Institut
Kapitel 44: 3 Nefi 20-22

Kapitel 44

3 Nefi 20-22

Indledning

Alle retskafnes forældres håb er, at deres efterkommere vil komme til personligt kundskab om Gud og være trofast mod ham. Gud lovede Abraham og hans efterkommere, at de kommende generationer i de sidste dage ville modtage evangeliets velsignelser og blive indsamlet på sikre steder. Faderen befalede Frelseren om at belære nefitterne om disse løfter.

Princippet om indsamling omfatter mere end blot at samle folk i et bestemt land. Det omfatter også en åndelig indsamling, som finder sted, når en person kommer i kontakt med Kirken og tilslutter sig den. I deres splittede tilstand mistede Israel kundskaben om deres Gud, hans evangelium, præstedømmet, templet og frelsens sandheder. Faderen lovede imidlertid, at han i de sidste dage ville række ud mod Israel og tilbyde dem hans evangelium, præstedømmet, templet og vejen til evigt liv. Vor himmelske Fader ønsker at tilbyde evangeliets velsignelser til alle sine børn og hjælper med i denne indsamling i de sidste dage.

Kommentar

3 Nefi 20:1. Vi bør altid have en bøn i hjertet

  • Da de havde bedt, kom Frelseren med et vigtigt råd til nefitterne om altid at have en bøn i hjertet. Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har på lignende vis sagt:

    »Profeterne har længe fortalt os, at vi skal bede ydmygt og ofte …

    Bønner kan endog bedes i stilhed. Man kan tænke en bøn, især når ord vil forstyrre« (Liahona, maj 2003, s. 7).

  • Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt:

    »Lær at bede. Bed ofte. Bed i jeres sind, i jeres hjerte. Bed på jeres knæ …

    Bøn er jeres personlige nøgle til himlen. Låsen sidder på jeres side af sløret (se Åb 3:20)« (Stjernen, jan. 1995, s. 59).

3 Nefi 20:8-9. Løftet i nadveren om at blive fyldt med Ånden

  • Om de velsignelser, der hører til deltagelse i nadveren, har ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »At gå i kirke hver uge giver os mulighed for at nyde nadveren, som Herren har befalet os (se L&P 59:9). Hvis vi forbereder os rigtigt og har den rette indstilling, vil deltagelse i nadveren forny den rensende effekt af vores dåb og kvalificere os til løftet om altid at have hans Ånd hos os. Et af formålene med denne Ånd – Helligånden – er at vidne om Faderen og Sønnen og at lede os til sandheden (se Joh 14:26; 2 Ne 31:18). Vidnesbyrd og sandhed, som er afgørende for vores personlige omvendelse, er den udsøgte høst af denne ugentlige fornyelse af vore pagter. I mine daglige beslutninger og i min personlige åndelige vækst har jeg nydt opfyldelsen af dette løfte« (se Liahona, juli 2002, s. 37).

  • Ældste Oaks gav også dette råd: »Til de brødre og søstre, som måske har taget let på denne vigtige fornyelse af pagterne ved nadveren, vil jeg med Det Første Præsidentskabs ord sige: ›Kom tilbage og mæt jer ved Herrens bord og nyd atter de dejlige, mættende frugter, der kommer af at have fællesskab med de hellige‹ (›An Invitation to Come Back‹, Church News, 22. dec. 1985, s. 3). Lad os gøre os værdige til Herrens løfte om at blive ›mæt‹ (3 Ne 20:8; se også 3 Ne 18:9), når vi modtager nadveren, hvilket vil sige, at vi bliver ›fyldt med Ånden‹ (3 Ne 20:9). Den Ånd – Helligånden – er vores talsmand, vores vejviser, vores formidler, vores tolk, vores vidne og vores helliggører – vores ufejlbarlige vejleder, der renser os på vores vej mod evigt liv« (se Stjernen, jan. 1997, s. 59).

