Eter 6-10

Indledning

I Eter 6-10 fortæller Moroni om jereditternes rejse over havet til det forjættede land. Han sammenfattede derpå flere generationers monarki, hvor perioder med retfærdighed blev sammenlignet med perioder med ugudelighed og konflikt. Moroni så mange ligheder mellem jereditterne og sit eget folk, nefitterne. Han beskrev kredsløbet af stolthed, velstand, ugudelighed og omvendelse, som han havde set i de to nationer. Han beskrev den store fare, som vi udsætter os selv for, når vi tillader, at stolthed og hemmelige sammensværgelser tager kontrol over vores samfund. Både den nefitiske og jereditiske civilisation illustrerer sandheden af, at vi høster, hvad vi sår. Det bringer glæde at følge Herren, men hvis man ikke følger hans befalinger, fører det til strid og elendighed.

Kommentar

Eter 6:3. »Give lys til mænd, kvinder og børn«

Herren Jesus Kristus er kilden til lys for vores verden og for os (se L&P 88:5-13). Herren rørte de sten, som Jereds bror viste ham »for at give lys til mænd, kvinder og børn« (Eter 6:3), da de krydsede havet. Herren har også sørget for lys til at vejlede os gennem jordelivets mørke og hen til det stråleklare celestiale rige – vores forjættede land. Vores vej oplyses af lyset fra apostle og profeter, standardværkerne og inspirerede ledere og lærere. Vi kan også være et lys – vi kan oplyse vejen for andre, når vi lytter til Herrens råd og bevarer os værdige til at have hans Ånd.

Søster Ardeth G. Kapp, der tidligere var hovedpræsident for Unge Piger, har forklaret: »Du har lyset i dig. Du kan lyse i mørket. Du kan oplyse verden. Du kan bidrage til at fortrænge mørket. Du kan gøre en forskel« (The Joy of the Journey, 1992, s. 69).

Eter 6:4-9. Jereditterne overlod sig i Herrens hånd

Billede
Jereditiske fartøjer

Robert Barrett, © 1986 IRI

I Eter 6:4-9 betyder ordet betroede at overlade sig til Guds omsorg. Jereditterne overlod sig med andre ord til Guds omsorg. Ved at overlade sig til Herren, viste de deres tro på, at han kunne og ville udfri dem. »Vinden … hørte [aldrig] op med at blæse mod det forjættede land, mens de var på vandene« (Eter 6:8). Sammenlign denne indstilling med Nefis brødres indstilling, da de krydsede havet med deres familie. Da Laman og Lemuel bandt Nefi, ophørte familiens kompas, Liahona, med at virke, og deres skib blev »drevet tilbage på vandene i et tidsrum af fire dage« (1 Ne 18:15). Både jereditterne og Lehis familie forsøgte at overlade sig til Herrens omsorg, men nogle i Lehis familie var ulydige. Forskellen på disse to beretninger viser, at vi må udøve tro og holde befalingerne for at modtage alle de velsignelser, som Herren ønsker at give os gennem hans omsorg.

Eter 6:8-12

Hvilken eksemplarisk adfærd udviste jereditterne på deres rejse og efter deres ankomst, som kan være inspiration for din adfærd?

Eter 6:9. »Sang lovsange til Herren«

Nævn nogle velsignelser ved at lytte til og synge lovsange. Herren har i nutidig åbenbaring erklæret, at han vil velsigne dem, der fryder sig ved de retfærdiges musik (se L&P 25:12).Det Første Præsidentskab beskrev kraften i inspirerende musik:

»Salmerne påkalder Herrens ånd, skaber ærbødighed, forener os som medlemmer og giver os mulighed for at prise Herren.

… Salmer opmuntrer os til omvendelse og til at gøre gode gerninger, de opbygger vidnesbyrd og tro, de trøster de livstrætte og de sørgende og inspirerer os til at holde ud til enden …

Salmerne kan opløfte vores ånd, give os mod og få os til at handle retfærdigt. De kan fylde vores sjæl med himmelske tanker og bibringe os en fredens ånd« (Salmer og sange, s. ix-x).

