Lære og Pagter 50
    Footnotes

    Afsnit 50

    Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 9. maj 1831. I Joseph Smiths historie anføres det, at nogle af ældsterne ikke forstod tilkendegivelserne fra forskellige ånder, som findes rundt omkring på jorden, og at denne åbenbaring blev givet som svar på hans konkrete forespørgsel om sagen. Såkaldte åndelige fænomener var ikke ualmindelige blandt medlemmerne, hvoraf nogle påstod, at de modtog syner og åbenbaringer.

    1-5: Der findes mange falske ånder rundt omkring på jorden. 6-9: Ve hyklerne og dem, som bliver stødt ud af kirken. 10-14: Ældsterne skal prædike evangeliet ved Ånden. 15-22: Både de, der prædiker, og de, der hører på, har behov for at blive oplyst af Ånden. 23-25: Det, der ikke opbygger, er ikke af Gud. 26-28: De trofaste ejer alt. 29-36: Bønnerne fra dem, der er renset, bliver besvaret. 37-46: Kristus er den gode hyrde og Israels Sten.

    1 Lyt, o I min kirkes ældster, og lån øre til den levende Guds røst; og giv agt på de visdomsord, der, eftersom I har bedt om det og er enige derom, bliver givet jer vedrørende kirken og de ånder, der har spredt sig på jorden.

    2 Se, sandelig siger jeg jer, at der er mange ånder, som er afalske ånder, som har spredt sig over jorden og bedrager verden.

    3 Og også aSatan har forsøgt at bedrage jer for at kunne omstyrte jer.

    4 Se, jeg, Herren, har betragtet jer og har set vederstyggeligheder i den kirke, som abekender sig til mit navn.

    5 Men velsignede er de, som er trofaste og aholder ud, hvad enten det er i liv eller død; for de skal arve evigt liv.

    6 Men ve dem, der er abedragere og hyklere, for så siger Herren: Jeg vil bringe dem til dom.

    7 Se, sandelig siger jeg jer: Der er ahyklere blandt jer, som har bedraget nogle, hvilket har givet bModstanderen cmagt, men se, dsådanne skal blive vundet tilbage;

    8 men hyklerne skal blive afsløret og skal blive astødt ud, enten i livet eller i døden, sådan som jeg vil; og ve dem, der bliver stødt ud af min kirke, for de er blevet overvundet af verden.

    9 Lad derfor enhver tage sig i agt, for at han ikke gør det, der ikke er sandt og ret i mine øjne.

    10 Og kom nu, siger Herren gennem Ånden til sin kirkes ældster, og lad os aræsonnere sammen, så I kan forstå;

    11 lad os ræsonnere, ligesom et menneske ræsonnerer med et andet, ansigt til ansigt.

    12 Se, når et menneske ræsonnerer, bliver han forstået af mennesker, fordi han ræsonnerer som et menneske; på samme måde vil jeg, Herren, ræsonnere med jer, så I kan aforstå.

    13 Derfor stiller jeg, Herren, jer dette spørgsmål: Hvortil er I blevet aordineret?

    14 Til at aprædike mit evangelium ved Ånden, nemlig bTalsmanden, der blev sendt ud for at undervise i sandheden.

    15 Og så tog I imod aånder, som I ikke kunne forstå, og I tog imod dem som værende af Gud; og er I retfærdiggjort heri?

    16 Se, I skal selv besvare dette spørgsmål; alligevel vil jeg være barmhjertig mod jer; den, der er svag blandt jer, skal herefter blive gjort astærk.

    17 Sandelig siger jeg jer: Den, der er ordineret af mig og sendt ud for at aprædike sandhedens ord ved Talsmanden, ved sandhedens Ånd, prædiker han det ved bsandhedens Ånd eller på nogen anden måde?

    18 Og hvis det sker på nogen anden måde, er det ikke af Gud.

    19 Og videre, den, der modtager sandhedens ord, modtager han det ved sandhedens Ånd eller på nogen anden måde?

    20 Hvis det sker på nogen anden måde, er det ikke af Gud.

    21 Derfor, hvordan kan det være, at I ikke kan forstå og vide, at den, der modtager ordet ved sandhedens Ånd, modtager det, sådan som det bliver prædiket ved sandhedens Ånd?

