Institut
Kapitel 35: Helaman 1-4

Kapitel 35

Helaman 1-4

Indledning

Helaman 1-4 viser os en stærk kontrast mellem gode og dårlige frugter. Vi ser her følgerne af ondt i samfundet så vel som på det individuelle plan. Den personlige vækst og de velsignelser de hellige, som forblev trofaste trods udfordrende omstændigheder, fik, kan indgyde os mod til forblive tro mod retfærdige principper i svære tider. Vi kan sammenligne den mislyd, som følger af ugudelighed, med den store fred og glæde, som opnås af retfærdighed. At se de kontraster kan motivere os til at lægge en kurs, som er baseret på principper, som vil medføre glæde og undgå den elendighed, der følger af ulydighed.

Kommentar

Helaman 1:1-21. Strid er destruktivt

  • Helamans Bog beretter om en periode med stor ugudelighed blandt nefitterne. Gadiantonrøverne stortrivedes, og masserne gennemlevede adskillige forløb med ugudelighed og ødelæggelse efterfulgt af omvendelse for kun at vende tilbage til ugudelighed. Mange af disse problemer skyldtes den strid, der begynder i første kapitel af Helaman. Hvor nogle mennesker måske ville anse »stridighed« for en lidt harmløs synd, har følgende generalautoriteter kommenteret faren ved stridighed.

    Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab udtalte ganske ligefremt, at Herrens Ånd ikke kan være, hvor der er strid: »Når der er splid, vil Herrens Ånd forlade jer, uanset hvem der har skylden« (Stjernen, juli 1996, s. 43).

  • Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Satan bevidst ægger til strid for at fremme hans onde hensigter: »Synder som korruption, uærlighed, strid, kiv og andre onder i verden er her ikke ved et tilfælde. De er tegn på den utrættelige kampagne, som Satan og hans håndlangere fører. Han bruger ethvert redskab og middel til rådighed til at bedrage, forvirre og vildlede« (Stjernen, jan. 1995, s. 74).

  • I modsætning til stridens destruktive påvirkning påpegede præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab den enighed, der er i fredens ånd: »Når mennesker har den Ånd hos sig, kan vi forvente harmoni. Ånden indgyder sandhedens vidnesbyrd i vores hjerte, hvilket forener dem, der bærer dette vidnesbyrd for hinanden. Guds Ånd sår aldrig splid (se 3 Ne 11:29). Den skaber aldrig følelser af skel, der leder til strid mellem mennesker (se Joseph F. Smith, Evangeliske lærdomme, s. 109). Den fører til personlig fred og en følelse af harmoni med andre. Den forener sjæle. En forenet familie, en forenet kirke og en fredelig verden afhænger af forenede sjæle« (Stjernen, juli 1998, s. 71).

Helaman 1-2. Onde og hemmelige gerninger kan undergrave hele samfund

  • Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at truslen fra hemmelige sammensværgelser stadig er aktuel i vor tid:

    »Mormons Bog lærer os, at hemmelige sammensværgelser, der beskæftiger sig med kriminalitet, udgør en alvorlig udfordring, ikke blot for den enkelte og familier, men for hele civilisationer. Blandt vore dages hemmelige sammensværgelser findes bander, narkokarteller og mafiaer. Vore dages hemmelige sammensværgelser virker meget på samme måde som gadiantonrøverne gjorde på Mormons Bogs tid. De har hemmelige tegn og kodeord. De deltager i hemmelige ritualer og optagelsesceremonier. Deres formål er bl.a. at ›myrde og plyndre og stjæle og begå utugtigheder og al slags ugudelighed i modstrid med deres lands love og også deres Guds love‹ (Hel 6:23).

