Moroni afsluttede sine skrivelser ved at gennemgå tre vigtige principper med sine læsere. Det første fokuserer på behovet for at lære og have et vidnesbyrd om sandhederne, der står i denne hellige optegnelse. Det andet er en opfordring til at forstå og erhverve de åndelige gaver, der er tilgængelige for os. Endelig bønfalder han hver enkelt om at komme til Kristus og blive fuldkommen i ham.
Når du afslutter dette studium af Mormons Bog, så se efter disse principper. Få selv et vidnesbyrd om sandheden af bogen ved at følge Moronis løfte (se Moro 10:3-5). Lær om Åndens gaver og søg at udvikle dem, som Herren har givet dig. Og søg til sidst gennem dine gerninger at vise, at du dagligt stræber efter at komme til Kristus.
Husk, at profeten Joseph Smith (1805-1844) erklærede: »Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232; Indledningen til Mormons Bog).
Ældste Gene R. Cook talte, mens han tjente som medlem af De Halvfjerds, om vigtigheden af at grunde over Guds nåde som et middel til at opnå større tro og ydmyghed:
»De sidste fem ord i Moroni 10:3 rummer en væsentlig opfordring – ›grunder over det i hjertet.‹ Hvad henviser ›det‹ til – det, vi skal grunde over? Det er, ›hvor barmhjertig Herren har været mod menneskenes børn fra Adams skabelse helt op til den tid, da I modtager dette‹. Vi skal huske, hvor kærlig, forudseende, god og tilgivende vor himmelske Fader har været mod os.
Hvad sker der normalt, når vi begynder at grunde over, hvor nådig Herren har været over for menneskeheden? For os personligt? Hvad sker der, når vi tæller vore velsignelser, eller måske de synder, som vi må bede om hans tilgivelse for, og erkender hans hånd i vores personlige liv? Er det så ikke sandt, at vores hjerte vender sig til Herren i kærlighed og taknemlighed? Vokser vores tro og ydmyghed? Ja, og det er efter min mening virkningen af v. 3 – at følge rådet deri, det hjælper os til at blive mere ydmyge, mere villige og rede til at modtage ny information og kundskab med et åbent sind« (»Moroni’s Promise«, Ensign, apr. 1994, s. 12).
Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, fortalte om den proces, han gennemgik for at få et åndeligt vidnesbyrd om Mormons Bog:
»Da jeg første gang læste Mormons Bog fra først til sidst, læste jeg løftet om, at hvis jeg ville spørge ›Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke [det, jeg havde læst, var] sandt; og hvis [jeg] spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [jeg] har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for [mig] ved Helligåndens kraft‹ (Moro 10:4). Jeg prøvede at følge disse retningslinjer, som jeg forstod dem.
Hvis jeg havde forventet, at en storslået tilkendegivelse skulle komme med det samme som en overvældende oplevelse, så skete det ikke. Ikke desto mindre føltes det godt, og jeg begyndte at tro …
Jeg lærte, at alle, overalt, kunne læse Mormons Bog og modtage inspiration …
Min erfaring er, at et vidnesbyrd ikke kommer væltende lige pludseligt. Det vokser snarere …
Vær ikke skuffet, hvis I har læst og genlæst og endnu ikke har modtaget et stærkt vidnesbyrd. I er måske i nogen grad som de disciple, der omtales i Mormons Bog, som var fyldt med Guds kraft i stor herlighed, ›og de vidste det ikke‹ (3 Ne 9:20).
Gør jeres bedste« (Liahona, maj 2005, s. 6-8).
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum tilbød mere indblik i, hvordan man får et vidnesbyrd om Mormons Bog ved at grunde over et spørgsmål, mens man læser:
»Der findes også en anden og mere enkel prøve, som alle, der søger at kende sandheden, kan benytte sig af. Den går ganske enkelt ud på at læse, overveje og bede med troens ånd og et åbent sind. For mens vi læser, overvejer og beder om at være opmærksomme på de forhold, som eksisterer, må vi spørge os selv tusinde gange: ›Kunne noget menneske have skrevet denne bog?‹
Det er absolut garanteret, at den ærlige og oprigtige sandhedssøgende, på et eller andet tidspunkt mellem den første og tusinde gang han stiller sig selv dette spørgsmål, vil komme til at vide gennem Åndens kraft, at Mormons Bog er sand, og at den er Herrens vilje og røst til hele verden i vore dage« (Den danske Stjerne, apr. 1984, s. 128).