3 Nefi 20:11-13. Esajas skrev om Israels indsamling

  • Jesus befalede nefitterne såvel som os at granske Esajas’ ord. Når vi ser opfyldelsen af Esajas’ profetier, vil vi vide, at Gud holder sine pagter med Israels hus. I Guide til Skrifterne står der, at »mange af Esajas’ profetier omhandler Forløserens komme« (»Esajas«, s. 34). Israels splittelse og indsamling er også to gennemgående temaer hos Esajas.

    Belæringerne om Forløseren og Israels indsamling er tæt forbundne. Gud spredte Israel, fordi de syndede og fornægtede ham. Forsoningen giver dem dog en chance for at forlige sig med Gud og opnå forladelse for deres synder og blive sammenført med ham både åndeligt og fysisk.

  • For yderligere information om indsamlingen af Israel henvises til »Israels indsamling« i tillægget (s. 403).

  • Frelseren talte om at opfylde sin Faders pagt om at samle det spredte Israel. Hvem er Israel, og hvorfor er de spredt? Herren lovede Abraham, at hans efterkommer ville få evangeliet og præstedømmet, og at alle jordens slægter ville blive velsignet gennem dem (se Abr 2:9-11). Dette løfte blev fornyet over for Abrahams søn, Isak (se 1 Mos 26:3-5), og for hans søn, Jakob (se 1 Mos 28:12-15) og for Jakobs efterkommere, Israels børn.

    Desværre syndede Israels børn mod Gud og forspildte disse løfter. De blev senere som opfyldelse af Guds advarsler udelukket fra deres forjættede land og spredt over hele jorden. Men Herren har ikke glemt dem. Vor himmelske Fader har lovet, at de en dag vil blive undervist i evangeliet og samlet til forjættede lande. Dette løfte er en del af den pagt, Herren indgik om, at han ville indsamle og undervise Israels børn.

  • Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede, at vi indvilliger i loven om indsamling, når vi accepterer evangeliets pagt: »Israels indsamling består i at slutte sig til den sande kirke og deres kommen til kundskab om den sande Gud … Derfor har enhver, der har accepteret det gengivne evangelium, og som nu søger at tilbede Herren på sit eget sprog og med de hellige i det land, hvor han eller hun bor, efterkommet loven om Israels indsamling og er arving til alle de velsignelser, som de hellige er blevet lovet i disse sidste dage« (The Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 439).

  • I Kirkens tidlige dage opmuntrede lederne de omvendte til at tilslutte sig de hellige centrale steder som Ohio, Missouri, Illinois og Utah. I dag bliver de hellige opfordret til at opbygge Kirken der, hvor de bor:

    »I vore dage har Herren fundet det passende at tilvejebringe evangeliets velsignelser, herunder et stigende antal templer i mange dele af verden. Vi ønsker derfor atter at understrege det mangeårige råd til Kirkens medlemmer om at forblive i deres hjemland snarere end at emigrere til USA …

    Når medlemmer over hele verden forbliver i deres hjemland, og arbejder på at opbygge Kirken i deres fædreland, vil de opleve store velsignelser både personligt og for Kirken« (brev fra Det Første præsidentskab, 1. dec. 1999; se også Dieter F. Uchtdorf, Liahona, nov. 2005, s. 102).

  • Ældste Douglas L. Callister fra De Halvfjerds beskrev formålet med og processen i Israels indsamling i de sidste dage: »Vores igangværende indsamling er primært åndeligt, ikke geografisk. Kristus har sagt, at i de sidste dage vil han ›oprette [sin] kirke‹, ›grundfæste [sit] folk‹ og ›oprette [sit] Zion blandt dem‹ (3 Ne 21:22; 3 Ne 20:21; 3 Ne 21:1). Når han grundlægger sin kirke i vore dage, så kan mennesker blive undervist i evangeliet og ›blive bragt til kundskab om Herren deres Gud‹ (3 Ne 20:13) uden at skulle forlade deres hjem. I modsætning til bekendtgørelserne i den genoprettede kirkes første dage har vore ledere bestemt, at indsamlingen nu skal finde sted i hvert enkelt land og blandt alle tungemål. Vores behov for at være fysisk i nærheden af et stort antal hellige er mindre, end det var for 100 år siden, fordi Kirkens tidsskrifter og satellittransmissioner mindsker afstanden i tid og sted og skaber en følelse af enhed i hele Kirken. Alle har adgang til de samme nøgler, ordinancer, doktriner og åndelige gaver« (se »Book of Mormon Principles: The Gathering of the Lord’s Faithful«, Ensign, okt. 2004, s. 59).

