Institut
Kapitel 39: 3 Nefi 1-7

Kapitel 39

3 Nefi 1-7

Indledning

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde: »I optegnelsen om nefitternes historie, lige før Frelserens besøg, ser vi mange lighedspunkter med vore dage, eftersom vi nu forventer Frelserens andet komme« (Stjernen, juli 1987, s. 3). Kun dem med faste vidnesbyrd, og som var fuldt ud omvendte, var i stand til at forblive standhaftige forud for Frelserens besøg i Amerika. Det samme gælder i dag. Kun dem med faste vidnesbyrd, og som er fuldt ud omvendte, vil være i stand til at forblive standhaftige forud for Frelserens andet komme. Et nøje studium af 3 Nefi 1-7 kan hjælpe dig til at forstå, hvordan dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og omvendelse til hans evangelium vil give dig styrke til forblive tro mod Frelseren i denne udfordrende tid, som du lever i.

Kommentar

Det kan være lærerigt at sammenligne længden af bøgerne i Mormons Bog med den tidsperiode, de dækker. Der henvises til oversigten »Sider og tidsperioder i Mormons Bog« i tillægget (s. 398).

3 Nefi 1. Opfyldelsen af en profeti

  • Nefi bad indtrængende til Herren, da fjender truede med at dræbe dem, som troede på de tegn, som lamanitten Samuel havde forudsagt. Som svar på hans bøn, sagde Herren til Nefi, at han ikke skulle frygte, for tegnene på Kristi fødsel ville blive givet den selvsamme nat. Optegnelsen dokumenterer nøje opfyldelsen af alle Samuels profetier (se oversigten under kommentar til Helaman 14 på s. 272-273).

3 Nefi 1:1. Den nefitiske kalender

  • Igennem Mormons Bog bruger nefitterne tre forskellige referencepunkter til at angive tid i deres kalendere:

    Referencepunkt

    Hvornår blev det brugt

    Skriftsteder

    Fra den tid hvor Lehi forlod Jerusalem

    600-92 f.Kr.

    1 Nefi 1-Mosija 29

    Fra den tid hvor styreformen ændredes fra kongerige til dommervælde

    92 f.Kr. - 1 e.Kr.

    Mosija 29-3 Nefi 1

    Fra tiden for tegnene for Jesu Kristi fødsel

    1-421 e.Kr.

    3 Nefi 1-Moroni 10

    Bemærk: Tegnene blev givet ved Jesu Kristi fødsel. Men de begyndte dog ikke at bruge det som referencepunkt før år 9 e.Kr.

3 Nefi 1:29. Vi må vogte os for at blive ført vild

  • Vers 29 i 3 Nefi 1 viser, hvordan det blot kræver en enkelt generation at falde fra i apostasi. Vi læser den triste beretning om, hvordan børn af trofaste forældre, blev forledt »af løgne og smigrende ord … til at slutte sig til disse gadiantonrøvere.«

    Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Kirkens ungdom … holder fremtiden i deres hænder. Kirken har altid været en generation fra at uddø. Hvis en hel generation gik tabt, hvad den ikke vil gøre, så ville vi miste Kirken. Men selv blot en enkelt person, som fortabes fra Jesu Kristi evangelium, lukker døre for generationer af efterkommere, medmindre Herren rækker ud for at bringe nogle af dem tilbage« (»We Must Raise Our Sights«, Church Educational System Conference on the Book of Mormon, 14. aug. 2001, s. 1; se LDS.org under gospel library/additional addresses/CES addresses).

  • Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) rådgav de unge i vor tid om, hvordan man undgår at falde fra sandheden:

    »Til vore unge, denne generations herlige ungdom, siger jeg: Vær tro. Hold fast ved troen. Stå fast ved det, som I ved er rigtigt.

