Kundgør glædelige tidender til hele verden

»Sjæle er ligeså dyrebare i Guds øjne som de altid har været, og … ældsterne [skal] … overtale og indbyde alle mennesker overalt til at omvende sig, så de kan blive arvinger til frelse.«

Fra Joseph Smiths liv

Efter Kirken blev organiseret den 6. april 1830, fortsatte Joseph Smith med at kundgøre evangeliets glædelige tidender. I løbet af april måned rejste han til Colesville i New York for at besøge sin ven Joseph Knight sen., som sammen med sin familie var blevet interesseret i evangeliet. Profeten afholdt møder i området, og »mange begyndte at bede inderligt til den Almægtige om, at han ville give dem visdom til at forstå sandheden.«¹ Omkring to måneder senere, under sit andet besøg i Colesville, erfarede profeten, at en del mennesker, som havde lyttet til evangeliet, nu ønskede at blive døbt. For disse nyomvendte krævede det tro og mod at tage imod evangeliet, som profeten skrev:

»Vi aftalte at holde møde på sabbatten, og lørdag eftermiddag opførte vi en dæmning tværs over vandløbet, således at vi dér kunne forrette dåbsordinancen, men i løbet af natten samledes en pøbelhob og ødelagde vores dæmning, hvilket hindrede os i at udføre dåb på sabbatsdagen … Tidligt mandag morgen var vi på færde, og før vore fjender blev klar over vores forehavende, havde vi repareret dæmningen, og følgende tretten personer blev døbt af Oliver Cowdery: Emma Smith, Hezekiah Peck og hustru, Joseph Knight sen. og hustru, William Stringham og hustru, Joseph Knight jun., Aaron Culver og hustru, Levi [Hall], Polly Knight og Julia Stringham.«²

Det efterår åbenbarede Herren for Joseph Smith, at Oliver Cowdery, Peter Whitmer jun., Parley P. Pratt og Ziba Peterson skulle »drage ud til lamanitterne og prædike mit evangelium for dem« (L&P 28:8; 30:5-6; 32:1-3). Disse missionærer rejste omkring 2400 km og forkyndte kortvarigt blandt forskellige indianerstammer, deriblandt seneca i New York, wyandot i Ohio samt delaware og shawnee i Indianerterritoriet. Alligevel havde missionærerne størst fremgang, da de gjorde holdt i Kirtlandområdet i Ohio. Der døbte de ca. 130 omvendte, hovedsagelig blandt Sidney Rigdons forsamling af reformerede baptister, og dette blev således indledningen til det, der skulle blive et indsamlingssted for hundredvis af kirkemedlemmer det følgende år. Missionærerne fandt også nogle omvendte blandt nybyggerne i Jackson County i Missouri, hvor byen Zion senere skulle grundlægges.

Uanset om profeten Joseph Smith forkyndte for dem omkring sig eller sendte missionærer ud i verden, elskede han at missionere. Ældste Parley P. Pratt fortalte om følgende oplevelse, som fandt sted i 1839: »Mens jeg var i Philadelphia (i Pennsylvania) med bror Joseph, slog en meget stor kirke dørene op for ham, så han kunne forkynde evangeliet dér, og ca. 3000 mennesker samledes for at høre ham. Først talte bror Rigdon om evangeliet og belyste sin lære ved hjælp af Bibelen. Da han var færdig med at tale, rejste bror Joseph sig som en løve klar til at brøle, og talte fyldt af Helligånden med stor kraft og bar vidnesbyrd om de syn, han havde set, om den englebetjening, han havde oplevet og om, hvordan han havde fundet guldpladerne og oversat dem ved Guds gave og kraft. Han indledte med at sige: ›Hvis ingen anden havde modet til at vidne om så herligt et himmelsk budskab og om fundet af så strålende en optegnelse, så følte han sig forpligtet til at gøre det rette over for menneskene og lade udfaldet være op til Gud.‹

Hele forsamlingen var forbløffet, opildnet og overvældet af den grad af sandhed og kraft, som han talte med og de undere, som han berettede om. Det gjorde et varigt indtryk, og mange sjæle blev ført ind i folden. Og jeg bærer vidnesbyrd om, at han med sit troende og kraftfulde vidnesbyrd rensede sine klæder for deres blod. Mennesker i hobetal blev døbt i Philadelphia og omegn.«³

Joseph Smiths lærdomme

Eftersom verden befinder sig i åndeligt mørke, bør vi flittigt forkynde evangeliet.

