Grundfæstelsen af Zions sag

»Opbyggelsen af Zion er en sag, som har interesseret Guds folk i alle tidsaldre. Det er et emne, som profeter, præster og konger har set på med særlig fryd.«

Fra Joseph Smiths liv

I begyndelsen af juni 1831, kun nogle uger efter indsamlingen fra New York til Ohio var afsluttet, samledes de hellige i Kirtland til Kirkens konference. Den 7. juni, dagen efter konferencens afslutning, modtog Joseph Smith en åbenbaring, som ledte kirkemedlemmernes tanker til Zion: »Næste konference … skal afholdes i Missouri i det land, som jeg vil hellige til mit folk« (L&P 52:2).

De hellige var stærkt interesserede i grundfæstelsen af Zion – en hellig by, et fredeligt tilflugtssted for de retskafne, som flygtede fra verdens ugudelighed. For at forberede de hellige havde Herren gentagne gange rådet dem til at »forsøg[e] at fremme og grundfæste Zions sag« (L&P 6:6; 11:6; 12:6; se også 14:6). Nu skulle nogle kirkeledere straks tage af sted for at afgøre, hvor Zion skulle ligge. Joseph Smith, Sidney Rigdon og andre indledte den 19. juni den 1450 km lange rejse til Jackson County i Missouri og rejste til vands, i hestevogn og mange kilometer til fods. Rejsen var hård og anstrengende, men profeten følte Herrens beskyttende omsorg: »På trods af tidens fordærv og vederstyggeligheder og den onde ånds tilkendegivelse over for os mange steder og hos adskillige personer på grund af vores tro på Mormons Bog, så vågede Herren opmærksomt og med sin kærlige godhed over os dag efter dag, og vi gjorde det til en vane, når som helst lejligheden bød sig, at læse et kapitel i Bibelen og bede, og disse stunder med tilbedelse gav os stor trøst.«¹

Midt i juli ankom profeten til det vestlige Missouri, et smukt, bølgende og frodigt prærieområde, som var tæt dækket af blomster. Der åbenbarede Herren, som svar på Joseph Smiths indtrængende bøn om at kende Zions nøjagtige placering, at »det sted, som nu kaldes Independence, er midtpunktet, og et sted til templet ligger vest herfor på en grund, som ikke ligger langt fra retsbygningen« (L&P 57:3) og at der skulle opkøbes jordlodder. Den 2. august mødtes Joseph Smith og andre for at påbegynde opbygningen af Zion. Profeten nedskrev: »Jeg bistod Kirkens gren i Colesville med at lægge den første bjælke til et hus, som grundlæggelsen af Zion i Kaw-området, ca. 20 km vest for Independence. Bjælken blev båret og anbragt af tolv mænd, til ære for Israels tolv stammer. Samtidig blev Zions land ved bøn helliget og indviet af ældste Sidney Rigdon til indsamlingen af de hellige. Det var en glædens tid for de tilstedeværende og gav et glimt af fremtiden, en tid, som stadig mangler at udfolde sig til de trofastes tilfredsstillelse.«² Den følgende dag indviede profeten tempelgrunden.

De hellige fra Colesville og New York var blandt de første kirkemedlemmer, der bosatte sig i Missouri. De havde gennemført den vanskelige rejse fra New York til Kirtland i Ohio, men havde kun boet en kort tid i Ohio, før de blev befalet at rejse til Missouri. Polly Knight, et medlem af Colesville gren, rejste til Zions land, kun for at dø dér en uge senere. Selv om hun havde et skrantende helbred, var hun fast besluttet på at holde ud. Hendes søn skrev: »Hun sov stille ind og frydede sig over evangeliets nye og evigtvarende pagt og priste Gud for, at hun havde levet længe nok til at se Zions land … Bror Joseph Smith overværede min mors begravelse og talte til os på meget kompetent og trøstende vis.«³ Selv om profeten snart vendte tilbage til Kirtland og fortsatte med at lede Kirken derfra indtil 1838, flyttede mange hellige fortsat til Missouri.

De hellige arbejdede flittigt med at opbygge Zion, men sidst i 1833 var de blevet drevet ud af deres hjem i Jackson County på grund af voldsom forfølgelse og måtte efterlade deres drøm om at grundlægge Zion og bygge et tempel der. Gennem profeten Joseph Smith åbenbarede Herren, at betingelserne for Zions forløsning i det land endnu ikke var opfyldt, og at grundlæggelsen af Zion måtte »vente en kort tid« (L&P 105:9).

