Institut
Kapitel 1: Vores religions slutsten

Kapitel 1

Vores religions slutsten

Indledning

Profeten Joseph Smith (1805-1844) sagde: »Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vores religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232; Indledning til Mormons Bog).

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum skrev, at Mormons Bog »bør betragtes som den mest bemærkelsesværdige og vigtige religiøse tekst, der er åbenbaret, siden man samlede teksterne i Det Nye Testamente for næsten to tusinde år siden. Ja, i dens rolle med at gengive enkle og værdifulde bibelske sandheder, som var gået tabt samtidig med, at der er tilføjet mange nye sandheder om Jesus Kristus, plus at den baner vej for den fulde gengivelse af hans evangelium og den store dag for hans tusindårsrige, gør, at Mormons Bog sandelig må anses for at være den mest bemærkelsesværdige og vigtige tekst, der nogensinde er givet til verden« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 9-10).

Når du indleder dit studium af Mormons Bog, så se efter de storslåede sandheder, som den indeholder. Mormons Bog vidner specifikt om Jesu Kristi guddommelighed og hans sonoffer. Desuden minder Mormons Bog om Guds pagter med Israels hus og viser behovet for, at vi indgår og holder hellige pagter. Ved bønsomt at studere denne del af skriften kan du opnå dybde og styrke i dit vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium og dets gengivelse på jorden i de sidste dage.

Kommentar

Titelblad

  • Titelbladet til Mormons Bog begynder således: »Mormons Bog, en beretning skrevet ved Mormons hånd på plader taget fra Nefis plader.« Derefter følger der to afsnit, som sandsynligvis er skrevet af profeten fra Mormons Bog, Moroni, søn af Mormon. Profeten Joseph Smith forklarede, at »titelbladet i Mormons Bog er en ordret oversættelse af det allersidste blads venstre side af samlingen af bøger eller plader, hvorfra optegnelserne er blevet oversat; hele sprogbrugen er den samme som alt, hvad der i almindelighed er skrevet på hebraisk [fra højre mod venstre]. Det omtalte titelblad er på ingen måde en nutids-sammensætning, hverken af mig eller noget andet menneske, som lever eller har levet i denne generation« (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 7).

»For til sin tid at komme frem«

  • I det første afsnit af titelbladet i Mormons Bog står der, at den hellige optegnelse »til sin tid [vil] komme frem.« Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) vidnede om, at tidspunktet for Mormon Bogs fremkomst viser dens betydning for genoprettelsen af evangeliet:

    »Et … kraftigt vidnesbyrd om Mormons Bogs vigtighed får man ved at bemærke, hvor Herren placerede dens fremkomst i tidsplanen for genoprettelsen. Det eneste, der gik forud for den, var den første åbenbaring. Gennem denne vidunderlige tilkendegivelse lærte profeten Joseph Smith Guds sande natur at kende, og han fandt ud af, at Gud havde et værk, han skulle udføre. Mormons Bogs fremkomst fulgte umiddelbart efter.

    Tænk over, hvad det betyder. Mormons Bogs fremkomst gik forud for præstedømmets gengivelse. Den blev udgivet, blot få dage før Kirken blev oprettet. De hellige kunne læse Mormons Bog, inden de modtog de åbenbaringer, der beskriver så store læresætninger som de tre grader af herlighed, celestialt ægteskab eller arbejdet for de døde. Den kom før præstedømmekvorummer og kirkestrukturen. Siger det ikke lidt om, hvordan Herren ser på denne hellige optegnelse?« (se Stjernen, aug. 1992, s. 4).

  • Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Mormons Bog blev skrevet til vor tid: »Det er fordi størstedelen af Mormons Bogs forfattere fuldt ud forstod, at det, de skrev, hovedsageligt var til en fremtidig generation snarere end til deres egen generation. Moroni skrev til vor tid: ›Jeg taler til jer, som om I var nærværende‹ (Morm 8:35)« (Liahona, nov. 2005, s. 6).

  • Omkring behovet for at anvende Mormons Bog i vores liv, sagde præsident Ezra Taft Benson: »Hvis nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, på hvilken måde vi skal studere Mormons Bog? Vi må hele tiden spørge os selv: ›Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af dette, der kan hjælpe mig på dette tidspunkt og dette sted?« (se Stjernen, jan. 1987, s. 4).