    22 Derfor forstår den, der prædiker, og den, der modtager, hinanden, og begge bliver aopbygget og bfryder sig sammen.

    23 Og det, der ikke opbygger, er ikke af Gud, og er amørke.

    24 Det, der er af Gud, er alys; og den, der modtager lys og bforbliver i Gud, modtager cmere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag.

    25 Og videre, sandelig siger jeg jer, og jeg siger det, for at I kan kende asandheden, for at I kan bortjage mørket blandt jer:

    26 Den, der er ordineret af Gud og sendt ud, han er udpeget til at være den astørste, uagtet han er den mindste og balles tjener.

    27 Derfor aejer han alt, for alt er ham underlagt, både i himlen og på jorden, livet og lyset, Ånden og bkraften, der er udsendt efter Faderens vilje gennem Jesus Kristus, hans Søn.

    28 Men ingen ejer alt, medmindre han er alutret og brenset fra al synd.

    29 Og hvis I er lutret og renset fra al synd, skal I abede om hvad som helst, I vil i Jesu navn, og det skal blive gjort.

    30 Men vid dette: Det skal blive givet jer, hvad I skal bede om; og eftersom I er udpeget til at være aoverhovedet, skal ånderne være jer undergivet.

    31 Derfor skal det ske, at hvis I ser, at en aånd, som I ikke kan forstå, giver sig til kende, og I ikke modtager denne ånd, skal I bede til Faderen i Jesu navn; og hvis han ikke giver jer denne ånd, da kan I vide, at den ikke er af Gud.

    32 Og der skal blive givet jer amagt over denne ånd, og I skal med høj røst forkynde mod denne ånd, at den ikke er af Gud –

    33 ikke med nogen aspottende anklage, for at I ikke skal blive overvundet, ej heller med bpral og glædesudbrud, for at I ikke skal blive grebet deraf.

    34 Den, der modtager af Gud, lad ham regne det for at være af Gud, og lad ham glæde sig over, at han af Gud bliver regnet for at være værdig til at modtage.

    35 Og ved at give agt på og gøre det, som I har modtaget, og som I herefter skal modtage – og ariget er givet jer af Faderen samt bmagt til at besejre alt, som ikke er forordnet af ham –

    36 og se, sandelig siger jeg jer: Velsignede er I, som nu hører disse mine ord af min tjeners mund, for jeres synder er jer atilgivet.

    37 Lad min tjener Joseph Wakefield, i hvem jeg har velbehag, og min tjener aParley P. Pratt drage ud blandt menighederne og styrke dem med det bformanende ord;

    38 og også min tjener John Corrill eller så mange af mine tjenere, som er blevet ordineret til dette embede, og lad dem arbejde i avingården; og lad ingen forhindre dem i at gøre det, som jeg har pålagt dem –

    39 derfor, i dette er min tjener aEdward Partridge ikke retfærdiggjort; lad ham alligevel omvende sig, så skal han blive tilgivet.

    40 Se, I er små børn, og I kan ikke abære alt nu; I må bvokse i cnåde og i kundskab om dsandheden.

    41 aFrygt ikke, små bbørn, for I er mine, og cjeg har overvundet verden, og I er af dem, som dmin Fader har givet mig;

    42 og ingen af dem, som min Fader har givet mig, skal afortabes.

    43 Og aFaderen og jeg er ét. Jeg er i Faderen og Faderen i mig; og for så vidt som I har modtaget mig, er I i mig, og jeg i jer.

    44 Derfor er jeg midt iblandt jer, og jeg er den agode hyrde og bIsraels sten. Den, som bygger på denne cklippe, skal daldrig falde.

    45 Og den dag kommer, da I skal høre min røst og ase mig og vide, at jeg er.

    46 aVåg derfor, så I kan være brede. Således er det. Amen.