Joseph Smiths lærdomme

Herren udpegede Jackson County i Missouri som Zions land – et sted, hvor de hellige på Joseph Smiths tid skulle indsamles, og hvor Zions hellige by til sidst ville blive bygget.

»Jeg fik ved et himmelsk syn en befaling i juni [1831] om at tage ud til de vestlige grænseegne i staten Missouri og dér udpege selve det sted, som skulle være midtpunktet for påbegyndelsen af indsamlingen af dem, som antager det evigtvarende evangeliums fylde. Følgelig rejste jeg sammen med visse af mine brødre, og efter en lang og trættende rejse, hvor vi led mange afsavn og havde mange genvordigheder, kom vi til Jackson County i Missouri, og efter jeg havde set på landet og flittigt søgt ved Guds hånd, tilkendegav han sig for os og udpegede for mig og andre selve det sted, hvor han havde udset sig påbegyndelsen af arbejdet med indsamlingen og opførelsen af en ›hellig by‹, som skulle kaldes Zion – Zion, fordi det er et retfærdighedens sted, og alle, som bygger der, må dyrke den sande og levende Gud og alle tro på én lære, nemlig vor Herre og Frelsers Jesu Kristi lære. ›Dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion‹ (Es 52:8).«⁴

I begyndelsen 1830erne forsøgte de hellige at lægge grundvolden til Zion i Jackson County i Missouri som befalet af Herren, men de var ude af stand til at gøre det, fordi de ikke var åndeligt beredte. Profeten Joseph Smith sagde følgende om det tidspunkt, hvor Zion skulle grundfæstes: »Jeg kan ikke udlede fra nogen kommunikation med Ånden til mig, at Zion skulle have mistet sit krav på en celestial krone, selv om Herren har ladet hende blive hjemsøgt på denne måde, bortset fra at der måske er nogle enkelte, som har været ulydige og svigtet den nye pagt. Alle sådanne vil blive afsløret ved deres gerninger, når tiden er inde. Jeg har altid regnet med, at Zion ville blive hjemsøgt til en vis grad, på grund af det jeg har kunnet se ud fra de befalinger, der er blevet givet. Men jeg vil minde jer om en bestemt sætning, som siger, at efter megen modgang kommer velsignelserne (se L&P 58:4). Heraf og også af andre tilkendegivelser, herunder en, som jeg modtog for nylig, ved jeg, at Zion vil blive forløst på Herrens fastsatte tidspunkt. Men hvor længe Zions renselse, trængsler og plager vil vare, har Herren skjult for mine øjne, og når jeg spørger angående denne sag, lyder Herrens røst således: Vær stille og vid, at jeg er Gud! Alle de, der lider for mit navns skyld, skal regere med mig, og den, der nedlægger sit liv for min skyld, skal finde det igen … Må Gud tilstede, at der på trods af [vore] store hjemsøgelser og lidelser, intet må være, der skiller os fra Kristi kærlighed (se Rom 8:35-39).«⁵

Vi opbygger Zions sag ved at blive et folk, som er rene i hjertet, og ved at arbejde flittigt af ét hjerte og sind.

»Opbygningen af Zion er en sag, der har interesseret Guds folk i alle tidsaldre. Det er et emne, som profeter, præster og konger har set på med særlig fryd. De har med frydefuld forventning set hen til den tid, vi lever i, og opfyldt af himmelske og glade forventninger har de sunget, skrevet og profeteret om denne vor dag, men de døde uden at se og opleve dagen. Vi er det begunstigede folk, som Gud har udvalgt til at frembringe de sidste dages herlighed. Det er overladt til os at se, deltage i og hjælpe med til at videreføre de sidste dages herlighed.«⁶

»Hvor som helst de hellige er forsamlet, er de et Zion, som enhver retskaffen person vil opbygge som et sikkert sted for sine børn.«⁷

»Her og der vil der være en Zions stav for de helliges indsamling … Dér vil jeres børn blive velsignet, og I vil være midt iblandt venner, hvor I kan blive velsignet. Evangeliets net indsamler alle slags mennesker.

