Institut
Kapitel 10: 2 Nefi 11-16

Kapitel 10

2 Nefi 11-16

Indledning

Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum skrev om den vanskelighed, som mange læsere af Mormons Bog oplever:

»De fleste læsere forstår beretningen i Mormons Bog.

Men netop som man synes, at det går helt godt, støder man på en forhindring … For ind imellem er der flere kapitler med citater af profeten Esajas’ profetier fra Det Gamle Testamente. Det virker som en faretruende hindring, ligesom en vejspærring eller en grænseovergang, som en tilfældig læser, der ikke er særlig nysgerrig, ikke vil passere.

I kunne også blive fristet til at stoppe her, men gør det ikke! Hold ikke op med at læse! Gå videre og læs disse svært forståelige kapitler med profetier fra Det Gamle Testamente, selv om I kun forstår en lille smule af det. Bliv ved, selv om I nøjes med at kigge siderne igennem og lade jer fange af noget her og der. Gå videre, selv om alt, hvad I gør, er at se på ordene« (se Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 62).

Både Nefi og Jakob gjorde tydeligt opmærksom på, at Esajas skrivelser skulle »anvendes« på os (1 Ne 19:23. ; 2 Ne 6:5). Men selv Nefis folk, der levede mindre end 100 år efter Esajas, fandt hans skrivelser svære (se 2 Ne 25:1-4). Husk, at da Jesus Kristus personligt besøgte nefitterne i Amerika, sagde han, at »betydningsfulde er Esajas’ ord« og at nefitterne »burde granske dette. Ja, den befaling giver jeg jer, at I skal granske det flittigt« (3 Ne 23:1; se kommentaren til 1 Nefi 20-21 på s. 40).

Følgende kommentar kan hjælpe dig med at forstå konteksten, den dualistiske stil og symbolismen i Esajas’ skrivelser. På grund af begrænset plads til fodnoter i Mormons Bog, er mange fodnoteoplysninger omkring Esajas kun med i Bibelens fodnoter og blev ikke gentaget i fodnoterne i Mormons Bog. For derfor at studere 2 Nefi 12-24 og hjælpe dig med at forstå Esajas, så brug fodnoterne i LDS Bible til Es 2-14. Du bør være omhyggelig med at prøve at forstå Esajas’ ord og søge Åndens vejledning. Mist ikke modet, hvis du synes, det er svært. Når du har studeret og bedt igennem et stykke tid, vil Herren velsigne dig, og du vil komme til at forstå Esajas’ skrivelser.

Kommentar

2 Nefi 11:1-3. Nefi, Jakob og Esajas – tre særlige vidner

  • Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum skrev om det særlige ved disse tre stores profeters vidnesbyrd:

    »Herren har altid sørget for mere end et vidnesbyrd, når det angår undervisning og bekræftelse deraf, især når der er en pagt involveret. Hans formaning har altid lydt ›på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.‹ Da Mormons Bog kom frem gennem profeten, Joseph Smiths inspirerede hånd, var det profeteret, at ›ved Guds kraft skal de [pladerne] blive vist til tre … Og ved tre vidners mund skal dette blive stadfæstet …‹

    Disse tre vidner var Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris …

    I overensstemmelse med det samme princip om pagter er det interessant at bemærke, at der var tre tidligere vidner – særlige vidner – ikke alene om Mormons Bogs guddommelige beskaffenhed, men også om Guddommen selv. Disse tre tidlige vidner var Nefi, Jakob og Esajas, og det er ikke blot en tilfældighed, at deres vidnesbyrd optræder så iøjnefaldende i begyndelsen af denne gamle optegnelse …

    Det vi ved er, at det meste af det, der ›kaster større lys‹ over evangeliet findes i læren, der er indeholdt på Nefis små plader, og stammer fra personlige erklæringer af disse tre store profetiske vidner om Jesus Kristus – Nefi, Jakob og Esajas. Disse tre doktrinære og visionære stemmer gør det fra selve begyndelsen af Mormons Bog klart, hvorfor den er ›endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus‹ …

    Man kan argumentere overbevisende for, at det primære formål med at optegne, bevare og derefter oversætte Nefis små plader var at indlede tidernes fyldes uddeling med disse tre vidners vidnesbyrd. Deres skrivelser udgør hele 135 af de 143 sider fra de små plader. Men når man har læst Nefi, Jakob og Esajas på disse første sider, er der lagt et stærkt fundament for det, som Nefi kalder ›Kristi lære‹« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 33-35).