    Hvis vi ikke er varsomme, kan vore dages hemmelige sammensværgelser opnå magt og indflydelse lige så hurtigt og lige så fuldkomment, som de gjorde på Mormons Bogs tid. Husker I mønstret? De hemmelige sammensværgelser begyndte blandt ›den mere ugudelige del‹ af samfundet, og til sidst havde de ›forført størstedelen af de retfærdige,‹ indtil hele samfundet var fordærvet (Hel 6:38) …

    Mormons Bog lærer os, at djævlen er ›ophavsmanden til al synd‹ og disse hemmelige sammensværgelser (Hel 6:30; se 2 Ne 26:22). Han benytter hemmelige sammensværgelser og deriblandt bander fra ›slægtled til slægtled i det omfang, han kan få greb om menneskenes børns hjerte‹ (Hel 6:30). Hans hensigt er at ødelægge enkeltpersoner, familier, samfund og nationer (se 2 Ne 9:9). Til en vis grad havde han heldet med sig på Mormons Bogs tid. Og han har alt for meget held med sig i dag. Derfor er det så vigtigt for os som præstedømmebærere at stå fast for sandhed og ret ved at gøre det, vi kan, for at holde vores samfund sikkert« (Stjernen, jan. 1998, s. 39).

Helaman 1-2. Gode mennesker kan hjælpe med at forpurre ugudelige organisationers formål

  • Under generalkonferencen efter terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon omtalte præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) terrororganisationer som værende opsatte på at tilskynde til mord, tyranni, frygt og uretfærdigt herredømme:

    »Terrororganisationer … skal tvinges frem og slås ned.

    I denne kirke kender vi sådanne grupper. Mormons Bog taler om gadiantonrøverne, en voldelig, edsbunden og hemmelig organisation, som bevidst gjorde ondt og ødelagde. På deres tid gjorde de alt i deres magt, med ethvert tilgængeligt middel, for at omstyrte Kirken, for at forføre folket med deres spidsfindigheder og få kontrol med samfundet. Vi ser det samme i den nuværende situation.

    Vi er et fredselskende folk. Vi følger Kristus, som var og er Freds Fyrsten. Men der er tidspunkter, hvor vi må forsvare ret og anstændighed, frihed og civilisation, ligesom Moroni samlede sit folk på sin tid til forsvar af deres hustruer, deres børn og deres frihed (se Alma 48:10)« (Liahona, jan. 2002, s. 84).

Helaman 3:20. »Gjorde bestandig det, der var ret i Guds øjne«

  • Selvom tiderne var svære og samfundet var truet af onde kræfter, så var Helamans eksempel på standhaftigt at gøre Herrens vilje et eksempel til efterfølgelse for os i disse udfordrende sidste dage. Som Helaman kan vi bestandigt stræbe efter at »gør[e], hvad er ret, lad så følgerne komme« (»Gør hvad er ret«, Salmer og sange, nr. 153). Nøgleordet er bestandigt.

    Ældste Spencer J. Condie fra De Halvfjerds understregede vigtigheden af at holde vore pagter som en udviklende del af bestandigt at gøre godt:

    »Af alle tegn på sand omvendelse og syndsforladelse er det største nok tilbøjeligheden til ikke længere at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt …

    Vi styrker vores tilbøjelighed til at gøre godt, hver gang vi indgår og holder pagter. Hver gang vi deltager i en præstedømmeordinance, rækker himlens kræfter ned og drager os nærmere til himlen. De, der modtager nadveren og templets ordinancer med rent hjerte og trofast holder deres pagter, har ikke brug for lange instruktioner om passende påklædning, betaling af et gavmildt fasteoffer og tiende, efterlevelse af visdomsordet eller helligholdelse af sabbatten. De har ikke brug for strenge påmindelser om at forkynde evangeliet for andre, at besøge templet ofte, at udføre slægtsforskning eller at passe deres hjemme- eller besøgsundervisning. De har heller ikke brug for små hentydninger for at besøge de syge eller tjene de nødlidende.

    De er den Allerhøjestes trofaste hellige, som holder de hellige pagter, de har indgået i Herrens hus og ›er fast besluttede på at tjene ham til enden, og som ved deres gerninger virkelig viser, at de har modtaget af Kristi Ånd til deres synders forladelse‹ (L&P 20:37). Pagtsholdere er villige til … at efterleve indvielsesloven. Deres tid, talenter og økonomiske midler tilhører Herren.

