Mormons Bog: Vores religions slutsten

»Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vores religions slutsten.«

Fra Joseph Smiths liv

Mere end tre år var gået siden den morgen i 1820, hvor Joseph Smith havde bedt om at få at vide, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Den unge profet var nu 17 år gammel, og han ønskede at vide, hvordan han stod over for Gud og ønskede at modtage tilgivelse. Om aftenen den 21. sep. 1823 trak Joseph sig tilbage til sit soveværelse på loftet i familiens bjælkehytte i Palmyra i New York, men han holdt sig vågen efter de andre i værelset var faldet i søvn, mens han oprigtigt bad om at få mere at vide om Guds hensigt med ham. »[Jeg] hengav … mig til bøn og anråbelse af Gud den Almægtige,« sagde han, »om tilgivelse for alle mine synder og tåbeligheder, og også om en tilkendegivelse over for mig, så jeg kunne få kendskab til min stilling og status hos ham; for jeg havde fuld tillid til, at jeg ville modtage en guddommelig tilkendegivelse, eftersom jeg tidligere havde fået en« (JS-H 1:29).

Som svar på sin bøn så Joseph et lys, som kom til syne i hans værelse, og som vedblev med at tage til i styrke, indtil værelset var »mere oplyst end midt på dagen«. En himmelsk budbringer kom til syne ved hans seng, stående i luften og iklædt en kjortel, der var »strålende hvid«. (JS-H 1:30-31). Denne budbringer var Moroni, den sidste nefitiske profet, som århundreder tidligere havde begravet pladerne, som Mormons Bog var skrevet på, og som nu bar nøglerne til denne hellige optegnelse (se L&P 27:5). Han var blevet udsendt for at fortælle Joseph, at Gud havde tilgivet hans synder¹, og at han havde et stort værk for ham at udføre. Som en del af dette værk skulle Joseph gå til en høj i nærheden, hvor en hellig optegnelse skrevet på guldplader blev opbevaret. Denne optegnelse var skrevet af profeter, som fordum levede på det amerikanske fastland. Ved Guds gave og kraft skulle Joseph oversætte optegnelsen og bringe den frem til verden.

Den næste dag tog Joseph hen til højen, hvor pladerne til Mormons Bog var nedgravet. Der mødte han Moroni og så pladerne, men fik at vide, at han ikke skulle modtage dem de næste fire år. Han skulle påbegynde en vigtig tid med forberedelser, der skulle sætte ham i stand til den hellige opgave at oversætte Mormons Bog: Joseph vendte tilbage til højen den 22. september hvert år, de næste fire år for at modtage yderligere belæringer fra Moroni (se JS-H 1:33-54). I løbet af disse år fik han ligeledes »mange besøg af Guds engle, der fortalte … om det storslåede og herlige ved de begivenheder, der skulle finde sted i de sidste dage.«²

I denne forberedelsestid blev profeten også velsignet ved at indgå ægteskab. I januar 1827 blev han gift med Emma Hale, som han havde mødt, da han arbejdede i Harmony i Pennsylvania. Emma skulle blive en vigtig hjælp for profeten igennem hans tjenestegerning. Den 22. september 1827 tog hun med ham hen til højen og ventede i nærheden, mens Moroni overgav pladerne i profetens hænder.

Med den hellige optegnelse i sin varetægt opdagede Joseph snart, hvorfor Moroni havde advaret ham om, at han skulle beskytte pladerne (se JS-H 1:59-60). En lokal pøbelhob begyndte at chikanere profeten og gjorde gentagne anstrengelser for at stjæle pladerne. En kold decemberdag i 1827 – i håbet om et sted at arbejde i fred – forlod Joseph og Emma familien Smiths hjem for at søge tilflugt hos Emmas forældre i Harmony. Der påbegyndte profeten arbejdet med oversættelsen. Den følgende februar blev Martin Harris, en ven af familien Smith fra Palmyra, inspireret til at tage til Harmony for at hjælpe profeten. Med Martin som skriver fortsatte Joseph oversættelsen af den hellige optegnelse.

Resultatet af profetens arbejde blev senere udgivet som Mormons Bog. Denne bemærkelsesværdige bog, som indeholder evangeliets fylde, står som et vidnesbyrd om sandheden af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og Joseph Smiths profetiske mission.

Joseph Smiths lærdomme

Mormons Bog blev oversat ved Guds gave og kraft.