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) kom med følgende udfordring og løfte til læsere af Mormons Bog:
»Jeg har en udfordring til Kirkens medlemmer over hele verden og vore venner over alt om at læse eller genlæse Mormons Bog …
Jeg kan uden forbehold love jer, at hvis I hver især vil følge denne enkle anvisning, uanset hvor mange gange I allerede har læst Mormons Bog, så vil I have Herrens Ånd i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds søn er en levende virkelighed« (»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, aug. 2005, s. 6).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum kommenterede Moronis løfte om at have »oprigtig hensigt«: »Moroni lovede ikke en tilkendegivelse af Helligånden til dem, der søger at vide, om Mormons Bog er sand af hypotetiske eller akademiske grunde, selv om de ›spørger af et oprigtigt hjerte.‹ Moronis løfte gælder for dem, der af et oprigtigt hjerte er forpligtet til at handle på tilkendegivelsen, hvis den modtages. Bønner baseret på nogen anden grund har intet løfte, fordi de ikke fremsættes ›med oprigtig hensigt‹« (Pure in Heart, 1988, s. 19-20).
Ældste Bruce R. McConkie beskrev formålene og årsagerne til at erhverve åndelige gaver:
»[Hensigten med åndelige gaver] er at oplyse, opmuntre og opløfte de trofaste, så de arver fred i dette liv og bliver vejledt mod evigt liv i den næste verden. Deres tilstedeværelse er tegn på guddommeligheden af Herrens værk; hvor de ikke findes, der er Guds kirke og rige ikke. Løftet er, at de aldrig bliver taget bort, så længe jorden fortsætter i sin nuværende tilstand, undtagen på grund af vantro (Moro 10:19), men når den fuldkomne dag kommer, og de hellige opnår ophøjelse, så vil der ikke længere være brug for dem. Som Paulus udtrykte det: ›… men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå‹ (1 Kor 13:10).
Trofaste mennesker forventes at søge Åndens gaver af hele deres hjerte. De skal stræbe ›efter de største nådegaver‹ (1 Kor 12:31; L&P 46:8), stræbe ›efter åndegaverne‹ (1 Kor 14:1), bede ›til Gud, som giver rundhåndet‹ (L&P 46:7; Matt 7:7-8). Nogle vil få en gave, andre en anden og ›det skal blive givet til nogen at få alle disse gaver, så der må findes et overhoved, sådan at hvert medlem kan få gavn deraf‹ (L&P 46:29)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 314).
Ældste Marvin J. Ashton (1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum foreslog, at andre af Åndens gaver, »som ikke altid er så tydelige eller bemærkelsesværdige, men som er meget vigtige. Blandt disse kan være dine gaver – gaver, som ikke er så tydelige, men ikke desto mindre virkelige og værdifulde.
Lad os se på nogle af disse mindre åbenlyse gaver: Evnen til at stille spørgsmål, til at lytte, til at høre og anvende den lille stille stemme, evnen til at græde, til at undgå stridigheder, til at blive enig, til at undgå tomme gentagelser, til at søge det retfærdige, til ikke at dømme, til at søge vejledning hos Gud, til at være hans discipel, til at gøre noget for andre, til at overveje, til at bede, til at bære et kraftigt vidnesbyrd og til at modtage Helligånden« (Stjernen, jan. 1988, s. 17).
Præsident Boyd K. Packer gav følgende råd om at opnå åndelige gaver:
»Jeg må fremhæve, at ordet ›gave‹ er af stor betydning, for man kan ikke kræve en gave, så ophører det med at være en gave. Den kan kun modtages, når den tilbydes.
Eftersom åndelige gaver er gaver, så er betingelserne for, at vi kan modtage dem, fastsat af ham, der tilbyder os dem. Åndelige gaver kan ikke være tvungne, for en gave er en gave. De kan ikke, og jeg gentager, fremtvinges, købes eller ›erhverves‹ i den forstand, at vi yder en gestus som betaling og derpå forventer, at de automatisk leveres på vores betingelser.
Der er dem, som søger sådanne gaver med en sådan ihærdighed, at hver eneste handling blot fører dem længere bort derfra. Og med denne ihærdighed og beslutsomhed placerer de sig selv i åndelig fare. Vi bør snarere leve, så vi er værdige til gaverne, og de kommer i henhold til Herrens vilje.
Brigham Young sagde noget på hans tid, som bestemt kan anvendes på vor tid:
›Der er ingen tvivl om, at hvis en person lever i henhold til åbenbaringerne, som er givet til Guds folk, kan han have Herrens Ånd til at fortælle sig Herrens vilje, til at vejlede ham i hans pligter i både hans timelige og hans åndelige gøremål. Jeg er imidlertid overbevist om, at vi på dette område lever langt under vore privilegier‹ (Discourses of Brigham Young, s. 32).
