Genoprettelsen af alt: Tidernes fyldes uddeling

»Dette er i sandhed tidernes fyldes uddeling, hvor alt, som er i Jesus Kristus, enten i himlen eller på jorden, skal samles i ham, og hvor alt skal genoprettes.«

Fra Joseph Smiths liv

Profeten Joseph Smith elskede templet i Nauvoo og længtes efter at se det færdigopført. Martha Coray, som boede i Nauvoo, overværede en tale, hvor hun så profeten række sin hånd ud mod templet og sige i et melankolsk tonefald: »Såfremt det er Guds vilje, at jeg må leve længe nok til at se templet færdigopført og fuldendt fra fundamentet til den øverste sten, så vil jeg sige: ›O, Herre, det er nok. Herre, lad din tjener gå bort i fred.‹«¹

George Q. Cannon, som senere blev rådgiver i Det Første Præsidentskab, beretter: »Forud for sin død gav profeten Joseph udtryk for stor iver efter at se templet i Nauvoo færdigbygget, som de fleste af jer, der var medlemmer af Kirken på hans tid, godt ved. ›Sæt fart i arbejdet, brødre,‹ plejede han at sige. ›Lad os færdiggøre templet. Herren har en storslået begavelse i vente til jer, og jeg er ivrig efter, at brødrene skal modtage deres begavelser og modtage præstedømmets fylde.‹ Han opfordrede indtrængende de hellige til at fortsætte arbejdet, og forkyndte vigtigheden af at færdigbygge denne bygning for dem, så livets og frelsens ordinancer derinde kunne udføres for alle mennesker, men især til det hellige præstedømmes kvorummer. ›Så,‹ sagde han, ›vil riget være grundlagt, og jeg vil være ligeglad med, hvad der skal ske med mig.‹«²

Tegningen over templet i Nauvoo krævede et bygningsværk, der skulle blive større og endnu smukkere end templet i Kirtland. Beliggende på en bakketop med udsyn over Mississippi-floden blev det færdigbyggede tempel i Nauvoo en af de mest storslåede bygninger i Illinois. Det var opført i kalksten indvundet fra stenbrud nær Nauvoo og tømmer, som man havde ladet flyde ned ad floden fra fyrreskovene i Wisconsin. Da det var færdigbygget var det 39 meter langt, næsten 27 meter bredt, og godt 50 meter højt ved spirets top. Ydermurene prydedes med sten udskåret med mange detaljer, så de forestillede månen, solen og stjernerne, mens sollyset strømmede ind gennem de mange vinduer og oplyste det indvendige.

Joseph Smith levede ikke længe nok til at se templet i Nauvoo stå færdigt, men efter hans død var der tusindvis af hellige, der modtog de hellige ordinancer i templet under Brigham Youngs ledelse. Efter de hellige var blevet tvunget til at forlade Nauvoo, blev deres smukke tempel ødelagt. Det blev raseret af en brand i 1848, og i 1850 væltede en tornado nogle af murene, og efterlod de resterende mure så svækkede, at de måtte jævnes med jorden. Omtrent 150 år senere påbegyndtes opførslen af et nyt tempel i Nauvoo på den oprindelige beliggenhed. Det genopførte tempel blev indviet den 27. juni 2002 og blev et ud af over hundrede templer i hele verden. Hvert af disse templer er et symbol på, at alle Guds velsignelser til hans børn, både levende og døde, er blevet gengivet i denne sidste uddeling.

Profeten Joseph Smith blev kaldet af Gud til at gengive disse store velsignelser til jorden og til at stå i spidsen for tidernes fyldes uddeling. I løbet af profetens tjenestegerning blev alt det gengivet, som var nødvendigt for at lægge grundvolden til den største uddeling nogensinde. Præstedømmet med dets uundværlige nøgler blev gengivet, Mormons Bog blev oversat, Kirken blev organiseret, og lærdomme, ordinancer og pagter blev åbenbaret, herunder ordinancer og pagter i forbindelse med begavelsen og beseglingen af et ægteskab. Herren erklærede, at han havde overdraget Joseph Smith »nøglerne til mit rige og en uddeling af evangeliet for de sidste tider og for tidernes fylde, hvori jeg vil samle alt i ét, både det, som er i himlen, og det, som er på jorden« (L&P 27:13).

Joseph Smiths lærdomme

I denne sidste uddeling er de tidligere uddelingers myndighed, ordinancer og kundskab blevet gengivet.

