Institut
Kapitel 25: Alma 8-12

Kapitel 25

Alma 8-12

Indledning

Almas tjenestegerning i byen, Ammoniha, viser hvordan Gud støtter de af hans tjenere, der trofast adlyder ham, på trods af svære tider eller personlige ofre (se 1 Ne 1:20). Efter et forsøg på at forkynde i den ugudelige by, bliver Alma velsignet med besøg af en engel, som forsikrer ham om hans status hos Gud og giver ham besked om at vende tilbage til Ammoniha. Der har en mand ved navn Amulek fået instruktioner af en engel, der har givet ham besked på at modtage Alma. Senere blev begge mænd inspireret til at vide, hvordan de skulle tage kampen op mod de lovkyndige, der skabte splid for egen vindings skyld. Almas og Amuleks oplevelser tjener som eksempel for os i dag. Selvom du stadig vil møde udfordringer, vil vor himmelske Fader velsigne dig med bekræftelse, inspiration og støtte, når du stræber efter at adlyde ham.

Derudover illustrerer disse kapitler den kraft, der ligger i at bære »det rene vidnesbyrd« (Alma 4:19) mod dem, som stred mod Guds værk. Bemærk den påvirkning som læren om opstandelsen og den endelige dom havde på Ze’ezrom. Overvej hvordan denne lære kan påvirke dit hjerte og vidnesbyrd, samt dem omkring dig.

Kommentar

Alma 8:10. »Indtrængende bøn«

  • Udtrykket »indtrængende bøn« antyder en kraftfuld, trosbaseret kommunikation med Gud. Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum kom med forslag til, hvordan vi kan evaluere og stræbe efter at øge styrken ved vore bønner:

    Billede
    En kvinde, der beder

    »Må jeg bede jer om at overveje, hvor virkningsfulde jeres bønner er i dag? Hvor nær føler du dig din himmelske Fader? Føler du, at dine bønner bliver besvaret? Føler du, at den tid, du tilbringer med at bede, beriger og opløfter din sjæl? Er der plads til forbedringer?

    Der er mange årsager til, at vore bønner mangler kraft. Til tider bliver de rutineprægede. Vore bønner bliver indholdsløse, hvis vi siger de samme ord på samme måde igen og igen så ofte, at ordene bliver en recitation snarere end en samtale. Det er det, Frelseren kaldte »at lade munden løbe« (Matt 6:7). Sådanne bønner bliver ikke hørt, sagde han …

    Siger og føler du til tider det samme, når du beder? Har du nogen sinde bedt en bøn mekanisk, hvor ordene væltede frem som spyttet ud af en maskine? Keder du dig af og til, når du beder?

    Bønner, der ikke kræver megen omtanke, fortjener vel næppe megen opmærksomhed af vor himmelske Fader. Hvis du føler, at dine bønner er ved at blive rutineprægede så stands op og tænk. Meditér lidt over de ting, som du virkelig er taknemlig for« (»Improving Our Prayers«, i Brigham Young University 2002-2003 Speeches, 2003, s. 160).

Alma 8:10-16. Herren vil hjælpe os, når vi er trofaste

  • Efter at Alma havde haft bemærkelsesværdig succes med at forkynde evangeliet i andre byer, blev han hånet, spyttet på og smidt ud af Ammoniha. Så kom forsikringen fra en engel om, at Almas indsats var blevet godtaget af Herren, og at Alma skulle vende tilbage og igen forkynde for folket (se Alma 8:15-16). I en kommentar til dem, der sommetider føler, at deres bedste ikke er godt nok, eller at de har fejlet, har præsident Thomas S. Monson sagt:

    »›Gør din pligt, det er bedst. Lad så resten være op til Herren‹ (›The Legend Beautiful‹, af Henry Wadsworth Longfellow).

    Skulle der være nogen, som føler sig for svag til at gøre noget ved den fortsatte og nedadgående kurs i sit liv, eller skulle der være nogen, som fejler i at gøre det bedre på grund af den største frygt – frygten for at fejle – så er der ingen mere fortrøstende forsikring at give end disse ord fra Herren: ›Min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, vil jeg gøre det svage stærkt for dem‹ (Eter 12:27).