    I står over for enorme fristelser. De kommer til jer i hallerne med populær underholdning, på internettet, i film, i fjernsynet, gennem tarvelig litteratur og på andre måder – listigt, pirrende og vanskeligt at modstå. Gruppepres kan være næsten overvældende. Men, mine kære unge venner, I må ikke give efter. I må være stærke. I må se fremad i stedet for at give efter for nuets forførende fristelse …

    I er den bedste generation, vi nogen sinde har haft. I kender evangeliet bedre. I er mere trofaste i jeres pligter. I er stærkere, når I møder de fristelser, der kommer til jer. Lev efter jeres standarder. Bed om vejledning og beskyttelse fra Herren. Han vil aldrig lade jer være alene. Han vil trøste jer. Han vil støtte jer. Han vil velsigne og gøre jer bedre og gøre jeres belønning sødmefuld og smuk. Og I vil opdage, at jeres eksempel vil tiltrække andre, som finder mod i jeres styrke« (se Liahona, nov. 2003, s. 83-84).

3 Nefi 2:1-2. De begyndte at tvivle på de tegn, de var blevet givet

  • Umiddelbart efter at tegnene på Kristi fødsel var blevet givet, satte Satan ind med en masse løgne for at forhærde folkets hjerte (se 3 Ne 1:22). Selvom man ikke så virkningen med det samme, gik der ikke længe, før mange mennesker var blevet »hårde i hjertet og blinde i sindet og begyndte at tvivle på alt, som de havde hørt og set« (3 Ne 2:1).

    Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at vi også kan være sårbare over for Satans angreb på vores tro: »Selv hos mennesker, som har haft særlige åndelige oplevelser, bevæger Satan sig meget hurtigt ind, og forsøger at få dem, som har set tegn, til ›at tvivle på alt, som de [har] hørt og set‹ (3 Ne 2:1-2). Modstanderen har en større chance for at lokke os til at synes, at det, vi tror på, er fjollet, hvis vi bekymrer os om, hvorvidt vi virker fjollede på vores medmennesker« (Things As They Really Are, 1978, s. 41).

    Billede
    En stjerne ved Kristi fødsel

    Jerry Thompson, © IRI

    Hvilken lektie bør troende lære om tegn og frelse? (se L&P 63:8-12). Tegn følger tro og er et produkt af det. De styrker den trofaste og fremmer tro hos den åndeligt modtagelige. Det primære formål med tegn er ikke at skabe tro, men at belønne den (se L&P 68:9-11). Tegn tvinger ingen til at tro. Trist nok er det ganske udbredt i både skriften og dagens verden, at de fleste forunderlige tegn og beviser på Guds kraft bliver ignoreret eller bortrationaliseret af dem uden tro.

3 Nefi 2:1-4. Hvorfor ser de ugudelige nogle gange tegn?

  • I skriften kan vi finde visse årsager til, at Herren lejlighedsvist viser de ugudelige tegn:

    For at give profeterne oprejsning. Det tegn, som Nefi, Helamans søn, gav folket omkring mordet på overdommeren viste, at Nefi havde ret (se Mosi 20:21).

    Sørge for, at de ugudelige ikke har nogen undskyldning. De ugudelige er totalt ansvarlige for deres handlinger derefter. Herren har sagt: »Den, der søger efter tegn, skal se tegn, men ikke til frelse« (L&P 63:7).

    Vise sandfærdigheden af profetens ord. Eftersom de ugudelige prøver at modbevise profeten, vil Herren lejlighedsvis vise uomtvistelige tegn (se Hel 9:2-4).

    Fordømme de ugudelige. Når de ugudelige søger tegn, vækker det Herrens vrede og tjener til deres fordømmelse (se L&P 63:11). Frelseren har sagt, at »en ond og utro slægt kræver tegn« (Matt 12:39).

3 Nefi 3-4. Fysisk og åndelig forberedelse

  • Det er let at se Satans præg på Giddianhis ord (3 Ne 3:1-10), eftersom han benyttede sig af smiger (v. 2), foregøgler omsorg (v. 5) og kommer med falske løfter (v. 7-8) for at opnå sine onde hensigter. Hvor lignede Giddianhis løfter om frihed dog djævelens, når alt han havde at tilbyde var trældom og et løfte om at dele ejendele, som ikke engang var hans (se v. 7).