3 Nefi 20:14, 22. Arveland

  • Jesus fortalte nefitterne, at vor himmelske Fader gav dem landet Amerika som arvelod. Lehi havde også modtaget dette løfte, da han ankom til det forjættede land (se 2 Ne 1:5). Dette bekræftede den velsignelse, som Jakob gav til Josef, da han sagde: »Din fars velsignelser overgår de ældgamle bjerges velsignelser, de evige højes herlighed« (1 Mos 49:26). Med udtrykket »overgår … de evige højes herlighed« menes den vestlige halvkugle. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) har forklaret: »Herren gav … Amerika, som evig ejendom til Josef, Jakobs søn. Hans afkom skal, når de er renset fra synd, og når de kommer frem i opstandelsen, arve den del af jorden. Det land skal være deres for evigt« (Lærdomme om frelse, komp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 1:85).

3 Nefi 20:21-22; 21:23-29. Det ny Jerusalem skal grundlægges i Amerika

  • Zion, det ny Jerusalem skal være et sikkert sted, både fysisk og åndeligt. Da Frelseren talte om de sidste dag, rådede han os til »at stå på hellige steder« (se L&P 45:32) og lovede os sikkerhed i Zion og hendes stave (se L&P 115:6). Frelseren belærte sine disciple om, at Zions by, det ny Jerusalem, skulle blive et »fredens land, en tilflugtsby, et sikkert sted« i tiden op til det andet komme (se L&P 45:66-71).

    Den tiende trosartikel lyder: »Vi tror på den bogstavelige indsamling af Israel og på genrejsningen af de ti stammer, at Zion (Det Ny Jerusalem) skal blive bygget på det amerikanske kontinent, at Kristus personligt skal regere på jorden, og at jorden skal blive fornyet og få sin paradisiske herlighed.«

    Ved en anden lejlighed sagde profeten Joseph Smith (1805-1844): »Opbygningen af Zion er en sag, der har interesseret Guds folk i alle tidsaldre; det er et tema, som profeter, præster og konger har dvælet ved med særlig glæde og fryd … det er overladt til os at se, deltage i og hjælpe med til at videreføre de sidste dages herlighed, ›tidernes fyldes uddeling‹ … et værk, der er bestemt til at tilvejebringe mørkets magters udryddelse, jordens fornyelse, Guds herlighed og den menneskelige families frelse« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 278-279).

3 Nefi 20:22. Gud vil dvæle i vores midte

  • Da Frelseren belærte nefitterne om Zion eller det ny Jerusalem, lovede han, at han »vil[le] være midt blandt« sit folk (3 Ne 20:22). Herren brugte et lignende udtryk i Lære og Pagter:

    »Men se, sandelig, sandelig siger jeg jer, at mine øjne hviler på jer. Jeg er midt iblandt jer, og I kan ikke se mig;

    men den dag kommer snart, da I skal se mig og vide, at jeg er til; for mørkets slør skal snart blive sønderrevet, og den, som ikke er renset, skal ikke udholde den dag.

    Bind derfor op om lænderne, og vær rede« (L&P 38:7-9).

    Løftet om, at Gud vil dvæle midt i Zion kan betyde, at han vil være i templet i Zion (Det Ny Jerusalem) og at »alle de rene af hjertet, som kommer derind [i templet] skal se Gud« (se L&P 97:16).

3 Nefi 20:23-24. »En profet som mig vil Herren jeres Gud lade fremstå«

  • I 5 Mosebog 18:15 lover Moses, at engang i fremtiden vil »Herren din Gud … af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde.« I 3 Nefi 20:23-24 gav Frelseren sig til kende som den profet. Dette er så markant en profeti om Messias’ komme, at man både finder den i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle (se 5 Mos 18:15-19; ApG 3:22; 3 Ne 20:23-24; L&P 133:63; JS-H 1:40).