    Ældste Perry foreslår denne vigtige vane, når vi læser Mormons Bog: »Hver gang vi læser bogen, bør vi spørge os selv: ›Hvorfor valgte disse skribenter at medtage netop disse historier eller begivenheder i optegnelserne? Hvilken værdi har de for os i dag?‹« (se Liahona, nov. 2005, s. 8).

Oversat ved Guds gave

  • Guldpladerne rummede et løfte om, at de ville »komme frem ved Guds gave og kraft for at blive oversat« (Mormons Bogs titelblad). Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum gav denne bemærkelsesværdige information om oversættelsen af Mormons Bog:

    »Alle detaljerne ved denne mirakuløse oversættelsesmetode kendes stadig ikke. Vi har dog nogle få værdifulde oplysninger …

    Emma Smith, der tidligere havde været skriver for Joseph, skrev denne beretning i 1856:

    ›Da min mand oversatte Mormons Bog, skrev jeg en del af den, hvor han dikterede hver sætning, ord for ord, og når han kom til navne, han ikke kunne udtale eller lange ord, så stavede han dem, og lavede jeg en stavefejl, mens jeg skrev, så stoppede han og rettede min stavning, selv om det var umuligt for ham at se, hvordan jeg skrev dem ned på det tidspunkt. Selv ordet Sarah kunne han ikke udtale først, men var nødt til at stave det, og så udtalte jeg det for ham.

    Når han til tider stoppede op, begyndte han uden tøven lige der, hvor han var stoppet, når han tog fat igen, og en gang mens han oversatte stoppede han pludselig, bleg som et lagen og sagde: ›Emma, var der mure rundt om Jerusalem?‹ Da jeg svarede: ›Ja‹, svarede han: ›Godt! Det vidste jeg ikke. Jeg var bange for, jeg var blevet narret.‹ Han havde et så begrænset kendskab til historie på det tidspunkt, at han ikke engang vidste, at Jerusalem var omgivet af mure‹ (Edmund C. Briggs, ›A Visit to Nauvoo in 1856‹, Journal of History, jan. 1916, s. 454) …

    Selvom profeten fik pudset sine evner af med årene, bekræftede Emma, at Joseph kun besad den mest elementære læsefærdighed på det tidspunkt, hvor han oversatte guldpladerne:

    ›Joseph Smith … kunne hverken skrive eller diktere et sammenhængende og velformuleret brev, for slet ikke at nævne en bog som Mormons Bog. Og selv om jeg tog aktivt del i det, der fandt sted, var det fantastisk, og et lige ›så stort og forunderligt værk‹ for mig som for alle andre‹ (Ibid.)« (»A Treasured Testament«, Ensign, juli 1993, s. 62-63).

Mormons Bog bekræfter Guds pagter med Israel

  • Udover at vidne om Jesus Kristus, viser Mormons Bog, at Gud husker de pagter, han har gjort med Israels hus. Guide til Skrifterne beskriver Israels hus og dets spredning og indsamling:

    »Herren gav Isaks søn og Abrahams sønnesøn, Jakob, navnet Israel i Det Gamle Testamente (1 Mos 32:28; 35:10). Navnet Israel henviser til Jakob selv, hans efterkommere eller til det kongerige, som disse efterkommere besad på et tidspunkt på Det Gamle Testamentes tid …

    Israels tolv stammer: Abrahams sønnesøn, Jakob, hvis navn blev ændret til Israel, havde 12 sønner. Deres efterkommere er kendt som Israels tolv stammer eller Israels børn …

    Israels spredning: Herren spredte og lod plager ramme Israels tolv stammer på grund af deres uretfærdighed og oprør. Men Herren brugte dog også denne spredning af sit udvalgte folk blandt alverdens folkeslag til at velsigne disse folkeslag …

    Israels indsamling: Israels hus skal indsamles i de sidste dage, inden Kristi komme (se TA 1:10). Herren indsamler sit folk Israel, når de anerkender ham og holder hans befalinger« (Guide til Skrifterne, »Israel«).

  • Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den del af Israels hus, der er blevet samlet om kundskaben om deres fædre og pagterne med Herren. Herren har sagt: »For I er Israels børn og blandt Abrahams efterkommere« (L&P 103:17).

  • Omkring betydningen af Mormons Bog for indsamlingen af Israel i de sidste dage, skrev ældste Bruce R. McConkie (1915-85) fra De Tolv Apostles Kvorum: »For så vidt angår indsamlingen af Israel er Mormons Bog den vigtigste bog, der nogensinde er blevet eller vil blive skrevet. Det er bogen, som samler Israel og afslører, enkelt og fuldkomment, læresætningen om indsamlingen af den udvalgte slægt. Det er bogen, der er givet af Gud, som beviser sandheden og guddommeligheden af hans store sidste dages værk. Den indeholder det evige evangeliums fylde og fører bevis for sin egen guddommelighed. Enhver person, der er oprigtigt omvendt, ved gennem Helligåndens åbenbaring, at Mormons Bog er Herrens vilje og stemme til verden i dag. Det er Mormons Bog som forårsager, at mennesker tror på evangeliet og tilslutter sig Kirken, og som vi hidtil har set, er det kraften, som driver indsamlingen af Israel. Hvis Mormons Bog ikke fandtes, ville indsamlingen af Herrens folk i de sidste dage praktisk taget gå i stå. De vildfarne Israels får hører hyrdens røst, som den lyder i bogen, og følger røsten hjem til den sande fåreflok. Det er ikke muligt at overdrive vigtigheden af dette nefitiske skrift for menneskets frelse i de sidste dage« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 554).

For at overbevise jøde og ikke-jøde om, »at Jesus er Kristus«

  • Ifølge titelbladet er formålet med Mormons Bog, at overbevise jøde og ikke-jøde om, at »Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag.« Mormons Bogs undertitel, Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, understreger dens altoverskyggende formål. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum uddybede betydningen af undertitlen:

    »Ved brødrenes nylige beslutning skal Mormons Bog fremover bære titlen: ›Mormons Bog‹ med undertitlen ›Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.‹

    Judas træstykke eller optegnelse – Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente – samt Efraims træstykke eller optegnelse – Mormons Bog, som er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus – er blevet knyttet sammen på en sådan måde, at når vi kigger på den ene, vil vi blive draget til den anden, når vi lærer fra den ene, vil vi blive oplyst af den anden. De er i sandhed ét i vore hænder. Ezekiels profeti er nu blevet opfyldt« (se Den danske Stjerne, jan. 1983, s. 103).

  • Præsident Ezra Taft Benson forklarede betydningen af ordet vidnesbyrd: »›Erindrer vi den nye pagt, nemlig Mormons Bog?‹ (se L&P 84:57). I Bibelen har vi Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ordet vidnesbyrd er den engelske oversættelse af et græsk ord, som også kan oversættes med pagt. Var dette, hvad Herren mente, da han kaldte Mormons Bog for ›den nye pagt‹? Den er i sandhed endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Dette er en af årsagerne til, at vi for nylig har tilføjet ordene ›Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus‹ til titlen på Mormons Bog« (Stjernen, jan. 1987, s. 3).

  • Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum kom med dette råd: »Når I læser Mormons Bog, så koncentrer jer om hovedpersonen i bogen – fra ende til anden – Herren, Jesus Kristus, den levende Guds søn« (Liahona, nov. 1999, s. 69).

    Ældste Jeffrey R. Holland uddybede dette:

    »Herren har tilbudt os en sidste pagt, givet os et sidste vidnesbyrd, som en del af hans endelige håndsrækning til det faldne menneske. Han har givet os et sidste nedskrevet vidnesbyrd om sin kærlighed og nåde som gælder til evig tid … Dette vidnesbyrd og ultimative vidne, som ›den nye pagt‹ tilbyder menneskenes børn for sidste gang, er budskabet i Mormons Bog.

    Billede
    Joseph Smith og Oliver Cowdery oversætter

    Del Parson, © 1996 IRI

    Ingen optegnelse lærer os mere om Guds løfte til dem i de sidste dage. Disse løfter går på hans enbårne Søn, på ›den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde … han skal gå i forbøn for alle menneskenes børn; og de, der tror på ham, skal blive frelst‹ (2 Ne 2:8-9).