Åndelige gaver tilhører Kirken, og deres eksistens er et af de største og vedvarende vidnesbyrd om sandheden af evangeliet. De er faktisk ikke valgfri i Kirken. Moroni sagde, at hvis de var fraværende, ›forfærdelig er da menneskets tilstand‹ …
Vi skal søge at være værdige til at modtage disse gaver i henhold til den måde, som Herren har fastsat.
Jeg siger det igen – vi skal søge efter åndelige gaver på Herrens måde« (»Gifts of the Spirit«, ikke udgivet tale fra et foredrag for 16 stave, Brigham Young University, 4. jan. 1987, s. 5-6).
Ældste Gene R. Cook drøftede styrken ved at opdage og bruge de åndelige gaver, som hver person får: »En af de store processer, som du gennemgår i livet er at opdage og finde disse gaver og evner, som Gud har givet dig. Han har givet dig store talenter, hvor du kun er begyndt at bruge en lille del. Stol på, at Herren hjælper dig med at åbne døren til disse gaver. Nogle af os har skabt fiktive grænser i vores sind. Der er helt bogstaveligt et geni lukket inde i hver eneste af os. Lad aldrig nogen overbevise dig om noget andet« (»Trust in the Lord«, i Hope, 1998, s. 90-91).
Ældste Parley P. Pratt (1807-1857) fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte om flere virkninger af at have Åndens gaver: »Helligåndsgaven tilpasser sig alle disse organer eller egenskaber. Den oplyser alle intellektuelle evner, øger, forstørrer, udvider og renser alle naturlige lidenskaber og følelser og tilpasser dem gennem visdommens gave til deres retmæssige brug. Den inspirerer, udvikler, kultiverer og modner alle rene sympatier, glæder, smag og lignende følelser samt vores naturlige følelser. Den inspirerer til dyd, venlighed, godhed, ømhed, blidhed og kærlighed. Den udvikler menneskets skønhed, form og træk. Den sørger for helbred, livskraft, livlighed og fornemmelse for sociale sammenhænge. Den giver liv til alle menneskets fysiske og intellektuelle evner. Den styrker og forstærker nerverne. Den bringer kort sagt marv i knoglerne, glæde til hjertet, lys i øjnene, musik til ørerne og liv til hele legemet« (Key to the Science of Theology, 1979, s. 61).
Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum talte om udviklingen af tro, håb og næstekærlighed som en trinvis proces:
»Når vi holder Herrens befalinger, så vil tro, håb og kærlighed blive en del af os. Disse dyder ›skal falde på din sjæl som dug fra himlen‹ (L&P 121:45), og vi vil da forberede os selv til at stå med tillid foran vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, ›uden plet og lyde‹ (1 Pet 1:19) …
Dette er de dydige, elskelige og prisværdige karaktertræk, som vi søger. Vi kender alle Paulus’ lære: ›Kærligheden hører aldrig op‹ (1 Kor 13:8). Vi har alle behov for en åndelig styrke i vores liv, som ikke svigter. Moroni optegnede den åbenbaring ›at tro, håb og næstekærlighed fører [os til Herren] – kilden til al retfærdighed‹ (Eter 12:28).
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Herrens genoprettede kirke på jorden i dag, leder os til Frelseren og hjælper os med at udvikle, nære og styrke disse guddommelige egenskaber« (Liahona, jan. 1999, s. 29).
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) gengav dette indblik med hensyn til behovet for at gøre godt for at undgå fortvivlelse: »I Mormons Bog læser vi, at ›fortvivlelse skyldes ugudelighed‹ (Moro 10:22). ›Når jeg gør noget godt, så har jeg det godt,‹ sagde Abraham Lincoln, ›og når jeg gør noget, jeg ved, jeg ikke burde, så har jeg det skidt.‹ Synden får et menneske til at fortvivle og give op. Skønt et menneske måske kan finde en midlertidige glæde ved at synde, så er slutresultatet altid ulykke. ›Ugudelighed har aldrig været lykke‹ (Alma 41:10). Synd resulterer i, at vi ikke længere føler os i harmoni med Gud, og at vi bliver nedtrykte. Derfor gør man klogt i at tænke igennem, om man nu også lever i harmoni med alle Guds love. Hver eneste lov, vi overholder, giver os sin særlige velsignelse. Hver lov, vi bryder, fører en bestemt straf med sig. De, som er fortvivlede, bør gå til Herren, for hans åg er gavnligt, og hans byrde er let (se Matt 11:28-30)« (»Fortvivl ikke«, Stjernen, mar. 1987, s. 2).