… Vi bør have opbygningen af Zion som vores største mål … Tiden kommer hastigt, da intet menneske vil have nogen fred, undtagen i Zion og hendes stave.«⁸

»Med hensyn til Zions opbygning må det ske gennem Jahves rådgivning, gennem himlens åbenbaringer.«⁹

»Hvis Zion ikke vil rense sig selv, således at hun i hans øjne er retfærdiggjort i alt, så vil han søge sig et andet folk, for hans værk vil skride fremad, indtil Israel er indsamlet, og de, der ikke vil lytte til hans røst, må forvente at føle hans vrede. Lad mig sige til jer: Søg at rense jer og ligeledes alle Zions indbyggere, medmindre Herrens vrede skal blusse heftigt op. Omvend dig, omvend dig er Herrens ord til Zion. Hvor mærkeligt det end kan synes, er det dog sandt, at menneskeheden vil fremture i selvretfærdighed, indtil al dens ugudelighed er blotlagt og dens fortidige natur afsløret og indtil det, som er opsamlet i dens hjerte, er udsat for menneskenes stirrende blikke. Jeg siger til jer (og hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle): Hør Guds advarselsrøst, så ikke Zion skal falde og Herren i sin vrede sværge, at Zions indbyggere ikke skal indtræde i hans hvile.«¹⁰

»Så længe uretfærdige handlinger forekommer i Kirken, kan den ikke helliggøres, ej heller kan Zion forløses.«¹¹

»Lad enhver arbejde på at berede sig til vingården og bruge lidt tid til at trøste de sørgende, bringe lægedom til sønderknuste hjerter, gøre krav på den frafaldne og bringe strejferen tilbage og atter indbyde dem, som har været afskåret, til riget, ved at opmuntre dem til at arbejde, mens det er dag, for retfærdighed og med ét hjerte og ét sind træffe forberedelser til at hjælpe dem til at forløse Zion, dette prægtige, forjættede land, hvor de villige og lydige skal blive velsignet …

[Vi] beder vor himmelske Fader om, at I må være meget bønsomme, meget ydmyge og meget næstekærlige, arbejde flittigt, både åndeligt og timeligt for Zions forløsning, så de rene af hjertet kan vende tilbage med sange om evigtvarende glæde og opbygge de øde steder og møde Herren, når han kommer i sin herlighed (se L&P 101:18).«¹²

Zion, Det Ny Jerusalem, skal bygges på det amerikanske kontinent.

Trosartiklerne, 1:10: »Vi tror på den bogstavelige indsamling af Israel og på genrejsningen af de ti stammer, at Zion (Det Ny Jerusalem) skal blive bygget på det amerikanske kontinent.«¹³

»Byen Zion, som David omtaler i den 102. salme, vil blive bygget i Amerika. ›Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel, evig glæde går foran dem‹ (Es 35:10), og så vil de blive reddet fra den oversvømmende plage, som vil gennemtrænge landet. Men Judas vil opnå redning i Jerusalem. (se Joel 3:5; Es 26:20-21; Jer 31:12; Sl 1:5; Ez 34:11-13). Alt dette er vidnesbyrd om, at den gode Hyrde vil bringe sine egne får frem og føre dem ud fra alle nationer, hvortil de blev spredt i en overskyet og mørk tid, til Zion og til Jerusalem.«¹⁴

»Jeg vil indlede med et citat fra profeten Enoks profeti angående de sidste dage: ›Og retfærdighed vil jeg sende ned fra himlen; og sandhed vil jeg sende frem af jorden for at vidne om min Enbårne, hans opstandelse fra de døde (denne opstandelse forstår jeg som værende af det fysiske legeme), ja, og også alle menneskers opstandelse; og retfærdighed og sandhed vil jeg lade skylle hen over jorden som med en flodbølge for at indsamle mine egne udvalgte fra jordens fire hjørner til et sted, som jeg skal berede, en hellig by, så mit folk kan binde op om deres lænder og se hen til tiden for mit komme; for dér skal min bolig være, og den skal hedde Zion, et nyt Jerusalem‹ (Moses 7:62).