    Opgaven for Guds børn i disse sidste dage af jordens historie er at fortsætte med ›urokkelig tro på ham, idet I helt forlader jer på hans fortjeneste, han, der er mægtig til at frelse,‹ at trænge sig ›frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkomment klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker‹ … at tage ›for [sig] af Kristi ord og [holde] ud til enden. Dette er vejen; og der er ikke givet nogen anden vej eller noget andet navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst i Guds rige‹ (2 Ne 31:19-21).

    Ingen anden bog hjælper os bedre med det end den. Ingen anden bog er nogensinde blevet guddommeligt tilvejebragt og beskyttet alene med det formål. Ingen anden bog er nogensinde blevet skrevet med så klart et sigte på den fremtidige uddeling, til hvilken den eventuelt skulle komme frem …

    I dens budskab om tro på Kristus, håb i Kristus og Kristi nåde, er Mormons Bog Guds ›nye pagt‹ med sine børn – for sidste gang« (Christ and the New Covenant, s. 8-10).

Således er Mormons Bog slutstenen

  • Profeten Joseph Smith beskrev Mormons Bog som »vor religions slutsten« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232; Indledningen til Mormons Bog). Præsident Ezra Taft Benson forklarede betydningen af en slutsten som følger:

    »En slutsten er den midterste sten i en hvælving. Den holder alle de andre sten på plads, og fjernes den, styrter hvælvingen sammen.

    Der er tre måder, hvorpå Mormons Bog er vores religions slutsten. Den er slutstenen, når vi vidner om Kristus. Den er slutstenen i vores lære (se Stjernen, jan. 1987, s. 4).

  • Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab uddybede tanken om Mormons Bog som vores doktrinære slutsten:

    Mormons Bog er en slutsten, fordi den grundfæster og sammenknytter evige principper og forskrifter og kompletterer de grundlæggende lærdomme for frelse. Den er kronjuvelen i det diadem, som vore hellige skrifter udgør.

    Den er også slutstenen af andre årsager. Moronis løfte … – nemlig at Gud tilkendegiver sandheden af Mormons Bog til enhver, som oprigtigt adspørger, og som har tro på Kristus – udgør et afgørende led i argumentationen.

    Et bekræftende vidnesbyrd om Mormons Bog overbeviser os om, at ›Jesus er Kristus, den evige Gud,‹ og bekræfter også åndeligt over for os, at Joseph Smith blev kaldet af Gud, og at han så Faderen og Sønnen. Med et sådant fast vidnesbyrd er det logisk, at man også kan få et vidnesbyrd om, at Lære og Pagter og Den Kostelige Perle er to skrifter, som går hånd i hånd med Bibelen og Mormons Bog.

    Alt dette bekræfter gengivelsen af Jesu Kristi evangelium og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges guddommelige mission, den kirke, som ledes af en levende profet, som fortsat får åbenbaring. På basis af disse grundlæggende sandheder kan vi opnå en forståelse af andre frelsende principper i evangeliets fylde« (»Vores religions slutsten«, Liahona, jan. 2004, s. 3-4).

»Kom Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne«

  • Søndag, den 28. november 1841 tilbragte profeten Joseph Smith dagen i samråd med De Tolv Apostle i præsident Youngs hjem. Mens de drøftede forskellige emner, erklærede han: »At et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i [Mormons Bog] end i nogen anden bog« (Indledningen til Mormons Bog).

  • Præsident Ezra Taft Benson belærte om at Mormons Bog hjælper os med at skelne sandhed fra vildfarelse:

    »Vi … bør kende Mormons Bog bedre end nogen anden bog. Vi bør ikke alene kende til historien og de trosfremmende beretninger i den, men vi bør forstå dens belæringer. Dersom vi virkelig gør vores hjemmearbejde og går doktrinært til værks med Mormons Bog, vil vi kunne se vildfarelserne og finde sandhederne til at kæmpe mod mange af menneskenes fremherskende falske filosofier og teorier.

    Jeg har i Kirken bemærket en forskel i dømmekraft, indsigt, overbevisning og ånd hos dem, som kender og elsker Mormons Bog, og hos dem, som ikke gør det. Bogen er en stor sigte« (»Jesus Kristus – Gifts and Expectations«, Ensign, dec. 1988, s. 4).