    Lakoneus rettede rask væk sin opmærksomhed mod folket. Han vidste, at de var nødt til at være fysisk såvel som åndeligt forberedte på det nært forestående angreb fra Giddianhis røverbande. Han fik folket til at bygge stærke fæstningsværker (v. 14) og samle deres hjorde og familier (v. 13) på et sted – i landet Zarahemla (v. 22-23). Han fik dem til at lave våben og rustninger (v. 26) og samle sig forråd til syv år (3 Ne 4:4). Lakoneus opfordrede folket til at efterlade det forladte land »øde«, så røverne ikke kunne skaffe sig føde der (v. 3-4).

    Men vigtigst af alt fik Lakoneus folket til at forberede sig åndeligt. Han mindede dem om trygheden ved omvendelse (3 Ne 3:15). Hans folk omvendte sig og bad inderligt til Herren (v. 25; 4:8). Således forberedte de sig klogt både fysisk og åndeligt på det kommende angreb fra deres fjender.

  • Vi er også blevet bedt om at forberede os fysisk og åndeligt i vore dage på de nært forestående ulykker. Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum talte om, hvad vi bør gøre for at forberede os på begivenhederne forud for Frelserens komme:

    »Hvad hvis dagen for hans komme er i morgen? Hvis vi vidste, at vi skulle møde Herren i morgen – fordi vi kunne se, at vi skulle dø en tidlig død, eller fordi han kom uventet – hvad ville vi da gøre i dag? Hvilke bekendelser ville vi aflægge? Hvilke vaner ville vi lægge fra os? Hvilke regnskaber ville vi gøre op? Hvilken tilgivelse ville vi udvise? Hvilke vidnesbyrd ville vi aflægge?

    Hvis vi ville gøre dette til den tid, hvorfor så ikke nu? Hvorfor ikke stræbe efter freden, mens der er fred at finde? Hvis vore forberedelseslamper er ved at brænde ud, så lad os straks begynde at fylde dem op med olie.

    Vi må forberede os både timeligt og åndeligt til de begivenheder, som det er blevet profeteret skal finde sted ved det andet komme. Og den forberedelse, som der er størst sandsynlighed for, at vi forsømmer, er den, som ikke er så synlig, men som er noget vanskeligere – den åndelige …

    Følger vi Herrens befaling: ›Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte, førend Herrens dag kommer; for se, den kommer hurtigt‹ (L&P 87:8)? Hvad er det for ›hellige steder‹? De omfatter helt sikkert templet og den trofaste overholdelse af pagterne. De omfatter helt sikkert et hjem, hvor børnene er værdsat, og forældrene bliver respekteret. De hellige steder omfatter helt sikkert de ansvarsopgaver, som vi tildeles af vore præstedømmeledere, herunder missionærkaldelser og andre kald, som vi trofast varetager i vore grene, menigheder og stave« (se Liahona, maj 2004, s. 9-10).

3 Nefi 4:10. Tro på Gud overvinder frygt

  • Nefitterne forberedte sig fysisk og åndeligt på at møde Giddianhis røverhær. Som en sidste handling, der viste underdanighed over for Gud, kastede de sig ned på jorden og anråbte Herren, hvilket deres fjender misfortolkede. Dernæst rejste de sig op og mødte deres fjender i tro på Gud (se 3 Ne 4:8-10). Vi kan også stå imod vore fjender og skifte vores frygt ud med tro på Gud.

    Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum sagde dette omkring den tro, som er nødvendig for at møde nutidens udfordringer: »De kommende års udfordringer vil kræve, at vi erstatter frygt med tro for at forberede os selv og vores familie. Vi må være i stand til at overvinde frygten for fjender, der er imod os og truer os. Herren har sagt: ›Frygt derfor ikke, lille hjord! Gør godt! Lad jord og helvede forene sig imod jer; for hvis I er bygget på min klippe, kan de ikke få magt over jer‹ (L&P 6:34)« (se Stjernen, jan. 1990, s. 32).