Eter 6:12. Milde barmhjertighed

Se mere om Guds milde barmhjertighed i kommentar til 1 Nefi 1:20 (s. 12) og til Moroni 10:3 (s. 388).

Eter 6:17. »De blev undervist om at vandre ydmygt for Herren«

Vi lærer, at jereditterne blev undervist i betydningen af ydmyghed. Nutidig åbenbaring lærer os også om betydningen af ydmyghed: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10).

Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at »ydmyghed er den erkendelse og opfattelse, at Herrens hjælp er en forudsætning for, at vi kan klare os gennem dette liv« (Liahona, nov. 2004, s. 104).
Biskop Richard C. Edgley fra Det Præsiderende Biskopråd har nævnt ydmyghed som en af de grundlæggende egenskaber hos et trofast kirkemedlem:

»Når jeg tænker på disse trofaste medlemmer, lægger jeg mærke til to egenskaber, som de alle synes at have til fælles. For det første fører deres ydmyghed – uanset social eller økonomisk stilling eller status – til underkastelse af Herrens vilje. Og for det andet er de – på trods af livets vanskeligheder og prøvelser – i stand til at være taknemlige for Guds velsignelser og livets glæder. Ydmyghed og taknemlighed er i sandhed de to egenskaber, som kendetegner lykken …

I Guds rige begynder storhed med ydmyghed og lydighed. Disse to dyder er de første forudsætninger for, at Gud åbner døren for sine velsignelser og præstedømmets magt. Det har ingen betydning, hvem vi er, eller hvor flotte vore anbefalinger ser ud. Ydmyghed og lydighed over for Herren er sammen med et taknemligt hjerte vores styrke og vores håb« (Liahona, nov. 2003, s. 98).

Eter 6:17. »Undervist fra det høje«

For at blive »undervist fra det høje« skal man holde befalingerne og være værdig til Helligåndens ledsagelse og inspiration. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede velsignelsen ved at blive undervist ved Ånden: »Når alle udfordringerne vælter ned over jer, vil I have en stille, indre følelse af støtte. I vil blive tilskyndet og vide, hvad I skal gøre. I kan leve i en urolig verden med store udfordringer og samtidig have fred med jer selv. I vil blive inspireret til at vide, hvad I skal gøre samt have kraft eller evner til at gøre det. Husk på dette løfte fra Herren …: ›I skal blive undervist fra det høje. Hellig jer (dvs. hold mine bud), så skal I blive begavet med kraft‹ (L&P 43:16) (Stjernen, juli 1991, s. 35).

Eter 7. Strid opstod i riget

Jereds bror advarede sit folk om, at det ville føre dem til trældom, hvis de fik en konge (se Eter 6:22-23), og det gjorde det. Den jereditiske konge Kib og senere hans søn Shule blev begge taget til fange af rivaler. Bemærk, hvor hurtigt Jereds brors profeti blev opfyldt.

En stor del af jereditternes historie er dækket i kapitel 7 i Eters Bog. Moroni nedskrev kun højdepunkterne i denne historie i sin forkortelse. Han fremhævede parallellerne til sit eget folk og de lektier, der ville være mest værdifulde for vor tid.

Eter 7:6. Geografisk indblik fra Moroni

Moroni kom med meget få oplysninger om det geografiske forhold mellem jereditternes og nefitternes lande. »Men han angiver, at ›Morons land« hos jereditterne lå ›i nærheden af det land, som af nefitterne bliver kaldt Ødelæggelse‹ (Eter 7:6. Eftersom jereditternes hovedstad lå i Morons land, og nefitternes land Ødelæggelse lå nord for den smalle stribe land, så formodes det, at størstedelen af jereditterne boede nord for den smalle stribe land« (Daniel H. Ludlow, A Companion to Your Study of the Book of Mormon, 1976, s. 321-322).