    Deres overholdelse af pagterne har fået dem til at udvikle en tilbøjelighed til bestandigt at gøre godt« (se »En tilbøjelighed til bestandig at gøre godt«, Liahona, juni 2001, s. 15, 21).

Helaman 3:24-25. Fremgang i livet og i Kirken

  • Da ældste Dean L. Larsen tjente som medlem af De Halvfjerds, kom han med denne betragtning om forholdet mellem trofasthed mod Herren og fremgang:

    »Når mennesker lever i harmoni med Herrens vilje, synes alle de afgørende faktorer, som fremkalder de velsignelser, som Gud ønsker at give til sine børn, at falde på plads. Kærlighed og harmoni er fremherskende. Selv vejret, klimaet og elementerne synes at reagere på denne tilstand. Fred og ro varer ved. Arbejdsomhed og fremgang kendetegner folket …

    Vi har Herrens forsikring om, at han vil velsigne sit folk og lade dem få fremgang, hvis de vil holde hans befalinger og huske at se hen til ham som kilden til alle deres velsignelser« (Stjernen, jan. 1993, s. 40-41).

Helaman 3:29-30. »Gribe fat i Guds ord«

  • Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) belærte os om, at visse velsignelser kun kommer gennem flittigt studium af skriften: »Succes i retfærdighed, magt til at undgå bedrag og til at modstå fristelser, vejledning i vores daglige liv, helse for sjælen – det er blot nogle få af de løfter, Herren har givet dem, der vil efterkomme hans ord. Vil Herren love noget uden at holde det? Hvis han siger, at vi vil få disse ting, hvis vi holder os til hans ord, så kan vi selvfølgelig få disse velsignelser. Men gør vi det ikke, vil vi miste velsignelserne. Uanset hvor flittige vi er på andre områder, så er der visse velsignelser, man kun kan finde i skrifterne, kun ved at efterkomme Herrens ord og holde fast ved dem på vores vej gennem den mørke tåge til livets træ« (»Ordets magt«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 83).

Helaman 3:30. »Sætte sig sammen med Abraham og Isak og med Jakob«

  • Udtrykket »sætte sig sammen med Abraham og Isak og med Jakob« betyder, at de trofaste vil gøre sig fortjent til omgang med disse tre store patriarker og at modtage celestiale belønninger. Ifølge Lære og Pagter 132:37 er »Abraham … ligesom også Isak og Jakob … gået ind til deres ophøjelse i overensstemmelse med løfterne og sidder på troner og er ikke engle, men er guder.«

    Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Kirkens medlemmer kan blive arvinger til Abrahams, Isaks og Jakobs velsignelser:

    »Den pagt, som Herren først indgik med Abraham, og som han bekræftede med Isak og Jakob er af overordentlig stor betydning …

    Vi er også pagtens børn. Vi har modtaget det hellige præstedømme og det evigtvarende evangelium, som de gjorde fordum. Abraham, Isak og Jakob er vore forfædre. Vi er af Israel. Vi har ret til at modtage evangeliet, præstedømmets velsignelser og evigt liv. Jordens nationer vil blive velsignet ved vore anstrengelser og ved vore efterkommeres indsats. De bogstavelige efterkommere efter Abraham samt de, der er indsamlet til hans familie ved adoption, modtager disse forjættede velsignelser – forudsat at de accepterer Herren og er lydige mod hans befalinger« (se »Pagtens børn«, Stjernen, juli 1995, s. 33).

Helaman 3:33-34, 36; 4:12. Følgerne af stolthed for Kirken

  • Mormon var omhyggelig med at fremhæve, at stolthed ikke var en del af Herrens Kirke, men på grund af deres store rigdom begyndte den at komme ind i hjertet hos nogle medlemmer af Kirken (se Helaman 3:36), hvilket havde en skadelig virkning på Kirken generelt. Præsident Ezra Taft Benson udtrykte sine tanker på lignende vis:

    Billede
    Præsident Ezra Taft Benson

    © Busath.com

    »Tænk på, hvad stolthed og hovmod har kostet os førhen, og hvad det koster os nu i vores liv, i vore familier og i Kirken.