2 Nefi 11:4. Sindbilleder på Jesus Kristus

  • Til tider benyttede Esajas sig af symboler eller typer. Nefi talte om vigtigheden af at forstå, at alt er sindbilleder på Jesus Kristus. Ordet sindbillede betyder »fremstilling, figur, billede, der tjener som billedligt udtryk for noget, der ikke er en direkte gengivelse « (Ordbog over det danske sprog, bind 18, s. 1435-1436, 1939). Disse ting er en påmindelse eller et symbol på Kristus. Skrifterne vidner og underviser konstant om Jesus Kristus. Eksempler på sindbilleder omfatter bl.a. ofringen af et lydefrit handyr, som var et »sindbillede på Faderens Enbårnes offer« (Moses 5:7; se også 3 Mos 1:3-5). Nadverens symboler med brød og vin er også sindbilleder på sonofferet (se Moro 4:3; 5:2). Disse påmindelser om Herren og hans frelsende mission for hele menneskeheden er udformet for at vejlede og hjælpe os til at komme tættere på Herren, vor Forløser.

2 Nefi 11:5. »Udfrielse fra døden«

  • Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har omkring løftet om udødelighed gennem Jesu Kristi forsoning sagt:

    »Jeg er ikke sikker på, at vi helt forstår den enorme betydning af vores tro på en bogstavelig og universel opstandelse. Overbevisningen om udødelighed er grundlæggende for vores tro. Profeten Joseph Smith erklærede:

    Vores religions grundlæggende princip er apostlenes og profeternes vidnesbyrd angående Jesus Kristus, nemlig at han døde, blev begravet og opstod igen på tredjedagen og opsteg til himlen; alt andet, som vedrører vores religion, er blot tillæg til dette« (Profeten Joseph Smith lærdomme, s. 143).

    »Af alle glorværdige ting omkring Kristi tjenestegerning, hvorfor valgte profeten Joseph Smith så vidnesbyrdet om Frelserens død, begravelse og opstandelse som vores religions grundlæggende princip og sagde, at ›alt andet blot er tillæg dertil‹? Svaret ligger i den kendsgerning, at Frelserens opstandelse er afgørende for det profeter har kaldt ›den store og evige plan til udfrielse fra døden‹ (2 Ne 11:5)« (se Liahona, maj 2000, s. 15).

2 Nefi 12-16. Esajas i Mormons Bog

  • 2 Nefi 12-24 indeholder citater fra bronzepladernes uddrag af Esajas’ Bog (sammenlign Es 2-14). Nefi medtog disse kapitler for at tilføje endnu et vidne om de åbenbaringer, som han fik om sit folks fremtid og om Jesus Kristus. Til trods for at hans folk var en afbrækket gren af Israel stamme, som var plantet andetsteds, brugte Nefi Esajas’ skrivelser for at vise, at Herrens nådige plan også gjaldt dem. Nefi mente, at de, der læste disse profetier, ville »blive opløftet i hjertet og fryde sig på alle menneskers vegne« (2 Ne 11:8; se også v. 2).

    Idet han gentog det, som han og hans bror Jakob allerede havde belært om, opmuntrede Nefi os til at anvende Esajas’ ord på os selv (se 1 Ne 19:23. ; 2 Ne 6:5; 11:8). Vi anvender skrifterne på os selv ved at anerkende lighederne mellem de begivenheder, der er skildret i skriften og de ting, der sker i vores liv. Vi anvender også skriften på os selv ved at identificere de principper, som skrifter belærer om. Disse principper kan være en vejledning til vore valg.

    Esajas skrev lidt mere end 100 år før Nefis tid (740-700 f.Kr.). Selvom disse skrivelser forekommer os fjerne i dag, var de for Nefi og Jakob mere tidsnære, end Joseph Smiths åbenbaringer og profetier er for den nutidige læser. Esajas’ inspirerede profetier om Israels adsplittelse og Herrens nådefulde plan for at forløse sit folk påvirkede Nefi til at medtage store uddrag for at underbygge det vidnesbyrd og de profetier om Messias, han selv havde nedfældet. Disse uddrag af Esajas underbygger fire vigtige emner: (1) Guds dom og behovet for omvendelse, (2) Guds pagter med Israel og hans løfter til Israels hus, (3) Kristi første og andet komme og (4) store begivenheder i de sidste dage.