Eter 7:23-27. Kong Shules folk lytter til profeternes advarsler

Herren sendte i sin godhed og nåde profeter for at advare indbyggerne i Shules kongerige. Først hånede og spottede de profeterne, men profeterne var beskyttet af den retfærdige konges dekret. Shules folk fulgte derpå profeternes advarsler og omvendte sig, og undgik derved den ødelæggelse, der ellers ville være kommet som resultat af deres afvisning af profeternes budskab.

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab forklarede, hvorfor Herren advarede sine børn mod deres ugudelighed: »Eftersom Herren er god, kalder han sine tjenere til at advare folk om fare. Kaldet til at advare gøres sværere og vigtigere af, at de advarsler, der er af størst værdi, drejer sig om farer, som folk tror, endnu ikke er virkelige« (Stjernen, jan. 1999, s. 37).

Eter 7:23-27; 9:28-31. Profeter og deres budskaber bliver ofte afvist

Hvorfor bliver profeter ofte hånet og spottet? Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Profeter må ofte advare om konsekvenserne ved at overtræde Guds love. De forkynder ikke det, som verden synes er populært …

Hvorfor forkynder profeter upopulære befalinger og kalder samfundet til omvendelse fra at forkaste, ændre eller endog tilsidesætte budene? Årsagen er ganske enkel. Når profeter har modtaget en åbenbaring, har de ikke andet valg end at forkynde og bekræfte det, som Gud har befalet dem at fortælle verden« (Stjernen, juli 1996, s. 39).
Ældste L. Aldin Porter fra De Halvfjerds’ Præsidium forklarede en anden grund til, at mennesker ofte afviser profetens råd. Han forklarede, at mennesker fejlagtigt tror, at profetiske advarsler griber ind i deres handlefrihed: »Nogle klager over, at når profeterne taler med tydelighed og fasthed, tager de vores handlefrihed fra os. Vi har stadig frihed til at vælge. Men vi skal acceptere konsekvenserne af disse valg. Profeterne tager ikke handlefriheden fra os. De advarer os ganske enkelt om, hvad konsekvenserne af vore valg vil blive. Det er tåbeligt at forkaste profeterne på grund af deres advarsler« (Liahona, jan. 2000, s. 79).

Eter 8:1-12 Hemmelige sammensværgelser blandt jereditterne

Moroni holdt en pause i sin hastige sammenfatning af jereditternes historie for meget detaljeret at redegøre for oprettelsen af hemmelige sammensværgelser blandt disse mennesker. Dette gjorde Moroni, fordi disse organisationer forårsagede den totale undergang af både det jereditiske og det nefitiske samfund (se Eter 8:21); medmindre vi omvender os, vil hemmelige sammensværgelser forårsage samfundets undergang i vor tid (se v. 23-25).

Eter 8:9 angiver, at jereditterne lærte om hemmelige sammensværgelser fra optegnelser, som deres fædre havde bragt med sig fra den gamle verden. Det er muligt, at disse optegnelser indeholdt en beretning om de første hemmelige sammensværgelser (se Moses 5:29-33, 47-55). Vi ved, at jereditterne havde optegnelser »om verdens skabelse, og også om Adams, og som giver en beretning fra den tid helt frem til det store tårn« (Eter 1:3).

Den plan, Jereds datter foreslog til at sikre riget for sin far, viser, hvordan onde personer kan udnytte menneskers svaghed. Jereds datter var udmærket klar over sin skønhed og om Akishs ønske om at få hende. I sin iver efter at hjælpe sin far med at få magt og vinding var hun villig til at deltage i et ondt komplot.

Eter 8:18-25. Kendetegn på hemmelige sammensværgelser

Se kommentaren til Helaman 6:18-40 (s. 261).

Eter 8:22-26.

Hvilken advarsel gav Moroni folket på hans tid, og hvad er konsekvenserne ved at følge eller ignorere den advarsel?