»Det er i overensstemmelse med den himmelske orden, at Gud altid sender en ny uddeling til verden, når menneskene er faldet fra sandheden og har mistet præstedømmet.«³

Den 6. september 1842 skrev profeten Joseph Smith følgende til de hellige, som senere blev nedskrevet i Lære og Pagter 128:18: Profeten Joseph Smith erklærede: »Det er nødvendigt ved indledningen til tidernes fyldes uddeling, hvilken uddeling nu er ved at blive indledt, at en hel og fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger og nøgler og magter og herligheder finder sted og bliver åbenbaret fra Adams dage helt til nærværende tid. Og ikke alene dette, men det, som aldrig siden verdens grundlæggelse har været åbenbaret, men som har været skjult for de vise og forstandige, skal blive åbenbaret for de spæde og diende i denne, tidernes fyldes uddeling.«⁴

»Dette er i sandhed en tid, der længe vil blive husket af de hellige i de sidste dage … en tid, hvor Gud har indledt gengivelsen af sit riges fordums orden til sine tjenere og sit folk – en tid, hvor alt forenes for at tilvejebringe fuldendelsen af evangeliets fylde, uddelingernes uddelings fylde, nemlig tidernes fylde – en tid, hvor Gud er begyndt at åbenbare og bringe alt det, som har været, i orden i sin kirke, og alt det, som de fordums profeter og vise mænd ønskede at se, men døde uden at skue – en tid, hvor det, som har været skjult siden verdens grundlæggelse, og som Jahve har lovet skulle gøres kendt i hans egen tid til hans tjenere, bliver åbenbaret, for at berede jorden til hans herligheds andet komme, nemlig en celestial herlighed, og et rige af præster og konger for Gud og Lammet, for evigt, på Zions bjerg.«⁵

»Tidernes fyldes uddeling vil bringe det frem i lyset, som er blevet åbenbaret i alle tidligere uddelinger, og ligeledes andet, som ikke tidligere er blevet åbenbaret. Han skal sende profeten Elias osv. og genoprette alt i Kristus.«⁶

»›Ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske‹ (Ef 1:9-10).

Nu er formålet for ham ved den afsluttende scene i den sidste uddeling, at alt, hvad der hører til den uddeling, skal ledes i overensstemmelse med de foregående uddelinger.

Og videre: Gud afgjorde med sig selv, at der ikke skulle være nogen evig fylde, førend hver uddeling skulle opfyldes og samles til ét, og at alt, hvad der blev samlet til ét i disse uddelinger til samme fylde og evig herlighed, skulle være i Kristus …

Alle ordinancer og pligter, som nogensinde er blevet krævet af præstedømmet under den Almægtiges ledelse og befaling i nogen af uddelingerne, skal alle findes i den sidste uddeling. Derfor skal alt det, der har eksisteret under præstedømmets myndighed i nogen tidligere periode, igen findes, og derved bringe den gengivelse i stand, som der er talt om ved alle de hellige profeters mund.«⁷

Joseph Smith bærer nøglerne til tidernes fyldes uddeling.

»Jeg bærer nøglerne til det sidste rige, hvorunder hører alle tings fyldes uddeling som udtalt af alle de hellige profeters mund, siden verden begyndte, under Det Melkisedekske Præstedømmes beseglingsmagt.«⁸

»Hver eneste mand, som har et kald til at betjene verdens indbyggere, blev ordineret til selve denne opgave i det store råd i himlen, før denne verden blev til. Jeg mener, at jeg blev ordineret til selve dette embede i hint store råd. Det er det vidnesbyrd, jeg ønsker: At jeg er Guds tjener, og at dette folk er hans folk. De fordums profeter forkyndte, at himlens Gud i de sidste dage ville oprette et rige, som aldrig skulle forgå eller overdrages noget andet folk …

Jeg regner mig selv for at være et af redskaberne til at oprette Daniels rige ved Herrens ord, og jeg har i sinde at lægge en grundvold, som vil revolutionere hele verden.«⁹

»Jeg kender den fuldstændige plan for riget, og det er der ingen anden, der gør.«¹⁰

Lucy Mack Smith var til stede, da Joseph Smith prædikede i Kirtland i Ohio i 1832. Hun mindedes disse ord, som profeten sagde: »Jeg bærer selv nøglerne til denne sidste uddeling, og jeg vil altid bære dem for tid og al evighed. Så lad jeres hjerter være rolige, for alt er vel.«¹¹

Denne sidste uddeling er af så afgørende betydning, at den kræver de helliges fuldstændige og uselviske helligelse.

I september 1840 kom Joseph Smith og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab med følgende erklæring til Kirkens medlemmer: »Herrens værk i disse dage er af en sådan storhed, at det næsten overgår den menneskelige forstand. Dets herlighed overstiger enhver beskrivelse, og dets storhed er uovertruffen. Det er det tema, som har motiveret profeter og andre retskafne mennesker fra verdens skabelse og ned gennem alle efterfølgende generationer lige til nu – og det er i sandhed tidernes fyldes uddeling, hvor alt, som er i Kristus Jesus, enten i himlen eller på jorden, skal samles i ham, og hvor alt skal genoprettes, som de hellige profeter har talt om siden verdens begyndelse, for i denne tid sker den strålende opfyldelse af de løfter, der blev givet til fædrene, mens åbenbaringerne af den Allerhøjestes magt vil blive storslåede, strålende og uden lige …

Vi er indstillede på at gå frem og forene vore kræfter for at opbygge riget og grundlægge præstedømmet i deres fylde og herlighed. Det værk, der skal udføres i de sidste dage, er af stor betydning og vil kalde på de helliges kræfter, færdigheder, talenter og evner, så det kan rulle frem med den herlighed og storslåethed, profeterne har beskrevet (se Dan 2:34-35, 44-45), og det vil som følge deraf kræve de helliges styrke at udføre et så storslået og prægtigt værk.

