Tredje Nefi 7
    Footnotes
    Theme

    Kapitel 7

    Overdommeren bliver myrdet, regeringen bliver tilintetgjort, og folket deler sig i stammer – Jakob, en antikrist, bliver konge for en hemmelig sammensværgelse – Nefi prædiker omvendelse og tro på Kristus – Engle betjener ham dagligt, og han oprejser sin bror fra de døde – Mange omvender sig og bliver døbt. Omkring 30-33 e.Kr.

    1 Se nu, jeg vil vise jer, at de ikke indsatte en konge over landet; men i det samme år, ja, i det tredivte år, slog de landets overdommer ihjel, ja, myrdede ham på dommersædet.

    2 Og folket var delt, den ene mod den anden; og de skilte sig ud, den ene fra den anden, i stammer, enhver under hensyntagen til sin familie og sin slægt og venner; og således tilintetgjorde de landets styre.

    3 Og hver stamme udpegede en høvding, eller en leder, over sig; og således blev de til stammer og ledere af stammer.

    4 Se nu, der var ingen blandt dem, som ikke havde megen familie og mange slægtninge og venner; derfor blev deres stammer overordentlig store.

    5 Se, alt dette skete, og der var endnu ingen krige blandt dem; og al denne ugudelighed var kommet over folket, fordi de aovergav sig til Satans magt.

    6 Og styrets bestemmelser blev tilsidesat på grund af den ahemmelige sammensværgelse af venner og slægtninge til dem, der havde myrdet profeterne.

    7 Og de forårsagede en stor strid i landet, således at den mest retfærdige del af befolkningen næsten alle var blevet ugudelige, ja, der var kun få retfærdige mennesker blandt dem.

    8 Og således var der ikke gået seks år, før størstedelen af folket havde vendt sig bort fra deres retfærdighed, som hunden til sit abræk eller som soen til sin vælten sig i sølet.

    9 Se, denne hemmelige sammensværgelse, der havde bragt så stor ugudelighed over folket, samlede sig og stillede en mand, som de kaldte Jakob, i spidsen for sig;

    10 og de kaldte ham deres konge; derfor blev han konge over denne ugudelige bande; og han var en af de mest fremtrædende, som havde afgivet sin stemme imod de profeter, som havde vidnet om Jesus.

    11 Og det skete, at de ikke var så stærke i antal som folkets stammer, som havde forenet sig, bortset fra at deres ledere hver for sig udstedte deres egne love for hver deres stamme; alligevel var de fjender; til trods for, at de ikke var et retfærdigt folk, var de dog forenede i hadet til dem, som havde indgået en pagt om at tilintetgøre styret.

    12 Derfor, da Jakob så, at deres fjender var mere talrige end de, og da han var konge over banden, befalede han derfor sit folk, at de skulle flygte ind i den nordligste del af landet og dér opbygge sig et arige, indtil nogle, der havde skilt sig ud, havde sluttet sig til dem (for han smigrede dem med, at der ville komme mange, der havde skilt sig ud), og de blev tilstrækkelig stærke til at stride mod folkets stammer; og det gjorde de.

    13 Og så hastig var deres march, at man ikke kunne gribe ind over for dem, før de var kommet uden for folkets rækkevidde. Og således endte det tredivte år; og således var forholdene hos Nefis folk.

    14 Og det skete i det enogtredivte år, at de delte sig i stammer, hver mand under hensyntagen til sin familie, slægt og venner; alligevel var de kommet til enighed om, at de ikke ville gå i krig, den ene mod den anden; men de var ikke forenede med hensyn til deres love og deres regeringsform, for de var fastlagt efter sindelaget hos dem, der var deres høvdinge og deres ledere. Men de udstedte meget strenge love om, at en stamme ikke skulle begå overgreb mod en anden, således at de i nogen grad havde fred i landet; alligevel var deres hjerte vendt fra Herren deres Gud, og de stenede profeterne og stødte dem ud fra sig.

    15 Og det skete, at aNefi – som havde fået besøg af engle og også havde hørt Herrens røst, og som derfor, da han havde set engle og var et øjenvidne og havde fået magt, så han kunne have kendskab til Kristi tjenestegerning, og også var et øjenvidne til deres hurtige tilbagevenden fra retfærdighed til ugudelighed og vederstyggeligheder,

    16 og som derfor var bedrøvet over deres hjertes hårdhed og deres sinds blindhed – gik ud blandt dem i det selv samme år og begyndte at vidne frimodigt om omvendelse og syndsforladelse ved tro på Herren Jesus Kristus.

    17 Og han forkyndte meget for dem; og det kan ikke alt sammen skrives, og en del af det ville ikke være tilstrækkelig, derfor er det ikke skrevet i denne bog. Og Nefi forkyndte med akraft og med stor myndighed.

    18 Og det skete, at de blev vrede på ham, ja, fordi han havde større kraft end de, for det var aikke muligt for dem at tvivle på hans ord, for så stor var hans tro på Herren Jesus Kristus, at engle betjente ham dagligt.

    19 Og i Jesu navn uddrev han djævle og aurene ånder; og han oprejste endog sin bror fra de døde, efter at denne var blevet stenet og havde lidt døden ved folket.

    20 Og folket så det og var vidne til det og var vrede på ham på grund af hans magt, og han gjorde også amange andre mirakler for øjnene af folket i Jesu Kristi navn.

    21 Og det skete, at det enogtredivte år gik, og der var kun få, der blev omvendt til Herren; men så mange, som blev omvendt, tilkendegav i sandhed for folket, at de havde følt Guds kraft og Ånd, som var i Jesus Kristus, på hvem de troede.

    22 Og så mange, som fik uddrevet djævle af sig og blev helbredt for deres sygdomme og deres skrøbeligheder, tilkendegav i sandhed for folket, at de var blevet påvirket af Guds Ånd og var blevet helbredt; og de viste også tegn og gjorde nogle mirakler blandt folket.

    23 Således gik også det toogtredivte år. Og Nefi råbte til folket i begyndelsen af det treogtredivte år, og han prædikede omvendelse og syndsforladelse for dem.

    24 Se, jeg vil også gerne have jer til at huske, at der ikke var nogen, der var bragt til omvendelse, som ikke blev adøbt med vand.

    25 Derfor blev der af Nefi ordineret mænd til denne tjenestegerning, så alle sådanne, der kom til dem, kunne blive døbt med vand, og dette som et bevis på og et vidnesbyrd for Gud og for folket om, at de havde omvendt sig og fået aforladelse for deres synder.

    26 Og der var i begyndelsen af dette år mange, der blev døbt til omvendelse, og således gik størstedelen af året.