Nu forstår jeg ved dette citat, at … retfærdighed og sandhed skal skylle hen over jorden som med en flodbølge. Og nu spørger jeg, hvordan skal retfærdighed og sandhed skylle hen over jorden som med en flodbølge? Jeg svarer selv. Mennesker og engle skal samarbejde for at bringe dette store værk til udførelse, og Zion skal beredes, ja et nyt Jerusalem til de udvalgte, som skal indsamles fra jordens fire hjørner, og blive grundfæstet som en hellig by, for Herrens tabernakel skal være med dem …

›Og se, dette folk vil jeg grundfæste i dette land som en opfyldelse af den pagt, som jeg sluttede med jeres fader Jakob; og det skal blive et nyt Jerusalem‹ (3 Ne 20:22). Heraf lærer vi fra Mormons Bog præcist om det kontinent og den plet jord, hvorpå Det Nye Jerusalem skal ligge, og det må tages op ifølge det syn, som Johannes havde på øen Patmos.

Nu vil mange være tilbøjelige til at sige, at dette Nye Jerusalem, der tales om, er det Jerusalem, der blev bygget af jøderne på det østlige kontinent. Men I vil se fra Åb 21:2, at der var et nyt Jerusalem, der kom ned fra himlen fra Gud, smykket som en brud for sin brudgom. Derefter blev Åbenbareren ført væk af Ånden til et stort og højt bjerg, hvor han så den store og hellige by stige ned fra himlen fra Gud. Se, her bliver der talt om to byer. Da alt ikke kan siges inden for et brevs snævre grænser, vil jeg i al korthed sige, at der skal grundfæstes et nyt Jerusalem på dette kontinent, og Jerusalem skal genopbygges på det østlige kontinent (se Eter 13:1-12). ›Se, Eter så Kristi dage, … og han talte også om Israels hus og om det Jerusalem, hvorfra Lehi skulle komme – at det, efter at være blevet ødelagt, skulle blive bygget op igen, en hellig by for Herren; derfor kunne det ikke blive et nyt Jerusalem, for det havde været til i fordums tid‹ (Eter 13:4-5).«¹⁵

»Profeterne har angående Zion i de sidste dage sagt følgende: Libanons herlighed kommer i sandhed til hende, både enebær, ask og cypres, for at smykke hans hellige sted, så han kan ære stedet, hvor hans fødder hviler (se Es 60:13). Hvor der er bronze, bringer han guld, og hvor der er jern, bringer han sølv, og hvor der er træ, bronze, og hvor der er sten, jern (se Es 60:17), og hvor festmåltidet med de fede retter bliver givet til de retfærdige (se Es 25:6), ja, når Herrens glans gives som belønning til gavn for hans folk, forsvinder menneskers kynisme og verdens forfængelighed og ære, og vi udbryder: ›Fra Zion, skønhedens krone, træder Gud frem i stråleglans‹ (Sl 50:2).«¹⁶

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Læg mærke til, at profeten Joseph Smith i dette kapitel bruger ordet Zion som henvisning til bestemte steder og til Herrens folk. Hvordan hjælper brugen af dette ord dig med at forstå, hvad det vil sige at opbygge Zion? (Når du tænker over eller taler om dette spørgsmål, så overvej at læse L&P 97:21).
I det afsnit, der begynder midt på s. 183, fortæller Joseph Smith om sit ønske om at vide, hvornår byen Zion skulle grundlægges i Jackson County i Missouri. Hvad kan vi lære af Herrens svar på Joseph Smiths bønner?
Læs hele andet afsnit på s. 184 og find derefter nogle steder, hvor de hellige indsamles. Hvordan kan vi opbygge Zion disse steder?
Læs hele tredje og fjerde afsnit på s. 184, og overvej, hvordan Kirkens stave frembringer sikkerhed og fred. Hvordan er du blevet velsignet, når du har mødtes med andre medlemmer i din stav?
Hvordan kan profetens råd om at opbygge Zion anvendes i vores hjem?
Profeten Joseph Smith forklarede, at som en del af indsatsen for at opbygge Zion, må vi rense os selv hver især. Nævn nogle måder, hvorpå vi kan følge hans råd. (Se eksemplerne på s. 184-186). Hvorfor tror du, at mennesker skal være rene, før Zion bliver forløst?
Læs Joseph Smiths profetier om de to hellige byer (s. 186-187). Hvilken rolle spiller vi i forbindelse med opfyldelsen af disse profetier?

Skriftstedshenvisninger: Åb 21:1-27; L&P 45:65-71; 97:18-25; 103:1-7; Moses 7:16-21, 62-69.