Eter 8:25. Satan bedrager og er »fader til alle løgne«

Herren er »en sanddru Gud og kan ikke lyve« (Eter 3:12), og Satan var modsvarende »en løgner fra begyndelsen« (L&P 93:25). Herren åbenbarede til Moses, at »Satan, ja, Djævelen, [er] faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde menneskene og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til min røst« (Moses 4:4).

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Satan »og de ånder, som følger ham, stadig bedrager verden … Satans bedrageriske metoder er tillokkende: Musik, film og andre medier og spændingen ved fornøjelser. Når det lykkes Satan at bedrage os med sine løgne, bliver vi sårbare over for hans magt« (Liahona, nov. 2004, s. 43).

Eter 8:26. Satans magt kan forpurres af retskaffenhed

Nefi forklarede i forbindelse med tusindårsriget, at »på grund af [Guds] folks retfærdighed har Satan ingen magt … for de bor i retfærdighed, og Israels Hellige regerer« (1 Ne 22:26). Moroni udtalte, at et formål med at afsløre Satans taktik er at afskaffe det onde, mens vi ser frem til den tid, hvor »Satan ingen magt skal have over menneskenes børns hjerte, men at de må blive formået til bestandigt at gøre godt« (Eter 8:26).

Profeten Joseph Smith (1805-1844) erklærede: »Djævelen har kun den magt over os, som vi tillader ham at få. I samme øjeblik vi gør oprør mod det, der kommer fra Gud, får Djævelen magt« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 211).

Eter 9. Kredsløb af stor velstand og tragisk ugudelighed

Bemærk i Eter 9:5-12, at fremkomsten af hemmelige sammensværgelser igen førte til tilintetgørelsen af mange mennesker. Vers 15-35 viser et mønster, der gentages mange gange i Mormons Bog:
1. Folket opnåede stor velstand under Emers og Coriantums retfærdige herredømme (se v. 15-25).
2. Folket begyndte at tilslutte sig hemmelige sammensværgelser og blive ugudelige under Hets herredømme (se v. 26-27).
3. Herren sendte profeter for at advare folket om deres store ugudelighed (se v. 28).
4. Hets folk afviste profeterne (se v. 29).
5. Guds straffedomme ramte folket (se v. 30-33).
6. Folket blev ydmyge og omvendte sig, og Herren velsignede dem igen (se v. 34-35).
Midt i disse kredsløb af velstand og ugudelighed viser jereditterne, at et folk kan være velstående og forblive retskafne. Det ser ud til, at jereditterne var i stand til at forblive i en tilstand af retskaffenhed og velstand i over 100 år (se v. 15-25). Kong Emer var tilmed så retskaffen, at han så Herren (se v. 22). Tillægget indeholder et diagram, der gengiver stolthedens kredsløb, »Kredsløbet mellem retfærdighed og ugudelighed« (s. 401).

Eter 9:19. Jereditiske dyr

En videnskabsmand skrev om, at elefanter blev nævnt blandt jereditterne, og at der ikke senere blev omtalt elefanter blandt nefitterne:

»Jeg tror, at det er ret væsentligt, at Mormons Bog kun forbinder elefanter med jereditterne, eftersom der ingen åbenlys grund er til, at de ikke skulle være lige så almindelige i det femte som i det femtende århundrede f.Kr. Det eneste vi ved, er at de uddøde i store dele af Asien mellem de to tidspunkter, ligesom de ifølge Mormons Bog gjorde i den nye verden, og der er kun nedskrevne optegnelser blandt mennesker, der vidner om deres eksistens.«