    Der sker mirakler overalt, når kaldelser i præstedømmet æres. Når troen erstatter tvivlen, når uselvisk tjeneste erstatter selvisk stræben, så virker Guds kraft til opfyldelsen af hans hensigter« (se Liahona, jan. 2000, s. 59).

Alma 8:18. Alma vendte »hastigt tilbage«

  • Efter at have hørt englens budskab, vendte Alma hastigt tilbage til Ammoniha. Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab belærte om, at prompte lydighed mod Herren er nødvendig for vores åndelige velbefindende:

    »Uanset, hvor megen tro vi nu har til at være lydige mod Gud, bliver vi nødt til vedvarende at styrke og forny den. Det kan vi gøre ved at beslutte os til at være hurtigere til at adlyde og mere opsatte på at holde ud. At lære at begynde tidligt og være udholdende er nøglen til åndelig forberedelse …

    En kærlig himmelsk Fader og hans elskede Søn har givet os al den hjælp, de kan, for at vi kan bestå livets prøve, som ligger foran os. Men vi må beslutte os for at adlyde og handle. Vi må opbygge tro for at bestå prøverne i lydighed over tid og gennem vore daglige valg. Vi kan beslutte os nu til at være hurtige til at udføre det, som Gud beder os om« (Liahona, nov. 2005, s. 38-40).

Alma 8:26. Faste

  • Alma fastede for at forberede sit sind og sin sjæl på at forkynde for indbyggerne i Ammoniha. Faste er ofte en indikator for Herren om alvoren bag vores anmodning. Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab sagde: »Til tider er faste et stærkt og passende bevis på vores oprigtighed. Når vi faster ydmyger vi os i sjælen, hvilket bringer os på bedre bølgelængde med Gud og hans hellige hensigter« (Liahona, juli 2002, s. 62-67).

  • Ældste Joseph B. Wirthlin nævnte nogle af de velsignelser, som tilflyder os, når vi føjer bøn til en passende faste:

    »Faste kombineret med indtrængende bøn giver stor kraft. Det kan fylde sindet med Åndens åbenbaringer. Det kan styrke os i fristelsens stund.

    Faste og bøn kan hjælpe os med udvikle mod og selvtillid. Det kan give os karakterstyrke og opbygge vores selvbeherskelse og disciplin. Når vi faster, har vore retfærdige bønner ofte større kraft. Vores vidnesbyrd vokser. Vi modnes åndeligt og følelsesmæssigt og helliggør vores sjæl. Hver gang vi faster, får vi en smule mere kontrol over vore verdslige ønsker og lyster …

    Billede
    En mand, der afstår fra at spise

    © 1994 Steve Bunderson

    Faste i den rette ånd og på Herrens måde giver os åndelig energi. Det styrker vores selvbeherskelse, fylder vores hjem med fred, oplyser vores hjerte med glæde, giver os styrke til at modstå fristelser, bereder os til modgangstider og åbner himlens vinduer« (Liahona, juli 2001, s. 89-91).

Alma 9:14-23. Med store velsignelser følger store ansvar

  • Alma advarede om, at selvom lamanitterne var et ugudeligt folk på det tidspunkt, så ville Herren se mere gunstigt på dem end på folket i Ammoniha på dommens dag (se Alma 9:14). Lamanitterne fulgte nogle falske traditioner, som de havde fået overleveret, hvorimod nefitterne i det store og hele og folket i Ammoniha i særdeleshed havde »været et af Herren så rigt begunstiget folk … mere begunstiget end alle andre folkeslag, stammer, tungemål eller folk« (Alma 9:20). Med store velsignelser følger store ansvar.