  • I Bible Dictionary står der, at citater af profeten Esajas er gennemgående i standardværkerne:

    »Esajas er den mest citerede af alle profeterne, og han citeres oftere af Jesus, Paulus og Peter og Johannes [i hans Åbenbaring] end nogen anden [gammeltestamentlig] profet. Ligeledes rummer Mormons Bog og Lære og Pagter flere citater af Esajas end af nogen anden profet. Herren fortalte nefitterne, at ›betydningsfulde er Esajas’ ord,‹ og at alt det, som Esajas sagde om Israels hus og om ikke-jøderne, ville blive opfyldt (3 Ne 23:1-3) …

    For nutidens læser er der ingen bedre skriftlig ledsagetekst og vejledning til at forstå Esajas end Mormons Bog og Lære og Pagter. Efterhånden, som man forstår disse værker bedre, vil man forstå Esajas bedre, og når man forstår Esajas bedre, forstår man bedre Frelserens mission og betydningen af den pagt, som blev indgået med Abraham og hans sæd, gennem hvilken alle jordens slægter ville blive velsignet« (»Isaiah«, s. 707; se kommentar til 1 Nefi 20-21 på s. 40).

2 Nefi 12:1. »Angående Juda og Jerusalem«

  • Esajas så og talte om Judas og Jerusalems fremtid og deres endelige skæbne. Hans ord, som er citeret i Mormons Bog, henvender sig dog også til hele Israels hus (se 2 Ne 6:5; 3 Ne 23:1-2).

2 Nefi 12:2. »Det bjerg, hvorpå Herrens hus ligger«

  • En signifikant del af det Esajas så, vil begynde at ske på en tid, hvor der er fokus på en anden del af jorden, nemlig det sidste dages Zion eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige med hovedsæde i Salt Lake City i Utah.

    Ældste LeGrand Richards (1886-1983) fra De Tolv Apostles Kvorum talte om opfyldelsen af denne profeti:

    »Esajas så bjerget med Herrens hus som var grundfæstet på bjergenes top i de sidste dage …

    Efter min mening er det bogstavelig talt blevet opfyldt i selve dette Jakobs Guds hus på denne klippe! Dette tempel har mere end nogen anden bygning, vi har optegnelser om, bragt folk sammen fra alverdens lande for at lære mere om hans veje og vandre på hans stier« (se Ensign, juni 1971, s. 98).

    Billede
    Templet i Salt Lake City

    Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum uddybede betydningen af udtrykket »bjergenes top« i forbindelse med templer: »Alle Guds hellige templer i de sidste dage skal bygges på Herrens bjerg, for hans bjerge – uanset om det er et bjerg, en dal eller en slette – er de steder, hvor han kommer personligt og i kraft af sin Ånd for at være med sit folk« (The Millennial Messiah, 1982, s. 275).

  • Amerika har som et profeteret hjemsted for »det bjerg, hvorpå Herrens hus ligger« (2 Ne 12:2) også været et land, som mange har udvandret til og bosat sig i, lige siden det blev opdaget. Esajas profeterede »alle folkeslag skal strømme dertil« (2 Ne 12:2). Den store udvandring fra Europa i det 19. århundrede og som i dag fortsætter fra alle egne af verden har befolket og velsignet landet, dets institutioner og Kirken. Mange sidste dages hellige sporer deres rødder tilbage til disse mennesker, som kom fra den gamle verden til den nye. Derudover fortsætter folk fra hele verden, både medlemmer og ikke-medlemmer af Herrens kirke med at besøge området omkring templet i Salt Lake City og hovedsædet for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Mange medlemmer af Kirken deltager i de halvårlige generalkonferencer i Salt Lake City i Utah, mens andre rundt om i verden ser og lytter til konferencen ved hjælp af moderne kommunikationsmidler.

2 Nefi 12:3. »For fra Zion skal loven udgå, og Herrens ord fra Jerusalem«

  • Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede betydningen af, at loven skal udgå fra Zion og ordet komme fra Jerusalem:

    Billede
    Det gamle Jerusalem i Israel

    © Richard Cleave

    »Det gamle Jerusalem … skal blive en hellig stad, hvor Herren vil være, og hvorfra han vil udsende sit ord til alle folk. Ligeledes vil Zions stad, Det ny Jerusalem, blive bygget [på dette kontinent – Amerika], og derfra skal Guds lov udgå …

    Disse to byer, den ene i Zions land, den anden i Palæstina, skal blive hovedstæder for Guds rige under tusindårsriget« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 3:65-66).

