glæd jer, for til jer er riget, eller med andre ord nøglerne til kirken, blevet givet. Således er det. Amen.

70 Præsterne og lærerne skal have deres forvaltning, ligesom medlemmerne.

71 Og de ældster eller højpræster, som bliver udpeget til som rådgivere at bistå biskoppen i alle forhold, skal gives underhold til deres familier af den ejendom, der er blevet helliget biskoppen til gavn for de fattige og til andre formål som tidligere nævnt;

72 eller også skal de modtage et rimeligt vederlag for alt deres arbejde, enten en forvaltning eller på anden måde, som det anses for bedst eller afgøres af rådgiverne og biskoppen.

73 Og biskoppen skal også modtage sit underhold eller et rimeligt vederlag for alt sit arbejde i kirken.

74 Se, sandelig siger jeg jer, at hvem som helst blandt jer, der har ladet sig skille fra sin ægtefælle på grund af utugt, eller med andre ord, hvis de i al hjertets ydmyghed vidner for jer om, at dette er tilfældet, skal I ikke støde dem ud fra jer;

75 men hvis I finder ud af, at nogen har forladt deres ægtefælle på grund af ægteskabsbrud, og at de selv er dem, der har overtrådt, og at deres ægtefælle lever, skal de stødes ud fra jer.

76 Og videre siger jeg jer, at I skal være årvågne og påpasselige i forbindelse med enhver udspørgen, så I ikke optager nogen sådan blandt jer, hvis de er gift;

77 og hvis de ikke er gift, skal de omvende sig fra alle deres synder, ellers skal I ikke optage dem.

78 Og videre, enhver, der tilhører denne, Kristi kirke, skal bestræbe sig på at holde alle kirkens befalinger og pagter.

79 Og det skal ske, at hvis nogen blandt jer begår drab, skal de udleveres og retsforfølges i henhold til landets love; for husk, at han ikke kan få tilgivelse; og det skal bevises i henhold til landets love.

80 Og hvis nogen mand eller kvinde begår ægteskabsbrud, skal han eller hun stilles for to eller flere af kirkens ældster, og hvert ord imod ham eller hende skal stadfæstes ved to vidner fra kirken og ikke fra fjenden; men hvis der er flere end to vidner, er det bedre.

81 Men han eller hun skal dømmes ved to vidners mund; og ældsterne skal fremlægge sagen for kirken, og kirken skal løfte deres hænder imod ham eller hende, for at de kan blive behandlet efter Guds lov.

82 Og hvis det er muligt, er det nødvendigt, at biskoppen også er til stede.

83 Og således skal I handle i alle sager, som I bliver stillet over for.

84 Og hvis en mand eller kvinde begår røveri, skal han eller hun udleveres til landets lov.

85 Og hvis han eller hun stjæler, skal han eller hun udleveres til landets lov.

86 Og hvis han eller hun lyver, skal han eller hun udleveres til landets lov.

87 Og hvis han eller hun begår nogen form for ugudelighed, skal han eller hun udleveres til loven, nemlig Guds lov.

88 Og hvis din broder eller søster forsynder sig imod dig, skal du tage ham eller hende til side i enrum; og hvis han eller hun bekender, skal du lade dig forlige.

89 Og hvis han eller hun ikke bekender, skal du overgive ham eller hende til kirken, ikke til medlemmerne, men til ældsterne. Og det skal ske på et møde, og det skal ikke være foran verden.

90 Og hvis din broder eller søster forsynder sig imod mange, så skal han eller hun revses foran mange.

91 Og hvis nogen forsynder sig offentligt, skal han eller hun irettesættes offentligt, så han eller hun må skamme sig. Og hvis han eller hun ikke bekender, skal han eller hun overgives til Guds lov.

92 Hvis nogen forsynder sig i løndom, skal han eller hun irettesættes i løndom, så han eller hun kan få lejlighed til at bekende i løndom for ham eller hende, som han eller hun har forsyndet sig imod, og for Gud, så kirken ikke skal tale bebrejdende om ham eller hende.

93 Og således skal I handle i alle forhold.