3 Nefi 5:1-3. Tro fører til omvendelse og alle gode gerninger

  • Da ældste John H. Groberg tjente som medlem af De Halvfjerds, forklarede han forholdet mellem tro og omvendelse:

    »Hvis vi tænker nøje over det, forstår vi, at den første grundsætning – tro på Herren Jesus Kristus – ligger bag alt andet; dvs. det kræver tro på Kristus at omvende sig eller blive døbt eller udføre nogen anden af evangeliets ordinancer. Jesus muliggjorde den frelsende omvendelse, og han gav dåben mening. Hvis vi har tro på ham, vil vi omvende os og blive døbt.

    Hvis vi ikke omvender os eller nægter at blive døbt eller er uvillige til at holde hans bud, så skyldes det, at vi ikke har tilstrækkelig tro på ham. Derfor er omvendelse, dåb og alle de andre grundsætninger og ordinancer ikke fuldstændigt adskilte, men er faktisk en forlængelse af vores tro på Kristus. Uden tro på ham gør vi kun lidt af evig værdi. Med tro på ham bliver vores liv fokuseret på at udføre noget af evig værdi« (Stjernen, jan. 1994, s. 25).

3 Nefi 5:13. »En discipel af Jesus Kristus«

  • Mormon beskrev sig selv som en Kristi discipel. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede beskaffenheden af Mormons kaldelse: »Selvom de nefitiske tolv ved hver lejlighed omtales som disciple, så er det ikke desto mindre et faktum, at de var blevet overdraget guddommelig myndighed til at være særlige vidner om Kristus blandt deres eget folk. Derfor var de rent faktisk apostle for det nefitiske folk, selvom deres myndighed, som det blev åbenbaret til Nefi, i sidste ende skal underlægges Peters og de øvrige tolvs, som blev udpeget i Palæstina« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 1:122).

    Selvom Mormon personligt var kaldet som apostel, så kan udtrykket discipel også anvendes i en mere generel betydning. En discipel er altså »en, som følger Jesus Kristus og lever i overensstemmelse med Kristi lære (se L&P 41:5)« (Guide til Skrifterne, »Discipel«).

    Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum har desuden sagt:

    »Følgende er skrevet angående det at være en discipel:

    ›Ordet discipel stammer fra latin og betyder en elev. En Kristi discipel er en, som er ved at lære at blive som Kristus, altså at tænke, føle og handle som han gør. At være en sand discipel, at gennemføre læretiden, er den mest krævende proces, der findes. Ingen anden kan sammenlignes … med den, hverken hvad angår krav eller belønninger. Den kræver den totale forandring af et menneske, fra det naturlige menneskes tilstand til at blive hellig, en, der elsker Herren og tjener ham af hele sit hjerte, sjæl, sind og styrke‹ (Chauncey C. Riddle, ›Becoming a Disciple‹, Ensign, sep. 1974, s. 81)« (se Liahona, jan. 2001, s. 73).

    Udover at tale om det at være discipel kommer Mormon måske her med en udtalelse om, at han ikke blot har myndighed som en discipel, men som en Jesu Kristi apostel.

3 Nefi 5:22-26. Formålet med indsamlingen i de sidste dage

  • Ældste Dallin H. Oaks forklarede betydningen af og hensigten med indsamlingen:

    »Et andet af tidernes tegn er indsamlingen af de trofaste (se L&P 133:4). I denne sidste uddelings første tid omfattede indsamlingen til Zion forskellige steder i USA: Kirtland, Missouri, Nauvoo og i bjergene. Medlemmerne blev altid indsamlet, hvor der skulle bygges et tempel.

    Billede
    Et pionervogntog

    Med tilladelse fra SDH-kirkens arkiver

    Med oprettelsen af stave og opførelsen af templer i de fleste lande med et stort antal trofaste medlemmer lyder den nuværende befaling ikke, at vi skal samles på ét sted, men at vi skal samles i stavene i vore egne hjemlande. Dér kan de trofaste nyde evighedens fulde velsignelser i Herrens hus. Dér kan de i deres egne hjemlande adlyde Herrens befaling om at udvide folkets grænser og befæste Zions stave (se L&P 101:21; 133:9, 14). På denne måde er Zions stave som et ›forsvar og tilflugtssted fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden‹ (L&P 115:6)« (se Liahona, maj 2004, s. 8).