3 Nefi 20:25-27. At blive pagtens børn

  • Jesus bekræftede, at nefitterne var »pagtens børn« (3 Ne 20:26). Ældste Russell M. Nelson forklarede, hvilken pagt Frelseren refererede til, og hvordan udtalelsen gælder os:

    »Den pagt, som Herren først indgik med Abraham, og som han bekræftede med Isak og Jakob, er af overordentlig stor betydning …

    Vi er også pagtens børn. Vi har modtaget det hellige præstedømme og det evigtvarende evangelium, som de gjorde fordums. Abraham, Isak og Jakob er vore forfædre. Vi er af Israel. Vi har ret til at modtage evangeliet, præstedømmets velsignelser og evigt liv. Jordens nationer vil blive velsignet ved vore anstrengelser og ved vore efterkommeres indsats. De bogstavelige efterkommere af Abraham samt de, der er indsamlet til hans familie ved adoption, modtager disse forjættede velsignelser – forudsat de accepterer Herren og er lydige mod hans befalinger« (Stjernen, juli 1995, s. 33).

3 Nefi 20:29. Profeti om genoprejsning af Jerusalem

  • Genoprejsningen af Judas stamme og byen Jerusalem synes at være et vigtigt tema i profetierne i Det Gamle Testamente og Mormons Bog. I vores uddeling har Herren erklæret:

    »Lad derfor dem, som er blandt ikke-jøderne, flygte til Zion.

    Og lad dem, som er af Juda, flygte til Jerusalem, til bjergene hvorpå Herrens hus ligger« (L&P 133:12-13).

    Billede
    Kristus sørger over Jerusalem

    Omkring indsamlingen af Juda har profeten Joseph Smith sagt: »Juda må vende hjem. Jerusalem og templet må blive genopbygget, og der må komme vand ud under templet, og vandet i Det Døde Hav må blive sundt. Det vil tage nogen tid at genopbygge bymurene og templet etc.; og alt dette må gøres før Menneskesønnen vil komme« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 343).

3 Nefi 20:29-33. Jøderne vil tro og blive samlet

  • Billede
    Orson Hyde indvier Palæstina

    Clark Kelley Price, © 1996 IRI

    Den 24. oktober 1841 åbnede ældste Orson Hyde (1805-1878) fra De Tolv Apostles Kvorum med en apostolsk bøn fra toppen af Olivenbjerget for indsamlingen af det jødiske folk, som var spredt for alverdens vinde. Da han bad om dette, levede der blot nogle få jøder i Palæstina, og det politiske klima levnede absolut ikke meget håb for, at de nogensinde skulle få lov til at samles der. Siden da er der sket en række bemærkelsesværdige begivenheder, og den moderne stat, Israel, er blevet dannet og er blevet »hjemland« for det jødiske folk. Selvom det er tydeligt, at denne »samling« har fundet sted ved Herrens velsignelse, så er det klart, at dette ikke er den fulde indsamling af jøderne, som der er profeteret om i Mormons Bog.

    Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at den igangværende indsamling af jøderne til deres hjemland ikke er en opfyldelse af den profeti, men snarere en politisk samling. »Som hele verden ved, så samler mange jøder sig nu i Palæstina, hvor de har deres eget land og religion, altsammen uden reference til at tro på Kristus og uden accept af hans evangeliums evige love og ordinancer. Er dette den sidste dages hellige indsamling af jøderne, som skriften taler om? Nej! Det er det ikke, og lad der ikke herske nogen misforståelse eller tvivl om dette. Denne samling af jøder til deres hjemland og deres opbygning af en nation og stat, er ikke den indsamling profeterne talte om. Den opfylder ikke de gamle profetier. De, som har samlet sig, har ikke samlet sig om den sande kirke og den sande Messias« (The Millennial Messiah, 1982, s. 229).

