Kapitel 47: »Priser profeten«: Profeter i de sidste dage bærer vidnesbyrd om profeten Joseph Smith

Kapitel 47

»Priser profeten«: Profeter i de sidste dage bærer vidnesbyrd om profeten Joseph Smith

»Profeten Joseph Smith … blev kaldet af Gud ved Guds egen røst, til at indlede evangeliets uddeling til verden for sidste gang.« (Joseph F. Smith)

Fra Joseph Smiths liv

Efter profeten Joseph Smiths og hans bror Hyrums død vendte medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum, som havde været udsendt som missionærer i USA, tilbage til Nauvoo så hurtigt som muligt. Medlemmerne af De Tolv indkaldte de hellige til et møde den 8. august 1844, hvor Brigham Young, præsident for De Tolv Apostles kvorum, talte. Mens han talte, skete der noget usædvanligt, som mange hellige var vidner til. På mirakuløs vis kom præsident Young til at se ud og lyde som Joseph Smith. »Hvis Joseph var opstået fra de døde og atter havde talt til dem,« berettede Georg Q. Cannon, »kunne det ikke have virket mere forbløffende, end det gjorde for mange af de tilstedeværende ved dette møde. Det var Josephs egen stemme – og ikke alene var det Josephs stemme, der hørtes, men i de tilstedeværendes øjne var det, som om det var Joseph selv, der stod foran dem. Vi har aldrig hørt om en mere vidunderlig og mirakuløs begivenhed end den, der skete den dag i overværelse af den forsamling. Herren gav sit folk et vidnesbyrd, der ikke efterlod nogen tvivl om, hvem der var den mand, som han havde valgt til at lede dem.«¹

Ved afslutningen af dette møde stemte de hellige for at lade De Tolv præsidere over dem. Godt tre år senere, i december 1847, blev Det Første Præsidentskab igen organiseret og Brigham Young opretholdt som Kirkens præsident.

Siden Brigham Youngs tid har samtlige profeter, som har præsideret over Kirken, båret vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths bemærkelsesværdige mission. Joseph Smith blev valgt i rådet i himlen til at være de sidste dages store profet og seer. Hans mission var så vigtig, at den blev forudset af fordums profeter, heriblandt i Det Gamle Testamente af profeten Josef, som blev solgt til Egypten. Josef af Egypten var selv seer, og han profeterede udførligt om Joseph Smith.

»En seer, som skal være en udsøgt seer for mine lænders frugt, skal Herren min Gud lade fremstå … Og han skal få navn efter mig; og det skal være efter hans fars navn. Og han skal være ligesom jeg; for det, som Herren skal udføre ved hans hånd, skal ved Herrens kraft bringe mit folk til frelse« (2 Ne 3:6, 15; se også 2 Ne 3:6-22).²

I december 1834 gav Joseph Smith sen. profeten Joseph en velsignelse, der bekræftede, at han var den seer, som Josef fordum havde profeteret om: »Jeg velsigner dig med dine fædre Abraham, Isak og Jakobs velsignelser, og også med din far Josef, Jakobs søns, velsignelse. Se, han drog omsorg for sine efterkommere i de sidste dage … han søgte flittigt viden om, hvorfra den søn skulle komme, som skulle frembringe Herrens ord, hvorved de kunne blive oplyst og bragt tilbage til den sande fold, og hans øjne så dig, og hans hjerte frydede sig, og hans sjæl var tilfreds, og han sagde … ›Fra mine efterkommere, spredt blandt ikke-jøderne, skal en udvalgt seer opstå … hvis hjerte skal grunde over stor visdom, hvis intelligens skal indse og forstå det mest dybsindige, der hører Gud til, og hvis mund skal udtale retfærdighedens lov‹ … Du skal bære nøglerne til det embede, som er at præsidere over denne kirke, både for tid og al evighed.«³

Gennem Joseph Smith, en udvalgt seer i de sidste dage, blev evangeliets lærdomme og frelsende ordinancer åbenbaret, og Jesu Kristi sande kirke var atter grundlagt på jorden. Fordums og nutidige profeters vidnesbyrd forenes og erklærer, at Joseph Smith var det redskab, hvorigennem Gud gengav evangeliets fylde til velsignelse for »hele menneskeslægten, fra evighed til evighed.«⁴

Sidste dages profeters vidnesbyrd

Joseph Smith var blevet forudordineret til sin profetiske kaldelse.