3 Nefi 6:12. Fremgang og fred kan føre til stolthed

  • I årene umiddelbare inden Frelseren personligt betjente nefitterne, nød befolkningen en kort periode med fremgang. Desværre førte denne midlertidige fremgang til »stolthed og praleri på grund af deres overordentlig[t] store rigdomme« (3 Ne 6:10).

    Præsident Henry B. Eyring advarede mod sådanne udfordringer i vor tid: »En smule velstand og fred, ja, blot den mindste fremgang, kan få os til at føle os selvtilstrækkelige. Vi kan hurtigt komme til at føle, at vi har styr på vores liv, at forandringen til det bedre var vores eget værk, og at det ikke skyldes den Gud, som kommunikerer med os gennem Åndens stille, sagte røst. Stolthed skaber en støj inden i os, som gør det vanskeligt at høre Åndens stille røst. Og i vores forfængelighed holder vi snart op med overhovedet at lytte efter den. Vi kan hurtigt komme til at tro, at vi ikke har brug for den« (se Liahona, jan. 2002, s. 17).

  • Adskillige gange i Mormons Bogs historie går folket gennem et kredsløb af retfærdighed, fremgang, rigdom, stolthed, ondskab, ødelæggelse, ydmyghed og så retfærdighed igen. For yderligere information og et diagram over stolthedens kredsløb henvises til »Kredsløbet mellem retfærdighed og ugudelighed« i tillægget (s. 401).

3 Nefi 6:12-13. Vi afgør selv, hvordan vi reagerer på vore omgivelser

  • Optegnelsen fortæller os, at »nogle var indbildske i stolthed, og andre var overordentlig[t] ydmyge« (3 Ne 6:13). Vi afgør selv hver især, hvilken vej vi vælger. Ældste Marvin J. Ashton (1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum har om dette princip sagt: »Det er ganske vist, at et af vore gudgivne privilegier er retten til at vælge, hvilken indstilling vi indtager under livets forskellige omstændigheder. Vi kan lade begivenheder omkring os afgøre vore handlinger – eller vi kan tage personligt ejerskab og styre vores liv ved at gøre brug af den rene religions principper. Ren og ubesmittet gudsdyrkelse er at lære Jesu Kristi evangelium og derefter føre det ud i livet. Intet vil nogensinde tjene os til virkelig gavn, førend vi anvender det i vores liv« (se Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 122).

3 Nefi 6:15-18. Satan fristede dem til bevidst at synde mod Gud

  • Satan, som gjorde oprør mod Gud i forudtilværelsen (se Moses 4:3; L&P 29:36; 76:25), stræber efter at opægge til oprør blandt Guds hellige. Faren ved bevidst at deltage i synd har at gøre med den røst, vi vælger at følge. Kong Benjamin sagde advarende:

    »Og se, jeg siger jer, mine brødre, at hvis I, efter at I har fået kundskab om og er blevet undervist i alt dette, skulle overtræde og gå imod det, der er blevet talt …

    Jeg siger jer, at det menneske, der gør dette, han kommer frem i åbent oprør mod Gud; derfor vælger han at adlyde den onde ånd, og bliver en fjende af al retfærdighed; derfor har Herren ingen plads i ham, for han bor ikke i vanhellige templer« (Mosi 2:36-37).

  • I forbindelse med dette har ældste Neal A. Maxwell sagt: »Det bør helt sikkert mane mere til eftertanke end det gør, når man tænker på, hvor skødesløst vi ofte giver Satan, som ikke kunne kontrollere sit eget ego i forudtilværelsen, en så grufuld kontrol over vores ego her. Vi lader ofte indirekte modstanderen gøre det nu, som vi nægtede at lade ham gøre direkte dengang« (We Will Prove Them Herewith, 1982, s. 45).