  • Præsident Marion G. Romney (1897-1988) fra Det Første Præsidentskab har talt om Judas indsamling. Han læste uddrag af Mormons Bog, som belærer os om, hvad jøderne skal gøre, inden Faderen vil indsamle dem i deres arveland. Ud fra disse uddrag lærer vi, at når jøderne »ikke længere vender hjertet bort fra Israels Hellige« (1 Ne 19:15); når de »kommer til kundskab om deres Forløser« (2 Ne 6:11); når de »skal blive bragt tilbage til Guds sande kirke og fold« (2 Ne 9:2); når de »vil tro på mig, at jeg er Kristus« (2 Ne 10:7); når de vil tro på, at Kristus er Guds Søn og på forsoningen »og tilbede Faderen i hans navn med rent hjerte og rene hænder og ikke længere se frem til en anden Messias« (2 Ne 25:16); når »mit evangeliums fylde skal blive prædiket for dem. Og de … skal bede Faderen i [Frelserens] navn« (3 Ne 20:30-31), så skal de samles i Jerusalem, deres arveland.

    »Disse forudsigelser af profeter i Mormons Bog gør det helt klart, at gengivelsen til Israel af deres arvelande varsler om deres godtagelse af Jesus Kristus som deres Forløser, om hvem jeg vidner i Jesu Kristi navn« (se Den danske Stjerne, okt. 1981, s. 25-27).

3 Nefi 20:35. Gud vil blotte sin hellige arm

  • Hvad betyder ordene »Faderen har blottet sin hellige arm«? (3 Ne 20:35). »I gammel tid forberedte mændene sig til kamp ved at kaste kappen af højre skulder, hvis de kæmpede med højre hånd (Sl 74:11). Ved Kristi andet komme, vil Gud blotte sin arm for at vise sin styrke for alle (L&P 133:2-3)« (Donald W. Parry, Jay A. Parry, Tina M. Peterson, Understanding Isaiah, 1998, s. 466).

  • I vor tid åbenbarer Herren sin kraft i genoprettelsens værk i de sidste dage. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at dette er sandt i dag, såvel som det var under de store begivenheder i Kirkens tidlige dage: »Nu, mine brødre, disse er [jeres] dage (se Hel 7:9) i Kirkens historie. Læg vel mærke til, hvilke dage de vil være – dage, hvor Herren helt åbenlyst vil ›blotte sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene‹ (L&P 133:3). Gud vil også ›fremskynde‹ sit værk (L&P 88:73). Han vil også ›afkorte‹ de sidste dage ›for de udvalgtes skyld‹ (Matt 24:22), og derfor vil der ske en sammenkobling af begivenheder (se JS-M 1:20). Desuden skal alt ›være i bevægelse‹ (L&P 88:91). Kun de, der er i færd med at blive Kristi mænd og kvinder, vil være i stand til at bevare deres åndelige balance« (Stjernen, juli 1992, s. 39).

3 Nefi 20:36-37. »Ifør dig din styrke« og »løsgør dig af dine halslænker«

  • Lære og Pagter 113 forklarer, at udtrykket »ifør dig din styrke« betyder, at sidste dages hellige præstedømmebærere skal »iføre sig præstedømmets myndighed, som [de] har ret til ved afstamning« (L&P 113:7-8). »Hendes halslænker er Guds forbandelser over hende, eller Israels rester i deres spredte tilstand blandt ikke-jøderne« (L&P 113:10).

    Idet ældste Bruce R. McConkie talte om den kommende bevægelse hen mod tusindårsriget, forklarede han Frelserens ord: »Vi har allerede set, at Jesus satte Esajas kapitel 52 ind i en tusindårsrige-kontekst. Der finder man råbet: ›Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, ifør dig din festdragt, Jerusalem, du hellige by! For uomskårne og urene skal ikke længere komme i dig!‹ I de dage vi taler om, vil der ikke mere være nogle urene i den telestiale betydning af ordet, for de ugudelige vil blive udryddet i lyset af hans komme. Og der vil ikke være nogen, som er uomskårne, for alle, der søger den hellige bys velsignelser, vil være i harmoni med ham, hvis by det er, og hans planer og hensigter« (Millennial Messiah, s. 315).

