Hjælpeforeningen: Kvindernes guddommelige organisation.

»Hvis I lever op til jeres privilegier, kan end ikke englene holdes tilbage fra at pleje omgang med jer.«

Fra Joseph Smiths liv

I foråret 1842 var Kirkens medlemmer i Nauvoo travlt optaget af arbejdet med at opføre templet i Nauvoo. To af disse medlemmer var Sarah Granger Kimball og hendes syerske, Margaret A. Cook, som, en dag de talte sammen, besluttede sig for at forene deres kræfter for at hjælpe dem, der arbejdede på templet. Søster Kimball sagde, at hun ville skaffe stof, så søster Cook kunne sy skjorter til mændene. De to kvinder besluttede sig for at invitere andre søstre til at gå sammen med dem for at danne en kvindeforening for at fremme deres godgørende indsats. Sarah Granger Kimball har berettet: »De omkringboende søstre mødtes i min stue og besluttede sig for at organisere sig. Jeg fik til opgave at besøge søster Eliza R. Snow og bede hende nedskrive vore vedtægter og give dem til præsident Joseph Smith før vores næste torsdagsmøde.«

Efter at have gennemgået de foreslåede vedtægter, erklærede profeten, at de var de bedste, han nogensinde havde set, men sagde derpå: »Det er ikke det, I ønsker. Fortæl søstrene, at Herren har modtaget deres offer, og at han har noget bedre i vente til dem end nogle skrevne vedtægter. Jeg indbyder dem alle til at mødes med mig og nogle få af brødrene … på torsdag eftermiddag.«¹

I overensstemmelse med dette mødtes profeten ledsaget af ældsterne John Taylor og Willard Richards den 17. marts med 20 kvinder i alle aldre i værelset på første sal af købmandsforretningen. Profeten organiserede officielt Den Kvindelige Hjælpeforening i Nauvoo og underviste de tilstedeværende i formålet med den nye organisation. Søstrene valgte Emma Smith som præsident for Hjælpeforeningen, og Emma valgte sine to rådgivere. Profeten læste derpå en åbenbaring modtaget 12 år tidligere, hvori Herren gav Emma til opgave at samle salmer til udgivelse og udpegede hende som en »udvalgt kvinde« (L&P 25:3). Emma Smith rejste sig for at tale og understregede foreningens umådelige potentiale: »Vi vil gøre noget ekstraordinært … Vi forventer ekstraordinære begivenheder og vigtige kald.«²

Emma Smith, den første hovedpræsident for Hjælpeforeningen, havde altid haft et stærkt ønske om at tjene andre og opbygge Guds rige og erklærede på et tidspunkt, at hun ønskede at blive »en velsignelse for alle, der på nogen måde måtte stå i behov for noget fra min hånd.«³ I New York syede hun tøj til de fire missionærer, som var kaldet til at forkynde evangeliet for lamanitterne. I Kirtland arbejdede hun sammen med andre kvinder for at indsamle tæpper, mad og tøj, som de, der marcherede i Zions Hær, kunne tage med til de nødlidende hellige i Missouri. Hun hjalp med at forberede måltider og strikke strømper, sy bukser og jakker til dem, der arbejdede på at bygge templet i Kirtland. Hun tog så mange arbejdere på tempelbyggeriet ind som pensionærer, at hun og Joseph blev nødt til at sove på gulvet. I Nauvoos første tid viede hun en stor del af sin tid og opmærksomhed til at pleje de mange malariaramte, som lå i lejr uden for hendes hjem langs Mississippiflodens bred. På disse og mange andre måder var hun et eksempel på den tjeneste, som mange søstre ydede på hendes tid. Polly Angell erindrede, at da profeten så en gruppe kvinder beskæftiget med at sy de forhæng, som blev brugt til at dele templet i Kirtland op, sagde han: »Søstre … I er altid til hånde. Søstrene er altid først og forrest i alle gode gerninger.«⁴