  • Udtrykket »fra Zion skal loven udgå« (2 Ne 12:3) er et glimrende eksempel på, hvordan profetier kan udlægges på mere end en måde. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde:

    »Når jeg tænker over denne vidunderlige bygning lige ved siden af templet, så tænker jeg på Esajas’ store profetiske udsagn:

    ›Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil‹ …

    Jeg tror, at den profeti gælder det historiske og vidunderlige tempel i Salt Lake City. Men jeg tror også, at den vedrører denne storslåede sal. For det er fra denne talerstol, at Guds lov skal udgå, tillige med Herrens ord og vidnesbyrd« (Liahona, nov. 2000, s. 69).

2 Nefi 12:4. Fredstid

  • Ældste Dallin H. Oaks talte om den fred, som endelig vil komme til jorden efter Herrens andet komme. Han redegjorde også for årsagen til, at der ikke vil herske fred inden den tid: »Mange finder trøst i Det Gamle Testamentes profetier om, at alle nationer ›skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårds-knive‹ (Mika 4:3). Men denne profeti vedrører kun den fredstid, som kommer efter, at Jakobs Gud har vist ›os sine veje, og vi vil gå på hans stier‹ (4:2). For nu raser der krige og konflikter og overalt har de rod i overtrædelse af Guds bud« (se Stjernen, juli 1990, s. 64).

2 Nefi 12:5-9. »O, Jakobs hus«

  • »Jakobs hus« refererer til efterkommerne af denne store patriark, som gennem pagt havde modtaget navnet Israel på grund af sin personlige retskaffenhed. Alligevel faldt både det nordlige og sydlige rige i Israel, om end på forskellige tidspunkter, fordi de valgte at dyrke afguder i stedet for Gud. De blev »fyldt af østens væsen« (2 Ne 12:6) eller, som der står i Es 2:6 fodnote a i den engelske bibel, så blev de »fyldt, forsynet med lærdomme, tro på fremmede eller falske guder ligesom filistrene.« Med andre ord forsagede de Herrens evangelium til ære for verdens lære og prioriteter. Deres hjerter var rettet mod rigdom og ondskab, og de rettede deres tilbedelse mod afguder.

2 Nefi 12:9. Den jævne mand og den mægtige mand

  • Udtrykket »den jævne [almindelige eller normale] mand bøjer sig ikke, og den mægtige mand ydmyger sig ikke« (2 Ne 12:9) antyder, at man fra høj til lav i samfundet ikke var ydmyge nok til at anerkende Gud.

2 Nefi 12:11-22. »Menneskets hovne blikke«

  • Folk af alle folkeslag, der er »stolte og hovne« skal »blive bøjet ned« (2 Ne 12:12), og deres »hovne blikke« (2 Ne 12:11) skal sænkes på dagen for Herrens andet komme – hans herlighed skal ramme dem. Vers 13-22 beskriver nogle af den tids statussymboler, deriblandt de forbrugsvarer de mest velhavende efterspurgte, de høje bjerge og bakker som blev brugt til afgudsdyrkelse, de menneskeskabte forsvarsværker, tårne og mure og smukke skibe. Alt i alt vil de hovne og stolte falde og deres jordiske skatte skal smuldre væk ved Herrens komme (se 3 Ne 25:1; Mal 4:1).

  • Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab mente, at det at lære at være ydmyg, var en væsentlig forberedelse til den store dag for Herrens andet komme, hvor Frelseren skal lovprises blandt alle folkeslag.

    »Jeg begyndte at læse i Nefis Anden Bog, kapitel 12, og tænkte: ›Herren taler til mig. Hvad er det, han ønsker at fortælle mig direkte?‹ Så kom jeg til et vers fra Esajas-uddragene, som sprang mig i øjnene, som om det allerede var understreget: ›Og det skal ske, at menneskets hovne blikke skal blive ydmyget, og menneskers hovmod skal blive bøjet ned, og Herren alene skal være ophøjet på den dag‹ (2 Ne 12:11).