Præsident Brigham Young: »Det blev vedtaget i evighedens råd, længe før jorden blev grundfæstet, at Joseph Smith skulle være den mand, som i denne verdens sidste uddeling skulle frembringe Guds ord til menneskene og modtage fylden af Guds Søns præstedømmes nøgler og magt. Herren havde udset ham og hans far og fars far og deres forfædre helt tilbage til Abraham og fra Abraham til vandfloden, fra vandfloden til Enok og fra Enok til Adam. Han har holdt øje med den familie og det blod, som har løbet fra dets kilde til denne mands fødsel. Joseph Smith blev forudordineret i evigheden til at præsidere over denne sidste uddeling.«⁵

Præsident Joseph Fielding Smith: »Joseph Smith blev udvalgt til at lede Herrens værk i de sidste dage, og hans opgave blev tildelt ham, før han blev født gennem vor evige Faders forudviden i evigheder. Han kom i Elias’ ånd for at berede vejen for vor Herres komme. Ingen profet siden Adams dage, med undtagelse af, selvfølgelig, vor Forløser, har fået tildelt en større mission.«⁶

Præsident Ezra Taft Benson: »For at kunne forstå storheden i profetens jordiske mission må vi se den i et evigt perspektiv. Han var blandt ›de ædle og store‹, som Abraham beskrev således:

›Se, Herren havde vist mig, Abraham, de intelligenser, som var blevet organiseret, før verden blev til; og blandt alle disse var der mange af de ædle og store; Gud så disse sjæle, at de var gode, og han stod midt blandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gøre til mine herskere; for han stod blandt dem, som var ånder, og han så, at de var gode; og han sagde til mig: Abraham, du er en af dem; du blev udvalgt, før du blev født‹ (Abr 3:22-23).

Således var det også med Joseph Smith. Han var der også. Han sad også i råd med de ædle og store. Eftersom han besad en fremtrædende, ærefuld og særlig position, har han utvivlsomt bidraget til planlægningen og udførelsen af Herrens store gerning, at ›tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹, frelsen til alle vor Faders børn (Moses 1:39). Hans mission havde haft, og skulle få, betydning for alle, der var kommet til jorden, alle der levede på jorden og de millioner, der endnu ikke var født …

Profeten Joseph Smith var ikke kun en af ›de ædle og store‹, han var også – og er stadig – opmærksom på vigtige forhold her på jorden selv i dag fra rigerne ovenfor. For i Herrens øjne … er det hele én stor evig plan, hvori profeten Joseph spiller en vigtig rolle – alt sammen gennem Guds evige præstedømme og myndighed.«⁷

Joseph Smiths første syn er en grundlæggende del af vore individuelle vidnesbyrd.

Præsident Joseph F. Smith: »Den største begivenhed, som nogen sinde har fundet sted i verden siden Guds Søns opstandelse fra graven og hans himmelfart, var Faderens og Sønnens komme til denne dreng, Joseph Smith, for at berede vejen til grundlæggelsen af Guds rige – ikke menneskers rige – for at det aldrig mere skulle ophøre eller væltes.

Fordi jeg har accepteret denne sandhed, er det let for mig at acceptere enhver anden sandhed, som han forkyndte og erklærede i løbet af sin mission … i verden. Han underviste aldrig i en lærdom, der ikke var sand. Han praktiserede aldrig en lærdom, som han ikke var blevet befalet at praktisere. Han var aldrig talsmand for vildfarelse. Han blev ikke bedraget. Han så, han hørte, han gjorde, som han blev befalet at gøre, og derfor er Gud ansvarlig for det arbejde, som Joseph Smith fuldførte – ikke Joseph Smith. Herren er ansvarlig for det – ikke mennesket.«⁸

