Omvendelse

»Lad os fra denne dag begynde forfra og nu sige af hele vores hjerte, at vi vil forsage vore synder og være retfærdige.«

Fra Joseph Smiths liv

Den 14. juni 1828 rejste Martin Harris fra Harmony i Pennsylvania og medbragte de første 116 sider af manuskriptet, som var oversat fra guldpladerne, for at vise dem til nogle af sine familiemedlemmer i Palmyra i New York. Den følgende dag blev Joseph og Emmas første barn, en søn ved navn Alvin, født. Barnet døde den samme dag, og Emmas helbred forværredes, indtil hun selv var lige ved at dø. Profetens mor skrev senere: »I nogen tid syntes det som om, at Emma ville drage til dødens stille bolig sammen med sit barn. Så usikker syntes hendes skæbne for en tid at være, at hendes mand i en periode på to uger ikke havde en times uforstyrret søvn. Hen mod slutningen af denne periode voksede hans bekymring for manuskriptet sig så stor, at han besluttede sig for, at nu hvor hans hustru var i bedring, ville han så snart, hun var blevet lidt stærkere, rejse til New York og se efter dette.«¹

I juli efterlod profeten, på Emmas opfordring, Emma i hendes mors varetægt og rejste med diligence til sine forældres hjem i Manchester Township i New York. Profetens rejse var på omkring 200 km og tog to eller tre dage. Fortvivlet over tabet af sin førstefødte søn, ængstelig for sin hustru og dybt bekymret for manuskriptet, hverken spiste eller sov Joseph på hele rejsen. En medrejsende, den eneste anden passager i diligencen, lagde mærke til profetens svækkede tilstand og insisterede på at ledsage ham de sidste 32 km, som han skulle gå fra diligencens stoppested til familien Smiths hjem. Profetens mor beretter, at på de sidste 6,5 km af gåturen »var den fremmede nødt til at lede Joseph ved armen, for han var alt for udmattet til at kunne holde sig oppe af sig selv, og han ville blot falde i søvn, som han stod dér.«² Så snart profeten nåede sine forældres hjem, sendte han bud efter Martin Harris.

Martin ankom til familien Smiths hjem først på eftermiddagen, nedslået og fortvivlet. Han sagde, at han ikke havde manuskriptet og heller ikke vidste, hvor det var. Da Joseph hørte dette, udbrød han: »Å, min Gud, min Gud … Alt er tabt, er tabt. Hvad skal jeg gøre? Jeg har syndet. Jeg fristede Guds vrede ved at bede ham om det, jeg ikke havde ret til at bede om … Hvordan skal jeg kunne vise mig for Herren? Hvilken irettesættelse har jeg ikke gjort mig fortjent til hos den Allerhøjestes engel?«

Som dagen gik, vandrede profeten frem og tilbage i sine forældres hjem og var i stor nød og »græd og sørgede.« Dagen efter påbegyndte han rejsen tilbage til Harmony, hvor han sagde: »Jeg begyndte at ydmyge mig i inderlig bøn for Herren … om, at jeg om muligt kunne få nåde ved hans hænder og blive tilgivet for alt det, jeg havde gjort, som var imod hans vilje.«³

Herren tugtede profeten alvorligt for at frygte mennesker mere end Gud, men forsikrede ham om, at han kunne blive tilgivet. »Se, du er Joseph,« sagde Herren, »og du er blevet udvalgt til at udføre Herrens værk, men hvis du ikke passer på, vil du falde på grund af overtrædelse. Men husk, at Gud er barmhjertig; omvend dig derfor fra det, som du har gjort, og som er i modstrid med den befaling, som jeg har givet dig, og da er du stadig udvalgt og er atter kaldet til værket« (L&P 3:9-10).

For en tid tog Herren Urim og Tummim og pladerne fra Joseph. Men de blev snart givet tilbage til ham. »Englen frydede sig, da han gav mig Urim og Tummim tilbage,« berettede profeten, »og sagde, at Gud fandt behag i min trofasthed og ydmyghed og elskede mig for min anger og flid med hensyn til bøn, i hvilken forbindelse jeg havde gjort min pligt i en sådan grad … at jeg var i stand til at genoptage arbejdet med oversættelsen.«⁴ Mens Joseph gik fremad i det store værk, der lå foran ham, blev han nu styrket af den vidunderlige følelse af at modtage Herrens tilgivelse og en fornyet beslutsomhed med hensyn til at gøre hans vilje.

Joseph Smiths lærdomme

Ved at omvende os fra vore synder kommer vi nærmere Gud og bliver mere ligesom ham.

