Seminar
Lektion 115: Lære og Pagter 137


Lektion 115

Lære og Pagter 137

Indledning

Den 21. januar 1836 mødtes profeten Joseph Smith med sine rådgivere i Det Første Præsidentskab, biskoprådene fra Kirtland og Missouri, sin far og sin skriver i et værelse øverst i det næsten færdigbyggede tempel i Kirtland. Disse mænd samledes for at forvalte ordinancerne som forberedelse til indvielsen af templet. Ved denne lejlighed så profeten et syn af det celestiale rige og hørte Herren erklære, hvordan han vil dømme dem, som dør uden kundskab om evangeliet. Warren Parish, som var Joseph Smiths skriver på det tidspunkt, nedskrev synet i profetens dagbog. En del af dette syn blev senere hen taget med i Lære og Pagter som afsnit 137.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 137:1-6

Joseph Smith ser det celestiale rige i et syn

Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål. (Du kan eventuelt bede dem om at skrive deres svar i deres skriftstudiebog).

  • Hvem er nogle af de mest værdifulde personer i jeres liv? Hvorfor har de særlig betydning for jer?

Når eleverne har haft tilpas tid til at overveje det, så bed nogle om at fortælle klassen om deres svar.

  • Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at de, som I elsker, vil få muligheden for at leve i det celestiale rige?

Forklar, at Lære og Pagter 137 indeholder Joseph Smiths beskrivelse af et syn, hvori han så det celestiale rige. I denne beskrivelse nævner han nogle af de personer, som han så. Bed eleverne om at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 137 højt for at lære om den historiske baggrund for denne åbenbaring.

Bed en om at læse Lære og Pagter 137:1-4 højt. Lad klassen følge med og finde frem til ord og udtryk, der beskriver det celestiale rige. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed en anden om at læse Lære og Pagter 137:5-6 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvem Joseph Smith så i det celestiale rige.

  • Hvem så Joseph Smith i det celestiale rige? (Vor himmelske Fader, Jesus Kristus, Adam, Abraham, Josephs mor og far samt Josephs bror Alvin. Det kan være nyttigt at påpege, at Josephs far og mor stadig levede på dette tidspunkt. Faktisk befandt Josephs far sig i værelset sammen med ham, da han modtog åbenbaringen. Dette indikerer, at synet ikke kun var af dem, som allerede var i det celestiale rige, men også af dem, som med tiden ville komme der).

  • Hvorfor undrede Joseph sig ifølge vers 6, da han så, at hans bror Alvin befandt sig i det celestiale rige?

Hjælp dem til en bedre forståelse af, hvorfor denne oplevelse var særlig betydningsfuld for Joseph Smith, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse højt:

Joseph Smith elskede og beundrede sin ældste bror Alvin. Alvin elskede også Joseph, og han støttede Joseph i hans forberedelser på at modtage guldpladerne fra englen Moroni. I november 1823, da Alvin var 25 år gammel, og Joseph var 17, blev Alvin pludselig alvorligt syg. Da hans tilstand blev værre, og det blev klart, at han snart skulle dø, gav han Joseph følgende råd: »Du skal være en god dreng og gøre alt, hvad der ligger i din magt for at få fat i optegnelserne. Vær trofast med hensyn til at modtage instruktioner og at holde alle de befalinger, du får« (citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 397; se også Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s. 41-42).

Alvins død bragte stor sorg i familien Smith. En presbyteriansk præst i Palmyra i New York forrettede Alvins begravelse. »Da Alvin ikke havde været medlem af præstens menighed, erklærede præsten i sin prædiken, at Alvin ikke kunne blive frelst. William Smith, Josephs lillebror, husker: ›Præsten … antydede meget kraftigt, at Alvin var gået til helvede, for Alvin var ikke medlem af menigheden, men han var en god dreng, og min far brød sig ikke om hans prædiken‹« (citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 397-399).

Billede
Alvin Smiths gravsten

Gravstenen markerer begravelsesstedet for Alvin Smith, profeten Joseph Smiths ældste bror.

Bed eleverne tænke over, hvordan Joseph må have følt, da han så Alvin i det celestiale rige.

Lære og Pagter 137:7-10

Herren åbenbarer, hvordan han vil dømme dem, som dør uden kundskab om evangeliet

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvorfor ville Alvin være i stand til at komme i det celestiale rige, selvom han ikke var blevet døbt, da han var på jorden?

Bed en om at læse Lære og Pagter 137:7-8 højt. Lad klassen følge med og finde frem til en sandhed, der hjælper med at besvare spørgsmålet på tavlen.