I 1834 sendte profeten Joseph Smith og andre af Kirkens ældster i Kirtland følgende brev til brødrene i andre områder: »Selv om vore meddelelser til jer er hyppige, så tror vi alligevel, at de bliver modtaget med broderlige følelser fra jeres side, og at I fra os, jeres uværdige brødre, vil tåle at lade et formaningsord tage plads i jeres hjerte, når I ser den store kraft og det store herredømme, som mørkets prins har, og erkender, hvor uhyre mange der myldrer på vejen til død uden nogensinde at ænse vor Herre Jesu Kristi opmuntrende evangelium.

Mine brødre, overvej et øjeblik opfyldelsen af profetens ord; for vi ser, at mørket dækker jorden og mulmet dens indbyggeres sind (se Es 60:2). Forbrydelser af enhver art tiltager blandt menneskene, afskyelig umoralitet praktiseres, den kommende generation vokser op fulde af stolthed og arrogance, de ældre mister enhver skyldfølelse og afviser tilsyneladende enhver tanke om gengældelsens dag. Drikfældighed, umoralitet, umådeholdenhed, stolthed, hjertets forhærdelse, afgudsdyrkelse, mangel på naturlig hengivenhed, kærlighed til denne verden og ligegyldighed over for det, der hører evigheden til, tager til blandt dem, der hævder at tro på himmelsk gudsdyrkelse, og som følge heraf spredes vantroen. Mennesker, der hengiver sig til at begå de hæsligste handlinger og de mørkeste gerninger, bespotter Gud, bedrager og angriber sin næstes gode rygte, stjæler, røver, myrder, forsvarer usandhed og bekæmper sandheden, svigter pagten med himlen og fornægter troen på Jesus. Og midt i alt dette nærmer Herrens dag sig hastigt, hvor kun de, der har bryllupsklæderne på, vil få lov til at spise og drikke i Brudgommens nærvær, han som er Fredsfyrsten!

Overvældet af sandheden af disse kendsgerninger, hvordan er så følelserne hos dem, som har taget del i den himmelske gave og har smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter? (Se Hebr 6:4-5). Hvem andre end de, der kan se den frygtelige afgrund, som menneskeslægten i denne generation står i, kan arbejde i Herrens vingård uden at have en fornemmelse af verdens sørgelige tilstand? Hvem andre end de, som behørigt har overvejet vores ånds Faders nåde ved at sørge for et offer for sine skabninger – en forløsningsplan, en forsoningskraft, en frelsesplan, som har det store formål at bringe mennesket tilbage til himlens Konges nærvær, han som kroner dem med celestial herlighed og gør dem til arvinger sammen med Sønnen, ›til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv‹ (1 Peter 1:4) – hvem andre end sådanne kan forstå betydningen af at vandre i fuldkommenhed for alle mennesker og flittigt indbyde alle mennesker til at tage del i disse velsignelser? Hvor ubeskriveligt herligt er dette ikke for menneskeheden! Det kan i sandhed betragtes som yderst glædelige tidender for alle mennesker, tidender, der også burde opfylde alle hjerter med glæde, når de lyder i deres ører.«⁴

»Guds tjenere vil knapt være draget ud til de ikke-jødiske nationer med en advarselsrøst, førend den ødelæggende engel vil begynde at udrydde jordens indbyggere, og som profeten har sagt: ›Den, der hører budskabet, må skælve‹ (se Es 28:19). Jeg taler således, fordi jeg føler for mine medmennesker. Jeg gør det i Herrens navn, fordi jeg bliver påvirket af Helligånden. O, gid jeg kunne rive dem ud af elendighedens malstrøm, som jeg ser dem kaste sig ned i på grund af deres synder. Gid jeg ved advarselsrøsten kunne blive gjort til et redskab og bringe dem til uforstilt omvendelse, så de må have tro til at stå fast på den onde dag!«⁵