Wilford Woodruff skrev følgende, mens han tjente i De Tolv Apostles Kvorum: »Seeren Joseph rejste sig i Guds magt, og for folkets øjne irettesatte og dadlede han ugudelighed i Gud Herrens navn. Han ønskede at sige nogle få ord, der passede til forholdene i den store masse, og sagde så:

›Jeg skal tale med præstedømmets magt og myndighed i Gud Herrens navn … Til trods for at denne forsamling hævder, at de er hellige, så står jeg dog midt iblandt alle [slags] karakterer og mennesker. Hvis I ønsker at komme, hvor Gud er, må I være ligesom Gud eller besidde de principper, som Gud er i besiddelse af, for hvis vi ikke nærmer os Gud i princippet, vil vi fjerne os fra ham og nærme os djævelen. Ja, jeg står midt iblandt alle slags mennesker.

Ransag jeres hjerte og se, om I er som Gud. Jeg har gransket mit og føler trang til at omvende mig fra alle mine synder.

Vi har iblandt os tyve, horkarle, løgnere og hyklere. Dersom Gud ville tale fra himlen, ville han befale jer ikke at stjæle, ikke at bedrive hor, ikke at begære eller bedrage, men at være trofaste over lidt … Er Gud ikke god? Så må I også være gode. Er han trofast, så må I også være trofaste. Føj til jeres tro dyd, til dyd kundskab, og søg efter alt, hvad der er godt. Kirken må renses, og jeg hæver min røst mod al ugudelighed.‹«⁵

»I skal være uskyldige, ellers kan I ikke komme til Gud: Dersom vi ønsker at komme til Gud, skal vi holde os rene, ligesom han er ren. Djævelen har stor magt til at bedrage, og han vil forvanske alt, så han kan få os til at måbe over dem, der gør Guds vilje … Ugudeligheden må udrenses af de helliges midte, så vil sløret flænges og himlens velsignelse blive udgydt – de vil rulle frem som Mississippi-floden.«⁶

»Lad intet menneske gøre opmærksom på sin egen retfærdighed, for den kan andre se for ham. Lad ham snarere bekende sine synder, og så vil han blive tilgivet, og han vil bære mere frugt.«⁷

»Alle hjerter skal omvende sig og være rene, så vil Gud lægge mærke til dem og velsigne dem på en sådan måde som de ellers ikke kunne blive velsignet.«⁸

Det er Guds vilje, at vi forsager vore synder og fjerner alt ondt blandt os.

»Hør det alle I jordens ender – alle I præster, alle I syndere og alle mennesker. Omvend jer! Omvend jer! Efterlev evangeliet. Kom til Gud.«⁹

»Lad os fra denne dag begynde forfra og nu sige af hele vores hjerte, at vi vil forsage vore synder og være retfærdige.«¹⁰

»Den vantro vil gribe efter hvert strå for at få hjælp, indtil døden stirrer ham ind i øjnene, og så tager hans vantro flugten, for den evige verdens realiteter hviler på ham med stor kraft, og når enhver jordisk støtte svigter ham, så føler han håndgribeligt de evige sandheder om sjælens udødelighed. Vi bør tage os dette til efterretning og ikke vente til dødslejet med at omvende os, for ligesom vi ser døden tage spædbarnet, således kan også den unge og den midaldrende blive kaldt lige så pludseligt bort som den spæde til den evige verden. Lad dette da tjene som en advarsel til alle om ikke at udsætte eller opsætte omvendelsen eller vente til døden, for det er Guds vilje, at mennesket skal omvende sig og tjene ham med sjælens hele sundhed, styrke og magt for at opnå velsignelsen og ikke vente, til han nærmer sig døden.«¹¹

»Nadveren blev givet til Kirken den 1. mar. 1835. Før velsignelsen og omdelingen talte jeg om, hvordan Kirken bør forholde sig til denne ordinance og fremhævede indtrængende vigtigheden af at gøre det med Herrens anerkendelse, og jeg spurgte: ›Hvor længe tror I, at et menneske kan deltage uværdigt i denne ordinance, uden at Herren borttager sin Ånd fra ham? Hvor længe kan han således lege med det, der er helligt, før Herren overgiver ham til Satans pinsler indtil forløsningens dag! … Derfor bør vi være ydmyge af hjertet, vi bør omvende os fra vore synder og fjerne alt ondt fra vores midte.«¹²

»Omvendelse er noget, man ikke kan spøge med hver dag. Daglig overtrædelse og daglig omvendelse er ikke Gud behageligt.«¹³

Profeten Joseph Smith skrev det følgende til sin bror William Smith, efter William blev vred på ham og behandlede ham med foragt: »Jeg har talt til dig med det bestemte formål at forsøge at advare, formane, belære og redde dig fra de vanskeligheder og sorger, som jeg forudså, at du ville støde ind i ved at give efter for den ugudelige ånd, som du kalder dine lidenskaber, og som du burde holde i ave, tøjle og lægge under dine fødder. For hvis du ikke gør det, kan du efter min mening aldrig blive frelst i Guds rige. Gud kræver, at hans skabningers vilje bliver opslugt i hans vilje.«¹⁴

Vor himmelske Fader er villig til at tilgive dem, der omvender sig og kommer tilbage til ham med hjertets faste forsæt.