  • Hvilke sandheder åbenbarede Herren for Joseph Smith, som besvarer spørgsmålet på tavlen? (De bør finde frem til følgende sandhed: Alle mennesker, som dør uden kundskab om evangeliet, og som ville have modtaget det, skal arve det celestiale rige).

  • Hvordan kan denne sandhed trøste dem, som har mistet nogle af deres nærmeste, uden at de havde kundskab om evangeliet?

Påpeg, at Herren åbenbarede sandheden i Lære og Pagter 137:7-8, inden han åbenbarede princippet om dåb for de døde. Eleverne skal studere åbenbaringer om dåb for de døde i kommende lektioner.

Bed en om at læse Lære og Pagter 137:9 højt, og bed klassen om at finde frem til, hvad Herren underviste om, hvordan han vil dømme alle mennesker.

  • Hvordan vil Herren ifølge vers 9 dømme os? (Eleverne bruger måske andre ord, men deres svar bør afspejle følgende princip: Herren vil dømme os ud fra vores gerninger og vores hjertes ønsker. Skriv dette princip på tavlen).

  • Hvorfor tror I, at både vores ønsker og gerninger er vigtige?

Læs følgende eksempler højt. Bed eleverne svare på følgende spørgsmål, når du har læst hvert eksempel:

  • Hvordan illustrerer dette eksempel vigtigheden af vores ønsker så vel som vores gerninger?

  1. Et medlem af Kirken har et retfærdigt ønske om at blive gift i templet. Medlemmet dør efter et livs trofast tjeneste i Kirken, uden at få mulighed for at blive beseglet til en ægtefælle i templet.

  2. En ung mand holder tappert sine dåbspagter og udfører sin pligter i Det Aronske Præstedømme. Han har et stort ønske om at tjene som fuldtidsmissionær, men kan ikke på grund af fysisk handicap.

  3. En ung piger bærer nag overfor en anden ung pige. Hun foregiver at være venlig, men hun håber i al hemmelighed, at der vil ske dårlige ting for den anden unge pige.

  4. En ung mand har lystne tanker, og han søger ikke Herrens hjælp for at ændre sine upassende tanker og følelser.

Som en del af denne drøftelse kan du eventuelt læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Kan vi være sikre på, at vi er uskyldige ifølge Guds lov, dersom vi afstår fra at gøre det onde? Hvad nu hvis vi hygger os med onde tanker og ønsker?

Vil had gå ubemærket hen på dommens dag? Vil misundelse? Vil begær? …

Vores svar på sådanne spørgsmål viser, hvad vi kunne kalde dårlige nyheder, at vi kan synde i det skjulte, alene ved vore følelser eller vores hjertes ønsker.

Men der er også gode nyheder. Under Guds lov kan vi blive belønnet for retfærdighed, selv om vi ikke er i stand til at udføre det, som almindeligvis forbindes med sådanne velsignelser.

Jeg kommer i tanke om noget, som min svigerfar plejede at sige. Når nogle oprigtigt ønskede at gøre noget for ham, men blev afholdt fra det af omstændighederne, sagde han: ›Det skal du have tak for. Jeg vil tage din gode vilje for gerning.‹ På samme måde, tror jeg, at vor himmelske Fader vil modtage vores hjertes sande ønsker som en erstatning for vore handlinger, som virkelig er umulige« (se »Vort hjertes ønsker«, Stjernen, juni 1987, s. 23).

  • Hvordan påvirker det jer at vide, at I vil blive dømt efter jeres gerninger og jeres hjertes ønsker?

Bed en om at læse Lære og Pagter 137:10 højt, og bed klassen om at se efter en anden sandhed, Herren tilkendegav om dem, som vil arve det celestiale rige.

  • Hvem vil ifølge vers 10 blive frelst i det celestiale rige? (De bør udtrykke følgende læresætning: Alle børn, der dør, inden de bliver ansvarlige, vil blive frelst i det celestiale rige).

Fortæl eleverne, at da Joseph Smith modtog denne åbenbaring, havde han og Emma oplevet fire af deres børns død, herunder et adopteret barn. Senere døde endnu to af deres børn som spædbørn.

Billede
Spædbarn Alvin Smiths gravsten

Gravstenen markerer begravelsesstedet for Alvin Smith, Joseph og Emma Smiths spædbarn.

Bed dem tænke over, hvordan den sandhed, der er åbenbaret i vers 10, kan bringe trøst til familier, som sørger over et barns død. Overvej at give dem tid til at tænke over oplevelser, de har haft, eller som deres familiemedlemmer har haft, hvor denne sandhed har bragt trøst.