  • Præsident Marion G. Romney (1897-1988) fra Det Første Præsidentskab sagde følgende om, hvordan studiet af Mormons Bog holdt ham på sikker åndelig grund: »Da jeg for få år siden begyndte som advokat, var få medlemmer af min familie lidt betænkelige. De var bange for, at jeg ville miste min tro. Jeg ville gerne virke som advokat, men jeg var endnu mere opsat på at bevare mit vidnesbyrd, så jeg besluttede mig for at følge en fremgangsmåde, som jeg vil anbefale jer: Jeg begyndte at læse 30 minutter i Mormons Bog hver morgen, inden jeg gik i gang med dagens dont – jeg læste også Kirkens øvrige standardværker, men nu taler jeg om Mormons Bog – og ved blot at læse nogle få minutter hver dag læste jeg Mormons Bog igennem hvert år i ni år. Jeg ved, at det holdt mig i balance, for hidtil havde jeg været i harmoni med Herrens Ånd« (fra Conference Report, apr. 1949, s. 36).

Læseren afgør, hvad der læres

  • Læsning af Mormons Bog rummer potentiale til storslåede velsignelser. Der hviler dog et stort ansvar på læseren. Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum talte om behovet for at læse med den rette indstilling: »Hvad vi får ud af en bog – især en hellig tekst – afhænger meget af, hvad vi bringer med ind i læsningen af den – med hensyn til vores ønske om og villighed til at lære og at afstemme os efter det lys, der kommer fra Herrens Ånd« (Liahona, maj 2006, s. 77).

Få et styrket personligt vidnesbyrd om Mormons Bog

  • Den sidste profet, som skrev på nefitternes optegnelse var Moroni, Mormons søn. I sin egenskab af Guds profet, gav Moroni en anvisning, hvorved læsere kan modtage et personligt vidnesbyrd fra Helligånden om, at Mormons Bog er hellig skrift. Dette løfte, der gives til alle som oprigtigt læser Mormons Bog og ønsker at vide, om den er sand, findes i Moroni 10:3-5 .

  • En oprigtig læser får måske ikke straks et vidnesbyrd ved at læse Mormons Bog. Desuden opdager nogle mennesker måske ikke det vidnesbyrd, der vokser, når de studerer og beder om denne storslåede tekst. Men Moronis løfte vil blive indfriet. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum delte sin personlige oplevelse og gav dette råd til dem, som stræber efter et vidnesbyrd:

    »Da jeg første gang læste Mormons Bog fra begyndelsen til enden, læste jeg løftet om, at hvis jeg ville »[spørge] Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette [jeg havde læst] er sandt; og hvis [jeg] spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [jeg] har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for [mig] ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4). Jeg prøvede at følge disse retningslinjer, som jeg forstod dem.

    Hvis jeg havde forventet, at en storslået tilkendegivelse skulle komme med det samme som en overvældende oplevelse, så skete det ikke. Ikke desto mindre føltes det godt, og jeg begyndte at tro …

    Min erfaring er, at et vidnesbyrd ikke kommer væltende lige pludseligt. Det vokser snarere frem, som Alma sagde, fra et frø af tro. ›Det styrker jeres tro, for I vil sige: Jeg ved, at det er et godt frø, for se, det spirer og begynder at vokse‹ (Alma 32:30). Hvis I passer det med meget omhu, vil det vokse; og hvis I forsømmer det og ikke drager omsorg for det, vil det visne (se Alma 32:37-41).

    Bliv ikke skuffet, hvis I har læst og genlæst og endnu ikke har modtaget et stærkt vidnesbyrd. I er måske i nogen grad som de disciple, der omtales i Mormons Bog, som var fyldt med Guds kraft i stor herlighed, »og de vidste det ikke« (3 Ne 9:20).

    »Gør jeres bedste. Tænk over dette skriftsted: ›Og se til, at alt dette gøres med visdom og orden; for det forlanges ikke, at et menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til. Og videre, det er nødvendigt, at han er flittig, så han derved kan vinde sejrsprisen; derfor må alt gøres med orden‹ (Mosi 4:27)« (se Liahona, maj 2005, s. 6-8).