Præsident Heber J. Grant: »Enten så Joseph Smith Gud og talte med ham, og Gud selv præsenterede Jesus Kristus for drengen Joseph Smith, og Jesus Kristus fortalte Joseph Smith, at han ville være et redskab i Guds hænder til at gengive Jesu Kristi evangelium til jorden – eller også er mormonismen en myte. Og mormonismen er ikke en myte! Det er Guds magt til frelse, det er Jesu Kristi Kirke, som er oprettet under hans vejledning, og alverdens tvivl kan ikke ændre de fundamentale kendsgerninger forbundet med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«⁹

Præsident Howard W. Hunter: »Jeg er taknemlig for mit medlemskab af Kirken, og mit vidnesbyrd om dens guddommelighed afhænger af den enkle historie om drengen, der knælede under træerne og modtog himmelske besøgende – ikke én Gud, men to særskilte, individuelle personer, Faderen og Sønnen, der atter åbenbarede Guddommens personer til jorden. Min tro og mit vidnesbyrd afhænger af denne enkle beretning, for hvis den ikke er sand, falder mormonismen. Hvis den er sand – og det vidner jeg om, at den er – er det en af de største enkeltbegivenheder i hele historien.«¹⁰

Præsident David O. McKay: »Faderens og Sønnens tilsynekomst for Joseph Smith er grundlaget for denne kirke. Deri ligger dens styrke og livskrafts hemmelighed. Det er sandt, og jeg bærer vidnesbyrd om, at én åbenbaring besvarer alle spørgsmål om videnskaben vedrørende Gud og hans guddommelige personlighed. Kan I se, hvad det betyder? Det er svaret på, hvad Gud er. Hans forhold til sine børn er tydelig. Hans interesse for menneskeheden gennem den myndighed, der er uddelegeret til mennesket, er tydelig. Værkets fremtid er sikret. Disse og andre herlige sandheder bliver forklaret ved dette første herlige syn.«¹¹

Præsident Ezra Taft Benson: »Profeten Joseph Smiths første syn er den grundlæggende lærdom i Kirken. Modstanderen ved det og har angrebet Joseph Smiths troværdighed lige fra den dag, hvor han bekendtgjorde besøget af Faderen og Sønnen … I bør altid bære vidnesbyrd om sandheden af det første syn. Joseph Smith så virkelig Faderen og Sønnen. De talte med ham, ligesom han sagde, at de gjorde. Det er den mest storslåede begivenhed siden vor Herres opstandelse. Den leder, som ikke uden forbehold kan erklære sit vidnesbyrd om, at Gud og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith, kan aldrig blive en sand leder, en sand hyrde. Hvis vi ikke accepterer denne sandhed … hvis vi ikke har modtaget et vidnesbyrd om denne store åbenbaring, kan vi ikke indgyde tro i dem, vi leder.«¹²

Præsident George Albert Smith: »Da drengeprofeten så Faderen og Sønnen i lunden i Palmyra og indså, at de virkelig var personer, og at de kunne høre og svare på det, han sagde, blev det starten på en ny æra i denne verden, og det lagde grundvolden for menneskenes børns tro. De kunne nu bede til vor Fader i himlen og indse, at han kunne høre og besvare deres bønner, og at der var en forbindelse mellem himlene og jorden.«¹³

Profeten Joseph Smith blev undervist af Gud og engle.

Præsident John Taylor: »Hvem var Joseph Smith? Mormons Bog fortæller os, at han var efterkommer af Josef, som blev solgt til Egypten, og derefter blev han udvalgt af Abraham til at udføre et værk på jorden. Gud valgte denne unge mand. Han var ikke lærd i verdens øjne, men han var den mest dybsindige, lærde og intelligente mand, jeg nogensinde har mødt i mit liv, og jeg har rejst hundredtusindvis af kilometer, været på forskellige kontinenter og befundet mig blandt folk fra alle samfundslag og trossamfund – alligevel har jeg aldrig mødt en mand så intelligent som han. Og hvorfra fik han denne intelligens? Ikke fra bøger, ikke fra tidens logik eller videnskab eller filosofi, men han modtog den gennem åbenbaringer fra Gud, som blev gjort kendt for ham gennem det evigtvarende evangelium.«¹⁴