Som svar på spørgsmålet: »Hvor og hvordan fik du Mormons Bog?« svarede Joseph Smith: »Moroni, som anbragte pladerne i en høj i Manchester i Ontario County i New York, og som er død og opstanden, viste sig for mig og fortalte mig, hvor de var og instruerede mig i, hvordan jeg kunne finde dem. Jeg fandt dem, sammen med Urim og Tummim, gennem hvilke jeg oversatte pladerne – og således blev Mormons Bog til.«³

»Jeg fik at vide af Moroni, hvor der blev opbevaret nogle plader, hvorpå der var indgraveret en forkortelse af optegnelserne fra de fordums profeter, der havde levet på dette fastland … Disse optegnelser var indgraveret på plader, der lignede guld, og hver plade var 6 tommer bred og 8 tommer lang, og knap så tyk som almindeligt blik. De var fyldt med indgraveringer, skrevet med ægyptiske tegn og holdt sammen i ét bind som blade i en bog med tre ringe, der gik gennem alle bladene. Bindet var omkring 6 tommer tykt, og en del af det var forseglet. Tegnene på den uforseglede del var små og smukt indgraverede. Hele bogen havde mange tegn på alder i sin konstruktion og megen dygtighed i gravørkunsten. Sammen med optegnelserne var der et forunderligt redskab, som de gamle kaldte ›Urim og Tummim’, og som bestod af to gennemsigtige sten, som sad i kanten af en bue og var fastgjort til en brystplade. Ved hjælp af Urim og Tummim oversatte jeg optegnelsen ved Guds gave og kraft.«⁴

»Ved Guds kraft oversatte jeg Mormons Bog fra hieroglyfisk, hvortil kendskabet var gået tabt for verden. Om denne vidunderlige begivenhed var jeg alene, en uskolet ung mand, som skulle bekæmpe verdslig visdom og otte århundreders ophobet uvidenhed med en ny åbenbaring.«⁵

Jeg ønsker her at påpege, at titelbladet i Mormons Bog er en bogstavelig oversættelse, taget fra venstre side på det allersidste blad af samlingen af plader, hvorfra optegnelserne er blevet oversat; hele sprogbrugen er den samme som alt, hvad der i almindelighed er skrevet på hebraisk. Det omtalte titelblad er på ingen måde en nutids-sammensætning, hverken af mig eller noget andet menneske, som lever eller har levet i denne generation … Jeg [anfører] nedenfor den del af titelbladet i den engelske gengivelse af Mormons Bog, som er en ægte og ordret oversættelse af titelbladet i den originale Mormons Bog, som nedskrevet på pladerne:

»Mormons Bog

En beretning skrevet ved Mormons hånd på plader taget fra Nefis plader.

Således er den en forkortelse af optegnelsen om Nefis folk og også om lamanitterne – Skrevet til lamanitterne, der er en rest af Israels hus, og også til jøde og ikke-jøde – Skrevet på befaling, og også ved profetiens og åbenbarelsens ånd – Skrevet og forseglet og skjult i Herren, for at de ikke skulle blive ødelagt – Skal komme frem ved Guds gave og kraft for at blive oversat – Forseglet ved Moronis hånd og skjult i Herren for til sin tid at komme frem ved ikke-jøderne – Oversættelsen deraf ved Guds gave.

Også en forkortelse af Eters Bog, der er en optegnelse om Jereds folk, som blev spredt på den tid, da Herren forvirrede folkets sprog, mens de var ved at bygge et tårn for at nå himlen – Hvilken skal vise resten af Israels hus, hvilke store ting Herren har gjort for deres fædre, og at de måtte kende Herrens pagter, at de ikke er forstødt for evigt – Og også for at overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag – Og se, hvis der er fejl, da er de menneskers fejl; fordøm derfor ikke det, der hører Gud til, så I må blive fundet uplettede for Kristi dommersæde.«⁶

Herrens visdom er større end djævelens list.

Den 14. juni 1828 havde Joseph Smith frembragt 116 sider manuskript fra pladerne med Mormons Bog. Så skete der noget, der lærte profeten en alvorlig lektie om Guds styrende hånd i frembringelsen af denne hellige optegnelse. Profeten berettede: »Nogen tid efter, at hr. Harris var begyndt at skrive for mig, begyndte han at plage mig om at give ham tilladelse til at tage skrivelserne med hjem og vise det; og han ønskede, at jeg skulle adspørge Herren gennem Urim og Tummim, om han ikke måtte gøre det. Jeg spurgte, og svaret var, at det måtte han ikke. Han var dog ikke tilfreds med dette svar, og han ønskede, at jeg igen bad om det. Det gjorde jeg, og svaret var som før. Han var stadig ikke tilfreds, men insisterede på, at jeg igen bad om det.