3 Nefi 20:40. »Hvor herlige på bjergene«

  • Billede
    Missionærer forkynder evangeliet

    © 1987 Scott Snow

    Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at dette vidunderlige udtryk: »Hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af ham, som bringer gode tidender til dem; som forkynder fred« både omhandler dem, som forkynder Herrens evangelium, men mere specifikt Frelseren selv: »Disse velkendte passager, som Esajas først skrev, men som Jahve selv omtalte og inspirerede til, anvendes ofte om enhver – især missionærer – som bringer gode tidender om evangeliet og fred til menneskesjælene. Der er intet upassende ved en sådan udlægning, men det er vigtigt at holde sig for øje – ligesom profeten Abinadi gjorde – at den reneste og oprindelige betydning i denne salme går specifikt på Kristus. Det er ham og i sidste ende kun ham, som bringer de gode tidender om frelse. Kun gennem ham forkyndes der sand og varig fred. Til Zion i både det gamle og ny Jerusalem, siger Kristus: ›Din Gud er konge.‹ Det er hans fødder på forløsningens bjerg, der er så herlige (3 Ne 20:40)« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 286).

3 Nefi 20:41. »Vær rene, I som bærer Herrens kar«

  • Ældste Jeffrey R. Holland har talt om, hvad det betyder for præstedømmebærere at være rene: »Som præstedømmebærere skal vi ikke alene håndtere hellige kar og symboler på Guds magt – tænk fx på forberedelse, velsignelse og omdeling af nadveren – men vi skal også være et helligt redskab. I øvrigt fortæller profeterne og apostlene os, at på grund af det, vi skal gøre, og endnu vigtigere på grund af det, vi skal være, skal vi ›sky ungdommelige tilbøjeligheder‹ og ›påkalde Herren af et rent hjerte.‹ De beder os om at være rene« (se Liahona, jan. 2001, s. 48).

    Formaningen om at være »rene, I, som bærer Herrens kar« (3 Ne 20:41), som i gammel tid blev givet til dem, som bar de hellige offerkar, gælder også for præstedømmebærere i dag. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) påmindede en forsamling af præstedømmebærere om dette vigtige bud, da han sagde: »›Vær rene, I som bærer Herrens kar‹ (L&P 133:5). Således har han sagt til os i nutidig åbenbaring. Vær rene i legemet. Vær rene i sindet. Tal et rent sprog. Vær rene i påklædning og manerer« (se Stjernen, juli 1996, s. 49).

    Præsident Hinckley har desuden sagt: »En tatovering er graffiti på legemets tempel. Det samme gælder piercing af kroppen« (se Liahona, jan. 2000, s. 4).

    Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har rådet de unge til »at undgå slet tale, at vælge jeres venner med klogskab og holde jer langt væk fra pornografi og narkotika, undlade at gå til koncerter fyldt med ondskab eller farlige fester og respektere jeres legeme og holde jer selv moralsk rene på enhver måde« (Liahona, juli 2001, s. 81).

3 Nefi 21:1-9. Indsamlingen af Israel i de sidste dage

  • Jesus fortalte nefitterne, at han ville give dem »et tegn« (3 Ne 21:1), så de kunne vide, hvornår indsamlingen af Israel var i gang. Han fortalte derpå om gengivelsen af evangeliet, fremkomsten af Mormons Bog, dannelsen af en fri nation i Amerika og at deres efterkommere ville modtage evangeliet gennem ikke-jøderne (se v. 1-7). Han kaldte genoprettelsen i de sidste dage for »et stort og forunderligt værk« (se v. 9). I genoprettelsens tidlige dage sagde Frelseren, at »et stort og forunderligt værk er ved at tage sin begyndelse« (se L&P 4:1).

    Præsident Gordon B. Hinckley talte om genoprettelsens mirakel og om vores ansvar for at fremme værket:

    »Dette herlige evangelium blev indledt ved, at Faderen og Sønnen viste sig for drengen Joseph. Dagen for tidernes fyldes uddeling gryede over hele verden. Alt det gode, det smukke, det guddommelige fra alle tidligere uddelinger blev gengivet i denne, den mest vidunderlige tidsalder …

    Fatter vi og forstår vi virkelig den kolossale betydning af det, vi har? …

    Vi, som tilhører denne generation, er frugten af alt, hvad der er gået forud. Det er ikke nok blot at være kendt som medlem af denne kirke. Der påhviler os et højtideligt ansvar. Lad os se det i øjnene og arbejde på det.