Præsident Wilford Woodruff: »Jeg har aldrig noget sted læst, så vidt jeg ved, om den samme kraft, som i nogen uddeling er blevet tilkendegivet for menneskenes børn, men som blev tilkendegivet for Guds profet ved organiseringen af denne kirke, da Faderen og Sønnen begge viste sig for profeten Joseph som svar på hans bøn, og da Faderen sagde: ›Det er min elskede Søn. Hør ham!‹ Det er en vigtig åbenbaring, der aldrig er blevet givet på samme måde i nogen uddeling i denne verden, som Gud har givet vedrørende sit værk. Guds profet blev betjent af engle fra himlen, da han organiserede Kirken. De var hans lærere, og alt hvad han foretog sig, og alt hvad han gjorde fra begyndelsen og frem til sit martyrium, blev åbenbaret af Jesus Kristus.«¹⁵

Præsident Lorenzo Snow: »Joseph Smith, som Gud udvalgte til at grundlægge dette værk, var fattig og uuddannet, og tilhørte ikke en af de udbredte kristne trosretninger. Han var kun en dreng, ærlig og retskaffen … Ligesom Moses følte han sig utilstrækkelig og uegnet til opgaven, til at stå frem som en religiøs reformator i den mest upopulære position for at kæmpe imod holdninger og trosretninger, som havde været fremherskende i århundreder og anerkendt og regnet som den højeste teologiske lydighed. Men Gud havde kaldet ham til at udfri de fattige og ærlige i hjertet fra alle nationer fra deres åndelige og timelige trældom. Og Gud lovede ham, at enhver, som modtager og adlyder hans budskab, og at enhver, som lader sig døbe til syndernes forladelse, skal modtage Helligånden, og skal modtage det samme evangelium og de samme velsignelser, som blev lovet og modtaget gennem evangeliet, som det blev forkyndt af fordums apostle, og dette budskab, dette løfte skulle opfyldes hvor som helst og til hvem som helst, ældsterne, Guds bemyndigede budbringere, overbringer det til. Således sagde Joseph, den uuddannede, den usofistikerede, den jævne, simple og ærlige dreng.«¹⁶

Præsident Harold B. Lee: »Joseph Smith, den unge mand, der ikke var uddannet i tidens teologi og ikke uddannet på sin tids højere læreanstalter … var en, der kunne underkaste sig Åndens belæringer og hvisken. Joseph Smith kunne ikke have oprettet denne kirke. Han kunne ikke have frembragt Herrens værk, Mormons Bog. Folk kan håne profeten Joseph Smith som menneske. De kan sætte spørgsmålstegn ved, hvordan denne kirke er opstået, men her står noget som et monument – Mormons Bog. Mennesket Joseph kunne ikke have gjort dette, men Joseph, der lod sig lede af den almægtige Guds kraft kunne udføre og udførte den mirakuløse tjenestegerning at bringe riget frem ud af mørket i Jesu Kristi gengivne evangelium.«¹⁷

Præsident David O. McKay: »Det er om Joseph Smith, som ikke alene er en stor mand, men som er Herrens inspirerede tjener, jeg ønsker at tale ved denne lejlighed. Joseph Smiths storhed består i sandhed af guddommelig inspiration …

›Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?‹ spurgte jøderne, da de forundredes over Jesu visdom (Joh 7:15). Således kan vi gentage spørgsmålet med henblik på Joseph Smith, når vi overvejer hans enestående bedrifter, i løbet af det korte tidsrum af fjorten år mellem Kirkens organisering og hans martyrium, når vi overvejer den fuldkomne harmoni mellem det gengivne evangelium og den oprindelige kirke, som blev oprettet af Jesus og hans apostle, når vi lægger mærke til hans store indsigt i principper og lærdomme, og når vi ser den kirkes uforlignelige hensigt og styrke, som er oprettet gennem inspiration fra Kristus, hvis navn den bærer. Svaret på spørgsmålet: ›Hvorfra fik denne mand visdom?‹ kan findes i dette bevægende vers:

Priser profeten, som skued’ Jehova,
Jesus har salvet den herlige seer.
Åbnet blev tidernes fyldes uddeling,
det, som var talet, på jorden nu sker.«18

Præsident Howard W. Hunter: »Vi priser Joseph Smith for hans evne til at kommunikere ikke blot med Jahve, men også med andre himmelske personer. Mange besøgte, gav nøgler til og underviste den ›udvalgte seer‹, som var blevet oprejst i vore dage … Vi priser også Joseph Smith for hans flid og evne til at oversætte og modtage hundredvis af sider med åbenbaret skrift. Han var en kanal, hvorigennem åbenbaring fandt sted. Det anslås, at flere storslåede skrifter er kommet frem gennem ham, end gennem noget andet menneske i historien.«¹⁹

Profeten Joseph Smith var kaldet af Gud til at indlede den sidste uddeling og gengive evangeliets fylde.