Flere profeter har følt sig tilskyndet til at vidne over for læserne af Mormons Bog om, at de vil se os på dommens dag, når Herren vil vidne for os om sandheden af deres ord. Andre i Mormons Bog er kommet med tilsvarende kommentarer, herunder Nefi (se 2 Ne 33:10-14), Jakob (se Jakob 6:12-13) og Mormon (se Morm 3:20-22).
Moroni 10:31-32. »Kom til Kristus og bliv fuldkommengjort i ham«
Ældste William R. Bradford beskrev, mens han tjente som medlem af De Halvfjerds, hvorfor vi bør følge Moronis sidste råd:
»Der findes stor lykke og glæde ved at stræbe efter at leve retskaffent. For at sige det enkelt, er Guds plan med sine børn, at de kommer til denne jord og gør alt, hvad de kan for at lære om og efterleve lovene i lydighed. Når de har gjort alt, hvad de formår, er Frelseren Jesu Kristi forløsende værk tilstrækkeligt til at gøre alt det, som de ikke selv kan gøre …
At stræbe efter at leve retskaffent er at forsøge at gøre alt, hvad vi kan i lydighed. Derved kommer der indre fred og velvære, fordi ved at gøre alt, hvad vi kan, vil Guds plan gå i opfyldelse på vore vegne. Ingen anden følelse i menneskets sjæl kan bringe den lykke og glæde, som man får, når man ved, at man gør alt, hvad man kan for at blive retskaffen« (Liahona, jan. 2000, s. 103-104).
Præsident Gordon B. Hinckley henviste ved afslutningen af generalkonferencen til vore behov for at komme til Frelseren ved at leve således, at vi kan velsigne andre: »Jeg beder til, at det, som I har hørt og set, må få betydning i jeres tilværelse. Jeg beder til, at vi hver især må være lidt venligere, lidt mere betænksomme, lidt mere høflige. Jeg beder til, at vi må kunne kontrollere vores tunge og ikke lade vrede være årsag til ord, som vi senere fortryder. Jeg beder til, at vi må have styrken og viljen til at vende den anden kind til, til at gå den ekstra mil og styrke de kraftesløse knæ hos dem, der lider nød« (Liahona, nov. 2003, s. 103).
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at gode gerninger må ledsages af Kristi nåde: »Det er kun gennem Jesu Kristi uendelige forsoning, at mennesker kan overvinde konsekvenserne af dårlige valg … Uanset hvor hårdt vi arbejder, uanset hvor meget vi adlyder, uanset hvor mange gode ting vi gør i dette liv, så ville det ikke være nok, hvis vi ikke havde Jesus Kristus og hans kærlige nåde. Vi kan ikke af os selv gøre os fortjent til Guds rige – uanset hvad vi gør. Desværre er der nogle i Kirken, som er blevet så optaget af at udføre gode gerninger, at de glemmer, at disse gerninger – hvor gode de end er – er hule, medmindre de ledsages af en fuldstændig afhængighed af Kristus« (»Building Bridges of Understanding«, Ensign, juni 1998, s. 65).
Moroni 10:34. Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus
På titelbladet til Mormons Bog siges det, at et af formålene med Mormons Bog er »at overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus.« Som et afsluttende vidnesbyrd om dette fokus, så overvej følgende kendsgerning: Ud af de i alt 6.607 vers i Mormons Bog, nævner 3.925 Jesus Kristus. Det betyder, at for hver 1,7 vers er Kristi navn nævnt på en eller anden måde (se Susan Ward Easton, »Names of Christ in the Book of Mormon«, Ensign, juli 1978, s. 60-61).
Billede
Den opstandne Kristus og de tre nefitter
Overvej
Hvilke af Åndens gaver føler du, at du har mest brug for på dette tidspunkt i livet? Hvad kan du gøre for at udvikle eller modtage disse gaver, som din himmelske Fader har lovet?
Hvordan kan Moroni 10 hjælpe dig til at forstå, betydningen af »kommer til Kristus«? (Moro 10:30).
På hvilke måder er du kommet »nærmere Gud« ved at læse Mormons Bog? (Indledning til Mormons Bog). Nævn nogle af de passager, der har betydet mest for dig.
Hvad er sammenhængen mellem Kristi nåde og vores mål om fuldkommenhed?
Forslag til opgaver
Fastsæt et tidspunkt og en plan for at studere i Mormons Bog hver dag, enten efter emne eller fortløbende.
Genlæs din patriarkalske velsignelse. Tal så med dem, der kender dig bedst, fx din familie, og identificér de åndelige gaver, som de kan se, at vor himmelske Fader har givet dig. Læg planer for, hvordan du kan udvikle disse gaver og andre gaver, som du ønsker. (Bemærk: Din patriarkalske velsignelse er personlig og hellig og vises normalt ikke til venner).