  • Ældste M. Russell Ballard sagde desuden følgende om faren ved Satans fristelser:

    »I forudtilværelsen, inden vi forlod vor himmelske Faders nærhed, advarede han os om de nye oplevelser, vi ville få her i livet. Vi vidste, at vi ville få et fysisk legeme af kød og knogler. Da vi aldrig havde kendt dødelighed før, havde vi ingen erfaring med dødelighedens fristelser. Men vor himmelske Fader kendte og forstod dem. Han befalede os at kontrollere vores legeme og underlægge den vores ånd. Vores ånd skulle overvinde de fysiske fristelser, som vores legeme ville støde på i den timelige verden. Åndelig magt over Satans indflydelse får vi gennem at holde Herren Jesu Kristi befalinger …

    Satan vil forsøge at friste os på tider og måder, som udnytter vore største svagheder eller nedbryder vores styrke. Men hans løfter om fornøjelse er flygtige bedrag. Hans onde hensigt er at lokke os til at synde, for han ved, at når vi synder, afskærer vi os fra vor himmelske Fader og Frelseren, Jesus Kristus. Vi begynder at bevæge os væk fra vor himmelske Faders lovede velsignelser og nærme os den elendighed og pine, som Satan og hans tilhængere lider under. Ved at synde bringer vi os selv i Satans magt.

    Men, mine kære, unge venner, jeg forstår, hvilken kamp det dagligt er for jer at holde Herrens bud. Kampen om jeres sjæle bliver stadig voldsommere. Fjenden er stærk og snu. Men i jeres fysiske legeme huser I en stærk ånd, som er søn eller datter af Gud. Fordi vor himmelske Fader elsker jer og ønsker, at I vender hjem til ham, har han givet jer en samvittighed, der fortæller jeres ånd, hvornår I holder Herrens bud, og hvornår I ikke gør det. Hvis I vil lytte lidt mere til jeres åndelige jeg, som er evigt, end til jeres dødelige jeg, som er forgængeligt, så kan I altid modstå Satans fristelser og overvinde hans forsøg på at få magt over jer« (Stjernen, juli 1993, s. 6).

3 Nefi 7:15-26. Nefis og hans medhjælperes trofasthed

  • Et lyspunkt i en ellers trist beretning om nefitternes frafald fra deres retskaffenhed er Nefis og hans gruppes standhaftige trofasthed. De viser os et eksempel til efterfølgelse, så vi kan være retfærdige trods ugudelige tider. Vi læser om Nefis faste vidnesbyrd, som han har fået gennem personlige oplevelser (se 3 Ne 7:15), og at han frimodigt forkyndte »omvendelse og syndsforladelse ved tro på Herren Jesus Kristus« (v. 16). Han betjente med kraft og autoritet på grund af hans store »tro på Herren Jesus Kristus« (v. 18), og de, som tog mod hans vidnesbyrd, fik selv »Guds kraft og Ånd« at føle (v. 21). De, som troede, blev helbredt (se v. 22), omvendte sig, blev døbt og fik »forladelse for deres synder« (se v. 24-25).

3 Nefi 7:21-26. Fuld omvendelse

  • Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om forskellen på dem, som omvender sig fuldt ud, og dem, som stadig mangler. Han underviste desuden om det fortsatte behov for et omvendelseskredsløb, som opbygger standhaftighed i Kristi sande efterfølgere:

    »Vi har alle set, hvordan nogle mennesker går gennem livet og konsekvent gør det rigtige … Når de står over for vanskelige valg, synes de uvægerligt at træffe de rigtige valg, selv om de har haft fristende alternativer. Vi ved, at de udsættes for fristelser, men de synes ikke at ænse dem. Vi har også set, hvordan andre ikke er så tapre i deres beslutninger. I et stærkt, åndeligt miljø beslutter de sig for at gøre tingene bedre … og dog er de snart tilbage i det samme, som de besluttede sig for at holde op med …