Efter intense anmodninger, bad jeg igen til Herren, og tilladelsen blev givet ham til at få skrivelserne på visse betingelser, som var, at han kun viste dem til sin bror, Preserved Harris, sin egen hustru, sin far og sin mor, samt en fru Cobb, hans hustrus søster. I henhold til dette sidste svar, krævede jeg af ham, at han skulle indgå en pagt med mig på den højtideligste måde, om at han ikke ville gøre noget andet, end han havde fået besked på. Det gjorde han. Han afgav løftet, som jeg krævede af ham, tog skrivelserne og gik sin vej. På trods af de store begrænsninger, som han var blevet pålagt, og højtideligheden af den pagt, han havde indgået med mig, viste han dem dog til andre, og ved list tog de dem fra ham, og de er aldrig kommet frem indtil denne dag.«⁷

I forordet til den første udgave af Mormons Bog erklærede profeten, at Guds hensigter ikke kunne forpurres ved tabet af de 116 sider: »Fordi mange falske påstande angående [Mormons Bog] er blevet bragt i omløb, og ligeledes mange ulovlige skridt er blevet taget af ondsindige, beregnende mennesker, der ønsker at nedbryde mig og værket med, kan jeg oplyse jer om, at jeg ved Guds gave og kraft har oversat og ladet skrive ethundredeogseksten sider, som jeg tog fra Lehis bog – en optegnelse forkortet fra Lehis plader ved Mormons hånd. Den selv samme optegnelse har en eller flere personer stjålet og holdt gemt for mig til trods for mine yderste anstrengelser for at få den tilbage. Herefter blev jeg af Herren befalet ikke at oversætte det samme på ny, for Satan havde lagt i deres hjerter at friste Herren deres Gud, således at de læste i strid med det, jeg havde oversat og ladet skrive – og hvis jeg nu frembragte de samme ord på ny eller, med andre ord, hvis jeg skulle oversætte det samme igen, så ville de udgive det, de havde stjålet, og Satan ville ophidse denne slægts hjerter, så de måske ikke ville tage imod dette værk. Sandelig, siger Herren til mig, jeg ikke vil tillade, at Satan skal udføre sit ondsindede forehavende, hvad angår dette, derfor skal du oversætte de indgraveringer, der er på Nefis plader, indtil du kommer til det, som du har oversat, og som du har beholdt, og se, du skal udgive det som Nefis optegnelse; og således vil jeg beskæmme dem, der har ændret mine ord. Jeg vil ikke tillade, at de skal tilintetgøre mit værk; ja, jeg vil vise dem, at min visdom er større end Djævelens snedighed (se L&P 10:38-43).

Derfor har jeg for at være lydig mod Guds bud, gennem hans nåde og barmhjertighed, udrettet det, han har befalet mig angående dette.«⁸

Mormons Bog er Guds ord.

»Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vores religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter, end ved nogen anden bog.«⁹

TA 1:8: »Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er rigtigt oversat; vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.«¹⁰

»Mormons Bog fortæller os, at vor Frelser viste sig på dette fastland efter sin opstandelse; at han forkyndte sit evangelium her i al dets fylde og rigdom og styrke og velsignelse; at de havde apostle, profeter, præster, lærere og evangelister; den samme orden, det samme præstedømme, de samme ordinancer, gaver, kræfter og velsignelser, som man kunne glæde sig over på den østlige halvkugle, at folk blev forkastet som følge af deres overtrædelser, at den sidste af de profeter, som fandtes blandt dem, fik befaling om at skrive en forkortelse af deres profetier, historie osv., og at gemme den i jorden, så den kunne komme frem og blive forenet med Bibelen for at fuldende Guds hensigter i de sidste dage.«¹¹

David Osborn var til stede, da Joseph Smith prædikede i Far West i Missouri i 1837. Han erindrer disse ord, som profeten sagde: »Mormons Bog er sand, ligesom den angives at være, og om dette vidnesbyrd forventer jeg at skulle aflægge beretning på dommens dag.«¹²

Skrifterne opmuntrer og trøster os og giver os visdom til frelse.

»Trykningen og udgivelsen af Mormons Bog, Lære og Pagter … og den nye oversættelse af Bibelen er forbundet med opbygningen af riget. Det er unødvendigt at sige noget om disse værker; de, som har læst dem, og som har drukket af den kilde af viden, som de bibringer, ved, hvordan de skal værdsætte dem, og selv om tåber måtte spotte dem, så er de alligevel beregnet til at give mennesker visdom til frelse og feje overtroens spindelvæv fra alle tidsaldre væk, kaste lys på Jahves gerninger, som allerede er fuldført, og afmærke fremtiden med alle dens frygtelige og strålende realiteter. De, som har oplevet fordelene ved at studere disse værker kappes med hinanden i deres tjenestiver efter at sende dem ud til hele verden, så alle Adams sønner kan opnå de samme privilegier og finde glæde i de samme sandheder.«¹³

»[Skrifterne fra de sidste dage udgives] for at de, som har et oprigtigt hjerte, kan blive opmuntret og trøstet og fortsætte deres rejse med glæde, når deres sjæl bliver rørt og deres forståelse oplyst af viden om Guds værk gennem fædrene i tidligere tider, så vel som det, han nu vil gøre i de sidste dage for at opfylde fædrenes ord.«¹⁴

»Vi tager de hellige skrifter i vores hånd og indrømmer, at de blev givet ved direkte inspiration og til menneskets bedste. Vi tror, at det har behaget Gud at tale fra himlen og forkynde sin vilje angående den menneskelige familie, at give dem retfærdighed og hellige love, at regulere deres vandel og lede dem på en direkte måde for til sin tid at tage dem til sig og gøre dem til medarvinger med Sønnen.