Siden Hjælpeforeningens første tid har kvinderne i Kirken fortsat været en enorm kraft til det gode. Til et møde afholdt en uge efter Hjælpeforeningens organisering gav Lucy Mack Smith, profetens mor, søstrene et råd, der finder anvendelse på millioner af kvinder i Kirken i dag: »Vi skal værdsætte hinanden, passe på hinanden, trøste hinanden og modtage instruktioner, så vi alle kan være sammen i himlen.«⁵

Joseph Smiths lærdomme

Hjælpeforeningen, som er organiseret under præstedømmet og efter dets mønster, er en uundværlig del af Kirken.

Sarah Granger Kimball har berettet, at profeten Joseph Smith, kort tid forinden han organiserede Hjælpeforeningen, sagde: »Jeg vil organisere kvinderne under præstedømmet og efter præstedømmets mønster … Kirken var aldrig fuldstændig organiseret, før kvinderne således var organiseret.«⁶

I profetens optegnelse for den 24. marts 1842 står der: »Organiseringen af Den Kvindelige Hjælpeforening blev fuldført i dag. Fru Emma Smith får hvervet som præsident, fru Elizabeth Ann Whitney og Sarah M. Cleveland er hendes rådgivere, frk. Elvira Cowles er kasserer, og vores velkendte og talentfulde digterinde, frk. Eliza Snow, er sekretær.«⁷

Eliza R. Snow har refereret følgende: »Præsident Joseph Smith rejste sig. Han talte om organiseringen af Den Kvindelige Hjælpeforening og sagde, at han var dybt interesseret i, at den blev opbygget på en for den Højeste antagelig måde.«⁸

Eliza R. Snow har ligeledes refereret: »Joseph Smith tilskyndede søstrene til altid at fokusere deres tro og bønner på og have tillid til … de trofaste mænd, som Gud har sat i spidsen for Kirken for at lede hans folk, og at vi skulle styrke og opretholde dem med vore bønner … Hvis denne forening lytter til den Almægtiges råd gennem Kirkens ledere, skal de have magt til at råde over dronninger i deres midte.«⁹

»Denne forening vil få vejledning gennem den orden, som Gud har indstiftet – gennem dem, som er udpeget til at lede – og jeg drejer nu nøglen for jer i Guds navn, og denne forening skal glædes, og kundskab og intelligens skal tilflyde jer fra nu af. Dette er begyndelsen til en bedre tid for denne forening.«¹⁰

Hjælpeforeningen sætter kvinder i stand til at handle i overensstemmelse med deres menneskekærlige natur og hjælpe dem, der har behov.

»Dette er en godgørende institution og derfor i overensstemmelse med jeres natur og væsen – det er naturligt for kvinder at nære godgørende og menneskekærlige følelser. I er nu sat i en situation, hvor I kan handle ifølge det medfølende sind, som Gud har plantet i jeres indre.«¹¹

»Jesus sagde: ›Gør det, som I har set mig gøre‹ (se 2 Ne 31:12). Disse ord er de afgørende nøgleord, som samfundet bør handle efter.«¹²

Willard Richards har berettet: »Præsident Joseph Smith talte ved mødet i Den Kvindelige Hjælpeforening for at belyse formålet med foreningen – at dette fællesskab af søstre måske vil udfordre brødrene til at gøre godt ved at tilse de fattiges behov – i søgen efter muligheder for at udøve barmhjertighed, og ved at yde den hjælp, der er behov for, og ved at hjælpe med at forbedre moralen og styrke samfundets dyder.«¹³

»Jeg deltog efter anmodning i Den Kvindelige Hjælpeforening, hvis opgave det er at hjælpe de fattige, de nødlidende, enken og de forældreløse og udføre godgørende formål … Der var et talstærkt fremmøde ved organiseringen af foreningen, og også ved de efterfølgende møder med nogle af vore mest intelligente, menneskelige, filantropiske og respekterede kvinder – og fordi vi kender til de rene principper om næstekærlighed, som spontant flyder fra deres medmenneskelige og filantropiske indre, er vi forvissede om, at de, med de midler de har til deres rådighed, vil komme den fremmede til undsætning, hælde olie og vin i den ulykkeliges sårede hjerte, og tørre den forældreløses tårer bort og få enkens hjerte til at fryde sig.