Udefrakommende vidnesbyrd om Mormons Bog

  • Nogle læsere af Mormons Bog er interesserede i geografiske, tekstuelle eller arkæologiske beviser på bogens oprindelse. Selvom disse ofte er fascinerende og nyttige, må man huske, at den slags opdagelser ikke erstatter indholdet og sandheden af Mormons Bog. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) rådede mod udelukkende at basere vores vidnesbyrd om Mormons Bog på disse opdagelser: »Beviset på dens sandhed, for dens gyldighed i en verden, der kræver beviser, ligger ikke i arkæologi eller antropologi, skønt dette måske kan være en hjælp for nogle. Det beror ikke på undersøgelser af ord eller historiske analyser, skønt dette måske bekræfter sandheden af bogen. Beviserne på sandheden og gyldigheden af den findes i bogen selv. Beviset på, at den er sand, får man ved at læse den. Det er en bog fra Gud. Fornuftige mennesker kan måske have deres oprigtige tvivl om dens oprindelse, men de, som har læst den med en bøn i hjertet, har ved en kraft, som overgår deres naturlige sanser, fået et vidnesbyrd om, at den er sand, at den rummer Guds ord, at den skildrer det evige evangeliums frelsende sandheder, at den er kommet frem ved Guds gave og kraft for at ›overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus‹ (Mormons Bogs titelblad)« (»Troens fire hjørnesten«, Liahona, feb. 2004, s. 6).

    Billede
    Håndskrevne nyere egyptiske skrifttegn

Velsignelserne ved Mormons Bog

  • Præsident Gordon B. Hinckley forklarede, hvordan Mormons Bog kan holde Kirkens medlemmer åndeligt raske:

    »Mormons Bog illustrerer så tydeligt den kendsgerning, at når mennesker og nationer lever i frygt for Gud og er lydige mod hans befalinger, får de fremgang og vækst, men når de lader hånt om ham og hans ord, sker der et forfald, og hvis det ikke stoppes med retfærdighed, vil det føre til afmagt og død …

    Uden tøven lover jeg, at dersom I hver især læser Mormons Bog … vil I have Herrens Ånd i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds Søn er en levende virkelighed« (»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, aug. 2005, s. 4-6).

  • Præsident James E. Faust ræsonnerede over en oplevelse, som ældste F. Burton Howard fra De Halvfjerds havde, som viser den kraft til omvendelse, som Mormons Bog rummer:

    »Søster Celia Cruz Ayala fra the Puerto Rico San Juan Mission besluttede sig for at give Mormons Bog til en ven. Hun pakkede den flot ind og tog af sted for at overbringe sin gave.

    På vejen blev hun overfaldet af en bandit, som stjal hendes taske og dermed det indpakkede eksemplar af Mormons Bog. Få dage efter modtog hun dette brev:

    »Fru Cruz

    Tilgiv mig, tilgiv mig. Du begriber ikke, hvor ked af det jeg er for at have overfaldet dig. Men på grund af det har mit liv ændret sig, og det vil det fortsætte med. Den bog (Mormons Bog) har hjulpet mig. Den drøm, som den Guds mand havde, har rystet mig … Jeg vedlægger dine fem pesos, for dem kan jeg ikke bruge. Du skal vide, at du ligesom strålede. Den udstråling stoppede mig fra at slå dig ned så jeg i stedet løb væk.

    Du skal vide, at du vil se mig igen, men når du gør det, vil du ikke kunne genkende mig, for så vil jeg være din bror … Her, hvor jeg bor, må jeg finde Herren og gå i den kirke, du tilhører.

    Budskabet, du havde skrevet i bogen, fik tårerne frem i mine øjne. Siden onsdag aften har jeg ikke kunnet lægge bogen fra mig. Jeg har bedt og spurgt Gud om at tilgive mig, og beder dig om at tilgive mig … Jeg troede, at din gave var noget, jeg kunne sælge. I stedet for har den givet mig ønsket om at lægge mit liv om. Tilgiv mig, jeg beder dig tilgive mig.

    ›Den ven, du ikke kender.‹

    Sådan er Mormons Bogs kraft til at omvende«

    (se Stjernen, juli 1996, s. 42-44).