»Må Gud sætte os i stand til at opfylde vore løfter og pagter med hinanden i al troskab og retfærdighed for ham, så vores indflydelse med mægtig kraft kan mærkes blandt jordens nationer og søndersplitte selv mørkets riger og triumfere over præstelist og åndelig ugudelighed blandt magthavere og nedbryde alle riger, som sætter sig op imod Kristi rige, og sprede det evigtvarende evangeliums lys og sandhed fra floderne til jordens ender.«⁶

Wilford Woodruff, Kirkens fjerde præsident, mindes disse af profeten Joseph Smiths ord: »Verden er fuld af mørke. Synd og ugudelighed oversvømmer verden, ligesom vandene dækker det store dyb. Djævelen hersker i udstrakt grad over verden. Verden, Djævelen, jorden og helvede vil bekrige dig. Men … I skal forkynde evangeliet og gøre jeres pligt, og Herren vil hjælpe jer. Himmel og jord skal ikke få overhånd over jer.«⁷

Det er vores pligt at indbyde hele menneskeheden til at omvende sig, blive døbt, modtage Helligånden og blive arvinger til frelse.

»Vi tror, at det er vores pligt at undervise hele menneskeheden i læren om omvendelse, hvilket vi vil bestræbe os på at påvise ud fra følgende citater:

›Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå skrifterne, og han sagde til dem: ›Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem‹‹ (Luk 24:45-47).

Vi ser heraf, at Kristus skulle lide og korsfæstes og opstå på den tredje dag med det udtrykkelige formål, at omvendelse og syndernes forladelse skulle forkyndes for alle folkeslag.

›Peter svarede: ›Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på‹‹ (ApG 2:38-39).

Vi ser heraf, at forjættelsen om Helligånden gives til lige så mange, som læren om omvendelse forkyndes til, hvilket vil sige alle folkeslag … Derfor tror vi på, at vi skal forkynde læren om omvendelse i hele verden, både til gamle og unge, rige og fattige, slaver og frie mennesker.«⁸

»Sjæle er ligeså dyrebare i Guds øjne som de altid har været, og ældsterne er aldrig blevet påbudt at drive nogen ned til helvede, men til at overtale og indbyde alle mennesker overalt til at omvende sig, så de kan blive arvinger til frelse. Det er Herrens nådeår: frigiv fangerne, så de kan synge hosianna (se Es 61:1-2).«⁹

»Det skal være ældstens pligt frimodigt at stå op og forsvare Kristi sag og formane alle mennesker til at omvende sig og lade sig døbe til syndernes forladelse og til Helligånden.«¹⁰

»Jeg vil fortsætte med at fortælle jer, hvad Herren kræver af alle mennesker, høje som lave, rige som fattige, mænd som kvinder, præster som lægfolk, de, der bekender sig til religion, og de, der ikke gør, så de kan nyde Guds hellige Ånd fuldt og helt og undgå Guds straffedomme, som næsten er rede til at bryde ud over jordens nationer. Omvend jer fra alle jeres synder og bliv døbt i vandet til forladelse for dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og modtag håndspålæggelse af den, der er ordineret og beseglet til denne magt, så I kan modtage Guds hellige Ånd. Dette er i overensstemmelse med den hellige skrift og Mormons Bog og den eneste måde, hvorpå mennesket kan komme ind i det celestiale rige. Det er den nye pagts krav eller Kristi evangeliums første principper.«¹¹

»Det kræves af alle mennesker, at de skal have tro på Herren Jesus Kristus, omvende sig fra alle deres synder og blive døbt (af en med myndighed dertil) i Jesu Kristi navn til syndernes forladelse og få håndspålæggelse for Helligåndsgaven, så de kan blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«¹²

Herrens tjenere rejser overalt i verden for at finde dem, som er villige til at modtage Jesu Kristi evangelium.