I 1835 modtog Joseph Smith et brev fra Harvey Whitlock, som var faldet fra Kirken og ønskede at vende tilbage og atter blive fuldgyldigt medlem. Profeten svarede: »Jeg har modtaget dit brev af 28. sep. 1835, og har læst det to gange, og det fyldte mig med så gode følelser, som man kun kan forestille sig og ikke beskrive. Det må være tilstrækkeligt at sige, at mit hjertes dæmninger oversvømmedes, så jeg ikke kunne undgå at græde. Jeg takker Gud for, at du i dit hjerte har sat dig for at vende tilbage til Herren og til dette folk, hvis han vil vise dig nåde. Jeg har adspurgt Herren angående din sag, og disse ord kom til mig:

›Åbenbaring til Harvey Whitlock.

Sandelig, så siger Herren til dig – Lad ham som var min tjener, Harvey, vende tilbage til mig og til min kirkes favn, og forsage alle de synder, hvormed han har forsyndet sig mod mig, for herefter at leve et dydigt og retskaffent liv og forblive under deres ledelse, som jeg har udpeget til at være min kirkes søjler og ledere. Og se, siger Herren din Gud, hans synder skal slettes fra himlen og blive glemt blandt mennesker, og skal ikke komme for mine ører eller blive optegnet til minde om ham, men i stedet vil jeg opløfte ham, som ud af den dybeste sump, og han skal blive ophøjet på de højeste steder og skal blive regnet for værdig til at stå blandt fyrster, og han skal atter blive en spids pil i mit kogger til at storme ondskabens højborg blandt dem, som ophøjer sig selv og slår sig sammen mod mig og mine salvede i de sidste dage. Lad ham derfor hurtigt forberede sig og komme til dig, ja til Kirtland. Og for så vidt som han vil lytte til alle dine råd fra nu af, skal han blive genoprettet i sin tidligere tilstand og blive frelst til det yderste, ja så sandt som Herren din Gud lever. Amen.‹

Således ser du, min kære broder, vor himmelske Faders villighed til at tilgive synder og gengive al sin nåde til dem, der er villige til at ydmyge sig for ham og erkende deres synder og forsage dem og vende tilbage til ham med hjertets faste forsæt uden at handle hyklerisk og for at tjene ham til enden [se 2 Ne 31:13].

Bliv ikke forundret over, at Herren i sin nåde har talt fra himlen og givet dig vejledning, hvorved du kan lære, hvad din pligt er. Han har hørt dine bønner og bevidnet din ydmyghed, og han fremstrækker sin hånd med faderlig kærlighed til dig, når du vender tilbage. Englene fryder sig over dig, og de hellige er villige til atter at modtage dig i fællesskabet.«¹⁵

»Der kommer aldrig en tid, hvor ånden bliver for gammel til at nærme sig Gud. Alle er inden for tilgivelsens nådes rækkevidde, hvis blot de ikke har begået den utilgivelige synd.«¹⁶

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Hvilken indsigt får du om Joseph Smith, når du læser beretningen om profetens reaktion på tabet af de 116 sider (s. 71-72)? Hvad kan vi lære om omvendelse af hans eksempel?
Gennemgå det afsnit, der begynder på s. 73. Når du overvejer lærdommene i dette kapitel, så tag dig tid til at ransage dit hjerte, som profeten rådede os til. Tænk over, hvad du har brug for at gøre – og hvad du skal holde op med at gøre – for at blive mere ligesom Gud.
Overvej Joseph Smiths advarsel mod at udsætte vores omvendelse (s. 74). Hvad er nogle af de mulige følger af at udsætte vores omvendelse?
Studér profeten Josephs råd om at komme til Gud og ydmyge os for ham (s. 74-77). Hvorfor ville omvendelse være ufuldstændig uden ydmyghed? Hvad tror du, det betyder at »komme tilbage til Gud med hjertets faste forsæt«? (s. 76).
Læs den åbenbaring, Joseph Smith modtog til Harvey Whitlock og læg mærke til Herrens løfter, hvis bror Whitlock oprigtigt ville omvende sig (s. 76). Hvilke tanker eller følelser får du, når du overvejer »vor himmelske Faders villighed til at tilgive synder og gengive al sin nåde til [os]«?

Skriftstedshenvisninger: 2 Kor 7:9-10; Mosi 4:10-12; Alma 34:31-38; L&P 1:31-33; 58:42-43.