    Dette beskriver den dag, Frelseren kommer, en dag vi alle ser frem til og ønsker, at vore elever bereder sig til. I dette skriftsted står der, at alle vi, som troede, at vi var noget særligt, på den dag skal virke mindre, og Herren skal være ophøjet. Vi får et tydeligt indblik i hvem han er, hvor meget vi elsker ham, og hvor ydmyge vi bør være …

    Jeg forstod, hvorfor Esajas havde fortalt mig, at det ville være nyttigt at se frem til den dag, da Herren bliver ophøjet, og at vide, hvor afhængig jeg er af ham. Vi har brug for ham, og den tro vi har på ham, gør, at vi ser ham som stor og ophøjet og os, som små og afhængige« (se »Mormons Bog ændrer vores liv«, (Liahona, feb. 2004, s. 14-15).

2 Nefi 13:1-15. Straffedomme over Juda og Jerusalem

  • I 2 Nefi 13 citerer Nefi Esajas’ beskrivelse af Judas og Jerusalems endelige fald og de ugudelige ikke-jøder i de sidste dage. Den forudsagte ødelæggelse ramte Jakobs hus og forudsiger ødelæggelserne ved det andet komme.

2 Nefi 13:1. »Støtten og staven«

  • Det nødvendige brød og vand vil svinde under belejringen. »Støtten og staven« som er beskrevet i 2 Nefi 13:1 bebuder den åndelige sult hos dem, der fornægter Herren, som er »hele staven af brød« – livets brød og »hele støtten af vand« – livets vand.

2 Nefi 13:2-3. »Den mægtige … den veltalende«

  • Alle mænd i Juda og Jerusalem vil, uanset deres status i samfundet (der nævnes 11 kategorier i 2 Ne 13:2-3), blive ført i fangenskab.

2 Nefi 13:4. »Små børn skal herske over dem«

  • Den uuddannede og unge, som ingen status nyder i samfundet, vil under fangenskabet blive udpeget til at herske over dem, som nævnes i 2 Nefi 13:2-3.

2 Nefi 13:6. »Du har klæder«

  • Folket er så fattige og desperate på grund af ødelæggelse og anarki, at tøj alene kan kvalificere en som leder.

2 Nefi 13:7. »Jeg vil ikke være læge … gør mig ikke til hersker«

  • Selv den, som bliver udnævnt som leder på grund af sit tøj, vil stå magtesløs over for sulten og nøden.

2 Nefi 13:8. »Jerusalem er ødelagt«

2 Nefi 13:9. »Deres ansigtsudtryk«

  • Både retfærdighed og ugudelighed afspejler sig i indstilling og fremtræden. Præsident Brigham Young (1801-1877) sagde. »De, som har opnået tilgivelse for deres synder har ansigter, som stråler, og de stråler med himlens intelligens« (»Speech«, Times and Seasons, 1. juli 1845, s. 956).

    Præsident David O. McKay (1873-1970) har sagt: »Intet menneske kan overtræde Guds ord uden at lide under det. Ingen synd, hvor skjult den end er, kan undslå sig straf. Sandt nok kan du lyve uden, at det bliver opdaget, du kan kaste din dyd i grams uden nogen, som vil vanære dig offentligt, ved det, men man kan ikke undgå den straf, der følger af en sådan overtrædelse. Løgnen er aflejret i dit sinds afkroge, som en svækkelse af din karakter, som på et tidspunkt vil afspejle sig på en eller anden måde i dit ansigtsudtryk eller din opførsel« (se Conference Report, okt. 1951, s. 8).

    Jeremias skrev, at folket var blevet så syndigt, at de havde mistet evnen til at skamme sig (se Jer 6:15).

2 Nefi 13:12. »Får dig til at fejle«

  • Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) fortolkede 2 Nefi 13:12 således: »I dag, er undergravningen af hjemmet og familien på fremmarch, og den onde arbejder utålmodigt på at fælde faderen som hjemmets overhoved og opildne børnene til oprør. Mormons Bog beskriver denne tilstand, når den siger ›mit folk bliver undertrykt af børn, og kvinder hersker over det.‹ Og så følger disse ord – og overvej dem alvorligt, når du tænker på de politiske ledere, som agiterer for svangerskabsforebyggelse og abort: ›O, mit folk, de, der leder dig, får dig til at fejle og tilintetgør dine stiers vej‹ (2 Ne 13:12)« (se Conference Report, okt. 1970, s. 21).