    Søster Sheri L. Dew, der dengang var rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab har sagt: »›Hvem meget er givet, bliver der krævet meget‹ (L&P 82:3), og medlemskab af Kirken giver til tider tunge byrder. Men bør vi ikke forvente, at rejsen mod evig herlighed vil udvikle os? Nogle gang retfærdiggør vi vores optagethed af denne verden og vores overfladiske forsøg på at udvikle os åndeligt ved at trøste hinanden med en antagelse om, at efterlevelse af evangeliet i virkeligheden ikke bør kræve særlig meget af os. Herrens norm for opførsel vil altid være mere krævende end verdens, men så er Herrens belønninger også uendeligt mere herlige – og medfører sand lykke, fred og frelse« (se »Vi er kvinder af Gud«, Liahona, jan. 2000, s. 118-119).

Alma 10:2-3. Lehi – »efterkommer af Manasse«

  • Det at Lehi var efterkommer af Manasse er en delvis opfyldelse af løftet til Josef. Kort tid før sin død, fortalte Josef af Egypten om løfter, som Herren havde givet ham omkring hans efterkommere:

    »Jeg har af Herren fået et løfte om, at af mine lænders frugt vil Gud Herren oprejse en retfærdig gren af mine lænder …

    Og det skal ske, at de skal blive spredt igen, og en gren skal blive brækket af og skal blive ført til et fjernt land; alligevel skal de blive husket i Herrens pagter, når Messias kommer …

    Så siger Herren, mine fædres Gud, til mig …

    Billede
    Lehi forkynder

    Derfor skal dine lænders frugt skrive, og Judas lænders frugt skal skrive, og det, der skal skrives af dine lænders frugt, og også det, der skal skrives af Judas lænders frugt, skal vokse sammen for at gendrive falske lærdomme og afskaffe stridigheder og skabe fred blandt dine lænders frugt og bringe dem til kundskab om deres fædre i de sidste dage og også til kundskab om mine pagter, siger Herren« (JSO, 1 Mos 50:24-25, 27, 31; se også 2 Ne 3:5, 12).

  • Forud for deres flugt ud i ødemarken, havde Lehi og Ismael, som begge var efterkommere af Josef, boet med deres familier i Jerusalem, som var en del af kongeriget, Juda. En skribent kom med en forklaring på, hvorfor Lehis familie, som var efterkommere af Josef, boede i Jerusalem, som mestendels var befolket af Judas efterkommere. »Visse personer, der har studeret Mormons Bog, har undret sig over, hvorfor Josefs efterkommere stadig boede i Jerusalem 600 år f.Kr., når de fleste medlemmer Efraims og Manasses stamme blev taget til fange af assyrerne omkring år 721 f.Kr. Et skriftsted i 2 Krønikebog indeholder måske et svar på dette spørgsmål. Her står der, at Asa, kongen i landet, omkring år 941 f.Kr. samlede Juda og Benjamin ›og dem fra Efraim, Manasse og Simeon‹ (2 Krøn 15:9). Disse fremmede af Efraim og Manasse, som havde samlet sig i Jerusalem omkring 941 f.Kr. har måske også talt Lehis og Ismaels forfædre« (Daniel H. Ludlow, A Companion to Your Study of the Book of Mormon, 1976, s. 199).

Alma 10:22-23. »De retfærdiges bønner«

  • Bemærk virkningen af de bønner, som de retfærdige bad for landet. De retfærdiges bønner var også årsag til, at nefitterne ikke blev udryddet senere i Moronis og lamanitten Samuels dage (se Alma 62:40; Hel 13:12-14).

    Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) sagde følgende om de bønner, vi beder i vor tid: »Der findes mange oprigtige og trofaste mennesker, der efterlever alle budene, og hvis liv og bønner afholder verden fra ødelæggelse« (se Den danske Stjerne, okt. 1971, s. 305). Da de retfærdige var blevet udryddet eller fjernet fra Ammoniha, kunne de retfærdiges bønner ikke længere beskytte byen og »hver eneste levende sjæl blandt ammonihaitterne blev slået ihjel« (Alma 16:9).

Alma 11:22. »Seks onti sølv«

  • En onti var den møntenhed med den højeste monetære værdi blandt nefitterne. En mulig årsag til at nævne det nefitiske møntsystem i Alma 11 kan være at vise den grad af bestikkelse, som Ze’ezrom tilbød Amulek, hvis han ville »fornægte eksistensen af et allerhøjeste væsen« (Alma 11:22). Det lader til at seks onti sølv svarede til 42 dages løn for en dommer blandt folket i Ammoniha (se Alma 11:3, 11-13).