Vore kvinder har altid været kendt for deres næstekærlige og gode gerninger … midt i deres forfølgelse, når brødet er blevet flået fra deres hjælpeløse børn af deres grusomme undertrykkere, har de altid været parate til at åbne deres døre for den trætte rejsende, til at dele deres ringe smuler med de sultne, og til at give af deres ringe og forarmede klæder til de mere trængende og nødlidende. Og nu, hvor de lever på bedre jord og blandt et mindre barbarisk folk, og har muligheder, som de ikke havde før, er vi overbeviste om, at deres samlede indsats fører til, at de nødlidendes, fattiges, fremmedes og faderløses forhold forbedres.«¹⁴

Hjælpeforeningen opmuntrer kvinder til at udøve hellighed og undervise hinanden.

»Kvindernes hjælpeforening er ikke blot til for at hjælpe de fattige, men til at frelse sjæle.«¹⁵

»Elskede søstre … vi ønsker, at I skal gøre jeres del, og vi vil gøre vores, for vi ønsker at holde Guds befalinger i alt, sådan som det er givet os direkte fra himlen, ved at leve efter hvert ord, der udgår fra Herrens mund. Må Gud udøse sine velsignelser på jeres hoved og lede jer langs alle dydens, renhedens og nådens stier.«¹⁶

»Hjælpeforeningen har klaret sig godt: Dens principper er at udøve hellighed. Gud elsker jer, og jeres bønner på mine vegne hjælper meget: Ophør ikke med til stadighed at opsende dem til Gud på mine vegne.«¹⁷

»I skal undertrykke uretfærdighed og gennem jeres gode eksempler få ældsterne til at udføre gode gerninger.«¹⁸

Willard Richards har berettet: »Præsident Joseph Smith læste åbenbaringen højt fra Lære og Pagter (L&P 25) for Emma, og fortalte, at hun skulle … udlægge skrifterne for alle og undervise kvinderne i samfundet, og at ikke kun hun, men også andre, kan opnå de samme velsignelser.«¹⁹

Eliza R. Snow har berettet: »Fordi profeten Joseph Smith havde mulighed for det, ville han undervise kvinderne i denne forening og vise dem, hvordan de skulle gøre for at handle i overensstemmelse med Guds vilje …

Hvis I efterlever disse principper, hvor stor og strålende bliver da ikke jeres belønning i det celestiale rige! Hvis I lever op til jeres privilegier, kan end ikke englene holdes tilbage fra at pleje omgang med jer. Kvinder kan, dersom de er rene og uskyldige, komme i Guds nærhed, for hvad er Gud mere velbehageligt end uskyld? I skal være uskyldige, ellers kan I ikke komme til Gud. Dersom vi ønsker at komme til Gud, skal vi holde os rene, ligesom han er ren.«²⁰

Hjælpeforeningen opmuntrer kvinder til at følge Frelserens eksempel ved at vise barmhjertighed og undgå strid.

»Hvis I ønsker, at Gud skal have barmhjertighed med jer, så vær barmhjertige over for hinanden … Vi er fulde af egenkærlighed. Djævelen smigrer os med, at vi er meget retfærdige, når vi lever højt på andres fejl. Vi kan kun leve ved at tilbede Gud – alle må gøre det selv, og ingen kan gøre det for andre. Hvor mildt og blidt behandlede ikke Frelseren Peter, da han sagde: ›Og når du engang vender om, så styrk dine brødre‹ (Luk 22:32). Ved en anden lejlighed sagde han til ham: ›Elsker du mig?‹ Og da han havde fået Peters svar, sagde han: ›Vær hyrde for mine får!‹ (Joh 21:15-17). Dersom søstrene elsker Herren, lad dem da være hyrde for fårene og ikke nedbryde dem …