  • Hvad har I lært af Lære og Pagter 137 om Herrens indsats for at give alle mennesker muligheden for at leve i det celestiale rige?

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i dag. Giv eventuelt også eleverne mulighed for at bære deres vidnesbyrd.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 137:9. Dømt efter vores gerninger og vores ønsker

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har advaret mod to mulige misforståelser af Lære og Pagter 137:9:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»For det første må vi huske på, at ønskerne kun kan erstatte en gerning, når den er helt umulig at gennemføre. Hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at udføre det, som vi har fået befaling om, så bedrager vi os selv, men vi kan ikke snyde den retfærdige dommer.

Hvis et ønske skal kunne erstatte en gerning, må det ikke være overfladisk, impulsivt eller midlertidigt. Det må være vores dybtfølte, hjertes ønske. For at være virkningsfulde for velsignelser skal vores hjertes ønsker være så oprigtige, at de kan kaldes guddommelige.

For det andet må vi ikke tro, at vores hjertes ønsker kan erstatte en evangelisk ordinance. Tænk på Herrens ord i sin befaling om to evangeliske principper: ›Jesus svarede:, ›Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige‹ (Joh 3:5). Og om de tre herlighedsgrader i det celestiale rige hedder det i en nutidsåbenbaring: ›For at kunne opnå den højeste må et menneske indtræde i denne præstedømmeorden [hvilken vil sige den nye og evigtvarende ægteskabspagt]‹ (L&P 131:2). Der gives ingen undtagelser i disse befalinger eller noget andet sted i skrifterne.

Men Herren har i sin barmhjertighed bemyndiget os til at udføre disse ordinancer som stedfortrædere for dem, som ikke fik dem udført i dette liv. Således kan et menneske, som befinder sig i åndeverdenen, og som ønsker det, blive tilskrevet ordinancen, som om han eller hun selv personligt havde fået den udført. På den måde kan afdøde ånder også blive belønnet for deres hjertes ønsker gennem levende stedfortræderes kærlige tjenestegerninger« (se »Vort hjertes ønsker«, Stjernen, juni 1987, s. 24).

Lære og Pagter 137:10. Frelse for små børn, som dør

Ældste Shayne M. Bowen fra De Halvfjerds fortalte en oplevelse, der illustrerer kraften af sandheden, der bliver undervist om i Lære og Pagter 137:10

Billede
Ældste Shayne M. Bowen

»Mens vi tjente som unge missionærer i Chile, mødte min makker og jeg en familie på syv i grenen. Moderen kom hver uge med sine børn. Vi gik ud fra, at de var mangeårige medlemmer af Kirken. Efter adskillige uger erfarede vi, at de ikke var døbt.

Vi kontaktede straks familien og spurgte, om vi måtte komme i deres hjem og undervise dem …

Søster Ramirez gjorde hurtigt fremskridt under lektionerne. Hun var ivrig efter at lære alle de lærdomme, som vi underviste i. En aften, mens vi drøftede dåb af små børn, forklarede vi, at små børn er uskyldige og ikke har behov for dåb. Vi inviterede hende til at læse i Moroni: …

Men små børn er levende i Kristus, lige fra verdens grundlæggelse; om det ikke var således, ville Gud være en partisk Gud og også en foranderlig Gud og én, der gør forskel på folk, for hvor mange små børn er ikke døde uden dåb! (Moro 8:12).

Efter at have læst dette skriftsted begyndte søster Ramirez at hulke. Min makker og jeg var forvirrede. Jeg spurgte: ›Søster Ramirez, har vi sagt eller gjort noget, der har fornærmet dig?‹

Hun svarede: ›Nej, ældste, I har ikke gjort noget forkert. For seks år siden fik jeg en lille søn. Han døde, før vi kunne få ham døbt. Vores præst fortalte os, at fordi han ikke var blevet døbt, ville han for evigt være i skærsilden. I seks år har jeg båret på den smerte og skyldfølelse. Efter at have læst dette skriftsted ved jeg gennem Helligånden, at det er sandt. Jeg har følt byrden blive taget fra mig, og dette er glædestårer‹ …

Efter hun havde lidt næsten ubærlig sorg og smerte i seks år, bragte den sande lære fra en kærlig Fader i himlen gennem en levende profet stor fred til denne plagede kvinde. Søster Ramirez og hendes børn, som var otte år og ældre, blev døbt« (»For jeg lever, og I skal leve«, Liahona, nov. 2012, s. 15, 16).