Præsident Spencer W. Kimball: »Jeg bærer i dag vidnesbyrd til verden om, at for mere end halvandet århundrede siden blev jernloftet knust – himlene blev åbnet igen, og siden dengang har åbenbaringerne været konstante.

Den nye dag oprandt, da en sjæl med stor længsel bad om guddommelig vejledning. Et afsides sted, hvor han kunne være alene, blev knæene bøjet, et hjerte ydmygede sig, indtrængende bønner blev udtalt, og et lys klarere end middagssolen oplyste verden – og sløret skulle aldrig lukkes igen.

En ung dreng … Joseph Smith, med en uforlignelig tro brød forbandelsen, ødelagde ›himlen af jern‹ og genetablerede kommunikationen. Himlen kyssede jorden, lyset skilte mørket, og Gud talte igen til mennesket og åbenbarede atter ›sine planer for sine tjenere, profeterne‹ (Am 3:7). En ny profet var i landet, og gennem ham opbyggede Gud sit rige, som aldrig skulle ødelægges eller overlades til et andet folk – et rige, der altid skal bestå.

Evigheden i dette rige og de åbenbaringer, som det frembragte, er uomstødelige realiteter. Aldrig mere skal solen gå ned. Aldrig mere skal alle mennesker være fuldstændig uværdige til at kommunikere med deres skaber. Aldrig mere skal Gud være skjult for sine børn på jorden. Åbenbaring er her for at blive.«²⁰

Præsident Gordon B. Hinckley: »Beretningen om Josephs liv er historien om et mirakel. Han blev født i fattige kår. Han voksede op med modgang. Han blev drevet fra sted til sted, anklaget på falske grundlag og uretmæssigt fængslet. Han blev myrdet i en alder af 38 år. Men i det korte tidsrum af 20 år før sin død udrettede han, hvad ingen anden har udrettet i løbet af et langt liv. Han oversatte og udgav Mormons Bog, et værk, der siden er blevet oversat til adskillige sprog, og som anerkendes af millioner verden over som Guds ord. De åbenbaringer, han modtog, samt andre skrivelser, han frembragte, er også hellig skrift for disse millioner. Det indeholder næsten dobbelt så mange sider som Det Nye Testamente i Bibelen, og det blev alt sammen frembragt af en enkelt mand i løbet af nogle få år. I løbet af samme tidsrum stiftede han en organisation, som … har modstået enhver modgang og udfordring, og som lige så effektivt leder en verdensomspændende medlemsskare … som den ledte en medlemsskare på 300 i 1830. Der findes tvivlere, som har forsøgt at bortforklare denne forbløffende organisation som et produkt af den tid, han levede i. Jeg tillader mig at hævde, at den organisation var lige så usædvanlig, lige så enestående og lige så forbløffende dengang, som den er i dag. Den var ikke et produkt af sin tid. Den opstod som en åbenbaring fra Gud …

I det tidsrum af 20 år, der gik forud for Joseph Smiths død, iværksatte han en missioneringsindsats, som bragte evangeliet ud til jordens nationer. Jeg forundres over den frimodighed, som han udviste. Selv i Kirkens spæde begyndelse, i en tid med stor modgang, blev mænd kaldet til at forlade deres hjem og familie og sejle over havet for at forkynde Jesu Kristi gengivne evangelium. Profetens hensigt og vision omfattede hele jorden.