Den indsamling, som omtales i skrifterne, vil være nødvendig for at tilvejebringe den sidste uddelings herlighed …

Kære brødre, eftersom vi ønsker at udføre Herrens hensigter, som er det værk, vi er blevet kaldet til, og at være hans medhjælpere i denne sidste uddeling, føler vi, at det er nødvendigt at have de helliges helhjertede samarbejde i dette land og på øerne i havet. Det er nødvendigt, at de hellige lytter til råd og retter deres opmærksomhed mod Kirken, mod rigets opbygning, og tilsidesætter alle selviske principper, alt der er nedrigt og ringe, og står frem i sandhedens sag, og yder deres bedste, da de er blevet givet mønsteret og planen …

Her, kære brødre, er således et værk, som vi kan tage del i, som er ærkeengle værdigt – et værk, som vil overskygge alt det, som hidtil er opnået, et værk, som konger og profeter og retskafne mennesker i tidligere tider har søgt, ventet og inderligt ønsket af opleve, men døde uden af se. Og alt vil være godt for dem, der bidrager til at gennemføre Jahves mægtige værk.«¹²

»Opbygningen af Zion er en sag, der har interesseret Guds folk i alle tidsaldre. Det er et tema, som profeter, præster og konger har dvælet ved med særlig glæde og fryd. De har med glædesfyldt forventning set hen til den tid, vi lever i, og opfyldt af himmelske og glade forventninger har de sunget, skrevet og profeteret om denne vor tid, men de døde uden at opleve den. Vi er det begunstigede folk, som Gud har udvalgt til at tilvejebringe de sidste dages herlighed. Det er overladt til os at se, deltage i og hjælpe med til at videreføre de sidste dages herlighed, og i ›tidernes fylde … at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske‹ (se Ef 1:10), når Guds hellige vil blive indsamlet fra alle nationer, stammer, tungemål og folk, når jøderne vil blive samlet som ét, og de ugudelige også vil blive samlet sammen for at blive udryddet, som profeterne har sagt: Guds Ånd vil også være hos hans folk og blive borttaget fra de øvrige nationer, og alt, hvad enten det er i himlen eller på jorden, vil blive sammenfattet til ét i Kristus.

Det himmelske præstedømme skal forenes med det jordiske for at tilvejebringe disse store planer, og mens vi således er forenet i en fælles sag for at videreføre Guds rige, er det himmelske præstedømme ikke ørkesløse tilskuere, men Guds Ånd vil blive udøst fra oven, og den vil tage bolig midt iblandt os. Den Allerhøjestes velsignelser vil hvile på vore legemer, og vores navn vil blive nævnt blandt kommende slægter, vore børn vil rejse sig og kalde os velsignede, og endnu ufødte generationer vil med særlig fryd og glæde dvæle ved det, vi har gennemgået, de afsavn, vi har måttet lide, den utrættelige iver, som vi har lagt for dagen, de næsten uoverkommelige vanskeligheder, som vi har overvundet ved at lægge grundvolden til et værk, som tilvejebragte den herlighed og de velsignelser, som de vil virkeliggøre – et værk, som Gud og engle med glæde har haft i sinde i de forgangne generationer, som opildnede de fordums patriarkers og profeters sjæl, et værk, der er bestemt til at tilvejebringe mørkets magters udryddelse, jordens fornyelse, Guds herlighed og menneskehedens frelse.«¹³

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Gennemgå s. 501-503. Hvorfor er templer så vigtige for udførelsen af Herrens værk?
Hvorfor tror du, at fordums profeter og vise mænd glædede sig til vor tid? (Se eksemplerne på s. 504-505). Tænk over, hvor stort et privilegium det er at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i tidernes fyldes uddeling.
Studér det tredjesidste afsnit på s. 505. Hvad tænker og føler du angående dine kaldelser til at tjene i Kirken, når du overvejer denne udtalelse?
Læs det næstsidste afsnit på s. 505 og de næste to afsnit. Hvordan styrker disse udtalelser dit vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths mission?
Profeten Joseph Smith har sagt, at Herrens værk i disse sidste dage er af overordentlig stor betydning (se s. 506). Studér s. 506-508 og overvej dit ansvar for at bidrage til at udføre Herrens værk i den sidste uddeling. Hvorfor skal vi »forene vore kræfter« for at kunne udføre værket? Hvorfor skal vi tilsidesætte »alle selviske principper«? Tænk over, hvordan du kan bruge dine »kræfter, færdigheder, talenter og evner« til at bidrage til Herrens sag.

Skriftstedshenvisninger: L&P 27:12-13; 90:2-3; 112:30-32; 124:40-41.