Plader og optegnelser i Mormons Bog

  • Henviser til oversigten »Pladerne og optegnelserne i Mormons Bog« i tillægget (s. 394). Den viser de forskellige optegnelser, som de forskellige profeter skrev og hvilke plader, der indeholder de forskellige optegnelser.

Nefitiske førere af optegnelser

Vidner om sandfærdigheden af Mormons Bog

  • Ældste Bruce R. McConkie forklarede, at Herren altid vil sørge for vidner om guddommeligheden af hans værk:

    »Uanset hvornår Herren har grundlagt en uddeling ved at åbenbare sit evangelium og ved at overdrage præstedømmet og nøgler til mennesket, har han handlet i overensstemmelse med loven om vidner, som han selv har indstiftet. Denne lov er: ›På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres‹ (2 Kor 13:1; 5 Mos 17:6; 19:15; Matt 18:15-16).

    Aldrig har én mand stået alene om at oprette en ny uddeling af åbenbaret sandhed, eller om at bære byrden ved et sådant budskab og advarsel til verden. I alle uddelinger, fra Adam til den nuværende, har to eller flere vidner altid forenet deres vidnesbyrd, og derved ikke efterladt dem, der hørte dem, med nogen undskyldning på dommens dag, hvis de afviser vidnesbyrdet« (Mormon Doctrine,2. udg., 1996, s. 436).

  • Præsident Heber J. Grant (1856-1945) understregede vigtigheden af vidnerne til Mormons Bog: »Jeg tror ikke, at der i nogen domstol i verden, hvor en mand stod tiltalt for mord og tolv hæderlige borgere vidnede om de begivenheder, der førte til mordet, og ingen kunne vidne imod det, de sagde, at der ville være noget forgjort i at dømme manden. Vi har vidnesbyrdet om Joseph Smith og de tre vidners vidnesbyrd, fordi Gud gav dem viden om Mormons Bog og en Guds engel erklærede fra himlen, at bogen var blevet oversat ved Guds gave og kraft. Disse tre mænd var Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris. De forlod Kirken, men til deres dødsdag holdt de fast i deres vidnesbyrd om englens forkyndelse og om, at de var blevet pålagt at vidne om bogens guddommelighed, og det gjorde de. Otte mænd, hvoraf nogle blev udelukket af Kirken, bevarede deres vidnesbyrd om, at de havde set og rørt de plader, hvorfra Mormons Bog var oversat, og de forblev tro mod det vidnesbyrd hele livet. Verdens vantro beviser ikke, at disse mænd ikke fortalte sandheden, for der er ingen vidner fra modsat side« (Conference Report, apr. 1929, s. 128). (Henvis til »Vidner om Mormons Bogs plader« i tillægget, s. 396).

  • Trods det, at de oplevede at se og røre guldpladerne i juni 1829, forblev nogle af vidnerne ikke aktive i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Præsident James E. Faust har forklaret: »Viden kommer gennem tro. I vore dage må vi uden at se guldpladerne komme til viden om, at det, som stod på dem, er sandt. Vi kan ikke få dem at se eller røre ved dem, som de tre vidner og de otte vidner kunne. Nogle af dem, som faktisk så og rørte ved guldpladerne, forblev ikke trofaste mod Kirken. At se en engel ville være en storslået oplevelse, men det ville være langt større at komme til viden om Frelserens guddommelighed gennem tro og Åndens vidne (se Joh 20:29)« (Liahona, maj 2002, s. 48).

Vidner om pladerne bag Mormons Bog

Overvej

  • På hvilke måder er Mormons Bog endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus?

  • Hvordan kan det at studere Mormons Bog hjælpe os til ikke at fordømme »det, der hører Gud til«? (Titelbladet i Mormons Bog).

  • Hvorfor bør hvert eneste medlem af Kirken være i stand til at bære vidnesbyrd om, at Mormons Bog er Guds ord?

Forslag til opgaver

  • Lav et kort resumé over det, du opfatter som formålene med Mormons Bog. Sammenlign din liste med de formål, Moroni nedskrev på titelbladet i Mormons Bog.

  • Analyser løftet i Moroni 10:3-5 . Og afgør, hvad du er nødt til at gøre for at styrke dit vidnesbyrd om Mormons Bog.