Til vore generalkonferencemøder, som afholdes to gange om året, samles medlemmer i Nord-, Mellem- og Sydamerika, i Storbritannien og Afrika, i de europæiske lande, på Stillehavets øer og kontinenter og i Asiens ældgamle lande. Det er virkeliggørelsen af Guds profet Joseph Smiths vision. Han var sandelig en mægtig seer, som så vore dage og de større dage, som endnu er i vente, efterhånden som Herrens værk skrider frem over hele kloden.«²¹

Præsident Joseph F. Smith: »Hvad end profeten Joseph Smith måske har gjort eller været, så må vi ikke glemme, at han var det ene menneske ud af de millioner af mennesker, der levede på den tid – det eneste menneske, der var kaldet af Gud, ved Guds egen stemme, til at indlede evangeliets uddeling til verden for sidste gang, og dette er det store, som vi altid bør huske, at han var kaldet af Gud til at give evangeliet til verden, til at gengive det hellige præstedømme til menneskenes børn, til at organisere Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i verden, og til at gengive alle evangeliets ordinancer til frelse ikke kun for de levende, men også de døde, og han var kaldet til denne mission af Gud selv …

Der har været andre profeter, endda store profeter, som har haft engles betjening, og andre, som har set Guds finger, og som har modtaget i større eller mindre grad, men hvor er det tilfælde, og hvem er det menneske, som Faderen og Frelseren personligt sammen har vist sig for og åbenbaret sig for? Hvor er dette menneske? Den beretning er ingen steder at finde, undtagen i forbindelse med profeten Joseph Smith, og det endda mens han var ung. Han var kun et ungt menneske, ja forholdsmæssigt, da han led martyrdøden, eftersom han kun var 38 år gammel

… Profeten Joseph Smith … talte med Faderen og Sønnen og talte med engle, og de besøgte ham og overdrog ham velsignelser og nøgler til magt, som aldrig før var blevet overdraget noget andet menneske end Guds Søn selv. Intet menneske, der dengang havde levet på jorden, havde haft alle evangeliets og uddelingernes nøgler overdraget til sig, som de var blevet overdraget profeten Joseph Smith i templet i Kirtland, da han blev besøgt af Guds Søn, Moses, Elias og profeten Elias, og da himlene blev åbnet over ham, og han modtog magtens og myndighedens nøgler, hvorved han kunne lægge grundvolden til Guds værk, vidt og bredt, for at dække jorden med Guds kundskab og med hans magt og ære.«²²

Joseph Smiths værk velsigner dem, der har levet på jorden, dem, som lever nu, og dem, som skal fødes siden hen.

Præsident Joseph F. Smith: »Det værk, som Joseph Smith var engageret i, var ikke begrænset til dette liv alene, men det vedrører lige så meget det tilkommende liv og det liv, der har været. Med andre ord vedrører det dem, der har levet på jorden, dem, der lever nu, og dem, der skal komme efter os. Det er ikke noget, der kun angår mennesket, mens det lever i kødets tabernakel, men det angår hele menneskeheden fra evighed til evighed. Derfor vises Joseph Smith, som jeg har sagt, ærbødighed, hans navn æres, og titusindvis af mennesker takker Gud af hele deres hjerte og sjæl for den kundskab, som Gud har gengivet til jorden gennem ham, og derfor taler de godt om ham og bærer vidnesbyrd om hans værd. Og dette er ikke begrænset til en by, eller til en stat, eller til en nation, men det rækker ud til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, hvor evangeliet indtil nu er blevet forkyndt.«²³

Præsident Joseph Fielding Smith: »Af samme grund som jeg ved, at Jesus er Kristus – og dvs. gennem åbenbaring fra Helligånden – ved jeg, at Joseph Smith er og var og for evigt skal være en Guds profet.

Jeg hædrer og ærer hans hellige navn. Sammen med sin bror, min farfar, patriarken Hyrum Smith, beseglede han sit vidnesbyrd med sit blod i fængslet i Carthage. Og jeg ønsker for min del at blive et redskab i Herrens hænder, så verden kan få at vide, at frelse atter er muligt, fordi Herren oprejste en mægtig seer i denne tid for at genoprette sit rige på jorden.