    Tænk på den omvendelse, der kunne finde sted med ændret levevis, bevarede ægteskaber og styrkede hjem, dersom stolthed og hovmod ikke afholdt os fra at bekende vore synder og aflægge dem (se L&P 58:43).

    Tænk på de mange, som er mindre aktive kirkemedlemmer, fordi de er blevet fornærmede, og deres stolthed forbyder dem at tilgive eller deltage fuldt ud i nadveren ved Herrens bord.

    Tænk på de tusindvis af unge mænd og ægtepar, der kunne komme på mission, hvis det ikke var, fordi deres stolthed forhindrede dem i at give deres hjerte helt til Gud (se Alma 10:6; Hel 3:34-35).

    Tænk på, hvor meget mere tempeltjeneste der ville blive udført, dersom det var vigtigere for os at anvende vores tid i denne guddommelige tjeneste end på de mange stolte gøremål, der kappes om at tage vores tid« (Stjernen, juli 1989, s. 5).

  • For yderligere information og et diagram over stolthedens kredsløb henvises til »Kredsløbet mellem retfærdighed og ugudelighed« i tillægget (s. 401).

  • Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum underviste i, at det er et stort og vigtigt skridt at blive fuldstændig trofast i evangeliet for helt at undgå og udrydde stolthed:

    »Hvordan kan I sikre jer, at Jesu Kristi evangelium ikke blot er en indflydelse i jeres liv, men den kontrollerende indflydelse og selve indbegrebet af, hvad I er?

    For det første må I aflægge enhver følelse af stolthed, som er så almindelig i verden i dag. Med dette mener jeg den holdning, som afviser Guds myndighed til at bestemme i vores liv … Man hører det i dag udtrykt på følgende måde: ›Gør som I vil‹ eller ›Rigtigt eller forkert afhænger af, hvad jeg mener er rigtigt for mig.‹ Denne holdning er et oprør mod Gud« (Liahona, maj 2004, s. 11).

Helaman 3:35. Hjertets helliggørelse

  • Helliggørelse er blevet defineret som »den proces hvorved man bliver syndfri, ren og hellig i kraft af Jesu Kristi forsoning (Moses 6:59-60)« (Guide til Skrifterne).

  • Trofaste medlemmer af Kirken på Helamans tid fortsatte deres åndelige vækst, hvilket resulterede i, at »deres hjerte blev … helliggjort« (Hel 3:35).

    Præsident James E. Faust belærte om, at en sådan vækst kommer ved hjælp af Helligånden, der i vores inderste fremelsker et ønske om at leve således, som Frelseren ønsker, at vi skal. I den proces bliver vi helliggjorte: »Kristuslignende adfærd kommer fra hjertets og sjælens dybeste kildespring. Den ledes af Herrens Helligånd, som loves i evangeliets ordinancer. Det bør være vores største håb at nyde den helliggørelse, som kommer af denne guddommelige vejledning, og vores største frygt bør være at miste disse velsignelser« (Stjernen, juli 1998, s. 20).

  • De hellige på Helamans tid fortsatte med deres gode gerninger og udviklede stærkere åndelige kvaliteter, hvilket igen resulterede i helliggørelse. Ældste D. Todd Christofferson forklarede, at helliggørelse er et skridt på vejen mod fuldkommenhed: »Personlig udholdenhed på lydighedens sti er ikke altid det samme som at opnå fuldkommenhed i jordelivet. Fuldkommenhed er ikke, som nogle antager, en forudsætning for retfærdiggørelse og helliggørelse. Tværtimod: Retfærdiggørelse (at blive tilgivet) og helliggørelse (at blive renset) er forudsætninger for fuldkommenhed. Vi bliver udelukkende ›fuldkomne i Kristus‹ (se Moro 10:32), ikke uafhængige af ham. Det, der således er krævet af os for at blive vist nåde på dommedagen, er ganske enkel flid« (se »Justification and Sanctification«, Ensign, juni 2001, s. 24-25).

Helaman 3:35. De voksede sig stærkere i deres ydmyghed

  • Udviklingen af ydmyghed er en bestyrkende faktor, som fører til større tro og glæde i trofaste kirkemedlemmers liv dengang og nu.