Søstre i denne forening, skal der være strid blandt jer? Jeg vil ikke have det. I skal omvende jer og tilegne jer Guds kærlighed. Bort med selvretfærdighed. Den bedste måde eller det bedste princip, hvorved man kan bringe de fattige til omvendelse, er at yde dem hjælp.«²¹

Eliza R. Snow har nedskrevet de følgende ord fra profeten: »Til trods for, at der er nogen, som er uværdige iblandt os, bør de dydige ikke være så opblæste, at de undertrykker og volder de ulykkelige unødvendig sorg – selv disse bør opmuntres til herefter at leve således, at de kan udmærke sig i denne forening, som er den bedste del af samfundet. Han sagde, at han havde to råd til medlemmerne af denne forening: Hold tand for tunge. Ingen forening kan eksistere uden dette … Formålet er at få de ikke så gode til at omvende sig og komme tilbage på dydens sti, så de kan tælles blandt de gode …

Gransk jer selv – tungen er svær at tæmme – omtal ikke det, der er uden betydning – én fjer kan blive til fem høns.«²²

»De små ræve ødelægger vingårdene – små ondskabsfuldheder gør størst skade på Kirken. Hvis I nærer onde følelser og taler om dem med hinanden, så vil det ofte volde skade.«²³

»Ødelæg ikke andres omdømme. Hvis medlemmer af foreningen opfører sig upassende, så drøft det med dem og hold alle jeres gerninger for jer selv og anse alles omdømme for helligt.«²⁴

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Læs Emma Smiths udtalelse øverst på side 445. Hvorfor tror du, at søstre i Hjælpeforeningen er i stand til at opnå noget ekstraordinært? Hvordan er du og din familie blevet velsignet gennem hjælpeforeningssøstres indsats? Læs Lucy Mack Smiths råd nederst på side 446. Hvordan følger søstrene i Hjælpeforeningen dette råd i dag?
Profeten Joseph Smith organiserede Hjælpeforeningen »under præstedømmet og efter præstedømmets mønster« (s. 446). Hvordan adskiller dette dem fra andre organisationer i verden, der yder tjeneste? (Se eksemplerne på s. 446). Hvorfor tror du, at Kirken ikke var »fuldstændig organiseret«, før Joseph Smith organiserede Hjælpeforeningen?
Hvordan kan hjælpeforeningssøstrenes ansvar i dag sammenlignes med de opgaver, som søstrene modtog fra Joseph Smith? (Se eksemplerne på s. 446-449). Læs det andet afsnit på side 447. Hvordan hjælper muligheder for at tjene os til at blive mere som Frelseren?
Læs det første hele afsnit på side 448. Hvad tror du, det betyder at frelse en sjæl? Hvordan opfylder medlemmer af Hjælpeforeningen dette ansvar både timeligt og åndeligt?
Gennemgå det tredje afsnit på side 447 og det første afsnit på side 449. Hvad kan søstrene i Hjælpeforeningen gøre for at fremme gode gerninger blandt præstedømmebærerne? Hvad kan præstedømmebærerne gøre for at støtte søstrene i Hjælpeforeningen i deres opgaver?
Læs det andet afsnit på side 449. Hvad kan vi lære ud fra denne udtalelse angående hver enkelt søsters ansvar og muligheder?
Profeten advarede imod at leve højt på andres fejl (s. 449). Hvad tror du, det betyder? Hvordan kan denne indstilling hæmme Hjælpeforeningens bestræbelser – eller for den sags skyld ethvert kvorum eller enhver gruppe i Kirken? Hvad kan vi gøre for at være hyrder for Herrens får snarere end at leve højt på deres fejl?

Skriftstedshenvisninger: Ordsp 31:10-31; 1 Kor 13:8; L&P 25:1-16; 88:125.