2 Nefi 13:16-24. »Zions døtre«

  • Præsident Joseph Fielding Smith forklarede, hvad udtrykket »Zions døtre« refererede til, og hvad disse vers i 2 Ne 13 siger om dem: »De standarder, som Kirkens generalautoriteter giver udtryk for er, at kvinder, såvel som mænd, skal klæde sig sømmeligt. De undervises til alle tider i passende opførsel og sømmelighed. Det er efter min mening en trist afspejling af ›Zions døtre‹, når de klæder sig usømmeligt. Desuden henvender denne bemærkning sig lige så meget til mænd som til kvinder. Herren gav det gamle Israel befaling om, at både mænd og kvinder skulle tildække deres krop og altid overholde kyskhedsloven« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 5:174; se også fodnote til Es 3:16-26 i den engelske bibel).

2 Nefi 14. Zion skal forløses

  • Tusindårsriget vil komme med forløsning af Zion og renselse af hendes døtre.

2 Nefi 14:1. »Syv kvinder … en mand«

  • Et stort antal mænd vil blive dræbt i slaget eller bliver taget til fange, og det vil gøre, at kvinderne står tilbage som enker og barnløse.

2 Nefi 14:2. På den dag

  • På hebraisk symboliserer udtrykket spire ofte Messias (se Jer 23:5-6). Det henviser også til de retfærdige grupperinger af Israels hus, som er blevet renset og forløst (se Es 60:21; 2 Ne 3:5; 10:1; Jakob 2:25).

    ›De undslupne i Israel‹ (2 Ne 14:2) refererer til de medlemmer af Israels hus, som gennem deres personlige retskaffenhed undgår de straffedomme, der skal ramme de ugudelige.

2 Nefi 15. En sang om Herrens vingård

  • Det forfærdelige mørke og frafald, der beskrives i 2 Nefi 15:1-25 vil gå forud for tilintetgørelsen af de onde. Esajas profeterede dog om, at Herren på selv samme tid vil samle sit folk og indgyde dem håb (se v. 26-30). Ældste Bruce R. McConkie beskrev forholdene i 2 Ne 15 ved brug af ord, som den nutidige læser måske bedre forstår:

    »Portrættet af fremtiden er ikke bare lutter sødme, lys og fred. Alt det, der stadig skal finde sted, vil finde sted midt i de største onder, farer og ødelæggelser verden nogensinde har set.

    Når de hellige bereder sig til at møde deres Gud, så vil de kødelige, sensuelle og ondsindede berede sig på at møde deres undergang.

    Medens den sagtmodige gør sin kaldelse og udvælgelse sikker, så vil de, der tilbeder denne verdens gud, synke dybere og dybere ned i fordærv og fortvivlelse.

    Midt i sorgens tårer og hjertet tungt af bange anelser – vil vi se ondskab, kriminalitet og sanselighed dække jorden …

    Vi vil se de ondes styrker samle sig alle steder for at ødelægge familien, latterliggøre moral og anstændighed og forherlige alt, som er lavt og tarveligt … Satan raser i menneskenes hjerter; det er en stor dag for hans styrker.

    Men midt i alt dette går Herrens værk fremad …

    Midt i alt dette vil der stadig være åbenbaringer, syner og profetier. Der vil være gaver, tegn og mirakler. Der vil være en gavmild udgydelse af Guds Hellige Ånd.

    Midt i alt dette vil troende sjæle … berede sig til at dvæle med Gud og Kristus og hellige væsener i det evige rige.

    Er det noget under, at vi både fryder os og ryster og skælver ved tanken om det, der ligger forude?

    Verden er og vil sandelig være i oprør, men Guds Zion vil være urokkeligt. De onde og ugudelige vil blive renset ud af Kirken, og den lille sten vil fortsat rulle sig større indtil den dækker hele jorden« (se Den danske Stjerne, okt. 1980, s. 126).

2 Nefi 15:18, 20-21. Advarsler mod synd

  • I 2 Nefi 15:18 sammenlignes virkningerne af synd med »et vognreb.« Syndige mennesker er som dem. De er »bundet til deres synder som bæster til deres byrde [eller oksen til vognen]« (Es 5:18, fodnote c i den engelske bibel).