»Send nogle til Mellemamerika og til alle spansktalende lande i Amerika, og lad ikke et eneste hjørne af jorden være uden forkyndelse.«¹³

»Vi beder ikke noget menneske om at kaste noget af det gode, de har, væk. Vi beder dem kun om at komme og få mere. Hvad nu hvis hele verden antog dette evangelium? Så ville de se med egne øjne, at Guds velsignelser vil blive udøst over folket, hvad der er hele min sjæls ønske.«¹⁴

»Tusinder, som har hørt evangeliet, adlyder det og glæder sig over dets gaver og velsignelser. Fordomme og de onder, som følger med dem, giver efter for sandhedens styrke, hvis milde stråler gennemtrænger nationerne langt borte … Der var engang, hvor vi blev anset for at være bedragere, og ›mormonismen‹ blev anset for snart at ville forsvinde, blive til intet og blive glemt. Men den tid er forbi, hvor den betragtes som noget forbigående eller en krusning på vandet, og den er nu ved at slå rod i alle hjerterne på dem, som er tilstrækkeligt ædle af sind til at lægge de fordomme, de er undervist i, til side og undersøge sagen med oprigtighed og ærlighed.«¹⁵

»Nogle af De Tolv og andre er allerede taget af sted til Europa [i september 1839], og de resterende til denne mission, forventer vi, vil tage af sted om nogle få dage … Herrens værk ruller frem på meget tilfredsstillende vis, både i dette land og i det gamle. I England er mange hundreder for nyligt blevet føjet til, men sådan, ja sådan må det være, for ›Efraim blander sig med folkene‹ (Hos 7:8). Og Frelseren har sagt: ›Mine får hører min røst‹ (Joh 10:27), og også: ›Den, der hører jer, hører mig‹ (Luk 10:16), og ›Jeg bringer dem fra Nordens land, jeg samler dem fra jordens fjerneste egne‹ (Jer 31:8). Og som Johannes hørte stemmen sige: ›Drag ud fra hende, mit folk‹ (Åb 18:4), således skal alt fuldbyrdes, så Herrens folk må leve, når ›Faldet, ja, faldet er det store Babylon‹ (Åb 18:2).«¹⁶

I et brev skrevet i fængslet i Liberty i marts 1839 skrev profeten Joseph Smith følgende, som senere blev indført i Lære og Pagter 123:12: »For der er endnu mange på jorden blandt alle sekter, trossamfund og trosretninger, som er forblindede af menneskers lumske snuhed, og som ligger på lur for at bedrage, og alene holdes borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den.«¹⁷

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Læs det andet og tredje afsnit på s. 149. Hvorfor kræver det nogle gange mod at bære vores vidnesbyrd om genoprettelsen og Mormons Bog? Hvordan kan vi udvikle dette mod?
Joseph Smith beskrev verdens åndelige mørke. Derefter vidnede han om »yderst glædelige tidender« i det gengivne evangelium (s. 150-152). Hvordan kan disse to tanker inspirere os til at åbne vores mund og fortælle om evangeliet?
Læs det andet afsnit på s. 152. Hvilke oplevelser har du haft, når Herren har hjulpet dig med at missionere?
Overvej de skriftsteder, Joseph Smith citerede for at minde os om vores pligt til at undervise hele menneskeheden i evangeliet (s. 152-153). Overvej eller tal om, hvad du og din familie kan gøre for at fortælle andre om evangeliet.
Læs andet afsnit på s. 153, hvor profeten beskriver missionering som en indsats for at frigive fangerne. Hvordan kan nogle mennesker betragtes som fanger? (Se eksemplerne på s. 150-152). Hvordan kan evangeliets første principper og ordinancer frigive dem?
Læs profetens opfordring i det første afsnit på s. 154. Hvordan kan denne opfordring opmuntre til at lære om det gengivne evangelium? Læs hele det andet afsnit på s. 154 og kapitlets sidste afsnit. Hvad kan vi gøre for at hjælpe mennesker med at lægge deres fordomme om Kirken til side? Hvordan kan vore gerninger hjælpe folk til at vide, hvor de kan finde sandheden?
Hvilke velsignelser har du fået i dit liv som følge af din indsats for at forkynde evangeliet?

Skriftstedshenvisninger: Mark 16:15-20; 2 Ne 2:8; Alma 26:1-9, 26-37; L&P 42:6-9, 11-14; 88:77-83.