    Til tider bruges ordet omvendelse til at beskrive, når en oprigtig person beslutter at blive døbt. Men omvendelse betyder i virkeligheden meget mere end det … Præsident Marion G. Romney forklarede omvendelse:

    ›Omvendelse betyder at gå fra en tro eller kurs til en anden. Omvendelse er en åndelig og moralsk forandring. Omvendelse betyder ikke blot en fornuftsmæssig anerkendelse af Jesus og hans lærdomme, men også en tro, der tilskynder til … tro på ham og på hans evangelium. En tro, som fremkalder en forvandling, en virkelig ændring i ens forståelse af livets mening og af ens lydighed mod Gud – i interesser, i tanker og i adfærd. Hos en person, der er fuldstændigt omvendt, er ønsker om de ting, der er uforenelige med Jesu Kristi evangelium, døde. Og de erstattes af en kærlighed til Gud med en fast og fremherskende beslutning om at holde hans befalinger‹ (Conference Report, Guatemala Area Conference 1977, s. 8) …

    Sand omvendelse er ganske enkelt frugten af tro, omvendelse og konsekvent lydighed. Tro kommer ved at høre Guds ord (se Rom 10:17) og handle derefter. Du modtager et bekræftende vidnesbyrd fra Helligånden om det, som du tager imod i tro og ved villigt at handle derefter (se Eter 12:6). Du ledes til at omvende dig fra de fejl, som udspringer af at have gjort noget forkert eller undladt at gøre noget rigtigt. Som følge deraf vil din evne til altid at adlyde blive styrket. Dette kredsløb af tro, omvendelse og konsekvent lydighed vil lede dig til en højere grad af omvendelse med de deraf følgende velsignelser« (se Liahona, juli 2002, s. 26-27).

Overvej

  • Hvad betyder det at være en Kristi discipel? (se 3 Ne 5:13). Hvad kunne hjælpe dig til at være en mere hengiven Jesu Kristi discipel?

  • Uretfærdigheden blandt nefitterne behandles i 3 Nefi 6:14. Hvad betød denne uretfærdighed for Kirken? Hvad sagde Mormon var den reelle årsag til denne uretfærdighed? (se v. 15). Hvad sker der generelt med folk, når de begynder at tro, at de er bedre end andre? Hvordan beviser denne del af Mormons Bog Ordsp 16:18?

  • Vi er blevet belært om vigtigheden af, at handlinger ledsager tro, og om vigtigheden af at holde ud i tro. Disse kapitler indeholder både gode og dårlige eksempler på dette. Hvilke eksempler lagde du mærke til? Hvad kan vi lære af disse eksempler? Hvilke af dem havde direkte betydning for din stræben efter at være trofast?

Forslag til opgaver

  • Vi lærer om vigtigheden af personlige vidnesbyrd og omvendelse i 3 Nefi 1-7. Del et stykke papir op i to kolonner og sæt følgende overskrifter over dem:

    1. Indstillinger, overbevisninger og handlinger som fører til et personligt vidnesbyrd og omvendelse

    2. Indstillinger, overbevisninger og handlinger som forpurrer et personligt vidnesbyrd og omvendelse

    Læs dernæst 3 Nefi 1-7 igennem og placer de begivenheder, principper og læresætninger, du finder, i den passende kolonne. Skriv en kort forklaring på, hvad du har lært af denne øvelse, og undervis om det ved en familieaften.

  • Præsident Ezra Taft Benson sagde, at mange af de hændelser, der fandt sted umiddelbart inden Frelserens første komme i Mormons Bog, ligner tegnene for hans andet komme. Lav en liste over begivenheder, lærdomme, doktriner og principper fra Helaman 14 til 3 Nefi 7, som du synes har paralleller til de sidste dage.

  • Lær 3 Nefi 5:13 udenad. Når du gentager ordene, så tænk på, hvordan du kan forkynde Frelserens ord for andre. Det kan være, at du ønsker at indlede din trosforkyndelse med ordene: »Jeg tror, at …«