Men når vi har indrømmet den kendsgerning, at de hellige skrifter indeholder himlens vilje, er vi da ikke som fornuftsvæsener forpligtede til at leve i overensstemmelse med alle dens forskrifter? Vil den blotte anerkendelse af, at dette er himlens vilje, nogensinde gavne os, om vi ikke retter os efter alle dens belæringer? Øver vi ikke vold mod himlens højeste intelligens, når vi indrømmer sandheden i dens lærdomme, men ikke efterlever dem? Synker vi ved en sådan opførsel ikke længere ned end vores egen kundskab og den større visdom, som himlen har udrustet os med, kunne berettige? Hvis vi af disse grunde får direkte åbenbaringer fra himlen, så er disse åbenbaringer sandelig aldrig blevet givet, for at vi skulle tage dem let, for så vil spotteren udsætte sig for mishag og hævn, hvis der er nogen retfærdighed til i himlen. Men at der findes en sådan, må enhver indrømme, der anerkender sandheden og kraften i Guds lære, hans velsignelser og forbandelser, som de indeholdes i den hellige skrift …

Den, der kan erkende den på himlen beskrevne Almagtens kraft, kan også se Guds håndskrift i de hellige skrifter, og den, der læser dem oftest, vil elske dem mest, og den, der er fortrolig med dem, vil erkende Herrens hånd, når som helst han ser den; og når de én gang er blevet opdaget, vil de ikke blot blive anerkendt, men også adlydt i alle deres himmelske forskrifter.«¹⁵

»O, I Tolv og alle hellige! Drag fordel af denne betydningsfulde nøgle – at I i alle jeres prøvelser, besværligheder, fristelser, hjemsøgelser, lænker, fangenskab og død sørger for, at I ikke forråder himlen, at I ikke forråder Jesus Kristus, at I ikke forråder brødrene, at I ikke forråder Guds åbenbaringer, hvad enten de findes i Bibelen, Mormons Bog eller Lære og Pagter, eller nogen anden åbenbaring, som nogensinde blev eller nogensinde vil blive givet og åbenbaret til mennesket i denne verden eller den kommende.«¹⁶

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Gennemgå det, Joseph Smith oplevede mellem den 21. september 1823 og den 22. september 1827 (s. 59-60). Hvordan tror du, disse oplevelser forberedte ham til at oversætte guldpladerne? På hvilke måder er du blevet forberedt på kaldelser fra Gud?
Gennemgå det det sidste afsnit på s. 62 og læg mærke til formålene med Mormons Bog. På hvilke måder har du set disse formål blive opfyldt i dit og i andres liv?
Hvad lærer du om Gud, når du overvejer profetens beretning om befalingen om ikke at genoversætte de 116 sider manuskript, der gik tabt (s. 63-64)? Hvordan kan en forståelse af denne beretning påvirke vore beslutninger?
Læs det tredje afsnit på s. 64. Bemærk, at i en hvælving af sten placeres slutstenen i toppen og holder således alle de andre sten på plads. På hvilken måde er Mormons Bog »vores religions slutsten«? Hvordan har Mormons Bog hjulpet dig til at »komme Gud nærmere«?
Joseph Smith talte om de velsignelser, vi får, når vi har »drukket af den kilde til visdom«, som skrifterne er, og »oplevet fordelene« ved Guds ord (s. 65). Hvad fortæller disse udtryk dig om skriftstudium? Hvad kan vi gøre for at gøre vores skriftstudium mere meningsfyldt?
Læs det tredjesidste afsnit på s. 65. Hvorfor tror du, at de, som studerer skriften, udvikler tjenestiver med hensyn til at fortælle andre om dem? Hvad kan vi gøre for at fortælle andre om Mormons Bog? Hvilke oplevelser har du haft, når du har fortalt andre om Mormons Bog, eller når andre har fortalt dig om den?
Læs næstsidste afsnit på s. 65. Hvilke skriftsteder fra Mormons Bog har »opmuntret og trøstet« dig? På hvilke måder har Mormons Bog oplyst din forstand?

Skriftstedshenvisninger: Ez 37:15-17; indledning til Mormons Bog; 1 Ne 13:31-42; 2 Ne 27:6-26; L&P 20:6-15; JS-H 1:29-54.