    Præsident Harold B. Lee (1899-1973) beskrev, hvorfor synd er en byrde: »Hvis jeg spurgte jer om, hvad den tungeste byrde man kan få i dette liv er, hvad ville I så svare? Den tungeste byrde, man kan bære i dette liv, er syndens byrde« (se Ensign, juli 1973, s. 122).

    Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab beskrev vigtigheden af at se klart og vælge ret frem for uret: »Kløften mellem det, der er populært, og det, der er retfærdigt, bliver større. Som Esajas profeterede, er der i dag mange, som ›kalder det onde godt og det gode ondt‹ (Es 5:20). Åbenbaringer fra Guds profeter er ikke som tilbud i cafeteriet, hvor vi kan vælge noget og se bort fra andet« (se Liahona, nov. 2003, s. 22).

2 Nefi 15:26. »Rejs et banner for folkeslagene«

  • I de sidste dage vil Herren rejse et banner for at samle og skærme det retfærdige Israel efterhånden som ødelæggelsen af de ugudelige begynder. Indsamlingen af Israel er et nødvendigt forstadium til Jesu Kristi andet komme, hvilket vil ledsages af forkyndelse af Jesu Kristi evangelium blandt alle folkeslag på jorden.

  • Billede
    Joseph Smith organiserer Kirken

    Dale Kilbourne, © IRI

    Præsident Joseph Fielding Smith definerede betydningen af det banner, som Esajas talte om: »For over 125 år siden rejste Herren et banner for alle nationer i den lille by, Fayette i Seneca County i staten New York. Det var opfyldelsen af profeten Esajas’ forudsigelse, jeg lige har læst (Es 11:11-12). Dette banner var Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er blevet oprettet for sidste gang, for aldrig mere at blive udryddet eller overgå til noget andet folk (se Daniel 2:44). Det var den største begivenhed, verden har vidnet siden Forløseren blev fæstet til korset og udvirkede den uendelige og evige forsoning. Den betød mere for menneskeheden end noget andet, der er sket siden den tid« (se Lærdomme om Frelse, 3:211).

2 Nefi 15:27-29. Deres hestes hove skal være som flint, og deres hjul som en hvirvelvind, deres brøl som en løves

  • Ældste LeGrand Richards (1886-1983) fra De Tolv Apostles Kvorum så en mulig symbolik i versene fra Esajas i 2 Nefi 15:27-29; da han rettede vores opmærksomhed mod den store missioneringsindsats, der finder sted i vor tid:

    »Ved tidsfastsættelsen af den store indsamling synes Esajas at antyde, at den finder sted i en tid med jernbaner og flyvemaskiner …

    Eftersom der hverken var tog eller fly på den tid, havde Esajas jo svært ved at nævne dem ved navn. Han synes dog at have beskrevet dem med umiskendelige ord. Er der nogen bedre jævnførelse af, at ›deres hestes‹ hove skulle være som flint og ›deres hjul som en hvirvelvind‹ – end et moderne tog? Eller nogen bedre sammenligning af ›deres brøl … skulle være som en løves‹ med et fly? Tog og fly standser ikke for natten. Følgelig var Esajas berettiget i at sige: ›Ingen skal slumre eller sove; ej heller skal bæltet om deres lænder løsnes, eller remmen på deres sko knække‹? Med sådanne transportmidler kan Herren vitterligt ›fløjte efter dem fra jordens ende‹, så de kan ›komme med hast, skyndsomt.‹ Noget tyder på, at Esajas så flyvemaskiner, siden han sagde: ›Hvem er det, der kommer som sejlende skyer, som duer, der flyver til dueslaget?‹ (Es 60:8)« (Israel! Do You Know? 1954, s. 182).

2 Nefi 16:1. Hvem var kong Uzzija?

  • Uzzija var den 10. konge af sydriget, Juda. Han besteg tronen i en alder af 16 år, da hans far Amasja blev dræbt på grund af en sammensværgelse omkring år 767 f.Kr. Uzzija søgte og fulgte profeten Zekarjas råd. Så længe han var retfærdig, velsignede Herren ham med fremgang (se 2 Kong 15:34; 2 Krøn 26:5). Han anførte Juda i adskillige sejrrige slag mod nærboende fjender. Han befæstede Jerusalems mure. Han støttede landbruget. Han førte Judas rige frem til en velstand, man ikke havde set siden Salomos død. På sine ældre dage forsøgte Uzzija, som ikke var bemyndiget som Herrens tjener, at bringe røgelsesoffer på røgelsesofferalteret i templet, da han blev ramt af spedalskhed (se 2 Krøn 26:19). Han var spedalsk til han døde i 742 f.Kr. (se Merrill F. Unger, The New Unger’s Bible Dictionary, ed. R. K. Harrison og andre, 1988, s. 1322-1323).