I vidnesbyrdets og taknemlighedens ånd afslutter jeg med disse inspirerede ord fra Lære og Pagter: ›Joseph Smith, Herrens profet og seer, har gjort mere, Jesus alene undtaget, for menneskenes frelse i denne verden end nogen anden, der nogen sinde har levet i den‹ (L&P 135:3).«²⁴

Præsident Gordon B. Hinckley sagde følgende i Carthage i Illinois den 26. juni 1994 i anledning af 150-året for profeten Joseph Smiths martyrium: »Det storslåede værk, som indledtes af ham, der blev dræbt i Carthage, er vokset på forunderlig og vidunderlig vis … Det storslåede værk, som udspringer fra den profetiske kaldelse af drengen fra Palmyra, er ›komme[t] ud af mørkets ørken‹ og stråler ›skøn[t] som månen, klar som solen og skrækindjagende som en hær under faner‹, som profeten bad om, at det ville (L&P 109:73) …

Vi stopper op i ærbødighed her denne aften. Vi reflekterer over livets mirakel, som begyndte i Vermonts grønne bakker og endte her i fængslet i Carthage. Det liv var ikke langt. Men frugterne af det liv har nærmest overgået vores fatteevne.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges store sag skattes mere end livet selv af de mange tusinde, som er døde i dens tjeneste. Vidner er gået ud i verden i hundredtusindvis for at bære vidnesbyrd om Joseph Smiths kaldelse som Guds profet. Det hellige præstedømme, som blev gengivet gennem ham, er blevet overdraget utallige retskafne og dydige mænd, som er blevet iklædt dets guddommelige kraft. Mormons Bog udgår over hele jorden som endnu et vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus.

Lad mig citere en indlysende sandhed, som blev udtalt for længe siden og under andre omstændigheder: ›Martyrernes blod er blevet Kirkens grundvold.‹ De vidnesbyrd, som blev beseglet her i netop dette område, på dette sted, hvor vi mødes her til aften, den varme og trykkende dag for 150 år siden, giver nu næring til menneskers tro overalt i verden.«²⁵

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Læs om den oplevelse, der beskrives på s. 537. Tænk på, hvad folk må have følt, da de modtog vidnesbyrdet om, at Brigham Young skulle efterfølge Joseph Smith som Kirkens leder. Hvordan kan vi få et vidnesbyrd om, at Herren har kaldet Kirkens nuværende præsident?
Josef af Egypten og andre fordums profeter profeterede om Joseph Smith og hans mission (s. 538). Som vist i dette kapitel har profeterne i de sidste dage bestandigt fremhævet Joseph Smiths betydning. Hvorfor tror du, at Joseph Smith har fået så stor opmærksomhed både før og efter sin jordiske tjenestegerning?
Studér vidnesbyrdene på s. 539-540 om forudordinationen af Joseph Smith. Hvordan ændres vores forståelse af Joseph Smiths jordiske mission, når vi ser den »i et evigt perspektiv«?
Læs vidnesbyrdene på s. 540-542 om det første syn. Hvad gør denne begivenhed til »den største begivenhed, som nogen sinde har fundet sted i verden siden Guds Søns opstandelse«? På hvilken måde er det første syn »grundlaget for denne kirke« og »dens styrke og livskrafts hemmelighed«? Hvad har hjulpet dig til at opnå et vidnesbyrd om det første syn?
Præsident Joseph F. Smith har erklæret: »Gud [er] ansvarlig for det arbejde, som Joseph Smith fuldførte – ikke Joseph Smith« (s. 540). Hvorfor tror du, at det er en vigtig pointe omkring Joseph Smiths mission?
Præsident John Taylor har sagt følgende om Joseph Smith: »Jeg har aldrig mødt en mand så intelligent som han« (s. 543). Dog har præsident Taylor og andre af Kirkens præsidenter ligeledes fremhævet, at Joseph Smith ikke havde mange muligheder for formel undervisning. Hvorfor var profeten Joseph i stand til at vokse så meget i intelligens? (Se eksemplerne på s. 542-545). Hvordan kan vi følge Joseph Smiths eksempel, når vi selv søger åndelig viden?
Gennemgå s. 545-550 og læg mærke til de sandheder og ordinancer, som Herren gengav gennem Joseph Smith. Overvej, hvordan dit liv ville være anderledes, hvis du ikke kendte til det gengivne evangelium. Hvorfor er du taknemlig for Joseph Smith og hans mission?

Skriftstedshenvisninger: 2 Ne 3:6-19; 27:6-26; 3 Ne 21:9-11; L&P 1:17; 5:9-10; 21:1-6.