Alma 11:40. Hvem er omfattet af forsoningen?

  • Mennesker misforstår ofte Alma 11:40 – og mener at Amulek underviste i, at Kristus kun led for dem, der tror og omvender sig. Det er ikke sandt. Skriften fortæller os, at Frelseren »lider alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns« (2 Ne 9:21; se også Mosi 4:7). Dersom mennesket ikke omvender sig, har Frelseren dog sagt: »mit blod skal ikke rense dem« (L&P 29:17). Amulek har tydeligvis villet belyse det faktum, at forsoningen delvist går til spilde, når de ugudelige vælger ikke at omvende sig – og ikke at Frelseren kun led for dem, der omvender sig.

Alma 11:41-45. Opstandelse

  • Guide til Skrifterne definerer opstandelse som en »genforening af det åndelige legeme og det fysiske legeme af kød og knogler … Efter opstandelsen adskilles ånden og legemet aldrig igen« (»Opstandelse«,Guide til Skrifterne). Kundskab om opstandelsen giver livet større mening.

    Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev det »levende håb«, der kommer til mennesker, som er i besiddelse af tro og tillid til denne hellige sandhed og den virkning, den kan have på dagliglivet:

    »›Det levende håb‹, som vi får takket være opstandelsen, er vores overbevisning om, at døden ikke er afslutningen på vores eksistens, men blot et nødvendigt skridt i den fastlagte overgang fra dødelighed til udødelighed. Dette håb ændrer hele perspektivet for jordelivet …

    Visheden om opstandelsen giver os og dem vi elsker styrke og perspektiv til at udholde de udfordringer, som dette jordiske liv giver, som fx de fysiske, mentale eller følelsesmæssige skavanker, som vi har med os fra fødslen eller pådrager os i løbet af livet på jorden. Takket være opstandelsen ved vi, at disse jordiske skavanker kun er midlertidige!

    Visheden om opstandelsen giver os et stærkt incitament til at holde Guds befalinger gennem hele vores jordiske liv …

    »Desuden vil vi, medmindre vore jordiske synder er blevet vasket bort og slettet ved omvendelse og tilgivelse (se Alma 5:21; 2 Ne 9:45-46; L&P 58:42) opstå med en ›klar erindring‹ (Alma 11:43) og en ›fuldkommen kundskab om al vor skyld og vor urenhed‹ (2 Ne 9:14; se også Alma 5:18). Alvoren i denne kendsgerning bestyrkes af de mange skriftsteder, der tyder på, at opstandelsen staks efterfølges af den endelige dom (se 2 Ne 9:15, 22; Mosi 26:25; Alma 11:43-44; 42:23; Mormon 7:6; 9:13-14). Ja, ›dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud‹ (Alma 34:32 ) …

    Vores absolutte viden om, at vi vil opstå i udødelighed, giver os også mod til at se vores egen død i øjnene – selv en død, som vi måske vil kalde tidlig …

    Visheden om udødeligheden hjælper os også til at udholde jordelivets adskillelser, når vore kære dør … Vi bør alle prise Gud for den vished om opstandelsen, der gør vores adskillelse i jordelivet midlertidig og giver os håb og styrke til at kunne fortsætte« (se Liahona, juli 2000, s. 18-19).

  • Da ældste Sterling W. Sill (1903-1994) tjente i De Halvfjerds beskrev han nogle af velsignelserne ved forsoningen, da han fortalte, at det opstandne legeme »er ufattelig smukt, har hurtig og skærpet opfattelsesevne og en enormt forøget kapacitet for kærlighed, forståelse og glæde« (se Conference Report, okt. 1976, s. 67; eller Ensign, nov. 1976, s. 48).

  • Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede også, hvad opstandelsen gør med vores fysiske legeme: »Der er ingen grund til, at nogen skal gøre sig bekymringer om, hvad angår deres udseende i opstandelsen. Døden er en forædlende proces, hvad legemet angår. Vi har grund til at tro, at den gamle fremtoning vil forsvinde, og at legemet vil opstå i fuldt vigør som mand eller kvinde. Børn vil opstå som børn, for der er ingen vækst i graven. Børn vil fortsætte med at vokse til, de når deres ånds fulde statur« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 vol., 1957-1966, 4:185).

Alma 12:9. Hvad er »Guds hemmeligheder«?

  • Præsident Joseph Fielding Smith forklarede, at Guds hemmeligheder ganske enkelt er de guddommelige evangeliske principper, som er nødvendige for vores frelse, og som verden ikke forstår: »Herren har lovet at afsløre sine hemmeligheder for dem, som tjener ham trofast … Evangeliet er meget enkelt, så selv børn ved ansvarlighedsalder kan forstå det. Der er ingen tvivl om, at der er principper, vi ikke forstår i dette liv, men når vi modtager fylden, vil vi se, at alt er enkelt, fornuftigt og inden for vores fatteevne. Evangeliets ›enkle‹ principper såsom dåb og forsoningen er hemmeligheder for dem, som ikke har vejledning fra Herrens Ånd« (Church History and Modern Revelation, 2 vol., 1953, 1:43).

    Guds hemmeligheder bør ikke forveksles med uværdig jagt på »mysterier« eller ting, som Gud ikke har åbenbaret. Idet han talte om den sidstnævnte brug af ordet mysterier forklarede ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum: »Der er også en begrænset brug af udtrykket mysterier, som er mere brugt i daglig tale end skriftens brug af det, og det har reference til en mængde teorier inden for det mere spekulative felt – nemlig de ting, hvorom Herren ikke har åbenbaret noget tydeligt i vor tid. Det er omkring disse ting, at ældsterne blev rådet til at lade mysterierne være« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 524).

Alma 12:10-12. Vi modtager »en mindre del af ordet«, når vi forhærder vores hjerte

  • Ældste Dallin H. Oaks forklarede, at dersom vi afviser åbenbaring fra Helligånden, sætter vi grænser for, hvor meget vi kan lære: »Vi lærer om Guds hemmeligheder gennem Helligåndens åbenbaring. Hvis vi forhærder vores hjerte mod åbenbaring og begrænser vores forståelse til det, vi kan opnå gennem studium og ræsonnering, gives vi, som Alma sagde, kun ›en mindre del af ordet‹« (The Lord’s Way, 1991, s. 42).

Alma 12:12-14. Vi bliver dømt i henhold til vore ord, gerninger og tanker

  • Ældste Dallin H. Oaks forklarede at dommen ikke blot er en gennemgang af vore handlinger i jordelivet, men snarere en vurdering af hvem og hvad vi er blevet som følge af vore handlinger:

    »Profeten Nefi beskriver den endelig dom i vendinger, der drejer sig om, hvad vi er blevet: ›Og hvis deres gerninger har været tilsølethed, må de selv nødvendigvis være tilsølede; og hvis de er tilsølede, må det nødvendigvis være sådan, at de ikke kan bo i Guds rige‹ (1 Ne 15:33, fremhævelse tilføjet). Moroni siger: ›Den, der er tilsølet, skal forblive tilsølet; og den, der er retfærdig, skal forblive retfærdig‹ (Morm 9:14, fremhævelse tilføjet, se også Åb 22:11-12;2 Ne 9:16; L&P 88:35). Det samme gælder for ›selvisk‹ eller ›ulydig‹ eller en hvilken som helst anden personlig egenskab, der er uforenelig med Guds krav. Alma henviser til de ugudeliges ›tilstand‹ ved den endelige dom og forklarer, at hvis vi bliver fordømt af vore ord, vore gerninger og vore tanker, bliver vi ikke ›fundet uplettede … og i denne forfærdelige tilstand vil vi ikke turde at se op til vor Gud‹ (Alma 12:14).