2 Nefi 16. Esajas’ kald til profet

  • Esajas beskrev sit kald som Herrens profet for hele Israel med symboler. Han brugte billeder og termer, som hans læsere kunne genkende. Hans kald omfattede, at han så Jahve (se 2 Ne 16:1), englebetjening (se 2 Ne 16:2-3, 6-7), erkendelse af sin fysiske svaghed i modsætning til Jahves herlighed (se 2 Ne 16:5), og accept af sit kald efter en rensende og styrkende åndelig oplevelse (se 2 Ne 16:6-8).

2 Nefi 16:2. Seraf

  • »Serafer er engle, som lever i Guds nærhed og konstant ærer, priser og hylder ham …

    »På hebraisk hedder seraf i flertal seraphim … Det faktum, at disse hellige væsener blev vist for ham med vinger var blot for at symbolisere deres ›kraft til at bevæge sig og handle etc.‹ som det var blevet vist andre i syner (L&P 77:4)« (Bruce R. McConkie, Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 702-703). Den primære betydning på hebraisk af seraf er »at brænde,« måske for at antyde den renhed, der er nødvendig for at være i Guds nærhed.

2 Nefi 16:4. »Huset blev fyldt med røg«

  • »Dørstolperne rystede … og huset blev fyldt med røg« (2 Ne 16:4). Rystelsen og røgen er symboler på Herrens tilstedeværelse (se Åb 15:8).

2 Nefi 16:9-12. »Hør blot, men de forstod ikke«

  • Esajas var bemyndiget til at forkynde Jesu Kristi evangelium til trods for, at folket havde svært ved at høre og forstå evangeliets sandhed. Han var blevet advaret om, at hans forkyndelse for det vildfarne folk generelt ikke ville blive modtaget. Deres hjerter var for »fede« til at tage imod sandheden, og deres ører for »tunge« og uvillige til at tage imod det evangelium, som blev forkyndt i sin klarhed. Esajas var ikke bemyndiget til at gøre folk immune over for sandheden, men han blev advaret om vanskeligheden ved hans mission. Som svar på Esajas’ spørgsmål: »Hvor længe?« (2 Ne 16:11), svarede Herren, at folket skulle have mulighed for at tage imod evangeliet indtil »landet er blevet totalt ødelagt.« Herren vil i sin nåde fortsætte sin frelsende gerning gennem sine tjenere »så længe tiden varer, eller jorden står, eller der på dens overflade findes et eneste menneske, der kan frelses« (Moro 7:36).

2 Nefi 16:13. Hellig sæd

  • Brugen af ordet tiendedel i 2 Nefi 16:13 betegner en levning af Israels hus.

  • »Hellig sæd« går på den trofaste levning, som vil sætte nyt liv i et spredt Israel ligesom der vokser nye grene frem af stubben på et træ, der er skåret ned.

    Billede
    Lignelsen om oliventræet

    Brad Teare, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum

Overvej

  • Hvis det store værk i de sidste dage er at rejse et banner for folkeslagene og bringe dem evangeliet (se 2 Ne 15:26), hvordan kan du så bedst gøre dit som sidste dages hellig?

Forslag til opgaver

  • Læs 2 Nefi 12:1-4; 15:26-27; og ældste Bruce R. McConkies lærdomme i kommentar til 2 Ne 15 (s. 74-75) og præsident Joseph Fielding Smiths udtalelse i kommentar til 2 Nefi 15:26 (s. 74). Skriv et afsnit om, hvordan Herrens værk med gengivelse af evangeliet i de sidste dage har velsignet dit liv.

  • Esajas fik at vide, at han skulle forkynde for et folk, der ville høre hans ord, men ikke forstå dem. Læs 2 Nefi 16:9-12. Tænk over og bed om, hvordan du kan blive bedre til rigtigt at »høre« profeternes ord. Nedskriv så en plan, du kan følge, der kan hjælpe dig til at forstå og anvende deres ord.