I samme drøftelse om elefanter illustrerer han en pointe hentet fra Marco Polos beskrivelse af sine rejser. Marco Polo skrev i denne beskrivelse om navngivne elementer, der var ukendte i hans fædreland. Hugh Nibley overførte det generelle princip fra Polos oplevelse til dyr i Mormons Bog, der har navn i Mormons Bog, men er ukendte i vores kultur: »›De har rigeligt med jern, accarum og andanicum,‹ siger Marco Polo om folket i Kobian. ›Her fremstiller de spejle af højpoleret stål, meget store og meget smukke.‹ Det, vi her skal bemærke, er ikke primært den avancerede stålindustri i Centralasien, selv om vi har set, at det var betydningsfuldt, men den kendsgerning, at ingen med sikkerhed ved, hvad accarum og andanicum er. Marco vidste det selvfølgeligt, men eftersom de ikke fandtes i Europa, var der ikke noget vestligt ord for det, og det eneste, han kunne gøre, var derfor at kalde det ved deres lokale navn. Sådan er det også med curelommer og cumommer i Eter 9:19. Disse dyr var ukendte for nefitterne, så Moroni beholder ordene uoversatte, eller også var de kendt af nefitterne, men ukendte for os, så vores sprog har intet navn for dem. De var simpelthen arter blandt de ›mange andre slags dyr, der var nyttige til føde for mennesker‹« (Hugh W. Nibley, Lehi in the Desert and the World of the Jaredites, 1952, s. 217-218).

Eter 10:5-8. Ugudelighed og undertrykkelse under kong Riplakish

Eter 10:5-7 beskriver kong Riplakishs herredømme. Hans ugudelige herredømme og hans fald mindede meget om den ugudelige kong Noas herredømme og fald (se Mosi 11). Bemærk følgende kendetegn på begge konger:

Riplakish (Eter 10)	Kendetegn	Noa (Mosi 11)
Vers 5	Meget umoralsk	Vers 2
Vers 5	Beskattede folket voldsomt	Vers 3
Vers 6	Byggede store og overdådige bygninger	Vers 8
Vers 7	Mæskede sig med frugten af andres arbejde	Vers 6
Vers 8	Dræbt af sit eget folk	Mosi 19:20

Esajas advarede: »Dette folks vejledere førte vild, de, som blev vejledt, blev ført vild« (Es 9:15; 2 Ne 19:16). Den retfærdige kong Mosija befalede senere sit folk, at de ikke skulle have konger, for »mange folks synder er blevet forårsaget af deres kongers syndighed« (Mosi 29:31).

Eter 10:9-34. En høj grad af civilisation

Selv om optegnelsen er begrænset, giver Eter 10 indblik i den høje grad af civilisation, som jereditterne nød under kong Lib. Moroni fortæller os følgende om omfanget af deres velstand:
1. »Og de var overordentlig arbejdsomme, og de købte og solgte og handlede, den ene med den anden, så de kunne skaffe sig vinding« (v. 22).
2. »Og de arbejdede med alle slags malm, og de lavede guld og sølv og jern og bronze og alle slags metaller … Og de udførte al slags fint arbejde« (v. 23).
3. De havde »silke og fintvævet linned; og de tilvirkede al slags klæde« (v. 24).
4. »Og de lavede alle slags redskaber til at dyrke jorden med, både til at pløje og til at så, til at høste og til at hyppe og også til at tærske med« (v. 25).
  
  Billede
  Kvinder bærer høstet hvede
  
  Robert Barrett, © 1986 IRI
5. »Og de lavede alle slags redskaber, som de lod deres dyr arbejde med« (v. 26).
6. »Og de lavede alle slags krigsvåben. Og de udførte al slags arbejde med overordentlig kunstfærdig forarbejdning« (v. 27).
Moroni afslutter med at fortælle os: »Og aldrig kunne et folk blive mere velsignet, end de var« (v. 28).

Overvej

Hvad vil det sige at betro sit liv til Herren, som jereditterne gjorde på deres rejse til det forjættede land?
Hvilke resultater af Herrens store, milde barmhjertighed kan du se i din tilværelse? (se Eter 6:12).
Hvilke forholdsregler findes der til at undgå at blive bedraget af Satan?

Forslag til opgaver

Sammenlign rejsen beskrevet i Eter 6:2-12 med din rejse gennem livet.
Find vers i Eter 8:13-26, som beskriver farerne ved hemmelige sammensværgelser, og sammenfat disse farer. Sammenfat så de råd, som Moroni gav os i de samme vers.