    »At være ydmyg er taknemligt at erkende din afhængighed af Herren – at forstå, at du har et konstant behov for hans støtte. Ydmyghed er at erkende, at dine talenter og evner er gaver fra Gud. Det er ikke et tegn på svaghed, frygtsomhed eller frygt; det er en indikation af, at du ved, hvor din sande styrke ligger. Du kan både være ydmyg og frygtløs. Du kan både være ydmyg og modig …

    Herren vil styrke dig, når du ydmyger dig for ham« (se Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 172).

Helaman 3:35. Faste i troen

  • Kirkens styrke ligger i de enkelte medlemmers faste overbevisning. Helaman 3:35 beskriver livet for trofaste medlemmer af Kirken, som var faste i deres tro og gerninger.

    Ældste Russell M. Nelson pointerede, at en sådan fasthed i adfærd og indstilling må opnås individuelt: »I kan kun individuelt udvikle en fast tro på Gud og en trang til personlig bøn. Kun individuelt kan I holde Guds befalinger. I kan kun omvende jer individuelt. Kun individuelt kan I gøre jer fortjent til frelsens og ophøjelsens ordinancer« (Liahona, nov. 2003, s. 44).

Helaman 3:35. Give vores hjerte hen til Gud

  • Udtrykket at give vores hjerte hen til Gud betyder at overgive sig eller sit hjerte til ham. Når man giver sit hjerte hen til Gud, så underkaster man sine personlige ønsker til fordel for Herrens. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at det at give vores hjerte og sjæl hen til Gud er den højeste form for indvielse til Herren:

    »Men den største indvielse er det, at man hengiver sig selv til Gud. Hjerte, sjæl og sind var Kristi altomfattende ord, da han beskrev det første bud, som har konstant og ikke kun sporadisk gyldighed (se Matt 22:37). Holder vi det, vil vores gerning til gengæld være fuldstændig helliget til evig velfærd for vores sjæl (se 2 Ne 32:9).

    En sådan total hengivenhed kræver, at vore tanker, ord og gerninger nærmer sig Herren« (Liahona, juli 2002, s. 39).

Helaman 4:22-26. Synd svækker folk

  • Ældste M. Russell Ballard kom med denne advarsel: »I må være ærlige over for jer selv og forblive tro mod de pagter, som I har indgået med Gud. Lad jer ikke narre til at tro, at I kan synde lidt, uden at det betyder noget. Husk, at Herren ikke kan ›se på synd med den mindste grad af billigelse‹ (L&P 1:31) … Nogle unge mener tåbeligt nok, at det ikke betyder det helt store at synde nu, fordi de altid senere kan omvende sig, når de vil i templet eller tage på mission. Enhver, der gør dette, bryder de pagter, som er indgået med Gud både i forudtilværelsen og i dåbens vande. Tanken om at synde lidt er selvbedrag. Synd er synd! Synd svækker en åndeligt, og udsætter altid synderne for evig risiko. At vælge at synde, selv om man har til hensigt at omvende sig senere, er slet og ret at vende sig fra Gud og overtræde pagterne« (Stjernen, juli 1993, s. 6).

Overvej

  • Mormon omtalte et »Kristi menneske« (Helaman 3:29). Hvad tror du, der karakteriserer et Kristi menneske? Hvilke to eller tre mål kan du sætte, som kan lede dig i retning af at blive et Kristi menneske? Hvad er du nødt til at gøre for at opnå disse mål?

  • Helaman 3:35 nævner en række fordele, der kommer af at være fast i troen. Hvilke af disse velsignelser har du oplevet for nylig? Hvad gjorde dig fortjent til disse velsignelser?

Forslag til opgaver

  • Ransag dig selv for at finde ud af, på hvilke områder i dit liv stolthed kan være et problem. Nedskriv dine mål for at overvinde den stolthed.

  • Lav en liste med overskriften »fremgang«, hvor du nedskriver alle de velsignelser, som du kan komme i tanke om, at du for nylig har modtaget fra Herren.