    Ud fra en sådan lære kan vi konkludere, at den endelige dom ikke blot er en evaluering af den totale sum af gode og onde gerninger – altså hvad vi har gjort. Det er en erkendelse af det endelige produkt af vore gerninger og tanker – altså hvad vi er blevet. Det er ikke nok for nogen blot at gøre noget uden at gøre det rigtigt. Evangeliets befalinger, ordinancer og pagter er ikke en liste over indskud, som det forlanges, at vi indsætter på en himmelsk konto. Jesu Kristi evangelium er en plan, der viser os, hvordan vi bliver det, som vor himmelske Fader ønsker, vi bliver« (Liahona, jan. 2001, s. 40).

Alma 12:15-18. »En anden død, som er en åndelig død«

Alma 12:21. Keruber

Alma 12:24. »En prøvestand«

  • Udtrykket prøvestand eller prøvetid bruges kun af Alma i Mormons Bog (se Alma 42:4, 10, 13). Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet denne prøvetid: »Det primære formål med jordelivet er at tillade vores ånd, som har eksisteret fra før denne verden blev til, at blive forenet med vores legeme for en tid med store muligheder i en dødelig tilstand. Denne forening af de to har givet os det privilegium at kunne vokse, udvikles og modnes, som vi kun kan, med ånden og legemet i forening. Med vores legeme kommer vi igennem en vis mængde prøver, kaldet prøvestand, mens vi er på jorden. Det er en lære- og prøvetid for at bevise os værdige til evige muligheder. Det er altsammen en del af vor Faders guddommelige plan for sine børn« (se Stjernen, juli 1989, s. 11).

Alma 12:32. Befalinger efter kundskab om planen

  • Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum underviste i, at kundskab om Guds plan giver svar på vanskelige spørgsmål. I en tale til lærere for de unge, sagde han:

    »Unge spekulerer på ›hvorfor?‹ – Hvorfor har vi fået befaling om at gøre noget, og hvorfor har vi fået befaling om ikke at gøre noget andet? Selv et meget sporadisk kendskab til planen for lykke, kan give sindet et ›derfor‹ …

    De fleste af de svære spørgsmål, vi står over for i Kirken nu, og vi burde lave en liste over dem, fx abort og alle de øvrige udfordringer, som de, der bærer præstedømmet, og de, der ikke gør, har – kan ikke besvares uden, at der ligger et vist kendskab til planen bag.

    Alma sagde dette, og det er vist mit sidste, nye yndlingsskriftsted, selvom jeg ændrer det af og til: ›Gud [gav] dem befalinger, efter at have kundgjort forløsningsplanen for dem‹ (Alma 12:32; kursiv tilføjet) …

    Hvis I prøver at give eleverne et ›derfor‹, så følg dette mønster: ›Derfor gav Gud dem befalinger, efter at have kundgjort forløsningsplanen for dem‹« (»The Great Plan of Happiness«, Church Educational System symposium on the Doctrine and Covenants, 10. aug. 1993, s. 3; se LDS.org under gospel library/additional addresses/CES addresses).

Overvej

  • Alma 8:18 fortæller, at Alma »hastigt vendte tilbage« til Ammoniha. I 1 Mos 22:3 kan vi læse, at Abraham »tidligt næste morgen sadlede« for at føre Isak op på bjerget. Hvordan kan du anvende disse vers på dig selv, når du modtager en tilskyndelse fra Gud?

  • Læs Alma 10:6. Hvad tror du, at Amulek mente, da han sagde, at han var blevet »kaldt på … mange gange« men »ville ikke høre«?

Forslag til opgaver

  • Alma 9:8-14 belyser vigtigheden af at erindre. Lav en kort liste over væsentlige åndelige oplevelser, du har haft privilegiet af. Du kan også tale med dine forældre og bedsteforældre og lave en tilsvarende liste over væsentlige åndelige oplevelser, som de har haft. Hvilke velsignelser kommer der af, at man regelmæssigt gennemgår disse lister og føjer nye ting til dem?

  • Alma 11-12 indeholder mange oplysninger om opstandelsen. Skriv en kort stil ud fra de kapitler om den centrale lære om opstandelsen og den indvirkning dit kendskab til opstandelsen og dommen har på dit liv.