    Vi må leve som Kristi sande disciple ved at vise næstekærlighed over for alle, ved at gengælde ondt med godt, ved at undervise i Herrens veje ved vores eksempel og ved at yde den vældige tjeneste, som han har opridset for os« (se Liahona, maj 2004, s. 84).

  • Se yderligere information om indsamlingen af Israel i »Israels indsamling« i tillægget (s. 403).

3 Nefi 22. Esajas anvendte et helligt billedsprog for at belære om indsamlingen

  • Frelseren citerede Esajas 54 i sin helhed for at uddybe sin belæring om Israels indsamling. At bruge billedsprog er almindeligt i profetier, og Esajas sammenlignede Israel med en kvinde, hvis ægtemand er Herren. Selv om hun for en tid er forsaget på grund af ugudelighed, så vil dagen oprinde, hvor hun med stor barmhjertighed vil blive forliget med sin »Ægtemand.« Ved at bruge dette billedsprog tegner Esajas et smukt portræt af genoprettelsens mirakel. Han lovede, at hendes efterkommere ville blive mange, at hendes telte måtte gøres større og hendes teltreb længere for at kunne rumme den voksende familie (se 3 Ne 22:1-3). Ægteskabspagtens hellighed rinder én i hu, når Herren udtrykker omfanget af sin forpligtelse over for Israel (se v. 4-10). Israel er det sikre og smukke sted, hun blev lovet (se v. 11-12) og her er beskyttelse mod hendes fjender (se v. 13-17).

3 Nefi 22:13. »Alle dine børn skal blive undervist af Herren«

  • Billede
    En mor studerer skriften med sine to små børn

    Longin Lonczyna, © 1985 IRI

    Da søster Patricia P. Pinegar tjente som hovedpræsident for Primary, forklarede hun, hvordan 3 Nefi 22:13 kan bruges som en vejledning til undervisning af vore børn: »Verden er ikke et sikkert sted. Det er ikke et sted, hvor børn vil føle fred, håb og vejledning, medmindre de lærer at elske og følge Frelseren. Hjælp dem med at vide, at de kan få del i disse store velsignelser, og vis dem, hvad de skal gøre for at få disse velsignelser« (Liahona, jan. 2000, s. 82).

3 Nefi 22:17. »Intet våben, der tilvirkes mod dig, skal virke«

  • Der har altid været nogle, som har kæmpet mod Herrens sag. Som Esajas profeterede, vil de ikke have fremgang i deres anslag mod os. Præsident Gordon B. Hinckley belærte om, at de vil stride forgæves:

    »Så sikkert som dette er Herrens værk, vil der være modstand. Der vil være dem, og måske ikke så få, der med dragende ord og smarte planer vil sprede tvivl og forsøge at underminere grundvolden, som denne sag er bygget på. De vil få deres korte tid i solen. De kan en kort stund blive beundret af tvivlerne og skeptikerne og kritikerne. Men de vil falme og blive glemt, som det altid er sket hidtil.

    I mellemtiden går vi fremad, uagtet deres kritik, klare over, men urørte af deres udtalelser og handlinger« (Stjernen, juli 1994 s. 57).

Overvej

  • Frelseren lovede, at han ville samle Israel for at opfylde den pagt, som vor himmelske Fader havde indgået med deres fædre (se 3 Ne 16:5, 11; 20:12-13). Dette er et universelt løfte med meget personlige konsekvenser. Hvad kender du til de første sidste dages helliges oplevelser i din slægt? Hvilke ofre ydede de for at samles med de hellige?

  • Hvornår har du følt, at vor himmelske Fader har rakt ud mod dig og rørt ved dit hjerte for at drage dig tættere på ham?

Forslag til opgaver

  • Læg en plan for, hvordan nadveren kan give mening i din dagligdag. Fortæl om din plan til en, som kan hjælpe dig med at opnå dit mål.

  • Lav en liste over mindst tre aktiviteter, som du kan udføre for at bidrage til indsamlingen af Israel i de sidste dage.